UfR 1968.678 SHD

 
  S. H. D. 13. juni 1968 i S.P. 54/1966

Anklagemyndigheden mod Poul Erik Meldgaard Christensen.

Ved Københavns politis anklageskrift af 6. oktober 1966 er Poul Erik Melgaard Christensen, født 17. juni 1929, sat under tiltale for overtrædelse af § 73, stk. 1, i Sømandsloven, lov nr. 229 af 7. juni 1952, ved den 15. november 1965 i L|beck at have forladt M/S »Gitte Ginge«, med hvilket han var forhyret som 2. maskinmester, i den hensigt at unddrage sig tjenesten.

Sagen blev foretaget i Sø- og Handelsretten den 3. november 1966, men tiltalte gav ikke møde, da det ikke havde været muligt at forkynde anklageskriftet på den opgivne adresse, hotel Victoria, St. Strandstræde 20, København. Sagen blev i retsmødet udsat til politiets foranstaltning.

Først den 18.marts 1968 lykkedes det at få et retsmøde i stand, denne gang i kriminalretten i Frederikshavn. Tiltalte gav møde og erkendte sig skyldig. Imidlertid påstod han sig frifundet, fordi forholdet måtte anses for forældet. Han fremviste i retsmødet søfartsbog, hvorefter han var påmønstret M/T »Tuborg« fra 13. juli 1966 til 4. december 1966, M/S »Grethe Nielsen« fra 25. december 1966 til 23. oktober 1967 og M/S »Ellen Nielsen« fra 6. december 1967 til 12. marts 1968. Han forklarede at alle skibene sejlede i udenrigsfart, og at han, når han ikke sejlede, havde opholdt sig i København, Colbjørnsensgade 14. Han var inden anklageskriftets udfærdigelse afhørt af politiet den 2. juli 1966, og han havde ifølge rapporten erkendt overtrædelse af Sømandsloven og ønskede sagen afgjort ved et eventuelt bødeforlæg. Han forklarede, at politiet havde meddelt ham, at han blot kunne tage ud at sejle igen.

Anklagemyndigheden har under den særlige procedure om forældelsesspørgsmålet gjort gældende, at sagen ikke er forældet, jfr. Straffelovens § 94 således som dennes stk. 1 var formuleret i lovbekendtgørelse nr. 276 af 30. juni 1965, og som § 94, stk. 5, nu er formuleret i lovbekendtgørelse nr. 347 af 15. august 1967. Forfølgningen er ikke standset på ubestemt tid, men sagen har med visse mellemrum været holdt i erindring af politiet, idet det dog ikke lykkedes dette at få forbindelse med til;talte i de perioder, hvor han var hjemme.

Til nærmere oplysning herom har anklagemyndigheden fremlagt et blækskrevet ark, hvoraf følgende telefonisk meddelte oplysninger er angivet:

27. 6. 1967 stadig påmønstret »Grethe Nielsen«, næste anløb Irland. 17. 7. 1967 stadig om bord - dansk havn. 23. 10. 1967 stadig om bord - dansk havn. 4. 1. 1968 »Ellen Nielsen« ringe igen den 18. januar. 18. 1. 1968 ringe igen 7. eller 8. februar. 8. 2. 1968 ringe igen 23. februar.22. 2. 1968 skibet kommer til Frederikshavn i midten af marts.Der er efter det oplyste ikke rettet skriftlige henvendelser om sagen hverken til tiltalte selv eller til rederiet.

Retten skal udtale:

Det må i overensstemmelse med fast praksis lægges til grund, at forældelsesfristen er afbrudt ved anklageskriftets indlevering til retten i oktober 1966. Tiltalte har ikke efter det oplyste unddraget sig forfølgningen. Når en sag som denne er udsat på ubestemt tid for at få oplyst, når og hvor en tiltalt næste gang kommer til landet, må det, for at undgå at forældelsesfristen løber videre, i hvert fald kræves, at der er udfoldet de fornødne bestræbelser for at få disse oplysninger tilvejebragt. I denne henseende kan det ikke være tilstrækkeligt, at der er fremlagt et formløst notat om telefonopringninger, hvoraf man ikke engang kan se, hvem den pågældende polititjenestemand har talt med, og der er ikke rettet skriftlig henvendelse til den pågældende selv eller til rederiet med anmodning om at rette henvendelse til politikontoret, når tiltalte kom til dansk havn.

Herefter findes der ikke fra anklagemyndighedens side at være udfoldet de fornødne bestræbelser for at få sagen fremmet, og den må derfor behandles, som om forfølgningen var standset på ubestemt tid, jfr. Straffelovens § 94, stk. 5, 2. punktum. Herefter er strafansvaret forældet. - - -