".... Blandt de sager som jeg har modtaget som disciplinærsager på grundlag af min anmodning om sager om anvendelse af disciplinærstraf eller andre reaktioner som følge af disciplinære forhold hvor der har været afholdt forhør i sagen, er der således 4 sager der ikke udmundede i en disciplinærstraf, men i overførsel og udelukkelse fra fællesskab i 2 tilfælde og i udelukkelse fra fællesskab i de 2 andre tilfælde. Det drejer sig om sager med allokeringsnumrene 499, 506, 508 og 513. I en sag med allokeringsnummer 515 blev overførsel overvejet.
Indtil ikrafttrædelsen den 1. august 2002 af bekendtgørelse nr. 572 og bekendtgørelse nr. 574, begge af 5. juli 2002, om henholdsvis (anbringelse og) overførsel af personer der skal udstå fængselsstraf eller forvaring, og udelukkelse af indsatte fra fællesskab, fandt reglerne om behandling af disciplinærsager også anvendelse på behandlingen af denne kategori af sager, jf. pkt. 11 i den tidligere disciplinærstrafvejledning (nr. 91 af 16. maj 2001). Bekendtgørelse nr. 572 og 574 indeholder nu egne sagsbehandlingsregler, og afsnittet om anvendelse af sagsbehandlingsreglerne i disciplinærstrafbekendtgørelsen i vejledningens pkt. 11 er udgået i den nugældende disciplinærstrafvejledning (nr. 70 af 5. juli 2002).
Baggrunden for ændringerne er lov nr. 382 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forvaltningsloven hvorved der bl.a. skete en afskæring af retten til partsaktindsigt i sager om overførsel og udelukkelse fra fællesskab. Ændringerne er beskrevet i Justitsministeriets skrivelse nr. 72 af 5. juli 2002 hvormed de administrative regler der blev udfærdiget som følge af lovændringen, blev udsendt til kriminalforsorgens institutioner. Formålet med de ændringer der skete ved lov nr. 382 af 6. juni 2002 var ifølge bemærkningerne til lovforslaget at styrke orden og sikkerhed i forbindelse med strafafsoning mv. Hensigten med afskæringen af retten til aktindsigt er ifølge forarbejderne at modvirke at medindsatte og fængselspersonalet bliver udsat for vold og trusler mv. hvis de giver belastende oplysninger til kriminalforsorgen til brug for f.eks. sager om overførsel af stærke indsatte.
Under behandlingen af det lovforslag der ligger til grund for denne lov, rettede fængselsinspektøren for Statsfængslet i Jyderup en henvendelse af 25. marts 2002 til Retsudvalget. Heri anførte han bl.a. følgende:
"... Det vil trods lovændringen ikke være muligt at yde nogen forhåndsgaranti for, at bestemte oplysninger ... ikke på et senere tidspunkt gøres til genstand for aktindsigt. Der er flere grunde hertil:
For det første forudsætter lovforslaget, at det er muligt i praksis at foretage en klar afgrænsning af de omhandlede sagstyper. Dette gælder imidlertid kun sagerne om valg af varetægtsfængsel eller afsoningsinstitution, ... Derimod vil spørgsmål om overførsel til anden institution/afdeling eller udelukkelse fra fællesskab ikke uden videre kunne afgrænses i forhold til sager om disciplinærstraf, udgangskarantæne, besøgsforbud og lignende ordens-/sikkerhedsmæssige indgreb. I praksis indledes enhver sag om ulovlig eller uønsket adfærd med en ordens-/sikkerhedsmæssig ('disciplinær') undersøgelse, der bl.a. ved afholdelse af forhør skal tilvejebringe de relevante fakta. På grundlag heraf konkluderes, hvad der anses for bevist eller antageliggjort, og først derefter tages der stilling til, hvilken reaktion eller foranstaltning, der bør iværksættes. Da undersøgelsen under processens gang således typisk ikke er defineret ved dens (mulige) resultat, fx overførsel eller udelukkelse fra fællesskab, vil den indsatte, som er genstand for undersøgelsen, under sagens gang have ret til både aktindsigt og partshøring (med mindre der efter fvl. § 15 er konkret grundlag for at gøre undtagelse). ...
