
	TfK 2009.406/2 ØLD
		Ø.L.D. 12. marts 2009 i anke 2. afd. S-314-09 (Kaspar Linkis, Ulla Langholz, Lena Falk (kst.) med domsmænd). Anklagemyndigheden mod T (adv. Ole Olsen, Kbh., besk.). Lyngby Rets dom 20. januar 2009. Under denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, tiltales T for vold efter straffelovens 244 ved den 18 . oktober 2008 kl. 13.00 uden for E, ved - - -, N-vej 2, - - -, at have slået F i ansigtet med knyttet hånd, hvorved han pådrog sig en flænge i læben, der måtte sys. T er ikke tidligere straffet af betydning for sagen. T har nægtet sig skyldig. Sagen angår to episoder, der fandt sted lørdag den 18. oktober 2008 ved parkeringspladsen og i trappetårnet ved E. Involveret i de to episoder var T og forurettede i straffesagen, F. Ved brev af 14. januar 2009 har T's advokat indgivet politianmeldelse mod F vedrørende den episode, som udspandt sig på parkeringspladsen. Ved brev af 16. januar 2009 har Nordsjællands Politi truffet afgørelse om ikke at indlede efterforskning i sagen. Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af T og vidneforklaring af F. T's hustru, A, og F's tidligere kæreste, B. T har forklaret, at han den 18. oktober 2008 kørte til E. Han og hans hustru kørte i hver sin bil. Han holdt ud mod N-vej. På vej mod butikken så han en ledig p-plads. Han ringede til sin hustru og oplyste, at han havde en p-plads til hende. Hun var lige i nærheden. Han stillede sig yderst i p-båsen. Hans hustru kom, men der var en bil foran hende. Han stillede sig og markerede. Bilen kørte helt hen mod hans ben. Han trådte tilbage ind i p-båsen og stod ½-1 meter inde. Han afviste med hænderne. Han mente, at han kunne reservere pladsen. Bilen kørte stille ind i hans ben. Chaufføren stod ud og skældte ud. T svarede, at han reserverede pladsen til sin kone. Chaufføren kørte atter ind i ham. T slog i kølerhjelmen med flad hånd. Chaufføren kom farende ud på ny. Chaufføren skældte ud og tog fat om T's hals. De stod ud for bilens køler. T blev hvirvlet ned på jorden. Han prøvede at komme fri. Chaufføren var også kommet ned på jorden. Der gik nogle få sekunder. Så kom der en vagtmand fra E og bad dem komme fra hinanden og komme op igen. Chaufføren bad fortsat T om at flytte sig og skældte ud. Der blev en p-bås ledig på den modsatte side. Hans hustru, der var kommet ud af sin bil, gjorde opmærksom på pladsen. Den anden chauffør kørte herefter hen til denne plads. T gik ind på fortovet, og hans hustru kørte herefter ind på den nu ledige p-plads. T gik ind under svalegangen og hen til trappetårnet. Hans hustru gik bag ham. Chaufføren fra før kom bagfra - han var løbet. Han greb fat i T's arm, hvorefter T rakte bagud. Hans hustru var bag ham. De var vist lige trådt op ad trappen på det pågældende tidspunkt. Det er T's opfattelse, at det ikke var tilfældigt, at chaufføren kom hen til ham. Den anden opsøgte en fornyet konfrontation. Imellem de to episoder gik der kun få minutter. Den anden fotograferede hele tiden med sin mobiltelefon, og det gjorde den dame, der var med, også. Den anden sagde, at han skulle have T's navn og telefonnummer. Det nægtede T. Den anden påtalte ikke T's opførsel. For at slippe fri af grebet slog T ud med armen. Han ramte vistnok den anden, men han så ikke, hvor han ramte. Efterfølgende har han konstateret, at han må have ramt i ansigtet. T og hans hustru gik ind i E og så på vaskemaskine. Ude igen 10 minutter senere traf han på ny den anden, der bad ham blive stående og vente på politiet, hvilket T nægtede. - - - F har behørigt formanet forklaret, at han den 18. oktober 2008 var på vej til stedet i bil. Han havde sin ekskæreste med, men han var fører af bilen. Fremme ved - - - var der mange biler. Han så en ledig parkeringsplads, som han kørte frem mod. T stod og