UfR 2010.2552 HD
 
  H.D. 25. juni 2010 i sag 330/2009 (2. afd.)

Rigsadvokaten mod T (adv. Niels Anker Rasmussen, Kbh., besk.).

Københavns Byrets dom 20. august 2009, SS 3-15635/2009.

Sagens baggrund og parternes påstande.

Denne sag er behandlet som tilståelsessag.

Retsmødebegæring er modtaget den 1. juli 2009.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2,

ved senest den 17. juni 2009 i lejligheden - - - 1, 3. lejl. 304, - - -, uden tilladelse at have været i besiddelse af en 9 mm Glock-pistol isat magasin med ca. 15 skarpe patroner samt yderligere fire skarpe 9 mm-patroner.

2.

forsøg på hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1, jf. § 21,

ved i vinteren 2007 af en ukendt person for 18.000 kr. at have købt en pistol af mærket Glock med tilhørende magasin og patroner, selv om han vidste eller bestemt måtte formode, at effekterne, hvis tilhørsforhold er ukendt, hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse, idet pågældende, som overdrog tiltalte effekterne, ikke lovlig kunne have erhvervet besiddet eller overdraget dem.

3.

lov om euforiserende stoffer § 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2,

ved den 17. juni 2009 kl. 19.45 i lejligheden - - - 1, 3. lejl. 304, - - -, at have været i besiddelse af 0,24 gram hash til eget brug.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og 2, konfiskeres en pistol med magasin og ca. 19 patroner samt et pistolhylster og 0,24 gram hash.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden. >> 2553 >>

Oplysningerne i sagen.

Der er afgivet forklaring af tiltalte. Denne forklaring fremgår af retsbogen.

Personlige oplysninger.

Tiltalte har vedstået oplysningerne i § 808-undersøgelse dateret den 10. august 2009. Han har yderligere forklaret, at han er voksenlærling, og at det er hans mål at tage sin uddannelse færdig. Han har en kæreste, som bor i England.

Tiltalte er tidligere straffet, blandt andet

ved Retten i Lyngby ved dom af 6. april 2001 med fængselsstraf i 1 år 6 måneder for straffelovens § 286, stk. 1, jf. § 276 og jf. § 284, jf. § 276, jf. § 21, § 293, stk. 1, og § 252. Østre Landsret hævede ved dom af 27. marts 2002 straffen til fængsel i 1 år 9 måneder.

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 17. juni 2009.

Rettens begrundelse og afgørelse:

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år 1 måned, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, straffelovens § 290, stk. 1, jf. § 21, lov om euforiserende stoffer § 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter, herunder at våbnet var skarpladt, at tiltalte var i besiddelse af yderligere ammunition samt at våbnet strammede fra et hæleriforhold.

Påstanden om konfiskation tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt.

- - -

Østre Landsrets dom 21. oktober 2009 (20. afd.), S-2502-09

(Frosell, Karsten Bo Knudsen, Jesper Stage Thusholt (kst.) med domsmænd).

Københavns Byrets dom af 20. august 2009 (- - -) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse.

Tiltalte har påstået formildelse.

Tiltalte har i landsretten givet forklaring om sine personlige forhold. Han har forklaret i overensstemmelse med sine tidligere afgivne forklaringer herom.

Straffen forhøjes til fængsel i 1 år og 2 måneder.

I øvrigt stadfæstes dommen med den ændring, at der ikke konfiskeres 19, men alene 18 patroner.

Henset til ankesagens udfald og den offentlige interesse i fastlæggelsen af praksis i sager om overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, findes sagens omkostninger for landsretten at burde udredes af statskassen.

Tiltalte har været frihedsberøvet under anken.

- - -

Højesterets dom.

I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 20. august 2009 og af Østre Landsrets 20. afdeling den 21. oktober 2009.

I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Per Sørensen, Peter Blok, Poul Søgaard, Jytte Scharling, Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen og Hanne Schmidt.

Påstande

Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse.

T har påstået formildelse og har herunder påstået sagens forhold 1 henført under våbenlovens § 10, stk. 1, og ikke under straffelovens § 192 a.

Anbringender

Rigsadvokaten har anført, at besiddelse af skydevåben, der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, ifølge forarbejderne til lovændringen i 2009 som udgangspunkt udgør en overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, der omfatter besiddelse af skydevåben både på bopælen og på offentligt sted. Besiddelse af skydevåben omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, skal således på grund af våbnenes generelle farlighed anses som besiddelse under særlig skærpende omstændigheder efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, og der er ikke i den foreliggende sag grundlag for at fravige udgangspunktet. I hvert fald foreligger der særlig skærpende omstændigheder i en situation som den foreliggende, hvor der er tale om en pistol isat magasin med skarpe skud, der opbevares uforsvarligt på bopælen, og som er erhvervet på strafbar vis. Forhold 1 er derfor med rette henført under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1.

Der skal efter lovændringen fortsat i overensstemmelse med de hidtidige principper ske en graduering af straffen efter omstændighederne ved overtrædelsen. Det bør bl.a. tillægges vægt, om våbnet er besiddet på offentligt tilgængeligt sted eller på bopælen mv., om der er besiddet ammunition sammen med skydevåbnet, om der er tale om et eller flere våben, om våbnet er anskaffet på strafbar vis, og om gerningsmanden tidligere er straffet for lignende kriminalitet. I den foreliggende sag er der tale om besiddelse af en pistol med ammunition i en lejlighed, hvor pistolen blev opbevaret uforsvarligt, og hvor der fandtes yderligere ammunition. Hertil kommer, at pistolen var anskaffet på strafbar vis. Straffen bør derfor fastsættes til fængsel i ikke under 1 år og 3 måneder.