Man kan ikke konstruere sig ud af dette problem ved allerede fra begyndelsen at hævde, at sagen er fx en overførselssag. Erfaringsmæssigt ender mange af disse sager ikke med overførsel, men med en disciplinærstraf eller anden foranstaltning; og ved en sådan konstruktion ville man således uberettiget omgå forpligtelsen til at tillade aktindsigt og foretage partshøring i disciplinærsagen. Kravet ville jo endog bestå i, at sagen skulle navngives, allerede inden det vides, hvad den handler om, idet oplysningerne ifølge sagens natur først kommer frem, efter at anonymitetsgarantien er stillet.
Hvis undersøgelsen - uanset den måtte være defineret som fx en overførselssag - kun fører til disciplinærstraf, besøgsrestriktioner, udgangskarantæne, konfiskation af effekter el.lign., vil der også efterfølgende være ret til aktindsigt.
Selv om man forudsatte, at en sag fra start til slut kunne defineres som en overførselssag, ville der opstå et problem, fordi grundlaget for en overførsel i de fleste tilfælde også vil medføre andre indgreb, herunder typisk tilbagekaldelse af en udgangstilladelse og fastsættelse af udgangskarantæne, jfr. sfbl. § 49, (samt politianmeldelse, jfr. nedenfor). Forvaltningsprocessen skal i sager om udgangsmisbrug fortsat indebære både aktindsigt, partshøring og pligt til en materiel begrundelse for afgørelsen. Adgangen hertil vil næppe kunne afskæres, fordi der samtidig træffes bestemmelse om overførsel."
I et svar som Retsudvalget i den anledning indhentede fra Justitsministeriet, er følgende anført:
"...
Justitsministeriet er enig i, at der i en række tilfælde kan opstå afgrænsningsspørgsmål om, hvorvidt en sag falder inden for de sagskategorier, der er opregnet i den foreslåede bestemmelse. Sådanne afgrænsningsspørgsmål er imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse en nødvendig konsekvens af, at bestemmelsen er begrænset til visse afgørelsestyper.
Det bemærkes herved, at det - som anført i pkt. 3.3.3. i bemærkningerne til det pågældende lovforslag, der bygger på en udtalelse fra Straffelovrådets flertal fra 1996 - er Justitsministeriets opfattelse, at en begrænsning i adgangen til aktindsigt bør forbeholdes de sagstyper, hvor der er sådanne tungtvejende grunde til at indføre begrænsninger, at de overstiger de modstående hensyn. Justitsmini[steriet har] derfor fundet, at de foreslåede begrænsninger i retten til aktindsigt ikke bør omfatte bl.a. sager om disciplinærstraf, jf. herved også lovforslagets pkt. 3.2.2. om Straffelovrådets overvejelser.
Som følge af den nævnte afgrænsning kan der - som anført i den pågældende henvendelse - bl.a. opstå tilfælde, hvor der i forbindelse med fængselsmyndighedernes behandling af en konkret sag kan være spørgsmål både om at træffe foranstaltninger omfattet af den foreslåede begrænsning i retten til aktindsigt (f.eks. overførsel til andet fængsel) og om at træffe for[anstaltninge]r, der ikke er omfattet af den foreslåede begrænsning i retten til aktindsigt (f.eks. disciplinærstraf).
I relation til oplysninger, der indgår i 'blandede' sager af denne karakter, vil det efter Justitsministeriets opfattelse ikke være muligt at anvende den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 4, såfremt der - udover afgørelser omfattet af opregningen i den foreslåede bestemmelse - er truffet en afgørelse eller er en nærliggende mulighed for, at der vil blive truffet en afgørelse om forhold, der falder uden for den [foreslåede] bestemmelse (som f.eks. idømmelse af disciplinærstraf). De pågældende oplysninger vil i så fald være undergivet partens ret til aktindsigt, medmindre der efter en konkret vurdering er grundlag for at undtage oplysningerne fra retten til aktindsigt f.eks. efter forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 3, der er omtalt i pkt. 3.1.1. i lovforslagets bemærkninger."
