TfK 2008.624 ØLD
 

  Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Jane Ranum, besk.) T2 (adv. Aase Andersen, besk.) T3 (adv. Torben Bagge, besk.).

(Østerborg, Jan Uffe Rasmussen og Hanne Harritz Pedersen (kst.) med nævninger).

Under denne nævningesag har Statsadvokaten for Midt,- Vest- og Sydsjælland m.v. ved anklageskrifter af 26. november 2007, således som dette er berigtiget under hovedforhandlingen, rejst tiltale mod T1, T2 og T3 til straf for

1. forsøg på røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21,

ved den 29. maj 2007 ca. kl. 20.30 på en sti ved Elmevej og Platanvej i Slagelse i forening med S4 og S5, hvis sager behandles særskilt, ved trussel om vold at have forsøgt at fratage A penge, idet de holdt en stor »rambo-kniv« mod A's hals, mens de forlangte at få hans penge udleveret samtidig med, at de klappede ham på lommerne, hvilket røveri mislykkedes, da A ikke havde nogen penge.

2. røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1,

ved den 29. maj 2007 ca. kl. 21.00 på adressen - - -, i Slagelse i forening og med accept af, at der kunne eller skulle anvendes kniv ved trussel med en stor »rambo-kniv« at have frataget B ca. 10 gram amfetamin, idet de indfandt sig på B's bopæl bevæbnet med kniven, hvorefter de under trussel med kniven fratog B amfetaminen.

3. manddrab efter straffelovens § 237

ved i forlængelse af det i forhold 2 passerede på samme adresse i forening med accept af, at der kunne eller skulle anvendes kniv at have tildelt B et knivstik i halsen, hvorved B kort efter afgik ved døden.

4. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2,

ved på samme tid og sted som i forhold 3 anført at have været i besiddelse af ca. 10 gram amfetamin.

5. overtrædelse af lov om våben og eksplosivstoffer § 4, stk. 1,

ved i forbindelse med det i forhold 1, 2 og 3 passerede at have været i besiddelse af en stor »Rambo-kniv«.

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om, at alle de tiltalte i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6, udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandigt jf. § 32, stk. 1, nr. 5.

Der er i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nedlagt påstand om konfiskation af ca. 10 gram amfetamin.

Den for afdødes fader, C, beskikkede advokat har nedlagt påstand om, at de tiltalte in solidum tilpligtes at betale godtgørelse og erstatning med 260.763 kr., subsidiært et mindre beløb. Kravet opgøres således:

1. Godtgørelse i henhold til erstatningsansvarslovens § 14 a
- overgangsbeløb 131.500,00 kr.
subsidiært betaling af
begravelsesudgifter, jf.
erstatningsansvarslovens
§ 12: Beløbet opgøres således:
a) bedemand 14.077,25 kr.
b) kapel, kremering 3.659,00 kr.
17.736,25 kr.
- begravelseshjælp 8.600,00 kr.
9.136,25 kr.
2. Godtgørelse i henhold til merstatningsansvarslovens § 26 a 100.000,00 kr.
3. Øvrige krav:
1. Boligydelse (3 x 1821 kr.) 5.463,00 kr.
2. Kasserede madvarer, køl og frys, anslået 1.000,00 kr.
3. Kasserede blomster, anslået 1.000,00 kr.
4. 3 ødelagte og kasserede tæpper 8.300,00 kr.
5. Beskadiget stol 1.800,00 kr.
6. Magnet madras og dyne 5.700,00 kr.
7. Tøjindkøb og medicinindkøb, p.g.a. manglende adgang til egne ejendele 6.000,00 kr.
Krav i alt 260.763,00 kr.

T1 og T3 har nægtet sig skyldig.

T2 har nægtet sig skyldig i forhold 1-3 og 5 og har erkendt sig skyldig i forhold 4.

De tiltalte har ikke villet bestride godtgørelseskravets størrelse.

Tiltalte T1 er tidligere straffet

ved Slagelse Rets dom af 18. maj 2005 for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1. nr. 2, § 291, stk. 2 og § 287, stk. 1, jf. § 276 samt færdselsloven m.v. med fængsel i 6 måneder, heraf 4 måneder betinget, prøvetid 2 år, samt bøde 5.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 8 dage,

ved Slagelse Rets dom af 16. september 2006 for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21 samt våbenloven med fællesstraf af fængsel i 10 måneder, heraf 5 måneder betinget, prøvetid 2 år,

ved Slagelse Rets dom af 3. februar 2000 for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276 og § 123 med fællesstraf af fængsel i 8 måneder, prøveløsladt den 9. juni 2006 med prøvetid 2 år, reststraf 83 dage.