spærrede. Han kørte frem, men T flyttede sig ikke. Han steg herefter ud af bilen og sagde, at T ikke kunne spærre en p-plads. T svarede, at hans kone skulle have pladsen. T's hustrus bil holdt ikke bag ved vidnets bil, men to tre stykker længere nede i rækken. Vidnet ved ikke, hvad der skete med de andre biler. Vidnet satte sig ind i bilen og kørte frem uden at ramme T. T slog ned i hans kølerhjelm med knyttet hånd. T ville fortsat ikke fjerne sig, men blev stående og råbte. Vidnet steg ud og tog fat i T's skulder for at fjerne ham. T tog kvælertag på ham, men vidnet var ham for stærk, vidnet skubbede tilbage, og så faldt de begge ned på jorden. Han lå øverst, da de faldt. Der kom nogle personer tililende - en vagt fra et firma i nærheden - og skilte dem ad. Vidnet og T kom op ved egen hjælp. Vidnet så, at der var blevet en p-plads ledig og kørte så derover og parkerede. Formålet med vidnets tur var, at han og han ekskæreste skulle ud og købe en printer i E. Vidnet tog et billede af T og nummerpladen på T's kones bil. Den ledige p-plads var stort set på modsatte side af den første plads. På vej mod trappetårnet husker han ikke, om han så T. Fremme ved trappetårnet var han ophidset. Adrenalinen var oppe at køre. T og hans hustru gik ved siden af hinanden. Det kan godt være, at han råbte ad T, men han rørte ham ikke. Vidnet gik op på siden af T, da han talte til ham. Vidnet sagde til T, at han fandt T's adfærd underlig og grotesk, og han bad om navn og telefonnummer. De befandt sig neden for trappen på det tidspunkt. Vidnets veninde gik vel et skridt bag ham. Vidnet opsøgte ikke T. Det var tilfældigt, at de mødtes. T svarede vist »hold dig væk«, og »det rager ikke dig«. Så slog T ham med knyttet næve i ansigtet. Vidnet havde ikke forinden rørt ved T. Vidnet opfattede slaget fra T som helt umotiveret. Da han var blevet slået, begyndte hans læbe at bløde voldsomt, da den var flækket. Hans veninde fik skaffet noget at tørre med. Herefter gik de ind i E. Senere traf han på ny T og bad ham vente, til politiet kom. Vidnet forsøgte forgæves at få fat på politiet. Han bad T's hustru om navn og telefonnummer, men hun gik væk og nægtede at svare. Hun fortalte, at hun havde dårligt hjerte, så han lod hende køre. Vidnet tog herefter på skadestuen. På skadestuen blev han syet med ét sting. Forevist bilag - - - oplyser vidnet, at det er billeder, som han har taget. Billedet af T stammer fra den første episode. Billedet af vidnet er taget af hans veninde umiddelbart efter slaget. Vidnet har ikke noget erstatningskrav. Foreholdt politirapport af 21. oktober 2008 har vidnet forklaret, at han i forbindelse med politianmeldelsen fortalte om den første episode. Betjenten skrev først rapporten senere. - - - A har behørig formanet forklaret, at hun er T's hustru. Den 18. oktober 2008 var hun på vej til E, hvor hun skulle mødes med sin mand. Hendes mand var ankommet. Hun var ikke blevet ringet op af sin mand. Hun ringede til sin mand, da hun kørte hjemmefra 10-minutter til et kvarter forinden. Fremme ved p-pladsen så hun sin mand, og pludselig vinkede han til hende. Hun kørte hen mod sin mand, men bilen foran hende kørte ind til den p-plads, hvor hendes mand stod. Vidnet så, at bilen kørte hurtigt frem mod T. Hun holdt og ventede. Chaufføren i den forreste bil steg ud og talte med T. Chaufføren steg på ny ind og kørte frem mod T flere gange. T slog ned i kølerhjelmen. Hun kunne ikke se, om det var med flad eller knyttet hånd. T trak sig tilbage. Chaufføren i bilen steg på ny ud og diskuterede med T. Han fór frem og greb fat i T og væltede ham omkuld. Hun steg så ud ad bilen. Hun kunne ikke se, om T havde fat i chaufføren, men det må han have haft. En p-vagt eller lignende kom til og skilte dem ad. Hun så ikke, om den unge mand også havde