Ø.L.D. 26. oktober 2006 i anke 10. afd. nr. S-3757-05

(Blinkenberg, Taber Rasmussen, Lars Alexander Borke (kst.)).

Anklagemyndigheden mod S A/S (adv. Jørgen Lange, Kbh., besk.) T1 (adv. Jørgen Lange, Kbh., besk.). og T2 (adv. Jørgen Lange, Kbh., besk.).


Lyngby Rets dom 7. oktober 2005.


Anklageskrift er modtaget den 27. december 2004.


S A/S, T1 og T2 er tiltalt for:


1.


overtrædelse af lov om planlægning § 64, stk. 1, nr. 4, til dels jf. stk. 3, ved selskabet som ejer, T1 som direktør i selskabet og T2 som bestyrelsesmedlem i selskabet og bruger af ejendommen matr. nr. - - -, Vedbæk Strandvej - - - i Vedbæk, i strid med Søllerød Kommunes Lokalplan 59, pkt. 7.7, 9.3 og 9.8, som senest konstateret den 6. september 2004 at have undladt at efterkomme Søllerød Kommunalbestyrelses påbud af 1. april 2004 om senest den 1. maj 2004 at fjerne et ulovligt opført terrasseanlæg og retablere skrænten.


2.


overtrædelse af lov om planlægning § 64, stk. 1, nr. 1 og 4, dels jf. stk. 3, ved selskabet som ejer, T1 som direktør i selskabet og T2 som bestyrelsesmedlem i selskabet og bruger af ejendommen matr. nr. - - -, Vedbæk Strandvej - - - i Vedbæk, i strid med Søllerød Kommunes Lokalplan 59, pkt. 7.6, 7.7 og 9.3, som konstateret den 2. juli 2004 på skrænten ved Øresund at have opstillet en skurvogn og som konstateret den 6. september 2004 at have undladt at efterkomme Søllerød Kommunalbestyrelses påbud af 18. august 2004 om senest den 3. september 2004 at fjerne skurvognen.


Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf samt i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, påstand om tvangsbøder, indtil lovliggørelse har fundet sted.


De tiltalte ved deres beskikkede forsvarer, adv. Jørgen Lange, har forinden domsforhandlingen i forhold 1 påstået principalt afvisning, subsidiært frifindelse pga. forældelse.


Anklagemyndigheden har påstået sagen fremmet.


De af den beskikkede forsvarer rejste spørgsmål for så vidt angår forhold 1 er i medfør af retsplejelovens § 939, jf. § 928, jf. § 869, udskilt til særskilt forhandling og afgørelse.


Ved denne rets dom af 30. oktober 1996 blev det fastslået, at terrasseanlægget på Vedbæk Strandvej - - - i Vedbæk er opført i strid med lokalplan nr. 59, jf. § 7.7, 9.3 og 9.8, idet tiltalte T3 blev dømt efter lov om planlægning § 64, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, ved som direktør og bygningsmæssigt ansvarlig for - - - Holding Aps, der var ejer af ejendommen Vedbæk Strandvej - - - i Vedbæk, at være ansvarlig for at have opført terrasseanlægget, ligesom tiltalte blev dømt for ikke at have efterkommet Søllerød Kommunens påbud af 27. juni 1996 og 1. juli 1996 om at fjerne det ulovligt opførte og retablere skrænten inden den 22. juli 1996.


T3 blev idømt en bøde på 3.000 kr. samt tilpligtet inden den 1. februar 1997 under tvang af løbende bøder at lovliggøre forholdene ved at retablere skrænten.


Den 1. juli 1996 blev ejendommen tilskødet S Aps.


Den 10. december 1997 blev Lyngby Rets krav om, at forholdene skulle lovliggøres ved retablering af skrænten, tinglyst på ejendommen.


Ved anklageskrift modtaget i Lyngby Ret den 10. juni 1999 blev ejendommens ejer, S Aps, og T3, som bruger og bygningsmæssigt ansvarlig, tiltalt for overtrædelse af planlovens § 64, stk. 1, nr. 4, ved i strid med lokalplan nr. 59 § 7.7, § 9.3 og § 9.8 at have undladt at efterkomme Søllerød Kommunes påbud af 27. juni 1996 og 1. juli 1996 om at fjerne det ulovligt opførte terrasseanlæg og retablere skrænten inden den 22. juli 1996.


Den 23. januar 2002 blev der afholdt retsmøde på ejendommen, og parterne forsøgte efterfølgende forgæves at forlige sagen.


Ved Lyngby Rets dom af 25. marts 2003 blev sagen mod T3 afvist, idet retten fandt, at der ikke på ny kunne rejses tiltale mod ham for det samme forhold.


