B 9 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af våbenlovens regler
om besiddelse af kniv på offentligt tilgængelige steder m.v.
Af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager
(RV), Morten Østergaard (RV)
Samling: 2009-10
Status: Forkastet
Retsudvalget
2009-10
B 9 , endeligt svar på spørgsmål
1
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Civil- og
Politiafdelingen
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
29. april
2010Færdsels- og våben-kontoretMaria Kjer Hedegaard2010-157-0102MKH40035+ bilag
Hermed sendes
besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til fol-ketingsbeslutning om ændring af
våbenlovens regler om besiddelse afkniv på offentligt tilgængelige steder m.v.
(B 9), som Folketingets Rets-udvalg har stillet til justitsministeren den
16. marts 2010.
Lars
Barfoed/Freja Sine Thorsboe
Slotsholmsgade
101216
København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om
æn-
dring af våbenlovens regler om besiddelse af kniv på offentligt
til-
gængelige steder m.v. (B 9):
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen
af 3. februar2010 fra Andreas Dahms, jf. B 9 – bilag 2”
Svar:
Andreas Dahms oplyser i sin henvendelse, at han i sommeren 2009
blevidømt 7
dages fængsel for at have været i besiddelse af en fiskekniv.
Hananfører,
at han i lyset af Højesterets afgørelser fra 2009 kun skulle
haveværet
idømt en bøde. I henvendelsen rejser han bl.a. spørgsmål om,hvorvidt der bør tages skridt
til, at personer, som er blevet idømt en fri-hedsstraf for ulovlig besiddelse af knive
på offentligt tilgængeligt sted,kan få deres sager prøvet igen i lyset af
Højesterets afgørelser fra decem-ber 2009. Han oplyser samtidig, at han
ønsker at opnå, at sagen ikkefremgår af hans
straffeattest.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst
følgende:”1. Det følger af våbenlovens § 4, stk. 1, at det på offentligt
tilgæn-gelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber,
fritidsordnin-ger og lignende er forbudt at bære eller besidde kniv eller
dolk,medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved
jagt,lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende
anerken-delsesværdigt formål. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive
meden
klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet
position.Overtrædelser af § 4, stk. 1, straffes efter våbenlovens § 10, stk.
2,med
fængsel indtil 2 år, under særlig formildende omstændighederdog med
bøde.Bestemmelsen i våbenlovens § 10, stk. 2, er senest ændret ved
lovnr.
500 af 17. juni 2008. Ændringen indebar, at straffen for
ulovligbesiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted blev
væsentligtskærpet.Det fremgår således af forarbejderne til lovændringen, at straffen
iførstegangstilfælde for ulovlig besiddelse af kniv på offentligt
til-2
gængeligt sted –
der hidtil havde været en bøde på 3.000 kr. eller5.000 kr. – fremover som
altovervejende hovedregel skulle udmå-les til 7 dages ubetinget
fængsel.Der var dog ifølge forarbejderne mulighed for at idømme bøde
istedet
for fængsel, hvis der forelå særlig formildende omstændig-heder. Sådanne særlig
formildende omstændigheder kunne efterforarbejderne navnlig tænkes at foreligge
i tilfælde, hvor en personoprindeligt havde haft et
anerkendelsesværdigt formål i våbenlo-vens forstand med at besidde kniv på
offentligt tilgængeligt sted,men på grund af f.eks. et svinkeærinde
eller en forglemmelse efter-følgende var kommet i en situation, hvor
det ikke længere var lov-ligt at besidde kniven.Det anførte i forarbejderne
om, at der i førstegangstilfælde som alt-overvejende hovedregel skulle idømmes en
kort ubetinget friheds-straf for ulovlig besiddelse af kniv på
offentligt tilgængeligt sted,var – sammenholdt med eksemplerne i
forarbejderne på tilfælde,hvor der forelå særlig formildende
omstændigheder – det centraleved fastlæggelsen af anklagemyndighedens
sanktionspåstande efterlovændringen i 2008.Med hensyn til retspraksis
efter lovændringen kan det oplyses, atRigsadvokaten i juli 2009 afgav en
redegørelse til Justitsministerietom straffene for ulovlig besiddelse af
knive på offentligt tilgænge-lige steder. Redegørelsen havde bl.a. til
formål at belyse, om destrafskærpelser, der var gennemført ved
lovændringen i 2008, kun-ne anses for at være slået igennem i
retspraksis. Redegørelsen byg-gede på 71 domme afsagt i perioden 15.
november 2008 - 31. maj2009, og i 60 af disse domme (svarende til
ca. 85 pct. af dommene)var der idømt
fængselsstraf.Til brug for behandlingen af de ovennævnte sager i Højesteret
gen-nemgik rigsadvokaturen endvidere alle de landsretsdomme
vedrø-rende overtrædelser begået efter strafskærpelsen i 2008, som
varrigsadvokaturen bekendt. Der forelå 16 domme, og i 14 af
disse(svarende til ca. 88 pct. af dommene) var der idømt ubetinget
fæng-selsstraf.