T har principalt gjort gældende, at sagens forhold 1 ikke skal henføres under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, idet der ikke foreligger særlig skærpende omstændigheder. Der er således kun tale om et enkelt våben, ligesom der ikke foreligger gentagelse. Våbnet >> 2554 >> er ikke fundet på et opholdssted for kriminelle grupperinger med deraf følgende fare for, at våbnet vil blive brugt i forbindelse med kriminalitet. Forholdet skal derfor henføres under våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og straffen skal således nedsættes.

Subsidiært har T anført, at minimumsstraffen på fængsel i 1 år i straffelovens § 192 a ikke er absolut, og at der ved fastsættelsen af straffen ud over de øvrige omstændigheder ved overtrædelsen også skal tages hensyn til hans motiv for at anskaffe sig pistolen og til hans personlige forhold. Det er en formildende omstændighed, at pistolen var anskaffet med henblik på selvforsvar, idet han havde en konkret velbegrundet frygt for, at kriminelle personer ville opsøge og skade ham. Det er endvidere formildende omstændigheder, at pistolen ikke har været uden for hjemmet, at han boede alene i lejligheden, og at han ikke tidligere er straffet for ulovlig våbenbesiddelse.

Supplerende oplysninger

I tiden efter Østre Landsrets dom af 27. marts 2002 er T yderligere straffet bl.a. ved Lyngby Rets dom af 1. september 2003 for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og 3, ved Københavns Byrets dom af 9. april 2008 for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer og færdselsloven samt ved Københavns Byrets dom af 2. februar 2009 for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer og ordensbekendtgørelsen.

T har for byretten forklaret:

». . . han købte pistolen i november eller december 2007. Han købte den for 18.000 kr. Han vidste godt, at han ikke fik den overdraget på lovlig vis. Han købte den, fordi han var blevet truet. Det var en jugoslav, A, som var leder af en kriminel gruppe, der havde truet ham. Han har sidst hørt fra A sidste sommer, hvor han ringede og truede ham. Han har også hørt, at A har været i Danmark. Han har aldrig haft pistolen med ude af lejligheden, den har bare ligget under hans hovedpude. Han følte sig truet på livet. Han tænkte på at aflevere den til politiet, da der var frit lejde, men gjorde det ikke på grund af frygt.«

Retsgrundlaget

Ved lov nr. 411 af 10. juni 1997 om ændring af bl.a. straffeloven og våbenloven (Styrkelse af politiets muligheder for at efterforske alvorlig kriminalitet) skete der ved indsættelsen af en ny bestemmelse i våbenlovens § 10, stk. 2, med en strafferamme på fængsel indtil 2 år en skærpelse af straffen for besiddelse af skydevåben under særlig skærpende omstændigheder. I bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. L 98, Folketingstidende 1996/97, tillæg A, side 2510-2511) hedder det bl.a.:

»Formålet med lovændringen er således hovedsageligt at skærpe straffene i de tilfælde, hvor skydevåben medbringes eller opbevares under omstændigheder, hvor der er en nærliggende risiko for, at våbnene vil blive anvendt til angreb eller forsvar i f.eks. opgør mellem forskellige rockergrupper. Også personer uden tilknytning til rockermiljøet vil imidlertid være omfattet af skærpelsen.

Bestemmelsen foreslås udformet således, at strafferammen alene giver mulighed for fængselsstraf - men ikke bøde og hæfte - ved besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder, herunder besiddelse på offentligt tilgængelige steder af skydevåben med tilhørende ammunition og gentagne tilfælde af besiddelse af skydevåben.

Ved besiddelse af skydevåben på bopælen eller andre ikke offentligt tilgængelige steder uden særligt skærpende omstændigheder er udgangspunktet stadig bødestraf Det er ikke hensigten med lovændringen, at personer uden kriminel baggrund i øvrigt, som igennem en længere årrække i strid med våbenloven har haft et skydevåben liggende ubenyttet og måske glemt på bopælen, skal idømmes frihedsstraf. Der kan her f.eks. være tale om personer, som har arvet et våben. Der vil dog som efter hidtidig praksis kunne idømmes frihedsstraf, hvis opbevaringen af våbnet har været uforsvarlig, herunder hvis det er opbevaret ladt eller sammen med ammunitionen.

Hvis der er tale om besiddelse på bopælen eller andre ikke offentligt tilgængelige steder, vil de særligt skærpende omstændigheder, som kan medføre, at overtrædelsen henføres under den nye bestemmelse i § 10, stk. 2, f.eks. være besiddelse af flere våben, især hvis der er tale om særligt farlige våben som f.eks. pistoler eller halvautomatiske rifler. Halvautomatiske våben er våben, som kun affyrer ét skud, når aftrækkeren påvirkes, men som genlader automatisk efter hver skudafgivelse.

Det er også en særligt skærpende omstændighed, at våbnene besiddes på tilholdssteder for rockergrupper eller hos personer med tilknytning til rockermiljøet, således at der er risiko for, at våbnene vil blive anvendt i f.eks. opgør mellem forskellige grupper. Det vil endvidere være en skærpende omstændighed, hvis besidderen har skaffet sig våbnene på strafbar vis, f.eks. ved tyveri eller hæleri.

Hvis der er tale om særdeles farlige våben som f.eks. automatiske våben, herunder maskinpistoler og maskingeværer, håndgranater eller lignende, vil besiddelsen kunne være omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 192 a, jf. nedenfor pkt. 12.