S Aps blev frifundet pga. forældelse, idet forholdet skulle have været lovliggjort den 22. juli 1996, fra hvilket tidspunkt den 2-årige forældelse skulle regnes.


Af udskrift af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår, S Aps den 3. juli 2001 er omdannet til et A/S med samme CVR-nr., - - -, som S Aps. Selskabets navn er i dag S A/S, binavn: - - -.


Det fremgår endvidere, at tiltalte T1 indtrådte i selskabets direktion den 22. oktober 2001.


Det er ubestridt, at tiltalte T2 har været bruger af ejendommen fra i hvert fald 1996.


Der er enighed om, at terrasseanlægget på ejendommen er fuldstændig det samme i dag, som det var i 1996.


Søllerød Kommune har ved 3 ligelydende påbud af 1. april 2004 pålagt de tiltalte at lovliggøre forholdet inden den 1. maj 2004 og har i skrivelse af 9. juli 2004 anmodet Politimesteren i Lyngby om at rejse tiltale i sagen.


Den beskikkede forsvarer, adv. Jørgen Lange, har oplyst, at den i forhold 2 omtalte skurvogn er fjernet fra ejendommen.

Rettens bemærkninger:


Terrasseanlægget på ejendommen er konstateret ulovligt og i strid med lokalplan nr. 59, § 7.7, § 9.3 og § 9.8, som fastslået i rettens dom af 30. oktober 1996.


Det tiltalte selskab er ved rettens dom af 25. marts 2003 frifundet pga. forældelse, idet forholdet ifølge påbud af 1996 skulle have været retableret inden 22. juli 1996.


Forældelse af et strafbart forhold begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor muligheden af en påtale er til stede.


Strafansvaret efter lov om planlægning forældes efter 2 år i henhold til straffelovens § 92, jf. § 93, stk. 1, nr. 1, jf. § 94, og regnes fra det påbudte opfyldelsestidspunkt.


Efter de fremkomne oplysninger om ejeren af ejendommen, selskabet, og brugeren heraf, T2, finder retten, at anklagemyndigheden fra det påbudte opfyldelsestidspunkt den 22. juli 1996 over for disse har haft mulighed for at rejse tiltale. Af disse tiltalte valgte anklagemyndigheden alene at rejse tiltale mod selskabet med frifindelsesdom i 2003 til følge.


T1 er tiltalt i sin egenskab af at være direktør i selskabet. Han indtrådte i selskabets direktion den 22. oktober 2001, og retten finder, at strafansvaret allerede da var forældet.


Den omstændighed, at Søllerød Kommune den 1. april 2004 har fremsat påbud af samme materielle indhold som i 1996 til de tiltalte, findes ikke at medføre, at forældelsesfristen for strafansvaret skal regnes fra et andet (senere) tidspunkt.


Som følge af det anførte findes forholdet forældet over for de tiltalte, som derfor frifindes i forhold 1.


Retten finder herefter ikke grundlag for at tage stilling til afvisningspåstanden.


Retten bemærker i øvrigt, at Søllerød Kommune i medfør af lov om planlægning § 63, stk. 3, kan foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens bekostning. Der er udpantningsret for beløbet.

Thi kendes for ret:


De tiltalte, S A/S, T1 og T2, frifindes i forhold 1.

Østre Landsrets dom.


Lyngby Rets dom af 7. oktober 2005 er anket af anklagemyndigheden med endelig påstand om ophævelse af dommen og hjemvisning til fornyet behandling ved byretten.


Tiltalte S A/S har med landsrettens tilladelse som for byretten påstået afvisning og har subsidiært påstået stadfæstelse.


De tiltalte T1 og T2 har påstået stadfæstelse.


Supplerende sagsfremstilling:


Sagen angår en renovering i 1996 af et terrasseanlæg med trappe ned til stranden ved Øresund, etableret i kystskrænten til ejendommen Vedbæk Strandvej - - - i Vedbæk.


Da renoveringen efter Søllerød Kommunes opfattelse blev udført i strid med gældende regler, meddelte kommunen den 27. juni 1996 T3, tiltalte T2's daværende ægtefælle, påbud om inden den 22. juli 1996 at retablere skrænten mod Øresund. Endvidere meddelte kommunen den 1. juli 1996 et såkaldt standsningspåbud til - - - Holding ApS med påbud om straks at standse byggearbejdet og foranledige en opført mur fjernet.


Begge påbud blev rettet til de pågældende som ejere, men der er enighed om, at alene - - - Holding ApS var ejer af ejendommen. Endvidere er der enighed om, at T3 var bruger af ejendommen, og at nu tiltalte T2 ligeledes siden i hvert fald 1996 har været bruger af ejendommen.