Tiltalte T2 er tidligere straffet

ved Slagelse Rets dom af 19. november 2003 for overtrædelse af straffelovens § 276 med udsat straffastsættelse, prøvetid 1 år.

Tiltalte T3 er ikke tidligere straffet.

Tiltalte T1 har været mentalundersøgt af speciallæge i psykiatri Herluf Schröder. Konklusionen i erklæringen af14. september 2007 er således:

»T1 findes … ved mentalundersøgelsen uden tegn på psykose (sindssygdom). Der er ej heller oplysninger, som kunne tyde på, at han tidligere har været psykotisk. Han er normalt begavet. Der foreligger intet misbrug. T1 er præget af en svær personlighedsmæssig forstyrrelse med dyssociale karaktertræk. Han er umoden og ansvarsfralæggende. Dette synes imidlertid at dække over en betydelig selvusikkerhed. Han synes afhængig af stærkere personligheder, som han uovervejet og ukritisk kan lade sig lede af. Han har en sænket tærskel for uovervejede aggressive reaktioner. Han synes uden evne til at drage afgørende nytte af egne erfaringer, herunder straf. Det er et skøn, om man, på grund af den personlighedsmæssige forstyrrelse, vil anse at T1 kan henregnes til den personkreds, som er omfattet af straffelovens § 69. Jeg anser det for sandsynligt, men der vil imidlertid, såfremt han kendes skyldig, ikke kunne peges på foranstaltninger efter samme lovs § 68, som mere formålstjenlig end straf.«

Tiltalte T2 har været mentalundersøgt af speciallæge i psykiatri Herluf Schröder. Konklusionen i erklæringen af 19. september 2007 er således:

»T2 findes … ved mentalundersøgelsen uden tegn på psykose (sindssygdom). Der er ej heller oplysninger, som kunne tyde på, at han tidligere har været psykotisk. Han er normalt begavet. Der foreligger et ikke ubetydeligt hashmisbrug, men han var ikke påvirket på tidspunktet for påsigtede handling.

T2 er umoden, men derudover uden alvorlige psykopatologiske træk. Der er således ingen baggrund for at tage stilling til alternativer til straf, såfremt han kendes skyldig.«

Tiltalte T3 har været mentalundersøgt af speciallæge i psykiatri Herluf Schröder. Konklusionen i erklæringen af 7. september 2007 er således:

»T3 findes … ved undersøgelsen uden tegn på psykose (sindssygdom). Han er normalt begavet.

T3 er meget umoden, men frembyder i øvrigt intet psykisk abnormt.

Der er således ingen baggrund for at tage stilling til alternativer til straf, såfremt han kendes skyldig.«

Af en supplerende erklæring af 17. oktober 2007 fra speciallæge i psykiatri Herluf Schröder vedrørende tiltalte T3 fremgår blandt andet:

»Revideret konklusion

T3 findes … uden tegn på psykose (sindssygdom). Han er begavet svarende til midt i sinkeområdet. Han er endog meget umoden, med svækkede sociale kompetencer og manglende indfølingsevne.

T3 kan herefter på grund af den begavelsesmæssige placering indenfor sinkeområdet henregnes til straffelovens § 69, men der kan, såfremt han kendes skyldig, ikke peges på særforanstaltninger, som er mere formålstjenlige end forskyldt straf.«

Udlændingeservice har den 18. februar 2008 vedrørende tiltalte T1 udtalt blandt andet:

»…

Opholdsgrundlag og længde

Den 8. februar 1991 søgte T1 via den danske ambassade i Ankara om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende far. Pågældende fik den 15. april 1991 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.

Senest har T1 den 7. november 2005 fået forlænget sin tidsbegrænsede opholdstilladelse indtil 15. juli 2008, og er samtidig meddelt afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, med henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 2.

Længden af T1's lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 19. maj 1991, hvor pågældende blev tilmeldt folkeregisteret, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

T1 har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i cirka 15 år og 14 dage.

Udvisningshjemmelen

Udlændingeservice er af den opfattelse, at opholdets længde og karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller 8, stk. 1 eller 2, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 237 idømmes ubetinget frihedsstraf eller en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26-forhold

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte forhold kan antages at gøre en beslutning om udvisning særlig belastende for T1, skal Udlændingeservice bemærke følgende:

Ad § 26, stk. 1, nr. 1

T1 indrejste i Danmark som 4-årig sammen med sin mor og storebror, hvor han blev familiesammenført med sin herboende far. Pågældende har således samlet opholdt sig i Danmark i omkring 16 år og 9 måneder.

