|
|
|
||
|
|
|||
|
H.K. 22. december 2008 i sag 184/2008 Anklagemyndigheden mod A (adv. Gunnar Homann, Kbh.). Retten i Glostrups kendelse 4. december 2007. Ved Østre Landsrets dom af 22. juli 2005, der stadfæstede Glostrup Rets dom af 9. juni 2005, blev A idømt fængsel i 3 måneder og udvist af Danmark med indrejseforbud i 3 år for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, og § 276. A blev løsladt den 16. august 2005 efter endt afsoning. Ved skrivelse af 9. august 2007 har den under sagen beskikkede forsvarer, advokat Gunnar Homann, anmodet om, at sagen i medfør af udlændingelovens § 50 indbringes for retten. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at udvisningsbestemmelsen opretholdes. A har nedlagt påstand om, at udvisningsbestemmelsen i Glostrup Rets dom af 9. juni 2005 ophæves. Retten har ved beslutning af 27. november 2007 fundet, at de tidsmæssige betingelser for prøvelse efter udlændingelovens § 50, stk. 1, 3. pkt., er opfyldt. Sagens oplysninger Til brug for straffesagen mod A afgav Udlændingestyrelsen den 8. juni 2005 følgende udtalelse: ». . . A indrejste i Danmark den 12. august 2000, hvor han indgav ansøgning om asyl. Den 12. december 2001 meddelte styrelsen den pågældende afslag på asyl og den 8. maj 2002 stadfæstede Flygtningenævnet styrelsens afgørelse. Den 3. december 2003 besluttede Flygtningenævnet at genoptage den pågældendes asylsag og hjemviste den til fornyet behandling i styrelsen. Den 10. marts 2003 meddelte styrelsen på ny den pågældende afslag på asyl og den 26. januar 2005 stadfæstede Flygtningenævnet styrelsens afgørelse og fastsatte udrejsefristen til den 14. marts 2005. Pågældende er således i udsendelsesposition. Der er ikke tale om lovligt ophold i udvisningsbestemmelsernes forstand. . . .« Rigspolitiet har i brev af 20. juni 2007 til advokat Gunnar Homann bl.a. anført: ». . . Rigspolitiet meddelte ved en skrivelse af 8. juli 2005 Udlændingeservice, at man på baggrund af Rigspolitiets erfaringer med samarbejdet med myndighederne i Aserbajdsjan sammenholdt med det forhold, at Deres klient efter det oplyste er etnisk armener, ikke anså det for muligt at gennemføre en udsendelse af Deres klient i overensstemmelse med Flygtningenævnets afgørelse af 26. januar 2005. . . . Den 16. august 2005 blev Deres klient løsladt efter endt afsoning og indlogeret i Center Sandholm. . . . . . . I forbindelse med en afhøring hos Rigspolitiet den 15. august 2006 oplyste Deres klient, at han ønskede at medvirke til en udsendelse til Aserbajdsjan. Rigspolitiet anså imidlertid ikke Deres klients medvirken for reel, og han blev herefter pålagt meldepligt to gange ugentligt i medfør af udlændingelovens § 34, stk. 2, nr. 5 og § 34, stk. 4. . . . På baggrund af ovenstående er det Rigspolitiets opfattelse, at yderligere henvendelser til aserbadjanske eller armenske myndigheder vil være formålsløse. Rigspolitiet vurderer således fortsat mulighederne for at tilvejebringe forudsætningerne for en udsendelse i overensstemmelse med Flygtningenævnets afgørelse af 26. januar 2005 for udtømte. >> 793 >> . . .« Rigspolitiet har den 22. august 2007 henholdt sig til det i skrivelse af 20. juni 2007 vedrørende A's samarbejde med Rigspolitiet i forbindelse med udsendelsesbestræbelserne. Udlændingeservice har den 21. september 2007 i en udtalelse om sagen bl.a. anført: ». . . Udlændingeservice skal oplyse, at en fornyet prøvelse af en udvisning vedrører omstændigheder indtruffet efter udvisningsdommen og indtil prøvelsestidspunktet. Udlændingeservice finder ikke, at der er sket væsentlige ændringer, jf. udlændingelovens § 26, jf. § 50, i A's forhold eller tilknytning til Danmark, hvorfor Udlændingeservice kan henholde sig til den skete udvisning.« Forklaring A har forklaret, at han er født i Aserbajdsjan, men er etnisk armener. Han forlod Aserbajdsjan, da der udbrød krig mellem Aserbajdsjan og Armenien omkring 1988-1990. Han flygtede til Hviderusland med sin hustru og sine børn. Han forlod sin hustruen og børnene i Hviderusland omkring 2000, hvorefter han kom til Danmark alene. Han har ikke haft kontakt til sin familie efter dette tidspunkt. Han har fået en bypass-operation i Danmark og har været indlagt for 1 måned siden. Han har problemet med manglende blodtilførsel til hjernen. Han har ikke haft opholdstilladelse eller arbejde i Danmark. Han har ikke stiftet bekendtskab med personer med fast opholdstilladelse her. Han har ikke stiftet familie eller indledt samlivsforhold i Danmark. Han vil gerne ud af Center Sandholm. Han kan ikke udsendes, fordi der ikke er armeniere i Aserbajdsjan mere. Der er store problemer mellem Aserbajdsjan og Armenien, og Aserbajdsjan vil ikke modtage armeniere. Han har gerne villet underskrive papirer til sin udsendelse. Rigspolitiet har haft mulighed for at sende ham ud af landet. Han har ikke nogen tilknytning til Danmark, men han søger udvisningen ophævet for at kunne blive her, da han på grund af sin sygdom gerne vil blive her i landet. Der er ikke siden udvisningsdommen sket ændringer i hans forhold, ud over at han er blevet mere syg. Parternes synspunkter Anklagemyndigheden har anført, at der ikke er indtrådt væsentlige ændringer i A's forhold siden udvisningsdommen. Det eneste, der påberåbes, er, at udvisningsbestemmelsen ikke kan effektueres, hvorfor A vil have mulighed for at søge opholdstilladelse, hvilket udvisningsdommen er til hinder for. De forgæves udsendelsesbestræbelser kan ikke i sig selv medføre ophævelse af udvisningsbestemmelsen. Dette ville medføre en uhensigtsmæssig retstilstand. Rigspolitiet har endvidere fundet, at A ikke har medvirket loyalt til at effektuere udsendelsen. Den for A beskikkede forsvarer har anført, at der ikke i forbindelse med udvisningsdommen var opmærksomhed på, at udvisningsbestemmelsen ikke kunne forventes effektueret. Der kan ved vurderingen efter udlændingelovens § 50 også tages hensyn til forhold, der var uoplyste ved domfældelsen. Udsendelseshindringerne kan således og bør også tillægges betydning, idet A ellers hverken kan udvises eller gives opholdstilladelse, hvilket er konsekvensen af udlændingelovens § 10, stk. 4. Yderligere udsendelsesbestræbelser må antages formålsløse, og der er ikke muligheder for at løse situationen administrativt, hvorfor udvisningsbestemmelsen må ophæves. Der må endvidere lægges vægt på længden af A's ophold i Danmark, at der ikke er belæg for, at A har modarbejdet udsendelse, og på den begåede kriminalitet. Det kan endvidere ikke antages, at udvisningen kan prøves igen, hvorfor manglende ophævelse vil efterlade A i en meget vanskelig processuel situation. Rettens begrundelse og afgørelse: Ved vurderingen af, om der er indtrådt væsentlige ændringer i A's forhold, har retten henset til, at den kriminalitet, som A er udvist for, er af mindre alvorlig karakter. Det må lægges til grund, at mulighederne for at tilvejebringe forudsætningerne for en udsendelse af A fortsat er udtømte. Det er ikke konkretiseret, hvordan A ikke har medvirket til udsendelse, eller hvilke konsekvenser det har haft for udsendelsesmulighederne. Der er ikke ført bevis for, at der er sket relevante ændringer i A's helbredsmæssige forhold. A har siden afsoningen af dommen haft ophold i Danmark i lidt over 2 år, og kan ikke søge om opholdstilladelse på grund af reglen i udlændingelovens § 10, stk. 4. Særligt henset til A's fortsat manglende tilknytning til Danmark findes længden af opholdet, udsendelsesmulighederne og mulighederne for at ansøge om opholdstilladelse ikke at udgøre sådanne væsentlige ændrede forhold, at udvisningsbestemmelsen bør ophæves. Thi bestemmes: Bestemmelsen i Glostrup Rets dom af 9. juni 2005 om udvisning af A med indrejseforbud i 3 år opretholdes. A betaler sagens omkostninger, herunder 10.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Gunnar Homann. Østre Landsrets kendelse 11. februar 2008 (2. afd.) (Knud Knudsen, Ole Græsbøll Olesen, Jette Krog (kst.)). Advokat Gunnar Homann har på vegne af A kæret Glostrup Rets kendelse af 4. december 2007, hvorved bestemtes, at bestemmelsen i Glostrup Rets dom af 9. >> 794 >> juni 2005 om udvisning af A med indrejseforbud i 3 år opretholdes. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Kæremålet har været mundtligt forhandlet. Rigspolitiet, Udlændingeafdelingen, har ved brev af 25. januar 2008 blandt andet oplyst følgende: ». . . Rigspolitiet undersøgte herefter mulighederne for at udsende udlændingen i overensstemmelse med Flygtningenævnets afgørelse. Udlændingens fingeraftryk blev den 16. juli 2002 sendt til henholdsvis den aserbajdsjanske ambassade i London og den armenske ambassade i Bruxelles med henblik på identifikation af udlændingen. Ved en skrivelse af 26. august 2002 meddelte den danske ambassade i Bruxelles Rigspolitiet, at den armenske ambassade havde oplyst, at de manglede navnet på udlændingens far samt et fotografi af udlændingen for at kunne udstede et rejsedokument til udlændingen. Ved en skrivelse af 28. august 2002 til den armenske ambassade i Bruxelles anmodede Rigspolitiet ambassaden om at udstede rejselegitimation til udlændingen. Skrivelsen indeholdt oplysninger om udlændingens far og var vedlagt fotografier af udlændingen. Ved en skrivelse af 12. november 2002 forelagde Rigspolitiet sagen for Flygtningenævnet med anmodning om, at nævnet tog stilling til, om udlændingen kunne udsendes til hjemlandet, idet udlændingens identitet og nationalitet ikke var fastlagt. Ved en skrivelse af 28. november 2002 oplyste den armenske ambassade i Bruxelles, at der ikke kunne udstedes rejselegitimation til udlændingen, idet han ikke var registreret på den opgivne adresse i Armenien. . . . Ved en e-mail af 26. januar 2006 sendte Interpol i København, efter anmodning fra Rigspolitiet, udlændingens fingeraftryk til Interpol i Jerevan i Armenien med henblik på en afklaring af, om udlændingen er identisk med en person ved navn: A Født den - - -, som de armenske myndigheder tidligere havde oplyst havde fået udstedt et pas i Armenien. I forbindelse med en afhøring hos Rigspolitiet den 15. august 2006 oplyste udlændingen, at han ønskede at medvirke til en udsendelse til Aserbajdsjan. Rigspolitiet anså imidlertid ikke udlændingens medvirken for reel, idet udlændingen udover at oplyse, at han tidligere har haft dokumentation for, at han er statsborger eller har boet i Aserbajdsjan, ikke på noget tidspunkt er fremkommet med yderligere oplysninger eller har kontaktet myndigheder, familiemedlemmer mv., der kunne bekræfte hans identitet. Udlændingen blev derfor pålagt meldepligt to gange ugentligt i medfør af udlændingelovens § 35, stk. 2, nr. 5 og § 34, stk. 4. Under et besøg i Armenien den 6. oktober 2006 rettede Rigspolitiet personlig henvendelse til de armenske myndigheder, som oplyste, at man fortsat ikke havde identificeret udlændingen. Udlændingen var dog ikke identisk med den ovenfor nævnte person ved navn A, født den - - -. Myndighederne oplyste endvidere, at det ikke havde været muligt at udfinde udlændingen via fingeraftryk. Som det fremgår af beskrivelsen ovenfor, har udlændingen givet forskellige oplysninger, som Rigspolitiet - uden positivt resultat - har søgt at få verificeret hos henholdsvis de armenske og de aserbajdsjanske myndigheder. Rigspolitiet har imidlertid ikke mulighed for at vurdere, om de givne oplysninger er korrekte, eller om afvisningen af kendskab til udlændingen skyldes forhold hos henholdsvis de armenske og aserbajdsjanske myndigheder. . . . Det er imidlertid fortsat Rigspolitiets opfattelse, at yderligere henvendelser til de aserbajdsjanske eller armenske myndigheder vil være formålsløse. Rigspolitiet vurderer således fortsat mulighederne for at tilvejebringe forudsætningerne for en udsendelse i overensstemmelse med Flygtningenævnets afgørelse af 26. januar 2005 for udtømte. Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at selv om udlændingen aktivt måtte medvirke til udsendelsen, ville en udsendelse til Aserbajdsjan ikke kunne gennemføres på grund af de aserbajdsjanske myndigheders holdning til tilbagetagelsesspørgsmålet i denne type sager (etnisk armener/kristen). Udlændingens medvirken/ikke medvirken til udsendelse er på denne baggrund uden reel betydning for udsendelsesspørgsmålet.« A blev ved dom afsagt den 23. januar 2008 for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, idømt fængsel i 30 dage og udvist med indrejseforbud i 5 år. Dommen blev ved domsafsigelsen anket af A, herunder med påstand om frifindelse for dommens bestemmelse om udvisning. A har supplerende forklaret blandt andet, at han de sidste 3 år ingen lommepenge har fået. Har får mad og logi. Landsrettens begrundelse og resultat: A har ingen familiemæssig eller anden tilknytning til Danmark. Af udvisningsbetænkningen, betænkning 1326/1997, side 714, fremgår, at det forhold, at udlændingen ikke tillades indrejse i hjemlandet, ikke kan karakteriseres som væsentlige ændringer i udlændingens forhold. Uanset at mulighederne for at udsende A af Rigspolitiets Udlændingeafdeling anses for udtømt, og uanset >> 795 >> han som følge af bestemmelsen om udvisning er afskåret fra at søge opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, jf. § 10, stk. 4, findes der herefter ikke at være indtrådt væsentlige ændringer i A's forhold, jf. udlændingelovens § 50, jf. § 26. Landsretten stadfæster derfor kendelsen. Thi bestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. A skal betale sagens omkostninger for landsretten. Højesterets dom. I tidligere instans er afsagt kendelse af Retten i Glostrup den 4. december 2007 og af Østre Landsrets 2. afdeling den 11. februar 2008. Procesbevillingsnævnet har den 28. april 2008 meddelt tilladelse til, at kendelsen indbringes for Højesteret. I påkendelsen har deltaget fem dommere: Per Walsøe, Jytte Scharling, Poul Dahl Jensen, Vibeke Rønne og Niels Grubbe. Påstande Kendelsen er kæret af A med påstand om ophævelse af bestemmelsen om udvisning i Retten i Glostrups dom af 9. juni 2005 stadfæstet ved Østre Landsrets kendelse af 11. februar 2008. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Sagsfremstilling A har til politiet den 17. september 2007 forklaret bl.a., at han ikke har tilknytning til sit hjemland, og at han ikke ved, hvor hans ægtefælle og 2 børn befinder sig. Det fremgår af brevet af 25. januar 2008 fra Rigspolitiet, at Flygtningenævnet i sin afgørelse af 8. maj 2002 bestemte, at A skulle udrejse straks og udsendes tvangsmæssigt til Aserbajdsjan, hvis han ikke udrejste frivilligt, hvilket var anledningen til, at politiet allerede fra sommeren 2002 undersøgte mulighederne for udsendelse i overensstemmelse med Flygtningenævnets afgørelse. Rigspolitiet har den 26. juni 2008 over for Rigsadvokaten oplyst, at muligheden for at iværksætte udsendelse er uforandret. Anbringender A har gjort gældende, at det forhold, at han gennem længere tid ikke har kunnet udsendes, og at mulighederne for udsendelse i øvrigt anses for udtømte, udgør en sådan væsentlig ændring i hans forhold, at udvisningen af 9. juni 2005 bør ophæves, jf. udlændingelovens § 50, jf. § 26. Som følge af udlændingelovens § 10, stk. 4, er han afskåret fra at søge ophold på andet grundlag. Såfremt udvisningsdommen opretholdes, vil han i princippet livslangt være på »tålt ophold«, dvs. være pålagt at tage ophold i Center Sandholm, være på kost og logi og have meldepligt. Opretholdelsen af udvisningsdommen står ikke mål med den begåede kriminalitet. Anklagemyndigheden har anført, at der ved vurderingen efter udlændingelovens § 50 skal foretages en samlet vurdering af de ændringer, der er sket i udlændingens § 26-forhold. Den eneste ændring i A's forhold er, at det ikke har været muligt at udsende ham. At han ikke kan udsendes, er ikke en væsentlig ændring, der kan begrunde, at udvisningen ophæves. Højesterets begrundelse og resultat Højesteret lægger til grund, at A siden 2002 har været søgt udsendt til Aserbajdsjan i overensstemmelse med flere beslutninger om udvisning. Rigspolitiet har den 8. juli 2005 meddelt Udlændingestyrelsen, at man ikke anså det for muligt at gennemføre en udsendelse af A, hvilket ikke var oplyst under landsrettens behandling af anken vedrørende Glostrup Rets dom af 9. juni 2005. Rigspolitiet har endvidere den 20. juni 2007 vurderet mulighederne for udsendelse for udtømte. I brevet af 25. januar 2008 har Rigspolitiet gentaget dette og tilføjet, at udlændingens medvirken til udsendelse på baggrund af de aserbajdsjanske myndigheders holdning er uden reel betydning for udsendelsesspørgsmålet. Endelig har Rigspolitiet den 26. juni 2008 oplyst, at muligheden for udsendelse er uforandret. Som følge af udvisningsbestemmelsen er A uanset den manglende mulighed for udrejse/udsendelse afskåret fra at søge opholdstilladelse f.eks. efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, jf. § 10, stk. 4. På den baggrund og under hensyn til karakteren af de strafbare forhold, som begrundede udvisningen, og til at indrejseforbuddet på 3 år nu ville være udløbet, hvis det havde været muligt at udsende A i umiddelbar forlængelse af løsladelsen af ham den 16. august 2005, finder Højesteret, at der er indtrådt sådanne ændringer i A's forhold, at udvisningen bør ophæves i medfør af udlændingelovens § 50. Thi bestemmes: Bestemmelsen om udvisning i Retten i Glostrups dom af 9. juni 2005 ophæves. Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret. |
|||
|
|
|||