Den 1. juli 1996 blev ejendommen erhvervet af det nu tiltalte selskab, S A/S, dengang et anpartsselskab. Selskabet var stiftet samme dag og havde en direktion med én direktør (en person uden tilknytning til sagen), men ingen bestyrelse.


Uanset ejerskiftet blev der ved et anklageskrift af 1. august 1996 rejst tiltale mod T3 for »som direktør og bygningsmæssigt ansvarlig for - - - Holding ApS, der ejer ejendommen« blandt andet at have undladt at efterkomme påbuddet af 27. juni og 1. juli 1996. Ved Lyngby Rets dom af 30. oktober 1996 blev T3 fundet skyldig, idet det fandtes godtgjort, at terrassen var ulovligt etableret, og at kystskrænten ikke var retableret, hvorved påbuddet ikke var efterkommet. T3 blev derfor idømt en bøde og pålagt tvangsbøder, indtil lovliggørelse var sket. Han ankede til landsretten, der imidlertid afviste anken som følge af hans udeblivelse.


I juni 1999 blev der ved et anklageskrift rejst ny straffesag, idet S ApS som ejer og T3 »som bruger og bygningsmæssigt ansvarlig« blev tiltalt for fortsat ikke at have efterkommet kommunens påbud af 27. juni og 1. juli 1996. Tiltalen havde følgende ordlyd:


»S ApS og T3 er tiltalt efter lov om planlægning § 64, stk. 1, nr. 4, S ApS ved som ejer og T3 ved som bruger og bygningsmæssigt ansvarlig i strid med lokalplan 59 § 7.7, § 9.3 samt § 9.8 på ejendommen matr. nr. - - -, Vedbæk Strandvej - - - i Vedbæk - som konstateret senest den 20. april 1999 - at have undladt at efterkomme Søllerød Kommunalbestyrelses påbud af 27. juni 1996 og 1. juli 1996 om at fjerne et ulovligt opført terrasseanlæg på skrænten mod Øresund og retablere skrænten inden den 22. juli 1996.«


I januar 2001 indtrådte T3 og nu tiltalte T2 i bestyrelsen for tiltalte S ApS, som derpå i sommeren 2001 blev omdannet fra et anpartsselskab til et aktieselskab og samtidig fik registreret navneændring til S A/S. Der er for landsretten enighed om, at der strafferetligt er identitet mellem den juridiske person før og efter omdannelsen.


I oktober 2001 indtrådte nu tiltalte T1 som direktør for det nu tiltalte selskab og samtidig udtrådte T3 af bestyrelsen.


Ved Lyngby Rets dom af 25. marts 2003 fandt den i 1999 rejste straffesag mod T3 og S ApS sin afgørelse. Byretten bemærkede, at den omstændighed, at terrasseanlægget ikke var blevet lovliggjort i henhold til påbuddet af 27. juni og 1. juli 1996, ikke kunne begrunde, at der på ny rejstes tiltale mod T3 for det samme forhold, som han var blevet dømt for ved dommen af 30. oktober 1996. Sagen blev derfor afvist for hans vedkommende. For selskabets vedkommende bemærkede byretten, at lovliggørelse i henhold til påbuddet skulle være sket den 22. juli 1996, og byretten fastslog derfor, at forældelsesfristen i straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, skulle regnes fra dette tidspunkt. Da der således var indtrådt forældelse, blev tiltalte S, der stadig betegnedes som et ApS, frifundet. Denne dom blev ikke anket af anklagemyndigheden.

- - -


Den 1. april 2004 meddelte kommunen ved enslydende skrivelser de i nærværende sag tre tiltalte - selskabet, T1 og T2 som henholdsvis ejer, direktør og bestyrelsesmedlem - det påbud, som denne sag angår. Lovliggørelsesfristen var fastsat til den 1. maj 2004. Selv om påbuddet angav to alternative lovliggørelsesmuligheder, er der for landsretten enighed mellem parterne om, at påbuddet materielt og indholdsmæssigt er det samme påbud, som tidligere var meddelt den 27. juni og 1. juli 1996.


Efter at kommunen den 9. juli 2004 havde indgivet tiltalebegæring til politiet, udfærdigede politiet i december 2004 det anklageskrift, der danner grundlag for denne sag.


Forklaringer:


Der er ikke afgivet forklaringer for landsretten.