Pågældende har til sagen oplyst, at han gik i almindelig folkeskole i Slagelse indtil 9. klasse, hvorefter han gik på produktionsskole og på teknisk skole, dog uden at afslutte nogen af skoleforløbene.

T1 har siden skolegangen været beskæftiget på en række forskellige arbejdspladser. Pågældende har til sagen oplyst, at han har været medlem af både en fodboldklub og en taekwondoklub samt dyrket thaiboksning i en kort periode.

Pågældende har til sagen oplyst, at han skriver og taler lidt tyrkisk, men at han behersker det danske sprog bedre.

Ad § 26, stk. 1 nr. 2

T1 er på nuværende tidspunkt 20 år gammel. Pågældende har oplyst, at han er ved godt helbred, såvel fysisk som psykisk og ikke er afhængig af narkotiske stoffer eller alkohol.

Ad § 26; stk. 1, nr. 3

T1 har til sagen oplyst, at han her et meget tæt forhold til sine forældre og søskende, samt til sin mors og far bror og deres familier, der alle bor i Slagelse.

Pågældende havde en dansk kæreste indtil han blev varetægtsfængslet og har i øvrigt haft flere andre kærester.

T1 har ifølge egne oplysninger en stor omgangskreds med mange bekendte.

Ad § 26, stk. 1, nr. 4

En eventuel udvisning af T1 vil ikke kunne få konsekvenser for hans families ret til fortsat ophold i Danmark.

Ad § 26, stk. 1, nr. 5

T1 har til sagen oplyst, at hans mors søster opholder sig i Tyrkiet. Derudover har han ikke kendskab til andre familiemedlemmer i Tyrkiet, idet hele familien er emigreret til enten Danmark, Holland eller Tyskland.

Ad § 26, stk. 1, nr. 6

Særligt vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for, at T1 uden for de i § 7, stk. 1 og 2 (asylbegrundende forhold), nævnte tilfælde vil lide overlast i det land, hvor han efter udvisningen kan ventes at tage ophold, skal Udlændingeservice bemærke, at vi ikke efter de i sagen foreliggende oplysninger finder, at der er risiko for, at pågældende vil blive udsat for særlig byrdefulde strafforanstaltninger ved tilbagevenden til Tyrkiet, eller for at T1 dér vil blive straffet for den samme lovovertrædelse, som han måtte blive dømt for i Danmark.

Udlændingeservice skal hertil bemærke, at Udenrigsministeriet ved høringssvar af 29. oktober 2002 har oplyst, at Tyrkiet har ratificeret European Convention on the International Validity of Criminal Judgements, ETS 070 af 28. maj 1970, hvor spørgsmålet om »ne bis in idem« er behandlet i artikel 53 ff, hvorefter der ikke er grundlag for at antage, at en tyrkisk statsborger, der måtte have begået en kriminel handling i Danmark og er blevet straffet herfor i Danmark, bliver strafforfulgt for samme forseelse ved tilbagesendelse til Tyrkiet.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter § 22, nr. 4-7, medmindre de i stk. 1 nævnte forhold taler afgørende derimod.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en langvarig frihedsstraf sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 1 nævnte hensyn, kan Udlændingeservice tiltræde anklagemyndighedens indstilling om udvisningsspørgsmålet.

…«

Udlændingeservice har den 9. november 2007 vedrørende T2 udtalt blandt andet:

»Opholdsgrundlag og længde

T2 indrejste i Danmark den 13. marts 1997. Han var den 6. januar 1997 blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, på baggrund af de herboende somaliske statsborgere - - - og - - -'s oplysning om, at den pågældende var deres søn.

Pågældende blev den 22. december 1997 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, indtil den 18. oktober 2000. Pågældende er senest den 28. juni 2005 blevet meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

Længden af T2's lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 13. marts 1997, hvor den pågældende blev tilmeldt folkeregisteret, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid ikke, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

T2 har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i knapt ti år og tre måneder.

Udvisningshjemmelen

Udlændingeservice er af den opfattelse, at opholdets længde og karakter fører til at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Af udlændingelovens § 22, nr. 6 fremgår, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen efter bestemmelser i blandt andet straffelovens § 237, idømmes en ubetinget frihedsstraf eller en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte forhold kan antages at gøre en beslutning om udvisning særlig belastende for T2, skal Udlændingeservice bemærke følgende:

Ad § 26, stk. 1, nr. 1

T2 har til sagen oplyst, at han flygtede fra Somalia til Kenya sammen med en onkel, og opholdt sig i Kenya et par år inden indrejsen til Danmark.

