
	TfK 2007.675 ØLD
		Ø.L.D. 21. juni 2007 i anke 6. afd. S-1079-07 (Karen-Anke Tørring, Ole Græsbøll Olesen, Peter Pagh (kst.) med domsmænd). Anklagemyndigheden mod T (adv. Gunnar Homann, Kbh., besk.). >> 2578 >> Københavns Byrets dom 15. marts 2007. - - - Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 30. januar 2007. T er tiltalt for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 2. ved den 13. januar 2007 ca. kl. 01.20 ved Grønnegade/Gothersgade, København K, at have tildelt hyrevognschauffør F flere slag på kroppen og et slag i ansigtet med en paraply, hvorved F mistede en tand. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf. T har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. F har nedlagt påstand om erstatning på 310,00 kr. for svie og smerte og taget forbehold vedrørende yderligere erstatning. T har nedlagt påstand om frifindelse for erstatning. Bevisførelsen, herunder forklaringer Der er afgivet forklaring af T og vidnerne F, B, A og C. - - - Der er under sagen dokumenteret politiattester, hvoraf det fremgår, at F har tabt en fortand og fået slået andre tænder løs. Der er endvidere dokumenteret fotos af paraplyen. Personlige oplysninger Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende T, hvoraf det blandt andet fremgår, at T skønnes egnet til en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste. T er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse: Det fremgår af T's forklaring, at han er skyld i slaget mod F's tænder. Det fremgår af F's forklaring, at T pludselig slår F med sin paraply og derefter flere gange på kroppen. Det fremgår af vidnet B's forklaring, at tiltalte starter med at slå F med sin paraply. Det fremgår af vidnet A's forklaring, at det var T, der slog på F, og at F beskyttede sit ansigt med armene, og F alene holdt fast i tiltalte. På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt og de dokumenterede lægeerklæringer finder domsmandsretten det bevist, at T har forset sig som beskrevet i anklageskriftet. Det fremgår af såvel T's som F's forklaring, at T slog med skaftet af paraplyen. På denne baggrund - og selv om det er et slag mod ansigtet - finder domsmandsretten ikke, at forholdet kan henføres under straffelovens § 245, stk. 1, som værende et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Domsmandsretten finder, at volden derimod skal henføres under straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 2, idet F var taxachauffør, og det er i forbindelse med dette job, volden er udøvet. Som anført lægger domsmandsretten til grund, at det er T, der indleder volden, og det er T, der slår, mens F alene holder i T's tøj og dækker sig. Under disse omstændigheder findes T ikke at have handlet i nødværge, ligesom forholdet ikke kan anses som omfattet af straffelovens § 248. Straffen fastsættes efter straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 2, til fængsel i 60 dage. Under de ovenfor anførte omstændigheder finder domsmandsretten ikke, at der uanset de gode personlige oplysninger vedrørende T er grundlag for undtagelsesvist at gøre straffen betinget, ej heller betinget med vilkår om samfundstjeneste. Den nedlagte erstatningspåstand tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt. - - - Østre Landsrets dom. Københavns Byrets dom af 15. marts 2007 - - - er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet for byretten samt skærpelse. Der er for landsretten forevist nogle billeder af T. Der er landsretten afgivet supplerende forklaring af T og vidnerne F, B, A og C, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. T har supplerende forklaret blandt andet, at kæresten ikke var fuld, men syg. Han slog kun taxichaufføren, fordi han var bange. Da han ramte taxichaufføren med paraplyen, var det ikke med vilje, men taxichaufføren ruskede ham, samtidig med at T prøvede at få ham til at slippe. Da sad kæresten, C, stadig i taxien. Taxichaufføren forsøgte derefter at få fat i paraplyen, og han tabte den, hvorefter de begge gav hinanden et par slag, og han ramte taxichaufføren på kroppen. Episoden blev stoppet, da der kom flere til og tog fat i dem. Billederne er taget af hans kæreste, umiddelbart efter at han var blevet løsladt. Han mener, at misfarvningen ved kravebenet stammer fra, da han blev hevet ud af taxien. F har supplerende forklaret blandt andet, at T, da han slog vidnet med paraplyen i hovedet, havde fat i paraplyen med begge hænder og brugte den som en kølle. Ved slagene i maven havde T kun fat i paraplyen med den ene hånd. Han kunne se opkast på bagdøren. Han var sygemeldt 2 dage i forbindelse med episoden. Han har ikke fået lavet tanden. A har supplerende forklaret blandt andet, at T havde paraplyen i hånden under hele episoden, men han kunne ikke se, om chaufføren blev ramt af paraplyen. T's kæreste var stået ud af taxien, da han bemærkede episoden. >> 2579 >> B har supplerende forklaret blandt andet, at T holdt paraplyen med en hånd midt på, da han slog. Det var håndtaget, der ramte chaufføren. T blev ved med at slå, indtil andre kom til stede for at stoppe episoden. C har supplerende forklaret blandt andet, at det var T, der bad om at få politiet tilkaldt. Landsrettens begrundelse og resultat: Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det efter de afgivne forklaringer, herunder særligt forklaringerne fra B og A, at det må anses for bevist, at T har slået taxichaufføren med paraplyen uden for taxien som beskrevet i anklageskriftet. Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at forholdet ikke er henført under straffelovens § 245, stk. 1, men under straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 2. Landsretten lægger til grund, at taxichaufføren forinden havde trukket T ud af taxien. T har forklaret, at da han kom ud af taxien, skubbede taxichaufføren T 2-3 skridt tilbage, hvorefter T igen nærmede sig chaufføren, og at chaufføren herefter igen tog fat i T, hvorefter episoden udviklede sig. Herefter er der ikke grundlag for at anse T's handlinger som omfattet af straffelovens § 13, stk. 1 eller stk. 2. 4 voterende udtaler: Uanset om T verbalt var udfarende, finder vi det ikke godtgjort, at T slog på taxachaufføren, før denne holdt T i kraven, hvorfor T's handlinger må anses for omfattet af straffelovens § 248 henset til omstændighederne og forløbet i øvrigt. 2 voterende udtaler: Vi lægger efter det ovenfor beskrevne og efter vidneforklaringerne i øvrigt til grund, at det var T, der uden for taxien har været den udfarende, og vi tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at anse forholdet for omfattet af straffelovens § 248. Efter stemmeflertallet henføres forholdet under straffelovens § 248. Under hensyn til forholdets karakter, herunder at forholdet er omfattet af straffelovens § 247, stk. 2, findes der ikke grundlag for at lade straffen bortfalde. Fastsættelsen af straffen udsættes og bortfalder som nedenfor bestemt. Efter de juridiske dommeres bestemmelse stadfæstes dommens bestemmelse om godtgørelse til F. I øvrigt stadfæstes dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at fastsættelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år, på betingelse af at tiltalte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold. I øvrigt stadfæstes dommen. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.