TfK 2011.46/1 ØLD

 
  Ø.L.D. 11. oktober 2010 i anke 3. afd. nr. S-2071-10
(Ejler Bruun, Lone Kerrn-Jespersen, Jeanette Jonstrup (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod T (adv. Bjørn Elmquist, Kbh., besk.).

Københavns Byrets dom 22. juni 2010, SS 4-9834/2010.

Sagens baggrund og parternes påstande.

Denne sag er behandlet med domsmænd. 

Anklageskrift er modtaget den 10. maj 2010.

T [født 1960] er tiltalt for

1.

overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. til dels stk. 2,

ved forud for den 22. april 2010 til ukendte købere i Københavnsområdet for 4.500 kr. at have solgt ikke under 9 gram kokain, hvilke penge han blev fundet i besiddelse af på bopælen, samt den 22. april 2010 ca. kl. 16.15 i Nørrebro Bycenter, Lygten 2L i København, for 300 kr. at have solgt 0,47 gram kokain til - - -, hvis sag behandles særskilt, samt ca. kl. 16.25 på sin bopæl - - - i København med henblik på videresalg at have været i besiddelse af 23,67 gram kokain og 3,34 gram heroin.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres 23,67 gram kokain, 3,34 gram heroin, 9 indpakninger af plast, gennemsigtigtige plastikposer, 1 sort digitalvægt mrk. ADE, 1 persolavægt mrk. lab scale samt konfiskation af 4.800 kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 32, stk. 2, jf. § 22, nr. 4, udvises med indrejseforbud i et af retten nærmere fastsat tidsrum.

Tiltalte har nedlagt påstand om domfældelse i det erkendte omfang.

Tiltalte har påstået frifindelse for konfiskation af digitalvægten. Tiltalte har taget bekræftende til genmæle vedrørende det øvrige om konfiskation.

Tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden.

Forklaringer.

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne, politiassistent Thomas Erlund og politiassistent Thomas Kjær Jensen.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

Det er rigtigt, at han var på Nørrebro Station omkring kl. 16.00 den pågældende dag. Han kender en, der hedder - - -. Hun havde forinden ringet til ham og spurgt, om de kunne mødes. Han kan ikke huske, om hendes mobilnummer var kodet ind i hans mobiltelefon. Det er rigtigt, at han havde tre mobiltelefoner på sig, da han blev anholdt. Han ved ikke, hvem »M« er. Han har ikke set beskeder fra M eller sendt sms-beskeder til M. Han ved ikke og kan ikke huske, hvad sms-beskederne betyder eller handler om. Han vidste ikke, hvorfor hun ville mødes. De 23,67 gram kokain og 3,34 gram heroin havde han til eget forbrug. Han er misbruger og tager omkring 0,5-1,0 gram hver dag. 10-15 % af de 23,67 gram var kokain, resten var sukker. Han var blevet snydt. Han smagte på stoffet og kunne smage, at det var meget sødt. Han fik heller ikke den ønskede virkning. Han talte efterfølgende med sælgeren, og de havde aftalt, at han skulle levere stoffet tilbage til ham. Det var den 22. april kl. 19. Han havde først købt 10 gram og senere 10 yderligere gram. Han kontrollerede ikke mængden, men stolede på sælgeren. Han kan ikke forstå den mængeangivelse, der er vedrørende stoffet, som blev fundet i lejligheden. Han betalte 2.500 kr. for 10 gram. Da han blev anholdt, havde han 2.500 kr. i lommen.

Han har ikke solgt narko. Han havde kun stoffet til eget forbrug. De 12,61 og de 11,06, der blev fundet i lejligheden, kan godt passe med at være de to gange 10 gram, som han købte.