Det forudsættes, at straffen for besiddelse af skydevåben på ikke offentligt tilgængelige steder under skærpende omstændigheder vil være fra 60 dages til 4 >> 2555 >> måneders fængsel afhængig af, om en eller flere skærpende omstændigheder er til stede samtidig.

Gentagelsestilfælde skal også betragtes som en særligt skærpende omstændighed. I disse tilfælde skal der ske en betydelig skærpelse af straffen, idet der her typisk vil være tale om personer, som efter, at et skydevåben er beslaglagt eller konfiskeret, på ny skaffer sig skydevåben. Straffen forudsættes her at være fra 3 til 6 måneders fængsel.

I tilfælde af besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition på offentligt tilgængelige steder, forudsættes det, at straffen i førstegangstilfælde er mindst 4 måneders fængsel. Det er ikke et krav, at våbenet er ladt, men den, der er i besiddelse af våbenet, skal samtidig være i besiddelse af ammunition på sin person, i en medbragt taske, i det køretøj, hvori han antræffes, eller på lignende lettilgængelig måde.

I gentagelsestilfælde, herunder også når flere forhold foreligger til samtidig pådømmelse, forudsættes straffen at være 6-8 måneders fængsel.«

I forslaget til lov nr. 501 af 12. juni 2009 om ændring af bl.a. straffeloven og våbenloven (Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.) blev der foreslået en ny bestemmelse i straffelovens § 192 a om bl.a. besiddelse under særlig skærpende omstændigheder på offentligt tilgængeligt sted af skydevåben med tilhørende ammunition (stk. 1, nr. 1) og om den, der i øvrigt overtræder lovgivningen om våben under særlig skærpende omstændigheder (stk. 2). Af lovforslagets bemærkninger (lovforslag nr. L 211, Folketingstidende 2008/2009, tillæg A, side 8069-8072) fremgår om denne ændring bl.a.:

»3.2.2. Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 192 a, stk. 1, vil i givet fald omfatte den, der overtræder våbenlovgivningen ved under særlig skærpende omstændigheder på offentligt tilgængeligt sted at besidde, bære eller anvende skydevåben med tilhørende ammunition (nr. 1) eller andre våben eller eksplosivstoffer, når våbnet eller eksplosivstoffer på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade (nr. 2).

Hvorvidt lovovertrædelsen med skydevåben sker under særlig skærpende omstændigheder, afhænger bl.a. af det pågældende skydevåbens farlighed, hvilket som hidtil fastlægges med udgangspunkt i våbenlovgivningens regulering af skydevåben, som er baseret på en generel vurdering af våbnenes farlighed. Det er således forudsat, at besiddelse mv. af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted vil være omfattet af den foreslåede § 192 a, stk. 1, nr. 1, medmindre der er tale om skydevåben, som det alene er forbudt at besidde for personer under 18 år, jf. våbenlovens § 1, stk. 2, litra a, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt. (som udgangspunkt luft- og fjederbøsser, bortset fra armbrøster og slangebøsser).

Udgangspunktet vil således være, at besiddelse mv. af skydevåben, der er omfattet af det generelle forbud i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, vil være omfattet af forslaget til straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Det er forudsat, at dette gælder, uanset om det pågældende skydevåben er i samlet eller adskilt stand, hvis de adskilte dele hurtigt og enkelt kan samles til et funktionsdygtigt skydevåben.

»Skydevåben« omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, vil både kunne omfatte skydevåben, der er omfattet af den gældende bestemmelse i straffelovens § 192 a, stk. 1 (f.eks. pistoler), og skydevåben, der på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, som i dag er omfattet af bestemmelsen i straffelovens § 192 a, stk. 2 (f.eks. maskinpistoler).

Udtrykket »med tilhørende ammunition« indebærer ligesom efter gældende ret ikke et krav om, at skydevåbnet er skarpladt, men den, der er i besiddelse mv. af skydevåbnet, skal samtidig være i besiddelse af ammunition på sin person, i en medbragt taske, i det køretøj, hvori den pågældende antræffes, eller på anden lignende lettilgængelig måde.

Der vil kunne forekomme tilfælde, hvor besiddelse mv. af de omhandlede skydevåben på offentligt tilgængeligt sted - uanset våbnets karakter, jf. ovenfor - sker under ikke særlig skærpende omstændigheder, således at det konkrete forhold ikke skal henføres under den foreslåede bestemmelse i § 192 a, stk. 1, nr. 1. Det samme gælder efter den gældende bestemmelse i straffelovens § 192 a, stk. 1, og der tilsigtes ingen ændringer heri. Som eksempel kan således nævnes en situation, hvor en person transporterer våbnet for en anden, som har våbentilladelse, f.eks. et medlem af en skytteforening, som efter skydetræning har et hastende ærinde og derfor beder et familiemedlem, som ikke har våbentilladelse, om at transportere våbnet til bopælen. Tilsvarende vil tilfælde, hvor en person har tilladelse til at besidde et skydevåben, men besidder det på et offentligt tilgængeligt sted under omstændigheder, der er i strid med tilladelsen, i almindelighed heller ikke skulle henføres under den foreslåede bestemmelse. Sådanne tilfælde skal i stedet bedømmes efter våbenlovens § 10, stk. 1.

. . .