været nede og ligge på jorden. Vagten sagde »nu stopper I«. T rejste sig så og ømmede sig. Hun bad den anden chauffør om at flytte sin bil, så hun kunne køre udenom hen til en anden p-plads. Hendes bil holdt lige bag den omhandlede bil. Der holdt nogle biler bag ved hende. Hun kunne ikke svinge uden om den unge mands bil på grund af de andre biler. Chaufføren ville ikke gøre, som hun sagde, han var ophidset og råbte op og tog billeder. Hendes mand sagde ikke noget. Pludselig steg den anden mand ind i sin bil og kørte over til en anden p-plads. Hun gik så ind i sin bil og parkerede på den omdiskuterede p-plads. Hendes mand gik lidt i forvejen hen mod E. Hun kom bagefter. Hendes mand var netop gået ind på trappen. Så kom den unge mand bagfra, løb forbi hende og greb fat i T's højre arm. På det tidspunkt var vidnet bag ved de to. Den unge mand sagde ikke noget. T sagde »nu stopper du«. Der blev ikke sagt andet. Hendes mand slog ud med højre arm. Den unge mand stod skråt til højre for T. Hun så ikke, om T ramte den unge mand. Så gik hun og T ind i butikken. Der var alt for mange mennesker. De valgte derfor at gå igennem butikken. Ved udgangen så hun på ny den unge mand, der stod og talte i telefon. Han stod og ømmede sig lidt. Hun talte ikke med den unge mand. Hendes mand gik forrest ned ad trappen og gik væk. Så blev hun grebet i armen af den unge mand, der bad hende om navn og telefonnummer, men det nægtede hun. Hun fortalte, at hun havde smerter. Senere har det vist sig, at hun havde lungebetændelse. Den unge mand holdt fast i hendes bildør. Hun svarede, at hun skulle hjem nu, og så kørte hun. - - - B har behørig formanet forklaret, at hun den 18. oktober 2008 kørte ind ved p-pladsen. Der var kø. De så en ledig p-plads og kørte frem. Halvt inde på pladsen stod en mand med korslagte arme. Han så mærkelig ud. Folk bagved dyttede. Manden stod stille uden at sige noget. F sagde til manden, at han skulle flytte sig, men det ville han ikke, da hans kone ville komme om lidt. Vidnet bad F om at køre et andet sted hen. Hun ville bare have sin printer. F ville dog have pladsen og gik ud af bilen og sagde, at den anden skulle flytte sig. Den anden slog et par gange ned i kølerhjelmen. Det diskuterede de så. Så tog F fat i manden, rundt om maven og forsøgte at flytte ham. De kom ned på jorden og brødes. Så kom nogen løbende og trak dem fra hinanden. Så forsvandt manden, F tog en anden p-plads, som nogen andre havde anvist dem. De gik hen mod E. Hun gik forrest med F 3 m bag sig. På det tidspunkt var der gået omtrent 3-4 minutter siden episoden. På vej ind i butikken hørte hun et udbrud »hvad fanden, du skal ikke skubbe«. Både F og manden sagde noget, men hun ved ikke, hvem der begyndte. Hun vendte sig og så, at F med skulderen skubbede til manden, der slog F i ansigtet. Det var tilfældigt, at de kom op på trappen samtidigt. F og T stod halvt oppe ad trappen. Vidnet tror, at der var noget snak forud vedrørende telefonnummer, men på det tidspunkt havde hun ryggen til. Hun så slaget. Det var vistnok med knyttet næve. Det var i hvert fald ikke en lussing. Det kom hurtigt og var ikke en afværgebevægelse. F blødte, og vidnet løb ind, efter noget papir i forretningen. F havde fået en lille flænge. T var væk, og F var helt oppe at køre. Han var rigtig vred. De kom ind og hun fik sin printer. Da de kom tilbage til bilen, holdt T's hustru og ventede. Hun ventede vist på sin mand. F gik hen og spurgte efter hendes mand. Døren var lukket, men vinduet var lidt åbent. Hustruen rystede og sagde, at hun havde dårligt hjerte. Så kørte de til skadestuen, hvor F blev syet. - - - Af skadesanmeldelse af 18. oktober 2008 fra Gentofte Sygehus fremgår blandt andet: »Objektivt: Cavum oris: lille, 1½ cm lang flænge på overlæbe, ikke medinddragende læberand, modsvarende lille excoriation på indersiden af læben. . . . Behandling: Sårvask. Der sættes et sting ethilon 5-0, tråden skal fjernes hos egen læge om 7 - 10 dage.