2.
Ved to domme, der blev afsagt den 15. december 2009,
havdeHøjesteret lejlighed til at tage stilling til strafniveauet i sager
om3
førstegangstilfælde af ulovlig besiddelse af knive på offentligt
til-gængelige steder efter lovændringen i 2008.Højesteret fandt i begge
sager efter en samlet bedømmelse, at derforelå særlig formildende omstændigheder,
således at udgangs-punktet om en ubetinget fængselsstraf måtte fraviges.
Højesteretgennemgik i den forbindelse forarbejderne til lovændringen
fra2008
og anførte bl.a., at muligheden for under særlig formildendeomstændigheder at idømme en
bødestraf for overtrædelse af våben-lovens § 4, stk. 1, i forarbejderne er
begrundet med, at der kan fo-rekomme tilfælde, hvor en frihedsstraf i
førstegangstilfælde vil fo-rekomme urimelig henset til de
omstændigheder, hvorunder knivenhar været medbragt. Spørgsmålet var
derfor, om en frihedsstraf un-der omstændigheder som i de to
foreliggende sager måtte anses forurimelig i lyset af det anførte i
forarbejderne.På baggrund af Højesterets domme udsendte Rigsadvokaten
den19.
januar 2010 ved Rigsadvokaten Informerer nr. 3/2010 nye ret-ningslinjer for
anklagemyndighedens behandling af sager om ulov-lig besiddelse af knive på offentlige
tilgængelige steder. Rigsadvo-katen Informerer nr. 3/2010, der
indeholder en nærmere gennem-gang af forarbejderne til lovændringen fra
2008 og af de to højeste-retsdomme, vedlægges til
orientering.Det fremgår heraf bl.a., at der efter afsigelsen af Højesterets
dom-me
ved anklagemyndighedens fremtidige behandling af sager ombesiddelse af knive på
offentligt tilgængeligt sted i højere grad børlægges vægt på, om frihedsstraf i et
førstegangstilfælde og hensettil sagens samtlige konkrete
omstændigheder må anses for urimeligi den pågældende sag.I overensstemmelse med
Højesterets præmisser skal der tages hen-syn til en lang række konkrete forhold ved
afgørelsen af, om der iførstegangstilfælde skal anvendes straf af
7 dages fængsel eller bø-de, herunder:••knivens art (er det f.eks. en
kniv, som normalt ikke kan be-siddes uden tilladelse, jf.
våbenbekendtgørelsens § 15),hvordan kniven nærmere er besiddet (har
vedkommende haftkniven på sig, med sig eller i sin bil, i lommen på
almindeligttøj eller arbejdstøj, i en taske eller pakke, i en bildørs
side-4
••
lomme eller
værktøjskasse osv.),tiden og stedet, hvor vedkommende befinder sig, oghvorfor vedkommende befinder
sig i den pågældende situati-on, og hvorfor kniven er med (er kniven
f.eks. med vilje med-taget til et offentligt tilgængeligt sted
uden anerkendelses-værdigt formål, eller er kniven ved en forglemmelse
medta-get
hjemmefra), samt troværdigheden af tiltaltes forklaringherom.
I de tilfælde,
hvor ovennævnte vurdering fører til, at der ikke børnedlægges påstand om
fængselsstraf i førstegangstilfælde, skalstrafpåstanden være en bøde på 3.000 kr.
eller 5.000 kr. afhængigaf, om forholdet samtidig udgør en
overtrædelse af våbenbekendt-gørelsens § 15, stk. 1.
3.