I 3 af de 4 sager der udmundede i henholdsvis overførsel og/eller udelukkelse fra fællesskab, blev der tillige truffet afgørelse om tilbagekaldelse af udgang, og der var således tale om blandede sager. Det fremgår ikke af den sidste sag om det fra starten lå klart at sagen alene drejede sig om udelukkelse fra fællesskab (nr. 513). Sagen drejede sig om tilsidesættelse af beskæftigelsespligten som kan give disciplinærstraf efter straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 3, som der også er henvist til under sigtelsen i sagen.
I de sager som jeg har modtaget som overførselssager og sager om udelukkelse fra fællesskab (jf. pkt. 11.2. og 11.3.), er der også i de fleste tilfælde truffet andre afgørelser (primært tilbagekaldelse af udgang). Der har i alle sagerne været afholdt (sædvanligt) forhør, og der er under sigtelse i forhørsnotatet henvist til straffuldbyrdelseslovens § 67. Sagerne er således behandlet på samme måde som de 4 ovennævnte sager.
Jeg anmoder fængslet om at oplyse hvorfor netop de 4 ovennævnte sager om overførsel og/eller udelukkelse fra fællesskab - og kun disse sager - er anset som disciplinærsager (nr. 499, 506, 508 og 513). Jeg anmoder endvidere fængslet om at oplyse nærmere om fængslets behandling af sager hvori der kan være tvivl om hvilke(n) afgørelse(r) der vil blive truffet, herunder om der eventuelt er tale om en "blandet" sag, og sager som under behandlingen skifter karakter, efter ikrafttrædelsen af bekendtgørelse nr. 572 og 574 som er nærmere omtalt i pkt. 11.2. og 11.3.
Da de 4 sager om overførsel/udelukkelse fra fællesskab er modtaget sammen med sager om anvendelse af disciplinærstraf, indgår de i gennemgangen nedenfor som "§ 7-sager".
Jeg kan til fængslets orientering oplyse at jeg i sagen vedrørende min inspektion af Arresthuset i Helsingør har bedt direktoratet om en udtalelse vedrørende de overvejelser som direktoratet måtte have gjort sig vedrørende vejledning af institutionerne om behandlingen af sager hvori der kan være tvivl om hvilken sagstype der er tale om, herunder om der er tale om en "blandet sag" og sager som under behandlingen skifter karakter. Jeg har endvidere bedt direktoratet om at oplyse hvilke overvejelser direktoratet har gjort sig med henblik på at sikre at institutionerne overholder/følger det regelsæt der viser sig at være gældende for den behandlede sag, herunder sager der skifter karakter under behandlingen. Videre har jeg bedt direktoratet oplyse om direktoratet har overvejet at oprette et særskilt elektronisk paradigma til behandling af sager om overførsel (og udelukkelse fra fællesskab), hvori der tages højde for at sagen under behandlingen kan skifte karakter.
I et tilfælde er det, som nævnt, i forhørsnotatet anført at der skete såvel ikendelse af ubetinget som betinget strafcelle. Det drejer sig om et forhør den 16. december 2002 med allokeringsnummer 525 hvor der blev givet disciplinærstraf for manglende efterkommelse af personalets anvisninger og anvendelse af upassende sprogbrug. Det er i forhørsnotatet anført at den indsatte ikendes 5 dages strafcelle for det disciplinære forhold. I næste afsnit er det anført at den indsatte ikendes 2 dages betinget strafcelle for det disciplinære forhold. Det fremgår endvidere af sagen at den indsatte var anbragt i forhørscelle i knap 3 dage. Det fremgår ikke om der er tale om anvendelse af såvel 5 dages ubetinget strafcelle (for det ene forhold) som 2 dages betinget strafcelle (for det andet forhold), eller om der er tale om anvendelse af 5 dages strafcelle, heraf 2 betinget (således at strafcelleanbringelsen ophørte ved forhøret hvor de 3 dage var udstået ved anbringelsen i forhørscelle). Jeg går dog ud fra at det er sidstnævnte forhold der gør sig gældende.
Efter min opfattelse bør det klart fremgå hvilken afgørelse der er truffet i sagen. Jeg går ud fra at fængslet fremover vil være opmærksom på at formulere afgørelsen sådan at der ikke kan være tvivl om hvad udfaldet af sagen er blevet.