T2 fik opholdstilladelse og indrejste i Danmark i 1997, som søn af de to ovennævnte herboende somaliske statsborgere. Det er siden sandsynliggjort, at pågældende ikke er søn af de to, men rettelig to andre somaliske statsborgere, hvoraf faderen er oplyst at være afgået ved døden, mens moderen angiveligt befinder sig i Somalia.

- - - og - - - har imidlertid fungeret som plejeforældre for pågældende siden indrejsen, og indtil de blev skilt for et par år siden.

T2 boede i Ringsted det første halve år i Danmark, og flyttede så til Slagelse, hvor han gik i skole til og med 10. klasse. Herefter fuldførte han en ungdomsuddannelse på teknisk skole - skiftede dog undervejs fra tømrer- til elektrikerlinjen.

Han kom i lære, men stoppede efter 3-4 måneder, da der »ikke var penge i det«. Herpå fulgte forskellige job, formidlet af vikarbureau. Pågældende skulle ifølge egne oplysninger påbegynde nyt job en uge efter han blev anholdt i forbindelse med den aktuelle sigtelse.

Pågældende har ikke deltaget i foreningslivet, men gået i fitnesscenter, og spillet lidt fodbold.

Af sagens oplysninger i øvrigt fremgår, at pågældende er kommet i ungdomsklubben »Oasen« - det fremgår dog ikke i hvilket omfang.

Ad § 26, stk. 1, nr. 2

T2 er 21 år gammel og sund og rask. Af sagens oplysninger i øvrigt fremgår, at pågældende siden 15-års alderen har haft et dagligt forbrug af hash (2 gram). Han har også enkelte gange prøvet andre stoffer, men har ikke et decideret forbrug. Ifølge egne oplysninger har han smagt alkohol, men bryder sig ikke om det.

Ad § 26, stk. 1, nr. 3

T2 har i Danmark sine søskende, sin plejemor og ifølge egne oplysninger en stor omgangskreds med mange bekendte. Han har fem gode venner, som han ses med hver dag. Desuden har han gennem to år haft en kæreste, men bor ikke sammen med vedkommende.

Ad § 26, stk. 1, nr. 4

En eventuel udvisning af T2 vil ikke have opholdsmæssige konsekvenser for andre herboende personer.

Ad § 26, stk. 1, nr. 5

Pågældende har ikke været i Somalia siden indrejsen i Danmark. Han har ikke kontakt til nogen i Somalia, men det sker, at han via sin plejemor - der jævnligt er i Somalia - får en hilsen fra moderen overbragt.

Ad § 26, stk. 1, nr. 6

Hvorvidt der er risiko for, at T2 uden for de i udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2 (asylbegrundende forhold), nævnte tilfælde vil lide overlast i det land, hvor han efter udvisningen kan ventes at tage ophold, skal Udlændingeservice bemærke, at vi ikke på nuværende tidspunkt er i besiddelse af oplysninger om, hvorvidt den pågældende vil risikere at blive udsat for særlig byrdefulde strafforanstaltninger ved tilbagevenden til Somalia eller for at T2 dér vil risikere at blive straffet for den samme lovovertrædelse, som han måtte blive dømt for i Danmark.

Udlændingeservice er således ikke i besiddelse af oplysninger om, hvorvidt dobbeltstraf anvendes i praksis.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter § 22, nr. 4-7, medmindre de i stk. 1 nævnte forhold taler afgørende derimod.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en langvarig frihedsstraf sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 1 nævnte hensyn, kan Udlændingeservice tiltræde anklagemyndighedens indstilling om udvisningsspørgsmålet.

…«

Udlændingeservice har den 11. februar 2008 vedrørende tiltalte T3 udtalt blandt andet:

»…

Opholdsgrundlag og længde

Den 18. januar 1989 søgte T3 via Udlændingeservice opholdstilladelse under henvisning til sine herboende forældre. T3 fik den 18. januar 1989 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 indtil den 18. januar 2007. Denne tilladelse er senest den 30. april 2007 gjort tidsbegrænset.

Længden af T3's lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 18. januar 1989, hvor pågældende indgav ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

T3 har således - når udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 18 år og 5 måneder.

Udvisningshjemmelen

Udlændingeservice er af den opfattelse, at opholdets længe fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, der har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises hvis udlændingen idømmes en ubetinget eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, herunder for overtrædelse af straffelovens § 237.

