Injuriesag anlagt af medlemmer af "Bandidos MC" mod
fængselsfunktionær og Dansk Fængselsforbund

  

Af advokat Claus Bonnez

9. maj 2008


Dommen UfR.2001.953Ø. Fængselspersonales injurier mod en gruppe af indsatte

Landsretten fandt, at en fængselsfunktionær og formanden for Dansk Fængselsforbund med deres udtalelser i pressen blandt andet om, at "rockerne har sat sig effektivt på enhver form for narkohandel i fængslerne" begge har overtrådt straffelovens § 267, stk. 1.

Landsretten henviste til, at udtalelserne "fremkom under en igangværende debat om afsoningsforholdene i danske fængsler, samt om de problemer, indsatte medlemmer af motorcykelklubber skabte for andre i Nyborg Statsfængsel. Dermed omhandler de, som fastslået i den indankede dom, et væsentligt samfundsmæssigt emne af almen interesse".

Landsretten udtalte videre, at "selv om de indstævnte ikke har ført sandhedsbevis under ankesagen", kan det ikke afvises, at de, da de blev ringet op af journalisterne, havde et vist grundlag for at tro på sandheden af deres udtalelser"

Landsretten foretager derpå en afvejning efter straffelovens § 269, stk. 1, jf. EMRK art. 10, stk. 2. På den ene side må der tages hensyn til "den krænkelse, foreningens medlemmer har lidt som følge af sigtelserne, der dog ikke vedrørte navngivne enkeltpersoner, men en vis videre kreds. På den anden side må lægges vægt på det forhold, at de indstævnte udtalte sig som tillidsrepræsentanter med udgangspunkt i deres særlige kendskab til de aktuelle problemer med de »negative stærke fanger«. Endvidere henvises til, at de indstævnte besvarede spørgsmål efter henvendelse fra journalister, som selv endeligt udformede udtalelserne og satte dem i sammenhæng i artikelserierne"

Landsretten fandt herefter, at sigtelserne var "straffrie i medfør af straffelovens § 269, stk. 1."

Dommen viser, at der er større frihed til at fremkomme med beskyldninger, uden at der kan føres sandhedsbevis, i tilfælde, hvor sigtelserne ikke vedrører "navngivne enkeltpersoner", og når man udtaler sig som "tillidsrepræsentant". Der tillades også en videre adgang til at fremkomme med krænkende udtalelser i tilfælde, hvor der er tale om et "væsentligt samfundsmæssigt emne af almen interesse".

Afgørelsen gennemgås i sin helhed umiddelbart nedenfor:
 
   
 
 
Ø.L.D. 19. januar 2001 i anke 2. afd. nr. B-2103-00
 
(Danielsen, B.O. Jespersen, Susanne Graffmann Larsen (kst.)).
Foreningen af 14. maj 1997 for fængslede medlemmer af BANDIDOS MC i Nyborg Statsfængsel (adv. Kristian Mølgaard, Roskilde) mod A og B (adv. Kjeld Klausen, Svendborg).

Nyborg Rets dom 21. juli 2000. 2)
Under denne sag, der er anlagt ved stævning af 30. april 1998, har sagsøgeren, Foreningen af 14. maj 1997 for fængslede medlemmer af Bandidos MC i Nyborg Statsfængsel, påstået de sagsøgte, - - -, fængselsbetjent A og formand for Dansk Fængselsforbund B, dømt for injurier, idet sagsøgeren i et påstandsdokument af 10. september 1999 har nedlagt følgende påstande:
- - -
Ad 2 - A:
Endvidere,
»Vi hører også, at de headhunter fanger til at stå for salg af heroin herinde. Dagsprisen for 1 gram heroin inden for murene er kr. 5.000,-. De 4.500,- skal sælgeren aflevere til Bandidos MC. Pengene ryger herefter i krigskassen.«
- - -
Ad 3 - B:
Endvidere,
»Rockerne har sat sig effektivt på enhver form for narkosalg i fængslerne, og at pengene bruges til den igangværende rocker-krig.«
- - -
De sagsøgte har påstået sig frifundet.
 
