UfR 2003.1623 VLK
 

  V.L.K. 30. april 2003 i kære 4. afd. S-0572-03
(Sigrid Ballund, Lisbeth Parbo, Karsten T. Kristensen (kst.)).

Anklagemyndigheden mod A.

Ved Vestre Landsrets nævningedom af 23. april 1998 blev A for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., til dels jf. § 21, og lov om euforiserende stoffer idømt en straf af fængsel i 6 år, ligesom et udbytte på 65.000 kr. blev konfiskeret i medfør af straffelovens § 75, stk. 1.

Statsadvokaten har ved skrivelse af 3. marts 2003 anmodet landsretten om i medfør af straffelovens § 97 a, stk. 3, at afsige kendelse om forlængelse af forældelsesfristen vedrørende konfiskationskravet.

A har protesteret mod forlængelse af fristen.

Efter det oplyste er 49.848,75 kr. af konfiskationsbeløbet betalt den 8. juni 1998 ved modregning, således at der til betaling resterede 15.151,25 kr. samt sagsomkostninger med 146.080,25 kr.

Det er oplyst, at A blev prøveløsladt i maj måned 2001, og at han den 31. maj 2001 indgik en afdragsordning med politiet om betaling af 300 kr. pr. måned fra den 1. august 2001 til den 1. august 2002. Den 15. august 2002 indgik A aftale om betaling af 400 kr. pr. måned fra den 1. september 2002 til den 1. september 2003. Afdragsordningerne er overholdt af A, således at der den 31. januar 2003 til betaling af konfiskationsbeløbet resterede 10.601,25 kr.

Det er endvidere oplyst, at A har en bruttoindkomst på ca. 22.000 kr. pr. måned, at han har stiftet familie, at hans kone tjener ca. 10.000 kr. pr. måned, at familien har købt et hus, og at han har tre børn, heraf et fra et tidligere forhold.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Det følger af straffelovens § 97 a, stk. 3, at den almindelige frist for forældelse af konfiskationskrav på 5 år ved dommen eller senere kendelse kan forlænges til indtil 10 år. Om baggrunden for bestemmelsen fremgår af Straffelovrådets betænkning nr. 433/1966 om strafferetlig forældelse m.v., side 30, følgende:

». . . foreslår rådet en almindelig forældelsesfrist på 5 år. Med henblik på enkelte meget store konfiskationsbeløb, herunder navnlig konfiskerede udbytter, som må påregnes også fremtidig at kunne forekomme, foreslås dog en supplerende regel, hvorefter retten enten straks ved dommen eller senere ved kendelse kan fastsætte en længere frist, dog højst 10 år; ved afgørelser efter denne bestemmelse bør hensyn navnlig tages til mulighederne for fastlæggelse af en rimelig afdragsordning.«

Der blev hos A alene konfiskeret et udbytte på 65.000 kr., hvoraf de 49.848,75 kr. blev betalt ved modregning, således at der herefter kun resterede et konfiskationsbeløb på 15.151,25 kr. Af dette beløb har A efter sin løsladelse i overensstemmelse med en indgået afdragsordning betalt 4.550 kr., og der resterer herefter et konfiskationsbeløb på 10.601,25 kr. Der er på denne baggrund ikke mod A's protest tilstrækkeligt grundlag for at imødekomme anklagemyndighedens anmodning om forlængelse af forældelsesfristen.

Thi bestemmes:

Anklagemyndighedens anmodning om forlængelse af forældelsesfristen tages ikke til følge.