Vedrørende plastposerne forklarede tiltalte, at de er til indpakning af stof. Det er til ham selv. Den ene vægt, som politiet har konfiskeret, brugte han, da han solgte smykker (ædelstene). Han ved ikke, hvorfor der blev fundet stof på denne vægt. Den anden vægt har han haft i mange år. Han havde den også, da han fik den tidligere dom. De 4.500 kr. er betaling for at hjælpe en ven, der midlertidigt var i Danmark for at finde produkter (køleskab, kompressorer m.v.), som kunne sælges videre i Tanzania. Vennen hedder Hassan. Vennen er ikke i Danmark mere.

Han modtager kontanthjælp og har 5.000 kr., når de faste udgifter er betalt. Han var i aktivering i 2009 på et - - - i Nyhavn. Han bor sammen med sin kæreste og sin søn i en lejlighed. Kæresten og sønnen tager ikke stoffer.

Vidnet Thomas Erlund har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

Han arbejder i narkoafdelingen. Han modtog oplysninger om, at en afrikaner ved navn T solgte stoffer på Nørrebrogade. Han forhørte sig om ham og fik at vide, at T er kendt i systemet.

Han så tiltalte, T, og en anden afrikansk mand gå op i T's lejlighed. T kom ud af lejligheden. Han genkendte ikke T på det tidspunkt. Tiltalte gik til Nørrebro Station. Han og en kollega fulgte efter. Tiltalte ringede på sin mobiltelefon og så sig meget omkring. Tiltalte gik videre til Nørrebrocenteret. Vidnet opfattede det mistænksomt, som om der var en handel på vej. Afrikaneren, som tiltalte var sammen med tidligere, var ikke kommet ud.

Hans kollega, Thomas Kjær, så T handle med en kvinde og meldte det over radioen. Handlen foregik uden for Nørrebrocenteret ved Silvan. Thomas tog på baggrund af meldingen kontakt til kvinden. I venstre hånd fandt han en mindre klump kokain. Kvinden legitimerede sig og oplyste, at hun netop havde købt for 300 kr. af en afrikaner. Kvinden var stofmisbruger. Han husker ikke hendes navn, men han har skrevet det ned i rapporten. Kuglen med stoffet var indpakket i plastik. Thomas fulgte efter tiltalte hen til en telefonforretning, hvor han blev anholdt. Vidnet var med til anholdelsen. Først ville tiltalte ikke oplyse sit navn, men han opgav det senere. De gik op på tiltaltes bopæl, hvor ekskonen, sønnen og dennes ven samt afrikaneren fra tidligere var til stede. Der kom en anden patrulje til. Ved hjælp af narkohunde fandt de en kugle med 10 gram samt 3 mindre kugler i en jakke. I den anden jakkelomme fandt de 4 store kugler, hvor der indeni var flere små kugler. Han husker ikke det præcise antal. De fandt også plastik, der var identisk med det plastik, som køberens kugle var pakket ind i. De fandt en digitalvægt med kokainrester. De fandt også omkring 4.000 kr. Ved anholdelsen af tiltalte fandt de 3 mobiltelefoner og over 1.000 kr. De ransagede endvidere tiltaltes kolonihavehus, hvor der ikke blev fundet noget mistænkeligt. Der er ikke forskel på salgskugler og køberkugler så vidt vidnet ved.

Vidnet Thomas Kjær Jensen har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

Han var på arbejde den pågældende dag sammen med Erlund. Han fulgte tiltalte fra tiltaltes bopæl og hen til Nørrebrocenteret. På ruten talte tiltalte i mobiltelefon og så sig meget omkring. Tiltalte gik igennem centeret og gik ud til venstre ved Silvan, Tiltalte var målrettet i sin gang. Der stod en kvinde ved fortovet. Tiltalte gik direkte hen til kvinden. Han stod 5-10 meter derfra og havde frit udsyn. Der var kontakt mellem tiltalte og kvinden. De havde en kort ordveksling. De gik fra Lygten mod Tagensvej. Han så kvinden give pengesedler til tiltalte. Han så ikke, hvor meget der blev givet. Pengene lagde tiltalte i lommen. Tiltalte havde noget småt i hånden, som blev givet til kvinden. Tiltalte gik herefter bag om centeret, og kvinden gik i den modsatte retning. Erlund gik efter kvinden, og vidnet så, at han tog fat i kvinden. Tiltalte gik gennem kælderen. Efter at have fået at vide over radioen, hvad der var købt og for hvilken pris, fulgte vidnet efter tiltalte. Da Erlund kom tilbage, anholdt de sammen tiltalte og visiterede ham. De fandt 1.300 kr. på ham.