Som nævnt rejses der i henvendelsen fra Andreas
Dahmsspørgsmål om, hvorvidt der bør tages skridt til, at personer, som
erblevet
en idømt en frihedsstraf for ulovlig besiddelse af knive påoffentligt tilgængeligt sted,
kan få deres sager prøvet igen efter Hø-jesterets domme.I forbindelse med, at de to
konkrete sager, der er nævnt under pkt.2 ovenfor, blev indbragt for Højesteret,
blev det ved RigsadvokatenInformerer nr. 14/2009 fastsat, at
verserende sager, hvor der kunnevære tvivl om, hvorvidt sagen burde
afgøres med bøde eller fri-hedsstraf, skulle stilles i bero på
Højesterets domme. Formålet var,at sager, som på daværende tidspunkt ikke
var endeligt afgjort,kunne pådømmes i lyset af de
retningslinjer, som Højesteret måtteforventes at fastlægge. Disse
retningslinjer er herefter gengivet ogbeskrevet i Rigsadvokaten Informerer nr.
3/2010, som ligeledes eromtalt under pkt. 2
ovenfor.Der er på denne måde i videst muligt omfang taget højde for, at
sa-ger om
overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, har kunnet afgøres ioverensstemmelse med
Højesterets domme.Tilbage står herefter sager, som er afgjort inden Højesterets
dommeaf
15. december 2009, enten i byretten eller i landsretten (og
hvorden
tiltalte er idømt fængselsstraf).Om disse sager kan det først bemærkes, at
der efter præmisserne i5
Højesterets domme
også fremover skal foretages en samlet konkretvurdering af omstændighederne i den
enkelte sag med henblik på atvurdere, om en frihedsstraf i et
førstegangstilfælde vil være urime-lig i den pågældende situation, således at
straffen i givet fald skalvære bøde i stedet for 7 dages
fængsel.Højesterets domme indebærer således ikke, at samtlige sager,
somhidtil
er blevet afgjort med frihedsstraf, i stedet burde have væretafgjort med bøde. Dette beror
på en vurdering af de konkrete om-stændigheder i hver enkelt sag, og det er
rigsadvokaturens umid-delbare indtryk, at de afgørelser, som er
faldet inden Højesteretsdomme, og hvor der er idømt fængselsstraf,
fortsat i vidt omfangmå anses for korrekte.Der kan imidlertid
naturligvis forekomme tilfælde, hvor der i enupåanket byretsdom er idømt fængselsstraf,
og hvor den dømte –eventuelt i samråd med sin forsvarer – finder, at der i lyset af
Høje-sterets domme i stedet burde have været idømt bøde. I sådanne
til-fælde
vil der være mulighed for at søge dommen anket til landsret-ten. Det bemærkes i den
forbindelse, at fristen for anke af en by-retsdom som udgangspunkt er 14 dage efter
dommens afsigelse, jf.retsplejelovens § 904, men landsretten kan
efter retsplejelovens §910, stk. 2, under visse nærmere angivne
betingelser tillade ankeefter ankefristens udløb. Anke skal i
disse tilfælde ske inden 14 da-ge efter, at den, der anker, er blevet
bekendt med det forhold, somanken støttes på.Tilsvarende kan der forekomme
tilfælde, hvor der i en upåanketlandsretdom er idømt fængselsstraf, og
hvor den dømte tilsvarendefinder, at der i stedet burde være idømt
bøde. I disse tilfælde vil dervære mulighed for at søge
Procesbevillingsnævnet om tilladelse tilanke til Højesteret. Ansøgning om
anketilladelse skal efter retsple-jelovens § 932, stk. 2, som udgangspunkt
indgives til Procesbevil-lingsnævnet inden 14 dage efter dommens
afsigelse, men nævnetkan undtagelsesvis meddele tilladelse,
hvis ansøgning indgives se-nere, men inden 1 år efter dommens
afsigelse.Endelig er der efter retsplejelovens § 977 mulighed for, at en
dom-fældt
i helt særlige tilfælde kan få genoptaget en ellers endeligdomstolsafgørelse i en
straffesag. Det må imidlertid anses for tvivl-somt, om der er hjemmel til at genoptage
en afgjort straffesag alene6
med henblik på –
som det ville være tilfældet i de foreliggende sa-ger – idømmelse af en mildere
sanktion inden for den pågældendestrafferamme (bøde i stedet for
fængselsstraf).Efter rigsadvokaturens opfattelse må de spørgsmål, som er rejst
ihenvendelsen fra Andreas Dahms, løses inden for de anførte
ram-mer.
Rigsadvokaturen har i den forbindelse noteret sig, at AndreasDahms i sin henvendelse har
oplyst, at han overvejer at ”appellerevia Procesbevillingsnævnet”, jf. herved
det, der er anført ovenfor.Rigsadvokaturen har i øvrigt ikke nærmere
kendskab til den omtal-te konkrete sag.