Der er under domsforhandlingen afgivet forklaringer af - - -. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
 
Sagsøgeren har til støtte for sine påstande anført følgende:
»at  >> 954 >>  de ovenfor i påstandene citerede udtalelser er såvel ærekrænkende bemærkninger, som udbredelse af sigtelser for forhold, der er egnet til at nedsætte de fornærmede medlemmer af den sagsøgende forening i medborgernes agtelse.
 
at det er en skærpende omstændighed, at fornærmelsen er fremsat i trykt skrift i landsdækkende dagblade.
 
at de sagsøgte ikke kan føre bevis for sigtelsernes sandhed.
 
at de sagsøgte ikke har fremsat sigtelserne i god tro.
 
at de sagsøgte ikke har været forpligtet til at udtale sig eller har handlet til berettiget varetagelse af åbenbar almen interesse af eget eller andres tarv.
 
at de i påstandene citerede udtalelser har haft en ærekrænkende intention, og ikke har haft noget legitimt formål for de sagsøgte.
 
at artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke medfører frihed for straf eller erstatning, da de stærkt krænkende udtalelser, som er fremsat af fængselspersonalet overfor indsatte, ikke falder ind under den udvidede ytringsfrihed, som er beskyttet af EMRK, artikel 10. Der er ikke tale om politiske forhold og spørgsmål, og der er ikke tale om kritiske ytringer om offentlige personer og emner af offentlig interesse.
 
Tværtimod er der tale om, at de sagsøgte, som har en magtposition, misbruger denne ved at hænge den ultimative svage part (de indsatte) ud i dagspressen, hvilket ikke nyder udvidet beskyttelse af EMRK.
at der henset til den reelle baggrund for udtalelserne bør forlanges sandhedsbevis. Den reelle baggrund for udtalelserne formodes at være enten en irrationel ondsindet handling - eller at pleje bevillingsmæssige interesser.
 
at sagsøger ikke har udvist passivitet, idet retssag er anlagt inden for den af straffelovens § 96 fastsatte frist, hvorfor det er uden betydning, at retssagen, der anlægges i maj 1998, ligger 7 måneder efter dommen af 3. oktober 1997.
 
at et anbringende om passivitet ikke kan fremsættes af de sagsøgte, idet et sådant anbringende burde have været fremsat i forbindelse med formalitetsbehandlingen af sagen i foråret 1999.
 
at erstatningsansvarslovens § 26 hjemler sagsøgerne torterstatning.
 
at straffelovens § 273 hjemler sagsøgerne krav på betaling af kundgørelse af dommen.«
- - -
Sagsøgte A har til støtte for sin frifindelsespåstand anført følgende:
»
at udtalelserne er straffri i medfør af straffelovens § 269, stk. 1, andet led, idet de er fremsat i god tro til berettiget varetagelse af åbenbar almen interesse,
 
at udtalelserne er straffri, idet disse ikke er rettet mod bestemte medlemmer af den sagsøgende forening,
 
at udtalelserne er fremsat på et tidspunkt, hvor der var en omfattende debat om rockerne på grund af den verserende »rockerkrig« mellem Hells Angels og Bandidos, herunder om koncentrationen og anbringelsen af rockergrupperne i hver deres respektive fængsler,
 
at baggrunden for udtalelserne var den verserende »rockerkrig«, der var et alvorligt samfundsmæssigt problem, der gav anledning til betydelig offentlig omtale og til politiske indgreb i form af lovgivning til beskyttelse af øvrige borgere,
 
at udtalelserne er led i en debat om spørgsmål, der på det pågældende tidspunkt havde åbenbar almen interesse, blandt andet de problemer koncentrationen/samlingen af de enkelte rockergrupper gav anledning til i fængslerne,
 