Parternes synspunkter:


Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om hjemvisning gjort gældende, at det er med urette, når byretten har fastslået, at et eventuelt strafansvar for de tiltalte er forældet. Dommen bør derfor ophæves, således at sagen hjemvises til realitetsbehandling, herunder bevisførelse, i byretten. Anklagemyndigheden har herved nærmere anført, at de tiltaltes undladelse af at efterkomme det af tiltalen omfattede påbud af 1. april 2004 fra kommunen er en tilstandsforbrydelse, der ikke forældes, så længe den ulovlige tilstand opretholdes. Den omstændighed, at kommunen tidligere havde udstedt et lignende påbud af 27. juni og 1. juli 1996 vedrørende ejendommen, så vel som de straffesager, dette gav anledning til, har ikke afskåret kommunen fra at forny påbuddet i 2004, blandt andet fordi det nye påbud er rettet til en i det væsentlige anden personkreds. Af samme grund er det ved dommen af 25. marts 2003 pådømte forhold ikke til hinder for, at selskabet nu på ny tiltales og derpå findes skyldig.


Tiltalte S A/S har til støtte for påstanden om afvisning gjort gældende, at selskabet ikke kan tiltales to gange for den reelt samme overtrædelse. Allerede ved Lyngby Rets dom af 25. marts 2003 blev selskabet frifundet for tiltalen for overtrædelse af påbuddet af 27. juni og 1. juli 1996, med henvisning til at der var indtrådt forældelse af eventuelt strafansvar. Dommen statuerede, at forældelsesfristen på 2 år skulle regnes fra den 22. juli 1996, hvor opfyldelsesfristen for påbuddet udløb, og denne dom har retskraft og må lægges til grund i nærværende sag. Myndighederne kan ikke komme uden om denne dom ved blot at gentage påbuddet under en senere dato og få en ny forældelsesfrist til at løbe. Sagen må derfor afvises for selskabets vedkommende. Subsidiært må der ske stadfæstelse, idet forældelsesfristen uanset »fornyelsen« af påbuddet i 2004 fortsat må regnes fra den 22. juli 1996, hvorved et eventuelt strafansvar vil være forældet som anført af byretten.


De tiltalte T1 og T2 har til støtte for påstanden om stadfæstelse gjort gældende, at forholdet også for deres vedkommende må anses for forældet i konsekvens af, at der er indtrådt forældelse for selskabet. Dertil kommer, at den relation til selskabet og ejendommen, som for deres vedkommende har begrundet tiltalerejsningen (henholdsvis direktør samt bestyrelsesmedlem og bruger), forelå allerede, da den tidligere sag blev pådømt ved dommen af 25. marts 2003. Ikke desto mindre havde anklagemyndigheden dengang valgt at indskrænke sig til at tiltale T3 ved siden af selskabet uden at medinddrage de nu tiltalte, og dette fravalg må være bindende for anklagemyndigheden, der derfor ikke nu bør kunne rejse tiltale mod de pågældende.

Landsrettens bemærkninger:


Ved Lyngby Rets upåankede dom af 25. marts 2003 blev selskabet frifundet for ikke at have efterkommet påbuddet fra 1996. Dommen fastslog med rette, at forældelsesfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor fristen for handlepligten til lovliggørelse udløb, og at der derfor var indtrådt forældelse af et eventuelt strafansvar. Der har dermed ikke på grundlag af det fornyede påbud fra 2004, der indholdsmæssigt modsvarer påbuddet fra 1996, kunnet rejses ny tiltale mod selskabet med påstand om strafansvar for fortsat ikke at have foretaget lovliggørelse. Som følge heraf skal tiltalen (i forhold 1) for selskabets vedkommende afvises for byretten.


Tiltalen mod T1 og T2 grunder sig på deres forbindelse til selskabet som henholdsvis direktør for selskabet samt som bestyrelsesmedlem og bruger af selskabets ejendom. Når påbuddet fra 2004 som følge af den allerede indtrådte forældelse ikke kan håndhæves på strafsanktioneret måde over for selskabet, og selskabet derfor ikke vil pådrage sig strafansvar ved fortsat at undlade lovliggørelse, må det følge heraf, at der heller ikke kan pålægges den, der som direktør eller bestyrelsesmedlem handler på selskabets vegne, eller brugeren af selskabets ejendom selvstændigt strafansvar til fremtvingelse af lovliggørelse. Det tiltrædes derfor, at forældelse af et eventuelt strafansvar for disse personer under de foreliggende omstændigheder er anset for at være indtrådt på samme tidspunkt som for selskabet. Herefter stadfæstes byrettens dom for de tiltalte T1 og T2's vedkommende.

Thi kendes for ret:


For så vidt angår tiltalte S A/S ændres Lyngby Rets dom således, at tiltalen i forhold 1 mod denne tiltalte afvises.


For så vidt angår de tiltalte T1 og T2 stadfæstes dommen.


Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.