4.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt en dom på 7
dagesfængsel for overtrædelse af våbenloven vil fremgå af den
pågæl-dendes straffeattest, kan det oplyses, at det følger af § 11 i
be-kendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af
personop-lysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret),
atafgørelser vedrørende overtrædelse af våbenlovgivningen ikke
op-tages
i straffeattester, der udstedes på begæring til private
personer.Dette gælder uanset, om sagen er afgjort med bøde eller
friheds-straf. Domme for overtrædelse af våbenloven vil alene
kunnefremgå af de fuldstændige udskrifter af Kriminalregistret og
afstraffeattester til offentligt brug, som efter bekendtgørelsens §§
21-22 kan
udstedes til visse offentlige myndigheder, f.eks. politiet ogdomstolene.
5.
I henvendelsen fra Andreas Dahms er der endelig rejst
spørgsmålom, hvor mange personer der er idømt en fængselsstraf for
ulovligbesiddelse af en kniv på offentligt tilgængeligt
sted.Rigspolitiet har oplyst, at der i perioden fra strafskærpelsens
ikraft-træden den 1. juli 2008 til den 31. januar 2010 er registreret 815
af-gørelser med frihedsstraf (betinget fængselsstraf, delvis
ubetingetfængselsstraf og ubetinget fængselsstraf), hvor der har været
taleom
overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1. Oplysningerne er
base-ret
på politikredsenes registreringer i sagsstyringssystemet POL-SAS pr. 1. marts
2009.I
denne opgørelse indgår dog også afgørelser, hvor
overtrædelsenaf våbenlovens § 4, stk. 1, har været til samtidig pådømmelse
meden
eller flere overtrædelser af anden lovgivning. Opgørelsen kan7
således også
omfatte afgørelser, hvor det er en overtrædelse af an-den lovgivning og ikke
overtrædelsen af våbenlovens § 4, stk. 1,der har udløst
frihedsstraffen.”Justitsministeriet kan henholde sig til Rigsadvokatens udtalelse og
kan iøvrigt
for så vidt angår spørgsmålet om optagelse af en dom på 7
dagesfængsel for ulovlig besiddelse af en kniv på den pågældendes
straffeattestsupplerende oplyse, at reglerne om politiets registrering af strafbare
for-hold
fremgår af ovenfor nævnte bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts
2001om
behandling af oplysninger i Det Centrale Kriminalregister
(Kriminal-registeret).Justitsministeriet har i ministeriets besvarelser af 8. januar og 2.
februar2010
af henholdsvis spørgsmål nr. 227 og 487 (Alm. del) fra
FolketingetsRetsudvalg nærmere beskrevet, i hvilket omfang overtrædelser af
våben-lovgivningen fremgår af en privat straffeattest.Som det fremgår af de nævnte
besvarelser, medtages afgørelser om over-trædelse af våbenlovningen normalt ikke på
den private straffeattest. Detkan i den forbindelse tilføjes, at dette
gælder, uanset om sagen er afgjortmed bøde eller
frihedsstraf.Som det endvidere fremgår af de nævnte besvarelser, vil en
overtrædelseaf våbenlovgivningen – herunder en dom for besiddelse af kniv –
imid-lertid
kunne fremgå af den private straffeattest, hvis overtrædelsen er
om-fattet
af en dom mv., som i øvrigt opfylder betingelserne for at blive
på-ført
straffeattesten (f.eks. en dom, der både angår overtrædelse af
våben-lovgivningen og straffelovens § 244 om vold). Overtrædelsen vil
endvi-dere
fremgå af den private straffeattest, hvis den er omfattet af
straffelo-vens § 192 a (overtrædelse af våbenlovgivningen under særlig
skærpendeomstændigheder).Straffeattest til offentlig brug kan
udstedes til en række offentlige myn-digheder til brug for visse nærmere angivne
formål, jf. § 22 i kriminalre-gisterbekendtgørelsen.Det følger af bekendtgørelsens
§ 22, at der på den offentlige straffeattestmedtages domme mv. for overtrædelse af
straffeloven. Herudover med-tages bl.a. domme for overtrædelse af anden
lovgivning, herunder våben-lovgivningen, hvis der idømmes betinget
eller ubetinget frihedsstraf.8
Domme for besiddelse
af kniv, der medfører betinget eller ubetinget fri-hedsstraf, medtages således på
den offentlige straffeattest.Såfremt en afgørelse om betinget eller
ubetinget frihedsstraf for overtræ-delse af våbenlovgivningen i forbindelse
med anke eller genoptagelseændres til bødestraf, vil afgørelsen ikke
længere blive medtaget på denoffentlige
straffeattest.
9