Det er vidnet, der har vejet stoffet og foretaget test. Testen viste positiv for kokain og heroin. Selv en svag mængde ville give udslag i testen. Testen siger ikke noget om styken på stoffet. De har undersøgt mobiltelefonerne. Der var beskeder om at mødes ved Silvan, hvor handlen også foregik. De ransagede tiltaltes lejlighed, hvor de fandt flere kugler med narkotika. Der var fire indpakninger. Indpakningen var identisk med indpakningen, som køberens kugle var pakket ind i. De fandt en digitalvægt. Den var lille, men umiddelbart for stor til at have i en lomme. Persolavægten var meget mindre og fungerer sådan, at man kan vippe den op og ned som en kuglevægt. Lejligheden fremstod rodet og beskidt, men ikke som en lejlighed, hvor der er misbrugere. Der blev ikke fundet remedier til indtagelse af stoffer i lejligheden. De øvrige personer i lejligheden virkede heller til være misbrugere. I lejligheden var tiltaltes ekskone, deres søn og dennes kammerat samt en afrikaner til stede. Alle blev sigtet. Sigtelserne blev frafaldet senere på stedet på nær for ekskonen, som først blev frafaldet senere. De talte med afrikaneren, hvis forhold var i orden. Han husker ikke, om der er skrevet rapport om afhøringen af afrikaneren.

Oplysningerne i sagen.

Retskemisk Afdeling har den 16. juni 2010 foretaget en analyse af det stof, der blev fundet i tiltaltes lejlighed. Af Retskemisk Erklæring fremgår blandt andet:

»Effekt 1:

Mængde: 12,5 g

Indholdsstof: Cocainchlorid indeholdende 20% cocain.

Andre stoffer: Phenacetin.

Effekt 3:

Mængde: 10,7 g

Indholdstof: Cocainchlorid indeholdende 37% cocain.

Andre stoffer: Caffein, levamisol.

Konklusion: I alt er modtaget følgende omfattet af »Bekendtgørelse om euforiserende stoffer«, nr. 749 af 1. juli 2008: Liste B, nr. 37: 23,2 g pulver, cocain 20-37%«.

Hvidovre Hospital ved Kim David har den 3. juni 2010 afgivet udtalelse om tiltaltes lægelige forhold. Af udtalelsen fremgår:

»Pt. kendt som HIV positiv HH. Stammer fra Tanzania men er flyttet til Danmark i 1988. Testet HIV positiv 1990, I enkeltstofsbeh. i begyndelsen af 90.erne, i kombinationsterapi siden 1998. Aktuelt i kombinationen Viread i dgl. Ziegen x I dgl. og Kaletra x 2 dgl.

På dette har pt. I februar 2010 et CD4tal på 829 og et fuldt suprimært HIV RNA, d.v.s. fuldt tilfredsstillende behandling. Har sidst været i Afrika for 17 måneder siden. Beretter om gennem sidste måneder til halve år at have haft 4 episoder med bylder, har aldrig tidl. haft dette og hver gang har de været incionskrævende, ved enkelte lejligheder spontant udtømt, beh. med Dicilliri med god effekt. Hvis der er recidiv af byldeinfektion udhedes D+R, om muligt punktur af den afficerede hårsæk for opstart af Dicillin for at få en baktereologisk diagnose. Hvis der optræder en 5. episode under fængselsopholdet, bør pt. udleveres:

1) Desinficerende sæbe

2) Tøj til skift hver /hver anden dag.