« Rettens bemærkninger: Efter T's egen forklaring må det lægges til grund, at T har slået ud efter F på vej op ad trappen ved E. Efter forklaringerne fra F og vidnet B og på baggrund af skadesanmeldelsen fra sygehuset finder retten det bevist, at T's slag har været et næveslag, der har ramt F i ansigtet. Retten finder derfor T skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Straffen fastsættes efter straffelovens § 244 til fængsel i 30 dage Ved strafudmålingen har retten lagt til grund, at F og T umiddelbart før næveslaget mødtes på trappen og talte til hinanden. Der har i den forbindelse været nogen berøring mellem parterne, men retten har vurderet, at karakteren af den adfærd, som F udviste umiddelbart før næveslaget, ikke har kunnet begrunde, at episoden henføres under straffelovens § 248. Retten har fundet, at T's alder i denne sag ikke i sig selv kan begrunde en formildelse af straffen. Derimod taler det i formildende retning, at F få minutter efter et håndgemæng mellem ham og T rettede henvendelse til T i en ophidset sindsstemning. Retten har ikke fundet grundlag for at gøre straffen betinget. - - - Østre Landsrets dom. Lyngby Rets dom af 20. januar 2009 - - - er anket af T med påstand om frifindelse subsidiært strafbortfald efter straffelovens § 248 og mest subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af T og vidnet F, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten, samt af vidnerne A og B. A har supplerende forklaret, at hun kørte lige bag F. Hun stod ud af bilen, da F havde fat i hendes mand. Hun bad F flytte sin bil, så hun kunne køre videre til en anden parkeringsplads, men det ville han ikke. Under episoden på trappen stod F lidt til højre bag ved hendes mand, nærmest ved siden af hende, da hendes mand slog bagud efter ham for at komme fri. De havde ikke øjenkontakt. Hun så F's veninde i butikken, da de kom op i butikken. B har supplerende forklaret, at F stod ud af bilen to eller tre gange for at få T til at flytte sig. Vidnet ville køre videre til en anden plads, men F ville havde den plads, som T stod på. Da T ikke ville flytte sig, tog F fast om maven på T og forsøgte at løfte ham væk. Det så fjollet ud, da T var meget højere end F. Vidnet gik foran og var oppe ved indgangen til E, da hun hørte F bag sig og vendte sig om, hvor F og T stod på trappen. Hun kunne høre, at F var rasende. Hun ved ikke, hvem der sagde: »du skal ikke skubbe«. Hun tør ikke sige, hvordan de stod i forhold til hinanden. F skubbede til T, men hun kan ikke længere huske præcis hvordan. Det var sådan noget »drengenoget« på trappen, og hun mener, de var lige gode om det. Hun tør ikke sige, om der blev slået med knytnæve, men hun mener ikke, at der blev slået bagud. Landsrettens begrundelse og resultat: Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at T forsøgte at spærre en p-plads, og at F dels kørte frem mod T, dels steg ud af bilen og forsøgte fysisk at flytte T, hvorved de begge kom ned at ligge, indtil en vagt greb ind. Det lægges endvidere til grund, at F, der var rasende, da T kort efter sammen med sin kone var på vej op ad trappen til E, på ny kontaktede T og blandt andet skubbede til T, der derefter gav F et knytnæveslag, som bevirkede, at F fik en flænge på munden. T er herved skyldig i vold efter straffelovens § 244. Henset til det samlede forløb finder retten, at forholdet bør henføres under straffelovens § 248, og at der foreligger sådanne formildende omstændigheder, at straffen bør bortfalde. Thi kendes for ret: Den af T forskyldte straf bortfalder. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.