§ 26-forhold

T3 har ikke ønsket at lade sig afhøre til sagen vedrørende de i udlændingelovens § 26 nævnte forhold. Oplysningerne om disse forhold, stammer derfor fra myndighedernes registreringer samt kriminalforsorgens og politiets undersøgelser.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte forhold kan antages at gøre en beslutning om udvisning særlig belastende for T3, skal vi bemærke følgende:

Ad § 26, stk. 1, nr. 1

Pågældende er født og opvokset i Danmark. Han har gennemført folkeskolen og startede herefter på teknisk skole. Han stoppede sin uddannelse på teknisk skole efter 20 uger og har siden haft kortvarige ansættelser som henholdsvis rengøringsassistent og supermarkedsmedhjælper. Pågældende er aktiv i foreningslivet, idet han har været tilsluttet en ungdomsklub. Herudover spiller han fodbold og basketball.

Ad § 26, stk. 1, nr. 2

Pågældende har ingen sygdomme og et godt helbred.

Ad § 26, stk. 1, nr. 3

Pågældende har herboende familie, herunder forældre, søskende samt onkler, tanter, fætre og kusiner. Hans venskabskreds består af 4-5 tætte venner, og derudover en del løsere bekendtskaber.

Ad § 26, stk. 1, nr. 4

En eventuel udvisning vil ikke have nogen opholdsmæssige konsekvenser for herboende personer.

Ad § 26, stk. 1, nr. 5

Det er ikke til sagen oplyst noget om pågældendes tilknytning til hjemlandet.

Ad § 26, stk. 1, nr. 6

Særligt vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for, at T3 uden for de i § 7, stk. 1 og 2 (asylbegrundende forhold), nævnte tilfælde vil lide overlast i det land, hvor han efter udvisningen kan ventes at tage ophold, skal Udlændingeservice bemærke, at vi ikke efter de i sagen foreliggende oplysninger finder, at der er risiko for, at den pågældende vil blive udsat for byrdefulde strafforanstaltninger ved tilbagevenden til Tyrkiet, eller for at T3 dér vil blive straffet for den samme lovovertrædelse, som han måtte blive dømt for i Danmark.

Udlændingeservice skal hertil bemærke, at Udenrigsministeriet ved høringssvar af 29. oktober 2002 har oplyst, at Tyrkiet har ratificeret European Convention of the International Validity af Criminal Judgements, ETS 070 af 28. maj 1970, hvor spørgsmålet for at antage, at en tyrkisk statsborger, der måtte have begået en kriminel handling i Danmark og er blevet straffet herfor i Danmark, bliver strafforfulgt for samme forseelse ved tilbagevenden til Tyrkiet.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter § 22, nr. 4-7, medmindre de i stk. 1 nævnte forhold taler afgørende derimod.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af lang varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 1 nævnte hensyn, kan Udlændingeservice tiltræde anklagemyndighedens indstilling om udvisningsspørgsmålet.

Udlændingeservice skal henlede opmærksomheden på, at en udvisning i medfør af udlændingelovens § 24 b kan gøres betinget, hvis der ikke findes at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi udvisning må antages at virke særlig belastende, jf. § 26, stk. 1.

…«

Da nævningerne har svaret benægtende på hovedspørgsmål for så vidt angår tiltalte T1 og tiltalte T3 vedrørende anklageskriftets forhold 1 frifindes disse tiltalte for dette forhold.

Endvidere har nævningerne for så vidt angår tiltalte T1 og tiltalte T2 svaret benægtende på hovedspørgsmål vedrørende anklageskriftets forhold 3, hvorfor disse tiltalte frifindes for dette forhold.

Endeligt har nævningerne for så vidt angår tiltalte T1 og tiltalte T2 vedrørende anklageskriftets forhold 3 svaret benægtende på nedennævnte subsidiære hovedspørgsmål om henførelse af anklageskriftets forhold 3 under straffelovens § 246 jf. § 245, stk. 1.

»Er tiltalte … skyldig i overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1,

ved den 29. maj 2007 ca. kl. 21.00 på adressen - - - i Slagelse, alene eller i forening med én eller flere andre, under skærpende omstændigheder at have udøvet legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod B, idet B blev tildelt en stiklæsion i halsen med en stor kniv, hvorved han afgik ved døden?«

Nævningerne har svaret bekræftende på hovedspørgsmål i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 2, 4-5 vedrørende alle tiltalte samt vedrørende forhold 1 for så vidt angår tiltalte T2 og vedrørende forhold 3 for så vidt angår tiltalte T3.