3) Hyppig håndklædeskift.

Ovennævnte regnes uden sammenhæng med pt's HIV infektion, da han ikke har et CD4tal, der indikerer immunsuppression. Der foreslås uændret Viread, Ziagen og Keletra. Undertegnede har medbragt kvartalsblodprøveglas. Nyt tilsyn om en måneds tid, når der foreligger resultat af kvartalsblodprøver.«

Af Udlændigeservices udtalelse af 14. juni 2010 om udvisningsspørgmålet fremgår blandt andet:

»T har været HIV positiv siden 1990 og får daglig medicin herfor. Vedrørende behandlingsmulighederne for HIV i Tanzania henvises der til et af Udlændingeservices Projekt- og Dokumentationskontor udarbejdet notat af 8. juni 2010 [. . .] Af notatet fremgår der blandt andet, at medicinsk behandling for HIV/AIDS er tilgængelig i Tanzania, at behandlingen overvåges nøje af myndighederne, at alle berettigede patienter har adgang til behandling, og at behandlingen er gratis og finansieres af staten og statens partnere (donorer). Det fremgår endvidere, at adgangen til behandling - som følge af en begrænset infrastruktur i landet - kan være problematisk i visse områder ude på landet i Tanzania, som måtte ligge langt fra behandlingsfaciliteterne«.

Personlige oplysninger.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han kom til Danmark i 1990. Han fik konstateret hiv i 1990 og har modtaget behandling herfor siden. Han modtager behandling hver anden måned på Hvidovre Hospital og tager medicin to gange dagligt.

Tiltalte er tidligere straffet

ved Københavns Byrets dom af den 17. juni 1997 med fængsel i 3 år og 6 måneder for straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt. jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 698 af 310893, § 27, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 3, udvises for bestandig i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4 og § 32, stk. 1. I medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og stk. 2, konfiskeres heroin, 11.300 US-dollars samt diverse beklædning, in solidum. Dom anket den 17.06.1997

ved Østre Landsrets stadfæstelse af 28. januar 1998 - fængselstraf i 3 år og 6 måneder. Ved Københavns Byrets 1. afdelings kendelse af 05.11.98 bestemmes det, at den ved Østre Landsrets dom af 28.01.98 trufne bestemmelse om udvisning ophæves ved Østre Landsrets kendelse af 16.12.98 stadfæstes Københavns Byrets 1. afdeling kendelse af 05.11.98. Løsladt den 18.03.99. Prøvetid indtil den 18.03.01. Ifølge Justitsministeriets Resolution af 16.03.99 løsladt på prøve mod 2 års prøvetid. Reststraf 458 dage.

ved Københavns Byrets dom af 31. oktober 2005 med fængsel i 3 år for straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2 og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr. 698 af 31. august af 1993 om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2 og § 3, jf. bilag 1, liste A, nr. 3 og bilag 1, liste B, nr. 2.

ved Østre Landsrets stadfæstelse af 13. februar 2006 - fængselsstraf i 3 år.

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 22. april 2010.

Rettens begrundelse og afgørelse.
Efter vidneforklaringerne fra Thomas Kjær Jensen og Thomas Erlund finder retten det bevist, at tiltalte den 22. april 2010 solgte 0,47 gram kokain til - - - for 300 kr.

Tiltalte har erkendt besiddelse af henholdsvis 23,67 gram kokain og 3,34 gram heroin. Henset til mængden af stoffet, de fundne vægte, hvoraf en havde spor af kokain, plastik til indpakning sammenholdt med sms-beskederne af 21. og 22. april 2010, der er fundet på en af tiltaltes tre mobiltelefoner, og endelig handlen med - - -, finder retten det bevist, at tiltalte handler med narkotika, og at tiltalte var i besiddelse af kokainen og heroinen med henblik på at sælge den videre.

Henset til de fundne effekter på tiltaltes bopæl, og at retten har fundet bevist, at tiltalte handler med narkotika, sammenholdt med tiltaltes indkomst- og formueforhold, finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at beløbet på 4.500 kr. stammede fra salg af hård narkotika.

Tiltalte er herefter skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 7 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 1, jf. dels stk. 2. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet.

Påstanden om konfiskation tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt.

Påstanden om udvisning tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt, idet udlændingelovens § 26 ikke findes til hinder herfor. Retten har i vurderingen af, om tiltalte skal udvises, lagt vægt på, at der i dag er gode behandlingsmuligheder i Tanzania for personer med hiv, og at denne behandling er gratis. Udvisningen af tiltalte indebærer derfor ikke en risiko for, at tiltalte ikke vil modtage den rette behandling i anledning af sin sygdom.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 7 måneder.

Hos tiltalte konfiskeres 23,67 gram kokain, 3,34 gram heroin, 9. indpakninger af plast, gennemsigtige plastikposer, 1. sort digitalvægt mrk. ADE, 1 persolavægt mrk. lab scale samt 4.800 kr.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Fristen for indrejseforbuddet regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen .

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder - - -

Østre Landsrets dom.

Københavns Byrets dom af 22. juni 2010 (- - -) er anket af T med påstand om frifindelse for salg af euforiserende stoffer og besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg. Tiltalte har endvidere påstået frifindelse for udvisningspåstanden. Subsidiært har tiltalte påstået formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Supplerende oplysninger

Af udtalelsen af 14. juni 2010 fra Udlændingeservice fremgår yderligere:

»Opholdsgrundlag og længde

T indrejste i Danmark den 1. september 1990.

Den 27. november 1990 indgav han ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af ægteskab med en herboende dansk statsborger, hvilket han samme dag blev meddelt i medfør af den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 2.

T blev den 7. december 1992 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.

. . .

T har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5, nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 15 år og 1 måned.

. . .

§ 26 forhold

. . .

T, der i dag er 50 år gammel, indrejste i Danmark i 1990 som 30-årig.

Efter indrejsen blev han i 1990 gift med sin nu fraskilte ægtefælle, H, og de fik i 1991 sønnen - - -. Familien boede sammen indtil 1996, hvor T og H flyttede fra hinanden (det fremgår af Det Centrale Personregister, at de blev skilt i 2004). Efter 6 måneder flyttede de dog sammen igen, og de har boet sammen siden.

T har haft forskellige jobs i Danmark, herunder fabriksarbejde, og han har deltaget i forskellige kurser.

T har været HIV positiv siden 1990 og får daglig medicin herfor. . . .

T er født og opvokset i Tanzania, hvor han har gået i folkeskole. Han har ingen kontakt med familie eller venner i Tanzania (han har en søster i Tanzania).

T er ikke i Tanzania forfulgt på grund af religion, kriminalitet eller lignende, og han har siden sin indrejse været på ferie i landet omkring 3 gange.

Særligt vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for, at T, uden for de i § 7, stk. 1 og 2 (asylbegrundende forhold), nævnte tilfælde, vil lide overlast i det land, hvor han efter udvisningen kan ventes at tage ophold, skal Udlændingeservice bemærke, at Udlændingeservice ikke efter de i sagen foreliggende oplysninger finder, at der er risiko for, at T vil blive udsat for særlig byrdefulde strafforanstaltninger ved tilbagevenden til Tanzania, eller for at han der vil blive straffet for samme lovovertrædelse, som han måtte blive dømt for i Danmark, idet det ifølge et notat fra Udenrigsministeriet fra den 2. april 2004 fremgår, at den tanzanianske Penal Code indeholder et forbud mod dobbeltstraf.

. . .

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

. . .

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt ikke under 7 måneders ubetinget fængsel, sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte hensyn, kan Udlændingeservice tiltræde anklagemyndighedens indstilling om udvisningsspørgsmålet.

. . .«

Af Dokumentations- og Projektkontorets notat af 8. juni 2010 om adgang til hiv/aids-behandling i Tanzania fremgår nærmere:

»På baggrund af en henvendelse fra Udlændingeservice af 14. maj 2009 har den danske ambassade i Dar Es Salaam i Tanzania forelagt henvendelsen for Dr. Joseph Komwihangiro, Health & HIV/AIDS Advisor. Ambassadens svar på henvendelsen blev modtaget ved e-post af 27. maj 2009.

1. Angående tilgængeligheden af medicin til behandling af HIV/AIDS

Dr. Komwihangiro har i besvarelsen oplyst, at medicinsk behandling for HIV/AIDS er tilgængelig i Tanzania. En række ARV medikamenter er godkendt til behandling i Tanzania, herunder: Stavudin, Lamivudin, Nevirapin, Efavirenz/Strocrin, Zidovudin, Tenofovir, Lopinavir, Saquinavir, Abatavir.

Der er ligeledes adgang til en række kombinationsbehandlinger med faste doser som KALETRA (kombination af Lopinavir og Litonavir), TRIOMUNE (kombination af Lamidivin, Stavudin og Nevirapin) og COMBIVIR (kombination af Lamivudine og AZT).

Medikamenterne klassificeres typisk som »first line« og »second line«. Dr. Komwihangiro nævner et eksempel på en »first line« behandling bestående af: 1. TRIOMUNE samt 2. Efavirenz + COMBIVIR. Eksemplet på »second line« behandling består af: 1. KALETRA, 2. Zidanovin og 3. Abatavir.

Behandlingen overvåges nøje af myndighederne med henblik på at undgå, at patienten udvikler resistens overfor medicinen. Den pågældende patient vil derfor bliver undersøgt af en læge, som vil afgøre den rette behandling.

2. Angående adgang til behandlingen:

Dr. Komwihangiro oplyser i sin besvarelse, at der i Tanzania ikke er nogen problemer i forhold til adgangen til behandling for HIV/AIDS eller Tuberkulose. Alle berettigede patienter har adgang til behandling. Hvornår en patient er berettiget til behandling afhænger af den enkeltes status og tilstand i forhold til sygdommen, herunder den pågældendes CD 4 tal.

Behandlingen tilbydes på statslige såvel som på private sundhedsfaciliteter, hvor »Care and Treatment Clinics (CTC)« er blevet etableret. I begge tilfælde er behandlingen betalt af staten eller donorer og dermed tilgængelig for alle. CTC-centrene leverer omfattende ydelser, herunder rådgivning, screening, ART samt behandling af infektioner som følge af HIV/AIDS.

Dr. Komwihangiro oplyser, at adgangen til behandling kan være problematisk i visse områder ude på landet i Tanzania, som måtte ligge langt fra behandlingsfaciliteterne. Dokumentations- og Projektkontoret skal bemærke, at Ambassaden i deres e-post af 27. maj 2009 gør opmærksom på, at Tanzania er et stort land med en begrænset infrastruktur, og at Dr. Komwihangiros bemærkninger mht. til leverancerne ude i landet derfor bør tages alvorligt.

3. Angående prisen for behandling:

Dr. Komwihangiro oplyser, at behandlingen er gratis og finansieret af staten og statens partnere (donorer). Der findes dog »fast track« ydelser, hovedsagligt udbudt hos private institutioner, som generelt er dyre«.

Det er oplyst, at tiltaltes samleverske, H, også har hiv-infektion. Hvidovre Hospital har afgivet en erklæring af 9. september 2010 om hendes helbredstilstand.

Tiltaltes forsvarer har ved e-mails af 2. og 21. september 2010 forgæves rettet henvendelse til professor Kisali Pallangyo, Chair of the Clinical Sub-committee for Tanzania's National Aids Control Program, for besvarelse af nogle spørgsmål om behandlingen af hiv-smittede i Tanzania.

Endvidere har tiltaltes samleverske ved e-mail af 2. september 2010 forgæves rettet henvendelse til Dr. Daniel Ndaki Nkonya om hiv-behandlingen i Tanzania.

Afdelingslæge Kim David, Hvidovre Hospital, har i en erklæring af 6. oktober 2010 om tiltalte udtalt:

»Patienten har været kendt i vores regi siden 1990, som nytestet HIV-positiv. Har boet i Europa siden 1980. Oprindeligt fulgt med et højt CD4-tal, herefter afbrydelse i opfølgningen og igen genoptaget forløb på afdelingen i 1998, hvor patientens CD4-tal var faldet til 16, patientens HIV-RNA over 100.000.

Blev samme år diagnosticeret med extra-pulmonal tuberkulose, som sammen med HIV-positiviteten er en AIDS definerende diagnose. Dvs. patienten har AIDS.

Siden har patienten været i antiretroviral behandling med god kontrol af virus og har aktuelt et højt CD4-tal og fuldt supprimeret virus. Under forløbet på afdelingen har patienten dog haft problemer med udvikling af resistens mod en række antiretrovirale kombinationer.

Der foreligger genotypisk resistensbestemmelse fra 21 0604, der viser at patienten er moderat eller fuldt resistent overfor de globalt hyppigst anvendte antiretrovirale kombinationer, nemlig nukleosid analoger. Dette vil gøre det kompliceret og måske umuligt at tilbyde antiretroviral behandling i Afrika syd for Sahara, hvor teknologi til bestemmelse af antal virus i blodet, samt evne til at lave resistensbestemmelse, ikke er udbredt.

En afbrydelse af patientens antiretrovirale behandling, vil trods det høje CD4-tal forventeligt medføre et hastigt fald til det tidligere lave CD4-tal og dermed en forventet restlevetid på maks. 6-12 måneder i Afrika.«

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af tiltalte, politiassistent Thomas Lauge Faurschou Erlund og politiassistent Thomas Kjær Jensen, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Der er endvidere afgivet forklaringer af H og afdelingslæge Kim David.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han kun havde 1.500 kr. i sin pung, da han blev anholdt. Den 22. april 2010 mødte han ikke - - -, men han mødte flere, han kendte. Han havde købt 10 gram kokain af en sælger for 2.500 kr. Da han prøvede stoffet, konstaterede han, at der var sukker i stoffet. Derfor aftalte han med sælgeren, at han skulle have noget andet stof. Han skulle senere på dagen den 22. april 2010 aflevere de første 10 gram tilbage til sælgeren.

Han og H boede adskilt i nogle måneder efter skilsmissen i 2004, men flyttede så sammen igen. Han kommer fra en landsby langt fra Dar Es Salaam. Det tager 2-3 dage med tog at komme til Dar Es Salaam.

Politiassistent Thomas Lauge Faurschou Erlund har supplerende forklaret, at tiltalte i forbindelse med ransagningen af lejligheden selv oplyste, at der lå et par gram kokain i en lomme. Tiltalte kunne dog ikke huske, hvilken jakke der var tale om. Det var ham og ikke Thomas Kjær Jensen, der tog kontakt til kvinden. Da de hverken i lejligheden eller kolonihavehuset fandt remedier til narkoindtagelse, var det hans opfattelse, at tiltalte ikke misbrugte narkotika.

Politiassistent Thomas Kiær Jensen har supplerende forklaret, at det hændelsesforløb, han iagttog, er typisk for narkotikahandler på gaden. Han holdt hele tiden øje med tiltalte og er sikker på, at Thomas Erlund tog kontakt til den rigtige kvinde.

H har forklaret, at hun og tiltalte blev gift i oktober 1990. De blev skilt omkring 2004, fordi de havde en masse uoverensstemmelser. Kort efter skilsmissen flyttede de sammen igen, og de har boet sammen siden. I forbindelse med sin graviditet fik hun konstateret, at hun var hiv-smittet. Der var ikke da behov for, at hun kom i behandling. Hun vil gerne være, hvor tiltalte er, selvom han bliver udvist, men det er et vanskeligt valg for hende. Hun har forgæves kontaktet både Læger uden Grænser og WHO for at få oplysninger om hiv-behandlingen i Tanzania. Den landsby, tiltalte kommer fra, ligger tæt ved Congo. Hun har telefonisk talt med dr. Robert Josiah, der er chef for HIV-treatment i Tanzania og dermed chef for Daniel Ndaki Nkonya, som hun forgæves har skrevet til. Dr. Josiah mente, at hun ville få behandling, hvis hun fik opholdstilladelse i Tanzania. Han ville dog ikke bekræfte det skriftligt.

Afdelingslæge Kim David har forklaret, at behandlingen i landene syd for Sahara varierer meget, også inden for de enkelte regioner. Han besøgte sidst Tanzania for fire år siden. Der var dengang ikke mulighed for at udføre de undersøgelser, som man benytter i Danmark i forbindelse med hiv-behandlingen. De lægemidler, som tiltalte får, findes i Tanzania, men om de er tilgængelige, kan han ikke sige noget om. Den medicin, der er nævnt i erklæringen af 8. juni 2010, er adækvat. Viread, Ziagen og Kaletra har vist sin værdi i behandlingen af tiltalte. Midlet Abatavir er formentlig en fejlskrift for Abagavir. Indholdsstoffet i Abagavir er det samme som i Ziagen. Et andet af de midler, som er nævnt i erklæringen af 8. juni 2010, svarer til Viread. Der er forskel på, om et middel er godkendt til behandling, og om det er tilgængeligt. Selvom hiv-medicinen er væsentlig billigere i Tanzania end i Danmark, er den dyr i forhold til indtægtsniveauet i Tanzania. Der bruges i landene syd for Zahara store midler på at skaffe »first line«-stoffer, men han ved ikke, om »second line«-midlerne også er tilgængelige. Tanzania er et land med højt infektionstryk.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.

Tiltalte er flere gange tidligere straffet for alvorlig narkotikakriminalitet. Henset hertil forhøjes straffen til fængsel i 9 måneder.

Tiltalte er omfattet af udlændingelovens § 22, nr. 4, og der skal efter § 26, stk. 2, foretages en afvejning af den kriminalitet, han har begået, og hans personlige forhold, jf. § 26, stk. 1.

Tiltalte har nu for tredje gang overtrådt straffelovens § 191. Han fik opholdstilladelse i Danmark som 30-årig og har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 15 år. Han er samlevende med sin tidligere ægtefælle, og de har en voksen søn her i landet. En isoleret afvejning af disse forhold kan ikke føre til, at udvisning undlades.

Tiltalte har en hiv-infektion og har udviklet aids. Han er i antiretroviral kombinationsbehandling med Viread, Ziagen og Kaletra, idet der er udviklet resistens over for de hyppigst anvendte antiretrovirale kombinationer.

Efter en samlet vurdering af de oplysninger, der foreligger for landsretten om muligheden for behandling af hiv-infektionen i Tanzania, herunder navnlig usikkerheden, med hensyn til om »second line«-behandling, som er den behandling, der er relevant for tiltalte, er tilgængelig, finder landsretten, at hensynet til tiltaltes helbred afgørende taler imod at udvise ham, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Da der således ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise tiltalte, gøres udvisningen som nedenfor bestemt betinget, jf. udlændingelovens § 24 b.

Tiltalte har fortsat under anken været frihedsberøvet.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom ændres, således at T straffes med fængsel i 9 måneder.

T udvises af Danmark betinget på vilkår, at han i en prøvetid, der regnes fra landsrettens dom og udløber 2 år efter løsladelsen, ikke begår strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter udlændingelovens §§ 22-24.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.