at udtalelserne er fremsat i god tro af sagsøgte i sin egenskab af tillidsmand og talsmand for fængselsfunktionærerne i Nyborg Statsfængsel,
 
at udtalelserne er begrundet i sagsøgtes personlige kendskab til problemerne i fængslet,
 
at formålet med udtalelserne var at gøre omverdenen opmærksom på et alvorligt samfundsmæssigt problem, der medførte en uholdbar og urimelig tilstand for såvel øvrige indsatte som for ansatte i fængslet,
 
at udtalelserne er velbegrundede, henset til de efterfølgende tiltag, der er foretaget i Nyborg Statsfængsel, hvorefter negative stærke indsatte, herunder medlemmer af rockergruppen Bandidos og indsatte med tilknytning til Bandidos, er anbragt på en særskilt afdeling, ligesom der er politiske tiltag i gang for at bygge særfængsler, netop til imødegåelse af problemerne med negative stærke indsatte,
 
at sagsøgtes udtalelser ikke har haft nogen ærekrænkende intention,
 
at menneskerettighedskonventionens artikel 10 finder anvendelse, således at der er hjemlet en særlig vid ytringsfrihed, idet der er tale om et emne af almen offentlig interesse,
 
at sagsøger har udvist passivitet, således at udtalelserne ikke kan anfægtes i henhold til straffelovens § 267, idet sagsøger ved sin passivitet har tilkendegivet, at udtalelserne ikke er blevet opfattet som ærekrænkende,
 
at sagsøger ikke kan tilkendes erstatning, idet sagsøger ikke har lidt noget økonomisk tab,
 
at der ikke er grundlag for at tilkende sagsøger en godtgørelse efter EAL § 26, idet der ikke er sket nogen retsstridig krænkelse af sagsøger.«
 
Sagsøgte B har begrundet sin frifindelsespåstand med følgende:
»at udsagnet »hver eneste uge rekrutteres 10-20 nye rockere i danske fængsler, hvor rockergrupperne hurtigt optager supportere«, ikke efter sit indhold er retsstridig. Udtalelsen er hverken en sigtelse eller en ringeagtsytring,
 
at udtalelserne er straffri i henhold til straffelovens § 269, idet disse ikke er rettet mod bestemte medlemmer af den sagsøgende forening, men vedrører en bred og ubestemt kreds af personer og derfor ikke kan opfattes som ærekrænkende,
 
at udtalelserne iøvrigt er straffrie i henhold til straffelovens § 269, idet sagsøgte som formand for Dansk Fængselsforbund har udtalt sig i almenhedens interesse,
 
at udtalelserne er fremsat på et tidspunkt, hvor der var en omfattende debat i medierne om rockere på grund af den verserende »rockerkrig« mellem Hells Angels og Bandidos, herunder om koncentration og anbringelsen af rockergrupperne i hver deres respektive fængsler,
 
at baggrunden for udtalelserne var den verserende »rockerkrig«, der var et alvorligt samfundsmæssigt problem, der gav anledning til betydelig offentlig omtale og til politiske indgreb i form af lovgivning til beskyttelse af øvrige borgere,
 
at udtalelserne er led i en debat om spørgsmål, der på det pågældende tidspunkt havde åbenbar almen interesse, herunder de problemer koncentrationen/samlingen af de enkelte rockergrupper gav anledning til i fængslerne,
 
at udtalelserne er fremsat i god tro af sagsøgte,
 
at udtalelserne er begrundet i sagsøgtes personlige kendskab til problemerne i fængslet,
 
at formålet med udtalelserne var at gøre omverdenen opmærksom på et alvorligt samfundsmæssigt problem, der medførte en uholdbar og urimelig tilstand for såvel øvrige indsatte som for ansatte i fængslet,
 
at udtalelserne er velbegrundede, henset til de efterfølgende tiltag, der er foretaget i Nyborg Statsfængsel, hvorefter negative stærke indsatte, herunder medlemmer af rockergruppen Bandidos og indsatte med tilknytning til Bandidos er blevet anbragt på en særskilt afdeling, ligesom der er politiske tiltag i gang for at bygge særfængsler, netop til imødegåelse af problemerne med negative stærke indsatte,
 
at sagsøgtes udtalelser ikke har haft nogen ærekrænkende intention,
 
at menneskerettighedskonventionens artikel 10 finder anvendelse, således at der er hjemlet en særlig vid ytringsfrihed, idet der er tale om et emne af almen offentlig interesse,
 
at sagsøger har udvist passivitet, således at udtalelserne ikke kan anfægtes i henhold til straffelovens § 267, idet sagsøger ved sin passivitet har tilkendegivet  >> 955 >>  at udtalelserne ikke er blevet opfattet som ærekrænkende,
 
at sagsøger ikke kan tilkendes erstatning, idet sagsøger ikke har lidt noget økonomisk tab,
 
at der ikke er grundlag for at tilkende sagsøgeren godtgørelse i henhold til EAL § 26, idet der ikke er sket nogen retsstridig krækelse af sagsøgeren.«

Rettens bemærkninger:
 
2. Vedrørende sagsøgte A:
 
Indledningsvis bemærkes, at sagsøgeren ikke ved passivitet har tilkendegivet, at udtalelserne ikke er blevet opfattet som ærekrænkende.
 
På grundlag af A's forklaring sammenholdt med C's forklaring, finder retten det bevist, at sagsøgte A har udtalt de sætninger, som sagsøgeren støtter sit sagsanlæg på. Det er rettens opfattelse, at sagsøgtes udtalelser indeholder sigtelser, der er egnet til at nedsætte sagsøgeren i medborgeres agtelse, medens der ikke er anvendt fornærmelige ord. Navnlig beskyldningerne mod sagsøgeren om heroinhandel og udnyttelse af andre fanger er omfattet af straffelovens § 267, stk. 1. Det er imidlertid rettens opfattelse, at straffelovens § 267 og § 269 må fortolkes i overensstemmelse med artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og hensynet til sagsøgtes ytringsfrihed må derfor afvejes over for hensynet til beskyttelsen af sagsøgerens agtelse blandt medborgere.
 
Sagsøgtes ytringer blev fremsat som led i en debat om et væsentligt samfundsmæssigt emne og vedrører de generelle afsoningsforhold i danske fængsler samt de problemer, som indsatte, der er medlemmer af motorcykelklubber, skaber for andre indsatte, hvilket taler for en udstrakt ytringsfrihed for sagsøgte.
 
Da sagsøgte endvidere har været i god tro, da han fremkom med udtalelserne, og da sagsøgte har været af den opfattelse, at udtalelserne blev fremsat i berettiget varetagelse af almeninteresser, idet det er et væsentlig samfundsanliggende, at afsoning i danske fængsler foregår efter de gældende regler og ensartet for alle indsatte, finder retten, at sagsøgtes udtalelser er straffri i medfør af straffelovens § 269, stk. 1.
 
Herefter frifindes sagsøgte A.
 
3. Vedrørende sagsøgte B:
 
Indledningsvis bemærkes, at sagsøgeren ikke ved passivitet har tilkendegivet, at udtalelserne ikke er blevet opfattet som ærekrænkende.
 
På grundlag af de forklaringer, der er afgivet af D og - - - finder retten det bevist, at sagsøgte har udtalt sig som påstået af sagsøger.
 
Det er rettens opfattelse, at udtalelserne indeholder sigtelser, der er egnede til at nedsætte sagsøgerens agtelse hos medborgerne, hvorfor udtalelserne er omfattet af straffelovens § 267, stk. 1.
 
Af de grunde, der er anført ovenfor vedrørende sagsøgte A, er det rettens opfattelse, at sagsøgte B's udtalelser er straffri i medfør af straffelovens § 269, stk. 1.
 