Endvidere har nævningerne for så vidt angår tiltalte T1 og tiltalte T2 vedrørende anklageskriftets forhold 3 svaret bekræftende på nedennævnte subsidiære hovedspørgsmål om henførelse af anklageskriftets forhold 3 under straffelovens § 245:

»Er … skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved den 29. maj 2007 ca. kl. 21.00 på adressen - - - i Slagelse, alene eller i forening med én eller flere andre, at have udøvet legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod B, idet B blev stukket med en stor kniv i halsen?«

Endeligt har nævningerne for så vidt angår tiltalte T1 svaret bekræftende på et tillægsspørgsmål om strafforhøjelse efter straffelovens § 247, stk. 1.

Retten har lagt nævningernes fældende erklæringer til grund.

Herefter straffes tiltalte T1 efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 288, stk. 1, nr. 1, samt efter lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2, og efter lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 3, jf. § 4, stk. 1, således at tiltalte i medfør af straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, idømmes en fællesstraf omfattende tillige reststraffen på 83 dage ved prøveløsladelsen den 9. juni 2006.

Tiltalte T2 straffes efter straffelovens § 245, stk. 1, og § 288, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21 samt efter lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2 og efter lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 3, jf. § 4, stk. 1.

Tiltalte T3 straffes efter straffelovens § 237 og § 288, stk. 1, nr. 1 samt efter lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2 og efter lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 3, jf. § 4, stk. 1.

Der er afgivet 16 stemmer for at fastsætte straffen for tiltalte T1 til fængsel i 2 år og 8 stemmer for fængsel i 2 år og 6 måneder.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte T1 straffes med fængsel i 2 år.

Der er afgivet 16 stemmer for at fastsætte straffen for tiltalte T2 til fængsel i 2 år og 8 stemmer for fængsel i 2 år og 6 måneder.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte T2 straffes med fængsel i 2 år.

Der er afgivet 21 stemmer for at fastsætte straffen for tiltalte T3 til fængsel i 12 år og 3 stemmer for fængsel i 10 år.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte T3 straffes med fængsel i 12 år.

Flertallet har ved strafudmålingen lagt vægt på, at denne tiltalte er dømt for manddrab i forbindelse med røveri og på den anden side hans alder.

Konfiskationspåstanden tages til følge i medfør af straffelovens § 75, stk. 2.

Der er afgivet 23 stemmer for at udvise tiltalte T1 betinget og 1 stemme for at frifinde tiltalte for påstanden om udvisning.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte T1 udvises betinget som nedenfor bestemt jf. udlændingelovens § 24 b.

Der er afgivet 23 stemmer for at udvise tiltalte T2 betinget og 1 stemme for at frifinde tiltalte for påstanden om udvisning.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte T2 udvises betinget som nedenfor bestemt jf. udlændingelovens § 24 b.

Flertallet har for så vidt angår de tiltalte T1 og T2 ved afvejningen af kriminaliteten jf. udlændingelovens § 24 a, over for disse tiltaltes personlige forhold jf. udlændingelovens § 26 fundet, at der er grundlag for betinget udvisning jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.

Der er afgivet 22 stemmer for at udvise tiltalte T3 og 2 stemmer for at frifinde ham for påstanden om udvisning.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte T3 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.

Flertallet har for så vidt angår tiltalte T3 lagt vægt på kriminalitetens særdeles kyniske og hensynsløse karakter, og til at denne tiltalte har en vis tilknytning til Tyrkiet, idet hans mormor og moster bor i Tyrkiet, hvor han cirka hvert andet år har været på ferie, således at der efter en samlet afvejning, uanset denne tiltalte er født og opvokset i Danmark, ikke foreligger forhold efter udlændingelovens § 26, stk. 1, der taler afgørende mod en udvisning, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Udvisning kan endvidere ikke anses for stridende mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 8.

De juridiske dommere udtaler:

De mod de tiltalte T1 og tiltalte T2 rejste erstatnings- og godtgørelseskrav henvises til civilt søgsmål og/eller afgørelse af erstatningsnævnet.

Efter udfaldet af skyldbedømmelsen vedrørende anklageskriftets forhold 3 findes i hvert fald tiltalte T3 erstatningsansvarlig for B's død.

Bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 26 a blev indsat ved lov nr. 35 af 21. januar 2003. Af bemærkningerne til lovforslagets (L 4 af 2. oktober 2002) fremgår blandt andet:

»Det foreslås, at der som noget nyt bliver mulighed for i særlige tilfælde at tilkende de efterladte en godtgørelse for lidelse eller krænkelse som følge af en nærtståendes død. Der er således ikke tale om en generel adgang til at tilkende de efterladte en godtgørelse ved ethvert dødsfald, der skyldes en ansvarspådragende handling. Den foreslåede regels anvendelsesområde er begrænset til tilfælde, hvor dødsfaldet er sket under sådanne kvalificerende omstændigheder, at der må antages at være tale om en særlig følelsesmæssig belastning for eller krænkelse af de efterladte.

