|
|
|
||
|
TfK 2007.723 ØLK |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Elsebeth Rasmussen, besk.)
T2 (adv. Henrik Perregaard, besk.). (Nils Erik Jensen, Ole Græsbøll Olesen og Nikolaj Aarø-Hansen (kst.)). I Købehavns Byrets retsbog for den 8. juni 2007 hedder det bl.a.: Anklageren redegjorde for sagen og oplyste herunder, at udlændingene ved dom af 25. maj 2007 blev idømt fængsel i 3 måneder, der ansås for udstået med varetægtsfængslingen under sagen, og udvist med indrejseforbud i 5 år. Anklageren oplyste endvidere, at dommen er anket til skærpelse, og at ankestævning af 1. juni 2007 er forkyndt for de pågældende. Østre Landsret skal den 18. og 20. juni 2007 behandle de første ankesager vedrørende urolighederne på Nørrebro, og anklagemyndigheden vil afhængig af udfaldet af disse sager tage stilling til, om anken i denne sag skal opretholdes. Statsadvokaten har oplyst, at man forventer, at Østre Landsret i givet fald vil kunne behandle sagen inden retsferien. Anklageren begærede varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, subsidiært udlændingelovens § 35, idet han anførte, at det var nødvendigt at sikre de pågældendes tilstedeværelse under anke og fuldbyrdelse af en dom, der skærpede straffen for de pågældende. Udlændingene bekræftede, at ankemeddelelse var forkyndt for dem. Den for udlændingen T1 beskikkede forsvarer, advokat Elsebeth Rasmussen, protesterede mod fortsat varetægtsfængsling. Hun henviste til retsbogen vedrørende retsmødet den 25. maj 2007, hvorefter anklageren begærede fortsat varetægtsfængsling efter udlændingelovens § 35 med henblik på udvisning med indrejseforbud, samt rettens kendelse, hvorefter grundlaget for varetægtsfængsling efter udlændingelovens § 35 fandtes at være til stede, således at de domfældte skulle forblive varetægtsfængslet, indtil udvisning kunne finde sted, dog senest til den 8. juni 2007. Hun henviste endvidere til sine breve af 30. maj 2007 og 6. juni 2007 til anklagemyndigheden, hvori hun anmodede om, at sagen straks blev sendt til Rigspolitiets Udlændingeafdeling med henblik på udsendelse af hendes klient. Under henvisning til ankemeddelelsen af 1. juni 2007 gjorde hun gældende, at frihedsberøvelsen fra dette tidspunkt havde været ulovlig, idet politiet intet havde foretaget sig med hensyn til udsendelsen på trods af, at grundlaget for den fortsatte varetægtsfængsling netop var udsendelse. Da straffen var udstået med varetægtsfængslingen, kunne der slet ikke ske fængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, og en eventuel varetægtsfængsling måtte i hvert fald være i strid med proportionalitetsprincippet i retsplejelovens § 762, stk. 3. Da anklagemyndigheden ikke havde fremmet sagen med fornøden hurtighed, burde der heller ikke ske fortsat varetægtsfængsling efter udlændingelovens § 35. Den for udlændingen T2 beskikkede forsvarer, advokat Henrik Perregaard, tilsluttede sig advokat Elsebeth Rasmussens synspunkter. Anklageren oplyste på rettens forespørgsel, at en fristforlængelse efter udlændingelovens § 35 alene burde ske med henblik på, at sagen blev behandlet i ankeinstansen og fuldbyrdelse af en eventuel yderligere straf. Han oplyste endvidere, at han under domsforhandlingen tillige havde begæret de pågældende varetægtsfængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1. Der afsagdes sålydende Kendelse: Det fremgår af retsbogen vedrørende retsmødet den 25. maj 2007, at anklageren begærede fortsat varetægtsfængsling efter udlændingelovens § 35 med henblik på udsendelse af de pågældende. På trods af, at anklagemyndigheden efter de nu foreliggende oplysninger fra beslutningen om at anke sagen, jf. ankemeddelelsen af 1. juni 2007, uden forelæggelse for retten har ændret sin begrundelse for varetægtsfængsling i sagen, finder retten ikke, at der er grundlag for at kende varetægtsfængslingen fra den 1. juni 2007 til i dag ulovlig. Under hensyn til den varetægtsfængsling, der allerede er sket, vil en fortsat fængsling under eventuel anke eller indtil straffuldbyrdelse kan iværksættes, imidlertid være i strid med proportionalitetsprincippet, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3, hvorfor der ikke er grundlag for fængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, eller udlændingelovens § 35. Da anklagemyndigheden ikke har gentaget sin begæring om varetægtsfængsling efter udlændingelovens § 35 med henblik på udsendelse af landet, løslades de pågældende. Thi bestemmes: Udlændingene T1 og T2 løslades. Udlændingen T1 blev løsladt kl. 13.36 til adressen - - -. Udlændingen T2 blev løsladt kl. 13.36 til adressen - - -. Anklageren påkærede rettens kendelse til Østre Landsret og anmodede om, at kæren tillægges opsættende virkning. Forsvarerne protesterede herimod. Dommeren afsagde straks sålydende Kendelse: Retten finder ikke på det foreliggende, at der er grundlag for at tillægge kæremålet opsættende virkning, hvorfor bestemmes: Kæremålet tillægges ikke opsættende virkning. Anklageren påkærede rettens kendelse om afslag på opsættende virkning. Østre Landsrets kendelse: Den 3. marts 2007 blev T2 og den 20. marts 2007 blev T1 anholdt som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 134 a og § 181, stk. 1. Ved Københavns Byrets dom af 25. maj 2007, der er under anke, blev begge idømt 3 måneders fængsel, der for så vidt angår begge de tiltalte blev anset for udstået med varetægtsfængslingen. Ved Københavns Byrets kendelse af 8. juni 2007 (- - -), bestemtes, at de pågældende skulle løslades. Anklagemyndigheden har kæret denne kendelse med påstand om fortsat varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, subsidiært udlændingelovens § 35. Anklagemyndigheden har tillige kæret byrettens kendelse om afslag på opsættende virkning. Anklagemyndigheden har den 11. juni 2007 telefonisk frafaldet indgivelse af kæreskrift. Af de grunde, der er anført af byretten, bestemmes: Byrettens kendelser stadfæstes. |
|||
|
|
|||