
	TfK 2011.504 HD
		H.D. 15. november 2010 i sag 229/2010 (2. afd.) Rigsadvokaten mod T (adv. Kristian Mølgaard, Frederiksberg, besk.). Retten i Nykøbing F's dom 25. januar 2010, 1-4413/2009. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 30. december 2009. T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 192a, stk. 1, ved den 12. september 2009 ca. kl. 13.30 på - - - i - - - under særlig skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af 1 stk. riffel af mrk. Viking Arms Sweden kaliber 308 og 1 stk. glatløbet haglgevær af mrk. Browning kal. 12/70. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 1 riffel af mrk. Viking Arms Sweden kaliber 308 og 1 glatløbet haglgevær af mrk. Browning kal. 12/70 hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at han husker den pågældende dag. Politiet kom ud for at ransage. De havde fået et tip om, at tiltalte handlede med våben. Først sagde tiltalte, at de ikke måtte ransage. Politiet sagde, at de ville gøre det alligevel. Herefter sagde tiltalte, at han havde to våben. Det var en riffel og et haglgevær. Tiltalte ville have ransagningen indbragt for retten efterfølgende. Politiet lovede tiltalte at kontakte ham senere vedrørende dette. Det gjorde de ikke. Tiltalte skulle til at begynde at tage jagttegn, da ransagningen fandt sted. Tiltalte fik jagttegn i oktober 2009. Tiltalte havde købt våbnene af en kammerat, der er jæger. Tiltalte gav 7.000 kr. i alt for begge våben. Tiltalte så ingen kvittering. Tiltalte ved ikke, hvor de to våben stammede fra. Han spurgte heller ikke. Efterfølgende har han fundet ud af, at kammeraten havde købt våbnene fra en anden kammerat. Der fulgte ikke tilbehør med. De to våben var brugte. Efter købet gik tiltalte over til sin svigerfar på den anden side af vejen for at høre, om han kunne opbevare de to våben. Svigerfaderen er jæger og har våbenskab. Der var ikke plads i svigerfaderens våbenskab. Det var to timer, før politiet kom. Tiltalte lagde i stedet de to våben op på sit loft. Det er besværligt at komme op på loftet. Man skal bruge en reol og en stol for at komme derop. Tiltalte havde ikke ammunition. Da politiet kom, hentede tiltalte selv de to våben frem fra loftet. På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at der ikke var en stige op til loftsrummet. Den kvindelige betjent kiggede vistnok lige rundt oppe på loftet. De to våben lå mellem spærrene ved rockwollen. Det hele var aflåst. Politibetjent Vibeke Lui Olsen har som vidne forklaret, at hun og en kollega blev kaldt ud til tiltaltes adresse, idet der var kommet et anonymt tip om, at tiltalte skulle sælge våben. Vidnet og kollegaen ringede på hos tiltalte. Tiltalte blev spurgt, om han kunne give samtykke til ransagningen. Det kunne han ikke. Han blev vejledt om at få sagen indbragt for retten. Vidnet mener, at tiltalte sagde, at han ikke ønskede at få sagen i retten. Tiltalte sagde herefter selv, at han havde to våben. De gik sammen ud til garagen, hvorfra der var adgang til et loftsrum. Der var ikke låst ind til garagen og heller ikke op til loftsrummet. Tiltalte hentede de to våben frem fra loftsrummet. Der var almindelig loftshøjde. Vidnet husker ikke, om der var en stige. Efterfølgende blev hele huset ransaget. Der blev ikke fundet noget. På forsvarerens spørgsmål forklarede vidnet, at hendes kollega kiggede op gennem lemmen i loftsrummet. Vidnet ved ikke, om der kunne foretages aflåsning ind til garagen. Tiltalte er af betydning for sagen (§ 89) straffet ved den 17. september 2009 over for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi at have vedtaget et bødeforelæg på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 2, og § 80, stk. 1. Rettens begrundelse og afgørelse: Efter tiltaltes egen forklaring om besiddelse af to skydevåben på bopælen findes tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenloven. Retten finder ikke, at der i denne sag er særlig skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 192a, stk. 1. Retten lægger herved særlig vægt på, at de to våben ikke var ladt, ikke blev opbevaret med ammunition, efter det oplyste ikke var anskaffet på strafbar vis, samt at tiltalte ikke tidligere er straffet for overtrædelse af våbenbestemmelser. Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89. Ved udmåling af straffen har retten lagt vægt på, at der er skærpende omstændigheder. Tiltalte har således været i besiddelse af flere våben, ligesom det efter vidnet, politibetjent Vibeke Lui Olsens forklaring må lægges til grund, at døren ind til garagen, hvorfra der var adgang til loftsrummet, ikke var låst, hvorved de to skydevåben var opbevaret uforsvarligt. Retten tager i øvrigt påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2. - - - Østre Landsrets dom 4. maj 2010 (4. afd.), S-426-10 (Gunst Andersen, Michael Dorn, Anne Tambour (kst.) med domsmænd). Nykøbing Falster Rets dom af 25. januar 2010 (- - -) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse. Tiltalte har påstået stadfæstelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret i det væsentlige som i byretten. Den i byretten af vidnet Vibeke Lui Olsen afgivne forklaring er dokumenteret. Landsrettens begrundelse og resultat: Når henses til, at der i den foreliggende sag er tale om besiddelse på bopælen af 1 stk. riffel og 1 stk. glatløbet haglgevær, der var umiddelbart tilgængelige for tiltalte, og hvoraf haglgeværet var efterlyst som stjålet, finder landsretten, at der er tale om særlig skærpende omstændigheder, at der er grundlag for at bringe straffelovens § 192 a), stk. 1, i anvendelse. Tiltalte findes herefter skyldig efter anklageskriftet. Straffen findes passende at kunne fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder. Efter forholdets karakter finder landsretten, uanset det oplyste om tiltaltes personlige forhold, at der ikke er grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget, ej heller med vilkår om samfundstjeneste. - - - Højesterets dom. I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Nykøbing Falster den 25. januar 2010 og af Østre Landsrets 4. afdeling den 4. maj 2010. I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Per Sørensen, Per Walsøe, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard, Vibeke Rønne, Jens Peter Christensen og Lars Hjortnæs. Påstande Dommen er anket af tiltalte, T, som har påstået formildelse og herunder har påstået forholdet henført under våbenlovens § 10, stk. 1, og ikke under straffelovens § 192 a. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Anbringender T har gjort gældende, at forholdet ikke skal henføres under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, idet der ikke foreligger særlig skærpende omstændigheder. Han har kun haft våbnene i kort tid, og opbevaringen på loftet indebar, at der ikke var nogen reel fare for, at de pludselig ville blive brugt. Han havde ikke ammunition til våbnene, som han købte med henblik på at erhverve jagttegn. Han har ikke tilknytning til noget kriminelt miljø. Rigsadvokaten har gjort gældende, at der foreligger særlig skærpende omstændigheder, idet T var i besiddelse af to skydevåben, som blev opbevaret uforsvarligt. Våbnene kan ikke antages at være anskaffet til et lovligt formål. Han er kommet med flere divergerende forklaringer om formålet med erhvervelsen, og det ene våben var efterlyst af politiet. Forholdet bør derfor henføres under straffelovens § 192 a. Supplerende sagsfremstilling Til brug for sagens behandling i Højesteret er der udarbejdet en erklæring af 18. oktober 2010 om personundersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808. Højesterets begrundelse og resultat Vedrørende straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1 Ved Højesterets dom af 25. juni 2010 (U 2010.2552) er det fastslået, at det må bero på en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder, om besiddelse af skydevåben på ikke offentligt tilgængeligt sted må anses for begået under særlig skærpende omstændigheder i straffelovens § 192 a, stk. 