Begrebet »offentligt tilgængeligt sted« skal ligesom efter gældende ret forstås som steder, hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, parker, offentlige transportmidler, restauranter, forlystelsessteder og offentlige kontorer. Besiddelse mv. af skydevåben i en bil, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt sted, er også omfattet af begrebet.

3.2.3. Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 192 a, stk. 2, vil i givet fald omfatte alle overtrædelser >> 2556 >> af våbenlovgivningen, der begås under særlig skærpende omstændigheder, og som ikke vil være omfattet af det foreslåede stk. 1 om besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition mv. på offentligt tilgængeligt sted, jf. ovenfor.

Den foreslåede bestemmelse i § 192 a, stk. 2, forudsættes således som udgangspunkt at omfatte overtrædelser af våbenlovgivningen, der angår skydevåben afgrænset på samme måde som i stk. 1, nr. 1, når overtrædelsen sker på offentligt tilgængeligt sted uden tilhørende ammunition. På samme måde som nævnt ovenfor vil gerningen kunne begås under konkrete omstændigheder, hvor besiddelsen mv. af skydevåbnet på offentligt tilgængeligt sted ikke kan anses for at være sket under særlig skærpende omstændigheder, og i så fald vil handlingen ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 192 a, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 192 a, stk. 2, vil endvidere omfatte ulovlig besiddelse mv. af skydevåben på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder under særlig skærpende omstændigheder. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil således omfatte de overtrædelser af våbenlovgivningen med skydevåben under særlig skærpende omstændigheder, som i dag er omfattet af våbenlovens § 10, stk. 2.

Ulovlig besiddelse mv. af skydevåben på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder vil ikke altid udgøre særlig skærpende omstændigheder. Det er forudsat, at personer uden kriminel baggrund i øvrigt, som f.eks. har arvet et skydevåben og igennem en årrække i strid med våbenlovgivningen har haft våbnet liggende ubenyttet (måske glemt) på bopælen, ikke vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 192 a. Det samme gælder for personer uden kriminel baggrund i øvrigt, der har våbentilladelse eller jagttegn, og blot har glemt at forny våbentilladelsen eller jagttegnet inden for de relevante frister. Sådanne overtrædelser vil i givet fald være omfattet af våbenlovens § 10, stk. 1.

. . .

3.2.4. Strafferammen i den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 192 a, stk. 1, er som ovenfor nævnt fængsel i 1 år indtil 6 år. For lovovertrædelser, der er omfattet af den gældende bestemmelse i straffelovens § 192 a, stk. 1, om skydevåben på offentligt tilgængeligt sted, indebærer dette både en væsentlig forhøjelse af strafferammen fra fængsel i indtil 4 år til fængsel indtil 6 år og indførelse af en minimumsstraf på fængsel i 1 år. For lovovertrædelser, der er omfattet af den gældende bestemmelse i straffelovens § 192 a, stk. 2, vil den foreslåede bestemmelse i § 192 a, stk. 1, alene indebære, at der indføres en minimumsstraf på fængsel i 1 år, idet der allerede i dag er en strafferamme på fængsel indtil 6 år for lovovertrædelser omfattet af den gældende § 192 a, stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 192 a, stk. 1, lægges der op til en væsentlig skærpelse af straffen for besiddelse mv. på offentligt tilgængeligt sted af skydevåben med tilhørende ammunition eller andre våben eller eksplosivstoffer, hvis våbnet eller eksplosivstoffer på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, under særlig skærpende omstændigheder.

Det forudsættes, at straffen for ulovlig besiddelse mv. af skydevåben med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted som udgangspunkt mindst fordobles i forhold til i dag. For ulovlig besiddelse mv. af skydevåben, der ikke på grund af sin særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, (f.eks. enkeltskudsvåben), vil det sige mindst 1 års fængsel. Også i gentagelsestilfælde forudsættes der at ske en fordobling af straffen. Det betyder, at straffen i gentagelsestilfælde som udgangspunkt forudsættes fastsat fra fængsel i 1 år og 4 måneder til fængsel i 1 år og 8 måneder.

. . .

3.2.5. Fastsættelse af straffen for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 192 a, stk. 2, vil afhænge af de konkrete omstændigheder, f.eks. våbnets eller eksplosivstoffets farlighed, mængden af våben eller eksplosivstoffer, og hvilke forhold våben eller eksplosivstoffer opbevares under.

Den foreslåede bestemmelse i § 192 a, stk. 2, indebærer en betydelig forhøjelse af strafferammen for overtrædelser af våbenlovgivningen under særlig skærpende omstændigheder, idet strafferammen for besiddelse mv. af skydevåben, der tidligere ville være omfattet af våbenlovens § 10, stk. 2, forhøjes fra fængsel indtil 2 år til fængsel indtil 6 år, ligesom strafferammen for besiddelse mv. af skydevåben omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, forhøjes fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil 6 år. Strafferammen forhøjes ikke for overtrædelser af våbenlovgivningen, der angår våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter indebærer en betydelig fare, idet der allerede i dag er fastsat en strafferamme på fængsel indtil 6 år for sådanne våbenlovsovertrædelser, jf. straffelovens § 192 a, stk. 2.

Straffen for overtrædelser af våbenlovgivningen under særlig skærpende omstændigheder omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 192 a, stk. 2, herunder våbenlovsovertrædelser, der angår skydevåben, forudsættes skærpet betydeligt. Straffen for overtrædelser af våbenlovgivningen, der angår skydevåben, forudsættes i den forbindelse fordoblet i forhold til i dag. Det gælder både for besiddelse af skydevåben på offentligt >> 2557 >> tilgængelige steder og på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder.

Ulovlig besiddelse mv. af andre skydevåben end dem, der på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade (f. eks. en pistol) uden tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted forudsættes som udgangspunkt straffet med fængsel i 8 måneder. I gentagelsestilfælde forudsættes straffen som udgangspunkt fastsat til fængsel i fra 1 år til 1 år og 4 måneder. Ulovlig besiddelse mv. af skydevåben uden tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted, der på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade (f.eks. en maskinpistol), forudsættes for så vidt angår førstegangsovertrædelser som udgangspunkt straffet med fængsel i mindst fra 1 år og 8 måneder til 2 år.

Ulovlig besiddelse mv. af andre skydevåben end dem, der på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade (f.eks. en pistol), på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder forudsættes som udgangspunkt straffet med fængsel i 4-8 måneder bl.a. afhængigt af, om våbenet opbevares med eller uden ammunition, eller om våbenet opbevares under forhold, der i øvrigt indebærer en nærliggende fare for, at våbenet vil blive brugt til fare for andre. I gentagelsestilfælde forudsættes straffen som udgangspunkt fastsat til fængsel i 6-12 måneder. Ulovlig besiddelse mv. på bopælen af skydevåben, der på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, forudsættes for så vidt angår førstegangsovertrædelser som udgangspunkt straffet med fængsel i mindst fra 1 år og 8 måneder til 2 år.

. . .

3.2.9. Fastsættelsen af straffen i sager om overtrædelse af våbenlovgivningen under særlig skærpende omstændigheder vil i øvrigt fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag er omstændigheder, der taler herfor, jf. dog ovenfor om den foreslåede minimumsstraf, som kun kan fraviges i medfør af den almindelige regel i straffelovens § 83.«

Under Folketingets behandling af lovforslaget fremsatte regeringen et ændringsforslag til bestemmelsen i § 192 a, der blev vedtaget. Om bestemmelsen hedder det i Folketingets Retsudvalgs betænkning af 20. maj 2009 (Folketingstidende 2008/2009, tillæg B, side 1493):

»Ændringsforslaget går ud på at udvide anvendelsesområdet for den foreslåede minimumsstraf for visse grove våbenlovsovertrædelser. Det foreslås således, at minimumsstraffen ikke kun - som efter lovforslaget - skal gælde i tilfælde, hvor skydevåben eller andre våben (end skydevåben) eller eksplosivstoffer af særdeles farlig karakter besiddes, bæres eller anvendes på offentligt tilgængeligt sted. Minimumsstraffen skal efter ændringsforslaget herudover gælde ved andre grove overtrædelser, som vedrører de nævnte våben og eksplosivstoffer.

Regeringen ønsker således i lyset af bl.a. den aktuelle skærpede udvikling i den rocker- og banderelaterede konflikt, at der skal gælde en minimumsstraf på 1 års fængsel for alle grove våbenlovsovertrædelser, som vedrører skydevåben eller andre våben (end skydevåben) eller eksplosivstoffer af særdeles farlig karakter.«

I en tillægsbetænkning over lovforslaget afgivet af Folketingets Retsudvalg den 27. maj 2009 (Folketingstidende 2008/2009, tillæg B, side 1731-1732) fremgår det bl.a.:

»Et flertal i udvalget (V, S, DF, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget støtter op om bandepakken og havde til 2. behandling stillet et ændringsforslag med sigte på at få »lukket det hul«, der ifølge Socialdemokratiets opfattelse var i det oprindelige lovforslag fra regeringen.

Ændringsforslaget fra Socialdemokraterne fjernede den forskel, der var på, om våbnet findes på en person i det offentlige rum, eller om våbnet opdages alle mulige andre steder som i rockerborge eller i private boliger. Den skærpede straf, regeringen havde lagt op til, ville kun komme til at gælde, hvis våbnet blev opdaget på et offentligt sted, og kun hvis våbnet opbevaredes med tilhørende ammunition.

Det er Socialdemokraternes opfattelse, at det oprindelige lovforslag var ulogisk og utilstrækkeligt, fordi mange våben findes andre steder end i det offentlige rum og også uden tilhørende ammunition. Og Socialdemokraterne mener ikke, det skal være tilfældigheder, der afgør, hvor man bliver taget med våbnet - og derfor tilfældigheder, der afgør, hvilken straf man får.

Derfor valgte Socialdemokraterne at stille et ændringsforslag. For Socialdemokraterne frygtede, at hvis ændringsforslaget fra Socialdemokraterne ikke blev inkluderet i lovgivningen, så vil rockere og bandemedlemmer blot opbevare våben og ammunition adskilt og eventuelt have en »soldat« med sig til at bære enten det ene eller det andet, fordi det vil betyde, at straffen bliver mindre.

Socialdemokraternes forslag, som i øvrigt er inspireret af politidirektør Hanne Bech Hansens høringssvar, sidestiller derfor, om våbnet findes i det offentlige rum eller hjemme i entreen, og om våbenet er ladt eller om ammunitionen ligger sammen med våbnet. >> 2558 >>

Som en konsekvens af den øgede straf foreslår Socialdemokraterne også, at strafskærpelserne kommer til at omfatte eksplosivstoffer, der på grund af deres særdeles skadelige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, sådan at disse også udløser minimumsstraf, og så våbnene på denne måde sidestilles. Dette er også foreslået i høringssvaret fra Københavns Politi.

Endelig understreges, at Socialdemokraternes ændringsforslag ikke ændrer ved det faktum, at der fortsat er en ventil i loven, således at ikke alle skal idømmes minimumsstraf.

Der vil på trods af minimumsstraf stadig være mulighed for at gå under eller sørge for bortfald af straf, »hvis oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold taler herfor«.

Da regeringen, efter ændringsforslaget fra Socialdemokraterne var stillet, selv valgte at stille et lignende ændringsforslag, følger nedenfor Socialdemokraternes kommentarer til regeringens ændringsforslag.

Socialdemokraterne stillede netop sit ændringsforslag, fordi det ville »lukke et hul«, som der efter Socialdemokraternes opfattelse var i regeringens oprindelige lovforslag. Og fordi Socialdemokraterne ville sidestille skydevåben og eksplosivstoffer. Men da det åbenbart var væsentligt for regeringen ikke at vedtage et af oppositionens ændringsforslag, stillede den derfor sit eget ændringsforslag, hvis retorik er mere omfattende, mens indholdet er det samme.

Der er dog skærpelser i regeringens ordlyd, og derfor stillede Socialdemokraterne en række udvalgsspørgsmål for at få sikkerhed for, at ændringsforslaget, selv om det blev frembragt i hast, ikke ville medføre retssikkerhedsmæssige problemer.

Socialdemokraterne har nu fået svar på sine spørgsmål. Især vil Socialdemokraterne fremhæve svaret på spørgsmål 26, hvori Rigspolitiet bemærker: »De stillede ændringsforslag giver ikke Rigspolitiet anledning til bemærkninger af politifaglig eller kriminalpræventiv karakter.«

Ligeledes skal det fremhæves, at Rigsadvokaten i samme svar har anført, at det ifølge begge ændringsforslag fortsat er en betingelse, at overtrædelsen skal være sket under særligt skærpende omstændigheder.

På baggrund af ovenstående svar til Folketinget har Socialdemokraterne ingen problemer med at tilslutte sig regeringens ændringsforslag, der er så meget lig Socialdemokraternes.

Yderligere ønsker Socialdemokraterne at fremhæve, at der fortsat er en ventil, således at straffen kan være under 12 måneders fængsel, og at det ikke er meningen, at de skærpende omstændigheder vil blive brugt i retssager, hvor det ikke giver mening. Ligesom Rigsadvokaten bemærker, at der i bemærkningerne til lovforslaget er nævnt en række tilfælde, hvor der typisk ikke vil foreligge særligt skærpende omstændigheder, og at det forudsættes, at disse tilfælde fortsat ikke vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 192 a, stk. 1, og at det således fortsat vil bero på en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, om en overtrædelse skal henføres under bestemmelsen, jf. herved også justitsministerens besvarelse af spørgsmål 28.«

Under Folketingets behandling af lovforslaget stillede Folketingets Retsudvalg samrådsspørgsmål A til justitsministeren. Ministeren blev bedt om detaljeret at redegøre for afgrænsningen af de tilfælde, der er omfattet af minimumsstraffen. I det udkast til talepapir, der dannede grundlag for justitsministerens besvarelse den 27. maj 2009, hedder det bl.a.:

»2. Afgørende for, om en konkret våbenlovsovertrædelse vedrørende skydevåben eller andre særdeles farlige våben eller eksplosivstoffer vil være omfattet af forslaget til straffelovens § 192 a, stk. 1, og af den foreslåede minimumsstraf, er altså, om overtrædelsen er begået under særlig skærpende omstændigheder. Hvis dette ikke er tilfældet, skal forholdet ligesom i dag i stedet henføres under straffebestemmelsen i våbenlovens § 10.

Der er i lovforslagets bemærkninger redegjort nærmere for, hvad der ligger i betingelsen om, at overtrædelsen skal være begået under særlig skærpende omstændigheder.

Er der f.eks. tale om skydevåben, vil der, når forbrydelsen er begået på offentligt tilgængeligt sted, bl.a. kunne lægges vægt på våbnets farlighed, sådan at luft- og fjederbøsser ikke omfattes, og der kan dernæst lægges vægt på, om der foreligger specielle konkrete omstændigheder, der indebærer, at der ikke foreligger særlig skærpende omstændigheder. Som eksempel kan nævnes en situation, hvor et medlem af en skytteforening efter skydetræning har et hastende ærinde og derfor beder et familiemedlem, som ikke har våbentilladelse, om at transportere våbnet til bopælen. Som et andet eksempel kan nævnes en person uden kriminel baggrund i øvrigt, som har våbentilladelse eller jagttegn og blot har glemt at forny våbentilladelsen eller jagttegnet inden for de relevante frister.

Er forbrydelsen vedrørende skydevåbnet begået på et ikke offentligt tilgængeligt sted, vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om der er tale om et enkelt eller flere våben sammenholdt med våbnenes farlighed og opbevaringsmåden, om våbnet findes på tilholdssteder for kriminelle grupperinger med den deraf følgende fare for, at våbnet vil blive brugt i forbindelse med kriminalitet, om våbnet er anskaffet på strafbar vis - f.eks. ved tyveri eller hæleri - og om der er tale om gentagelsestilfælde. >> 2559 >>

I den sidste ende vil det afhænge af rettens konkrete vurdering af de foreliggende omstændigheder, om f.eks. ulovlig besiddelse af et skydevåben i det enkelte tilfælde ikke sker under særlig skærpende omstændigheder, således at forholdet vil være omfattet af våbenlovens § 10 og ikke af straffelovens § 192 a - og dermed heller ikke af minimumsstraffen.«

Højesterets begrundelse og resultat

Fire dommere - Poul Søgaard, Jytte Scharling, Poul Dahl Jensen og Hanne Schmidt - udtaler:

Det er et hovedspørgsmål under sagen, om T's besiddelse af pistolen på bopælen må anses for sket under særlig skærpende omstændigheder og dermed er omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, eller om forholdet kun er omfattet af våbenlovens § 10, stk. 1.

Forud for lov nr. 501 af 12. juni 2009 var ulovlig besiddelse af skydevåben på bopælen strafbar efter våbenlovens § 10, stk. 1. Forholdet var dog omfattet af bestemmelsen i § 10, stk. 2, hvis der forelå særlig skærpende omstændigheder. Bestemmelsen i § 10, stk. 2, var indsat ved lov nr. 411 af 10. juni 1997.

I det lovforslag, der førte til lov nr. 501 af 12. juni 2009, var der bl.a. et forslag om at flytte ulovlig besiddelse under særlig skærpende omstændigheder af skydevåben på bopælen eller andre ikke offentligt tilgængelige steder fra våbenlovens § 10, stk. 2, til straffelovens § 192 a, stk. 2, med en strafferamme på fængsel indtil 6 år. Med den foreslåede ændring tilsigtedes en skærpelse af straffen for forhold af den nævnte karakter, der hidtil havde været straffet med fængsel i mellem 60 dage og 4 måneder, således at straffen skulle fordobles til fængsel i 4-8 måneder. Under Folketingets behandling af lovforslaget skete der en yderligere opkriminalisering, idet ulovlig besiddelse under særlig skærpende omstændigheder af skydevåben på bopælen eller andre ikke offentligt tilgængelige steder blev omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, og dermed af et strafminimum på fængsel i 1 år.

Bemærkningerne til § 192 a, stk. 2, i det fremsatte lovforslag indeholder en række bidrag til forståelsen af udtrykket »særlig skærpende omstændigheder«, når der er tale om ulovlig besiddelse af skydevåben på bopælen. Det fremgår heraf, at besiddelse af skydevåben på bopælen ikke altid vil udgøre særlig skærpende omstændigheder. Det er således anført, at personer uden kriminel baggrund i øvrigt, som f.eks. har arvet et skydevåben og igennem en årrække i strid med våbenlovgivningen har haft våbnet liggende ubenyttet (måske glemt) på bopælen, ikke vil være omfattet. Det samme gælder for personer uden kriminel baggrund i øvrigt, der har våbentilladelse eller jagttegn, og som blot har glemt at forny våbentilladelsen eller jagttegnet inden for de relevante frister. Endvidere er det anført, at bestemmelsen vil omfatte de overtrædelser af våbenlovgivningen under særlig skærpende omstændigheder, som hidtil har været omfattet af våbenlovens § 10, stk. 2. I forbindelse med ændringen under Folketingets behandling, hvorved de her behandlede forhold blev flyttet fra forslaget til straffelovens § 192 a, stk. 2, til § 192 a, stk. 1, nr. 1, fremkom der ikke yderligere bidrag til fastlæggelsen af, hvad der skal forstås ved »særlig skærpende omstændigheder«.

Vi finder herefter, at det må bero på en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder, om besiddelse af skydevåben på bopælen må anses for begået under særlig skærpende omstændigheder i straffelovens § 192 a, stk. 1's, forstand. Der kan herved lægges vægt på de momenter, der er nævnt i forarbejderne til lov nr. 411 af 10. juni 1997 (den tidligere bestemmelse i våbenlovens § 10, stk. 2) og til lov nr. 501 af 12. juni 2009 (straffelovens § 192 a).

I det foreliggende tilfælde fandt politiet en pistol under hovedpuden i sengen i T's lejlighed. Pistolen var isat et magasin med 15 skarpe skud. T havde købt pistolen af en ukendt person for 18.000 kr., og han havde efter sin forklaring anskaffet sig pistolen, fordi han følte sig truet af en person, der var leder af en kriminel gruppe. Han er tidligere straffet adskillige gange, bl.a. for indbrudstyverier af særlig grov beskaffenhed, vold mod politiassistent og for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.

Under disse omstændigheder, herunder navnlig at pistolen var umiddelbart tilgængelig og klar til brug, og at T havde skaffet sig pistolen på strafbar vis, finder vi, at våbenlovsovertrædelsen må anses for begået under særlig skærpende omstændigheder, og at forholdet således med rette er henført under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1.

Straffen for et tilfælde som det foreliggende må som udgangspunkt fastsættes til fængsel i 1 år, der er minimumsstraffen for overtrædelse af § 192 a, stk. 1, nr. 1. Vi finder, at der ikke er omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt, og vi stemmer derfor for at nedsætte straffen til fængsel i 1 år.

Tre dommere - Per Sørensen, Peter Blok og Thomas Rørdam - udtaler:

Straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, fastsætter en straf af fængsel fra 1 år til 6 år for »den, der overtræder lovgivningen om våben . . . ved under særlig skærpende omstændigheder at indføre, udføre, transportere, erhverve, besidde, bære, anvende, tilvirke, udvikle eller med henblik på udvikling forske i . . . skydevåben«. Den gældende affattelse af § 192 a hidrører fra lov nr. 501 af 12. juni 2009 om ændring af bl.a. straffeloven, hvis undertitel er »Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.« Efter det lovforslag, som førte til den vedtagne lov, skulle § 192 a, stk. 1, nr. 1, alene omfatte »den, der overtræder lovgivningen om våben . . . ved under særlig skærpende omstændigheder på offentligt sted at besidde, bære eller anvende . . . skydevåben med tilhørende ammunition«.