Herefter frifindes sagsøgte B.

Østre Landsrets dom.
Nyborg Rets dom af 21. juli 2000 - - - er anket af Foreningen af 14. maj 1997 for fængslede medlemmer af BANDIDOS MC i Nyborg Statsfængsel med følgende påstande:
 
Appelindstævnte A straffes for overtrædelse af straffelovens § 267, stk. 1, jf. stk. 3, ved i dagbladet »Det Fri Aktuelt« den 11. marts 1997 at have udtalt følgende:
 
»Vi hører også, at de headhunter svage fanger til at stå for salg af heroin herinde. Dagsprisen for 1 gram heroin inden for murene er kr. 5.000,-. De 4.500,- kr. skal sælgeren aflevere til Bandidos. Pengene ryger derefter i krigskassen,«
 
Appelindstævnte B straffes for overtrædelse af straffelovens § 267, stk. 1, jf. stk. 3, ved i Dagbladet »Fyens Stiftstidende« den 1. marts 1997 at have udtalt følgende:
 
». . . rockerne har sat sig effektivt på enhver form for narkosalg i fængslerne, og at pengene bruges til den igangværende rocker-krig.«
 
De indstævnte, A og B, har principalt påstået frifindelse, subsidiært stadfæstelse.
 
De indstævnte har dokumenteret en artikel fra Fyns Amts Avis den 14. august 1998 om situationen i Nyborg Statsfængsel. Endvidere er dokumenteret afsnit fra en »Indstilling om stærke indsatte«, afgivet i marts 1996 af en arbejdsgruppe vedrørende stærke indsatte i Kriminalforsorgens anstalter og arresthuse. Yderligere er dokumenteret afsnit fra en »Indstilling om placering af negativt stærke indsatte«, afgivet i juni 1998 af en arbejdsgruppe vedrørende placering mv. af negativt stærke indsatte.
 
Der er i landsretten afgivet fornyet forklaring af indstævnte A, journalisterne C og D, samt fængselsfunktionærerne E og F.
 
A har supplerende forklaret, at han med udtrykket »negativt stærke fanger« mente de stærkt styrende, der satte en uheldig dagsorden i fængslet med vold og trusler. Artiklen i Aktuelt så han først 3-4 måneder senere.
 
C har om det citat fra Aktuelt, sagen omfatter, tilføjet, at ordet »Bandidos« er anvendt i sammenhængen, men det kan ikke udelukkes, at A under telefonsamtalen anvendte udtrykket »de« eller »dem«. A læste ikke artiklen igennem, inden den blev trykt.
 
D har om om citatet fra Fyens Stiftstidende oplyst, at ordvalget viser, at der er tale om en oplysning, han har fået fra B. Ordet »rockere« går på alle grupperne.
 
E har bemærket, at den særlige afdeling blev oprettet den 7. august 1998.
 
 >> 956 >>  F har oplyst, at en fange, - - -, der solidariserede sig med Bandidosmedlemmerne, ved visitation blev fundet i besiddelse af heroin. Han var vidne i den senere straffesag mod - - -.
 
Appellanten har ikke for landsretten nedlagt nogen erstatningspåstand og ikke påstand om betaling for offentliggørelse.
 
De indstævnte er enige i, at udtalelserne i appellantens påstand, er injurierende, såfremt de er fremsat. Der er ikke gjort passivitetssynspunkter gældende.
 
Parterne har hovedsagelig gentaget deres procedure for byretten.
 