Reglen er fakultativ, jf. ordene »kan pålægges« i stk. 1. Det må afgøres efter en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder, om der skal tilkendes en godtgørelse til en eller flere af de efterladte.

Reglen omfatter alene efterlevende, der stod den afdøde særligt nær, dvs. nære pårørende til den afdøde. Det omfatter som udgangspunkt ægtefælle, samlever, mindreårige børn og forældre til mindreårige børn. Der skal ikke foretages en nærmere vurdering af de konkrete følelsesmæssige relationer mellem disse efterlevende og den afdøde. …

Forholdet mellem forældre og deres hjemmeboende og/eller mindreårige børn må normalt også anses for omfattet af reglen uanset om det er et barn eller en af forældrene, der dør. Der bør i almindelighed tilkendes en godtgørelse til mindreårige børn uanset deres alder, dvs. at der også kan tilkendes en godtgørelse til helt små børn, selv om de endnu ikke er i stand til at opfatte og forstå de særlige omstændigheder omkring dødsfaldet, der begrunder godtgørelsen. Hvis der er tale om voksne børn, der er flyttet hjemmefra, vil der derimod i almindelighed ikke være grundlag for at tilkende en godtgørelse i anledning af barnets eller en af forældrenes død, medmindre de pågældende må antages at have bevaret en helt særlig tilknytning, eller barnet f.eks. først er flyttet hjemmefra umiddelbart før dødsfaldet.

Efter omstændighederne vil også andre end ægtefælle, samlever, børn eller forældre kunne anses for omfattet af reglen. Dette forudsætter dog, at der har været et sådant særligt forhold mellem den pågældende og den afdøde, at der må antages at være tale om en tilsvarende særlig følelsesmæssig belastning som følge af dødsfaldet. Det kan f.eks. være en søster eller bror, der som voksen i mange år har haft fælles bolig og husholdning med den afdøde.

Muligheden for at tilkende en godtgørelse til de efterladte er begrænset til dødsfald, der er forvoldt forsætligt eller groft uagtsomt.

Den nærmere afgrænsning af begrebet grov uagtsomhed må ske gennem retspraksis. Ved vurderingen af, om der i en konkret sag er tale om grov uagtsomhed, vil der som efter erstatningsansvarslovens § 19, stk. 2, nr. 1 (hvorefter der ved forsæt og grov uagtsomhed er erstatningsansvar for skadevolderen, selv om skaden er dækket af en forsikring) kunne tages udgangspunkt i, om skadevolderens adfærd har indebåret en indlysende fare for den indtrådte skade.

Ved siden af denne begrænsning til dødsfald forvoldt forsætligt eller groft uagtsomt skal der efter stk. 2 lægges særlig vægt på karakteren af skadevolderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages at være påført den eller de efterlevende.

Tilkendelse af godtgørelse til en efterladt forudsætter ikke, at den pågældende har fået en egentlig psykisk skade (personskade) som følge af dødsfaldet.

Det er forudsat, at der skal foretages en helhedsvurdering af, om dødsfaldet er forvoldt under sådanne omstændigheder, at det i almindelighed må forventes at påføre de efterladte en ekstraordinær psykisk og/eller følelsesmæssig belastning (lidelse eller krænkelse). Der er således tale om en generel vurdering af dødsfaldets »egnethed« til at medføre en sådan særlig belastning for de efterladte og ikke en konkret medicinsk vurdering af, i hvilket omfang dette rent faktisk har været tilfældet.

Det forudsættes i den forbindelse, at den foreslåede godtgørelsesregel ikke vil være til hinder for en udvikling i retspraksis mod i videre omfang end i dag at give erstatning for personskade i form af psykisk skade, jf. de almindelige bemærkninger punkt 3.2.

Ved dødsfald, der er forvoldt forsætligt, vil der normalt være tale om en overtrædelse af straffelovens § 237 om drab. I disse tilfælde vil vurderingen efter stk. 2 som udgangspunkt føre til, at der bør tilkendes de efterladte en godtgørelse. Selv om skadevolderen/gerningsmanden ikke kan straffes som følge af ung alder eller utilregnelighed på grund af sindssygdom eller lignende (straffelovens §§ 15-16), vil skadevolderen som udgangspunkt fortsat være erstatningsansvarlig, således at der vil kunne tilkendes de efterladte en godtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens §§ 24 a-b.

Hvis dødsfaldet er forvoldt ved grov uagtsomhed, indebærer vurderingen efter stk. 2, at der ud over skadevolderens grove uagtsomhed som udgangspunkt konkret skal foreligge omstændigheder, der må antages at indebære, at de efterladte i særlig grad påføres lidelse eller krænkelse som følge af dødsfaldet.

Der kan ved denne vurdering bl.a. lægges vægt på, om dødsfaldet er forvoldt på en særlig brutal og/eller krænkende måde, f.eks. at ofret har været udsat for omfattende vold eller seksuelle overgreb inden døden eller er død på en særlig pinefuld måde. Der kan også lægges vægt på, om de efterladte har været til stede, da ofret blev dræbt, eller er kommet til stede umiddelbart efter. Hvis skadevolderens adfærd har været af særlig grov karakter og f.eks. må betegnes som grov hensynsløshed, kan dette i sig selv tale for, at der tilkendes de efterladte en godtgørelse.

Den foreslåede godtgørelsesregel forudsættes navnlig anvendt i tilfælde, hvor dødsfaldet er forvoldt under omstændigheder, der samtidig indebærer en overtrædelse af straffelovens regler om beskyttelse af menneskers liv og legeme, f.eks. straffelovens § 246 (grov vold, der har medført døden) eller § 252 (bl.a. fremkaldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed).

Forudsat at der konkret er tale om grov uagtsomhed i relation til dødens indtræden, tænkes den foreslåede godtgørelsesregel f.eks. anvendt i tilfælde, hvor ofret har været udsat for grov vold i et sådant omfang og/eller af en sådan karakter, at han eller hun afgår ved døden, eller hvor en bilist under hasarderet og hensynsløs kørsel omfattet af straffelovens § 252 forvolder en medtrafikants død.

Det bemærkes, at der vil være en række tilfælde, hvor skadevolderen vil kunne blive dømt for overtrædelse af straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab, som ikke vil være omfattet af den foreslåede godtgørelsesregel. Dette hænger bl.a. sammen med, at straffelovens § 241 ikke er begrænset til dødsfald forvoldt ved grov uagtsomhed, men også omfatter dødsfald forvoldt ved simpel uagtsomhed.

Godtgørelsens størrelse må fastsættes ud fra en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Karakteren af skadevolderens handling og den lidelse eller krænkelse, som må antages at være påført den eller de efterlevende, skal også tillægges særlig vægt ved udmålingen af godtgørelse, jf. stk. 2.

Den maksimale godtgørelse forudsættes i almindelighed at være i størrelsesordenen 100.000 kr. I sager om forsætligt drab bør der som udgangspunkt tilkendes en godtgørelse i denne størrelsesorden. Det er dog ikke udelukket i helt ekstraordinære tilfælde at tilkende en højere godtgørelse.

Hvis dødsfaldet er forvoldt ved grov uagtsomhed, må godtgørelsen normalt fastsættes til et mindre beløb, idet det dog forudsættes, at der ikke udmåles helt bagatelagtige beløb.

…«

På denne baggrund findes C at måtte anses som en efterlevende, der stod B særligt nær. Herefter og da C var til stede, da B blev dræbt, tages kravet i henhold til erstatningsansvarslovens § 26 a til følge som nedenfor bestemt, mens de øvrige erstatnings- og godtgørelseskrav henvises til civilt søgsmål og/eller afgørelse af erstatningsnævnet.

Tiltalte T1 har været frihedsberøvet fra den 30. maj 2007 herunder i isolation til den 14. juni 2007.

Tiltalte T2 og tiltalte T3 har været frihedsberøvet fra den 3. juni 2007, herunder i isolation til den 14. juni 2007.

Thi kendes for ret:
Tiltalte T1 straffes med fængsel i 2 år.

Tiltalte T2 straffes med fængsel i 2 år.

Tiltalte T3 straffes med fængsel i 12 år.

Der konfiskeres ca. 10 gram amfetamin.

Tiltalte T1 udvises betinget af Danmark. Prøvetiden for den betingede udvisning er to år.

Tiltalte T2 udvises betinget af Danmark. Prøvetiden for den betingede udvisning er to år.

Tiltalte T3 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.

De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog at de hver især betaler de dem vedrørende forsvarersalærer.

Inden 14 dage betaler tiltalte T3 100.000 kr. med renter efter erstatningsansvarslovens § 16 til C c/o advokat Knud Meden.