I forhold til lovforslaget blev anvendelsesområdet for § 192 a, stk. 1, nr. 1, således udvidet bl.a. ved, at ordene »på offentligt tilgængeligt sted« og »med tilhørende ammunition« udgik. Lovens forarbejder indeholder ikke en nærmere redegørelse for konsekvenserne heraf set i lyset af, at bestemmelsen fortsat alene omfatter besiddelse m.v. af skydevåben »under særlig skærpende omstændigheder«.

Efter de forklarende bemærkninger afgivet af Socialdemokraternes medlemmer af Retsudvalget i dettes tillægsbetænkning af 27. maj 2009 synes udvidelsen af bestemmelsens anvendelsesområde på de nævnte to punkter at være begrundet i, at der, navnlig i relation til rockere og andre bandemedlemmer, forekommer situationer, hvor det må anses for tilfældigt, om våbnet findes på et offentligt tilgængeligt sted eller på en privat bopæl eller et andet ikke offentligt tilgængeligt sted, og om den, der besidder våbnet, selv tillige er i besiddelse af ammunition hertil.

Anklagemyndigheden har anført, at § 192 a, stk. 1, nr. 1, som udgangspunkt finder anvendelse på enhver overtrædelse af våbenloven ved besiddelse af et skydevåben, hvad enten våbnet besiddes på offentligt sted eller på privat bopæl m.v., og hvad enten den pågældende samtidig er i besiddelse af ammunition til våbnet, eller dette ikke er tilfældet. Et så bredt anvendelsesområde for bestemmelsen er imidlertid ikke foreneligt med kravet om, at der skal foreligge særlig skærpende omstændigheder.

Ved gennemførelsen i 1997 af den nu ophævede bestemmelse i våbenlovens § 10, stk. 2, om besiddelse af skydevåben under særlig skærpende omstændigheder var det i forarbejderne for så vidt angår besiddelse på bopæl eller andet ikke offentligt tilgængeligt sted forudsat, at besiddelse af ammunition sammen med våbnet ikke i sig selv indebar, at der forelå særlig skærpende omstændigheder, og at dette også gjaldt, selv om våbnet med ammunition var opbevaret uforsvarligt. Der er ikke i forarbejderne til straffelovens § 192 a, stk. 1 - heller ikke i det, der er anført som begrundelse for ændringen i forhold til lovforslaget - holdepunkter for at antage, at en anden forståelse er tilsigtet for så vidt angår denne bestemmelse. Tværtimod synes justitsministeren i besvarelsen af samrådsspørgsmål A at fastholde den afgrænsning, som blev lagt til grund i relation til våbenlovens § 10, stk. 2.

Efter vores opfattelse kan overtrædelse af våbenloven ved besiddelse af skydevåben på privat bopæl eller andet ikke offentligt tilgængeligt sted herefter kun anses for omfattet af § 192 a, stk. 1, nr. 1, hvis der foreligger andre særlige omstændigheder end de nævnte. I betragtning kommer navnlig tilfælde, hvor besiddelsen af skydevåbnet har forbindelse med bande- eller anden kriminalitet, men også andre forhold, herunder at der er tale om adskillige farlige skydevåben, eller at der foreligger gentagelse, vil kunne føre til, at forholdet er omfattet af § 192 a, stk. 1, nr. 1. I besvarelsen af samrådsspørgsmål A anføres - ligesom i bemærkningerne til den tidligere bestemmelse i våbenlovens § 10, stk. 2 - at der tillige vil kunne lægges vægt på, om våbnet er anskaffet på strafbar vis, f.eks. ved tyveri eller hæleri. Den omstændighed, at den pågældende i forbindelse med erhvervelsen af skydevåbnet har gjort sig skyldig i et enkeltstående hæleriforhold - hvilket ofte vil være tilfældet - bør imidlertid efter vores opfattelse ikke tillægges væsentlig betydning.

I den foreliggende sag må det i overensstemmelse med T's forklaring lægges til grund, at han alene har haft pistolen med tilhørende ammunition liggende på sin bopæl, og at hans besiddelse af pistolen ikke har forbindelse med bandekriminalitet eller anden igangværende kriminalitet. Efter det foran anførte kan forholdet herefter ikke anses for omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Den omstændighed, at han har erkendt sig skyldig i forsøg på hæleri i forbindelse med erhvervelsen af pistolen, kan ikke føre til et andet resultat.

Den betydelige skærpelse af straffen for overtrædelse af våbenloven ved besiddelse af skydevåben under særlig skærpende omstændigheder, som gennemførelsen af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, er udtryk for, bør også slå igennem i tilfælde, hvor våbenloven overtrædes ved besiddelse af skydevåben, uden at der foreligger særlig skærpende omstændigheder, og hvor forholdet derfor skal henføres under våbenlovens § 10, stk. 1. Efter denne bestemmelse er straffen bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år.

I den foreliggende sag har T på sin bopæl under hovedpuden i sin seng opbevaret en pistol isat magasin med skarpe skud. Vi finder, at der foreligger skærpende omstændigheder som nævnt i våbenlovens § 10, stk. 1, og at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 6 måneder.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at straffen for T fastsættes til fængsel i 1 år.

T har under sagen været frihedsberøvet fra den 17. juni 2009 til den 12. januar 2010.

Thi kendes for ret:
T straffes med fængsel i 1 år.

T skal betale sagens omkostninger for byretten, mens statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret.