
	TfK 2007.801/1 ØLK
		Ø.L.K. 3. september 2007 i kære 14. afd. S-2385-07 (B.O. Jespersen, A.L. Bormann, Harald Micklander (kst.)). Anklagemyndigheden mod T (adv. Gunnar Homann, Kbh., besk.). Københavns Byrets kendelse 30. august 2007. - - - Anklageren redegjorde for sagen, herunder at udlændingen er udvist for bestandig og ikke ønsker at medvirke frivilligt til udsendelse. Anklageren begærede varetægtsfængslingen forlænget med 4 uger. Advokaten protesterede herimod og henviste til retsplejelovens § 762, stk. 3. Anklageren bekræftede, at der på nuværende tidspunkt ikke er mulighed for tvangsmæssig udsendelse. Der afsagdes sålydende Kendelse: Grundlaget for rettens kendelse af 19. marts 2007 findes fortsat at foreligge, jf. udlændingelovens § 35, stk. 1, nr. 1. Proportionalitetshensyn findes ikke på nuværende tidspunkt at kunne føre til andet resultat. Thi bestemmes: T bør forblive varetægtsfængslet. Fristen fastsættes til 4 uger, således at den udløber den 27. september 2007. - - - Østre Landsrets kendelse. T har kæret kendelse afsagt den 30. august 2007 af Københavns Byret - - -, hvorved det i medfør af udlændingelovens § 35, stk. 1, nr. 1, er bestemt, at T, der har været frihedsberøvet siden den 19. marts 2007, fortsat kan frihedsberøves med frist til den 27. september 2007. Den beskikkede advokat, advokat Gunnar Homann, har indgivet kæreskrift, og Rigspolitichefen har indgivet svarskrift. T blev ved Københavns Byrets dom af 1. februar 2005 idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 224, jf. § 216, stk. 1, jf. § 222, stk. 1, og § 224, jf. § 222, stk. 1, samt § 232, § 244 og § 266 samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Østre Landsret stadfæstede dommen ved dom af 2. juni 2005. Den idømte straf var fuldt afsonet den 20. marts 2007. Den 19. marts 2007 blev T varetægtsfængslet i medfør af udlændingelovens § 35, stk. 1, nr. 1, for at sikre hans tilstedeværelse, indtil bestemmelsen om udvisning kan fuldbyrdes. Efter det oplyste lægges der til grund, at der ikke på nuværende tidspunkt er nogen reel udsigt til at gennemføre en tvangsmæssig udsendelse af T til Irak i en nærmere fremtid. På den baggrund, og under hensyn til at han har været varetægtsfængslet efter udlændingelovens § 35, stk. 1, nr. 1, i ca. 5½ måned efter fuld afsoning af den idømte straf, finder landsretten, uanset T's modvilje mod frivillig udrejse og den af ham begåede kriminalitet, at der ikke længere er det tilstrækkelige grundlag for at varetægtsfængsle ham efter udlændingelovens § 35, stk. 1, nr. 1. Thi bestemmes: T løslades.