Appellanten har bl.a. anført, at selv om A kun har anvendt ordene stærke fanger, er der ikke tvivl om, at der sigtes til Bandidos. Det samme er tilfældet med B's udtalelse. Der foreligger derfor en overtrædelse af straffelovens § 267, stk. 1, jf. stk. 3. Noget sandhedsbevis er ikke ført. Bemærkningerne er ikke fremsat i god tro, idet der ikke foreligger en vis objektiv bestyrkelse. De er heller ikke ytret til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse til trods for den igangværende offentlige debat. De faldt ved siden af, de var meget konkrete og unødigt ondsindede. Ifølge Menneskerettighedskonventionens art. 10, stk. 2, er der grænser for ytringsfriheden, når der er tale om personlige angreb mod enkeltpersoner, selv om der foregår en offentlig debat.
 
Indstævnte A har bestridt at have anvendt ordet »Bandidos« og indstævnte B at have brugt ordet »rockere«. De indstævnte har således fastholdt, at de ikke har udtalt sig som citeret, men har omtalt en mere generel personkreds. På det pågældende tidspunkt var der en omfattende debat om negative stærke indsattes dominans i fængslerne, og udtalelserne indgik heri. De var i god tro med hensyn til udsagnene, som de fremkom med i deres egenskab af henholdsvis tillidsmand og talsmand for fængselsfunktionærerne i Nyborg Statsfængsel og som formand for Dansk Fængselsforbund. Gennem D's vidneudsagn er der ført sandhedsbevis. Betingelserne i straffelovens § 269, stk. 1, for straffrihed er i hvert fald til stede, set i lyset af Menneskerettighedskonventionens art. 10, stk. 1, og Menneskerettighedsdomstolens restriktive fortolkning af art. 10, stk. 2, da der var tale om et emne af almen offentlig interesse.

Landsretten skal udtale:
 
De indstævnte, A og B, har ikke bestridt indholdet af de udsagn, der fremgår af appellantens påstande under ankesagen. De har dog forklaret, at de ikke selv anvendte udtrykkene »Bandidos« og »rockere« under telefonsamtalerne med journalisterne, som selv har indsat ordene i sammenhængene. Efter tidspunkterne for interviewerne og baggrunden for disse samt de indstævntes ansættelse i Kriminalforsorgen findes deres udsagn kendeligt at have omhandlet medlemmer af foreningen. Det tiltrædes derfor af de grunde, der er anført i byrettens dom, at der er sket en overtrædelse af straffelovens § 267, stk. 1.

Landsretten henviser til, at udtalelserne fremkom under en igangværende debat om afsoningsforholdene i danske fængsler, samt om de problemer, indsatte medlemmer af motorcykelklubber skabte for andre i Nyborg Statsfængsel. Dermed omhandler de, som fastslået i den indankede dom, et væsentligt samfundsmæssigt emne af almen interesse.

Landsretten kan, selv om de indstævnte ikke har ført sandhedsbevis under ankesagen, ikke afvise, at de, da de blev ringet op af journalisterne, havde et vist grundlag for at tro på sandheden af deres udtalelser. Spørgsmålet om strafbarhed må herefter, også på grund af den offentlige interesse i området, afgøres efter straffelovens § 269, stk. 1, således som denne bestemmelse i sammenhæng med § 267, stk. 1, må forstås i lyset af Menneskerettighedskonventionens art. 10.

Under en afvejning efter § 269, stk. 1, jf. art. 10, stk. 2, må hensyn tages til den krænkelse, foreningens medlemmer har lidt som følge af sigtelserne, der dog ikke vedrørte navngivne enkeltpersoner, men en vis videre kreds. På den anden side må lægges vægt på det forhold, at de indstævnte udtalte sig som tillidsrepræsentanter med udgangspunkt i deres særlige kendskab til de aktuelle problemer med de »negative stærke fanger«. Endvidere henvises til, at de indstævnte besvarede spørgsmål efter henvendelse fra journalister, som selv endeligt udformede udtalelserne og satte dem i sammenhæng i artikelserierne. Efter en samlet vurdering tiltræder landsretten herefter, at sigtelserne er straffrie i medfør af straffelovens § 269, stk. 1.

Landsretten stadfæster derfor dommen, i det omfang den er anket.