1's, forstand. Der kan herved lægges vægt på de momenter, der er nævnt i forarbejderne til lov nr. 411 af 10. juni 1997 (den tidligere bestemmelse i våbenlovens § 10, stk. 2) og til lov nr. 501 af 12. juni 2009 (straffelovens § 192 a). T er fundet skyldig i på sin bopæl at have været i besiddelse af en riffel og et haglgevær. Begge våben er jagtvåben. Han havde ikke ammunition til dem. Han opbevarede våbnene i et uaflåst loftsrum i garagen. Under de anførte omstændigheder finder Højesteret, at der ikke foreligger særlig skærpende omstændigheder. Højesteret har herved lagt vægt på, at T's besiddelse af våbnene efter en samlet vurdering ikke kan anses at have indebåret en nærliggende risiko for, at de ville blive brugt til fare for andre. Forholdet kan derfor ikke henføres under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Højesteret finder, at T har overtrådt våbenloven under skærpende omstændigheder, idet våbnene blev opbevaret uforsvarligt. Forholdet skal derfor henføres under våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Vedrørende straffastsættelsen Ved lov nr. 411 af 10. juni 1997 om ændring af bl.a. straffeloven og våbenloven skete der ved indsættelsen af en ny bestemmelse i våbenlovens § 10, stk. 2, med en strafferamme på fængsel indtil 2 år en skærpelse af straffen for besiddelse af skydevåben under særlig skærpende omstændigheder. I bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. L 98, Folketingstidende 1996/97, tillæg A, side 2510) hedder det bl.a.: »Det forudsættes, at straffen for besiddelse af skydevåben på ikke offentligt tilgængelige steder under skærpende omstændigheder vil være fra 60 dages til 4 måneders fængsel afhængig af, om en eller flere skærpende omstændigheder er til stede samtidig.« Ved lov nr. 501 af 12. juni 2009 fik våbenlovens § 10 sin nugældende affattelse. I bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 2008/09, tillæg A, side 8070-71 hedder det bl.a.: »Straffen for overtrædelser af våbenlovgivningen under særlig skærpende omstændigheder omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 192 a, stk. 2 [nugældende stk. 1. nr. 1, for så vidt angår besiddelse af skydevåben], herunder våbenlovsovertrædelser, der angår skydevåben, forudsættes skærpet betydeligt. Straffen for overtrædelser af våbenlovgivningen, der angår skydevåben, forudsættes i den forbindelse fordoblet i forhold til i dag. Det gælder både for besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængelige steder og på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder. . . . Straffen for overtrædelser af våbenlovgivningen, hvor besiddelse m.v. af skydevåben ikke sker under særlig skærpende omstændigheder og dermed skal pådømmes efter våbenlovens § 10, stk. 1, forudsættes ikke ændret ved den foreslåede ændring af straffelovens § 192 a. I sådanne tilfælde er udgangspunktet således fortsat bødestraf.« Under Folketingets behandling af lovforslaget blev der vedtaget et ændringsforslag, hvorefter straffen for besiddelse af skydevåben på bopælen under særlig skærpende omstændigheder blev undergivet en minimumsstraf på 1 års fængsel. Strafniveauet blev dermed væsentligt forhøjet i forhold til det oprindeligt forudsatte niveau. Der fremkom ikke tilkendegivelser vedrørende strafniveauet i tilfælde, hvor der alene foreligger skærpende omstændigheder. Under hensyn til den betydelige skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben på bopælen m.v. under særlig skærpende omstændigheder finder Højesteret, at straffen i et tilfælde som det foreliggende, hvor der foreligger skærpende omstændigheder, som udgangspunkt bør fastsættes til fængsel i 4-6 måneder. Efter en samlet vurdering af forholdets karakter fastsætter Højesteret straffen til fængsel i 4 måneder. Højesteret finder ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Thi kendes for ret: T straffes med fængsel i 4 måneder. T skal betale sagens omkostninger for byretten, mens statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret.