Bekendtgørelse nr. 394 af 17. maj 2001 om opkrævning og inddrivelse m.v. af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger samt den administrative behandling af sager om eftergivelse af bøder og konfiskationsbeløb (bødebekendtgørelsen)

 

I medfør af § 90, stk. 3-4, § 92 og § 111, stk. 4, i lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v. og § 997, stk. 2, 2. pkt., § 997, stk. 3, 2. pkt., og § 1013, stk. 3, i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 13. september 2000, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 433 af 31. maj 2000, fastsættes:

Afsnit I

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Bøder

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for

1) idømt bødestraf,

2) bøder i straffesager, hvad enten de er vedtaget indenretligt eller vedtaget over for en administrativ myndighed, og

3) fastsatte tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3.

Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder dog kun for de i stk. 1 nævnte bøder, som

1) det påhviler politiet af fuldbyrde, jf. retsplejelovens § 997, stk. 1,

2) er vedtaget over for politiet, eller

3) overtages af politiet, jf. stk. 3-4.

Stk. 3. Politiet kan efter begæring fra vedkommende myndighed overtage inddrivelsen af en bøde, der er vedtaget over for myndigheden, hvis

1) myndigheden ikke selv har adgang til inddrivelsesformer, der sikrer en tilstrækkelig effektiv inddrivelse,

2) det godtgøres, at skyldneren ikke har vilje til at betale bøden helt eller delvist, og det ikke i øvrigt har været muligt at inddrive den, eller

3) særlige omstændigheder, herunder en samlet behandling af flere krav, gør overtagelse hensigtsmæssigt.

Stk. 4. Bekendtgørelsen gælder også for bøder, som overtages til fuldbyrdelse her i landet, jf. kriminallov for Grønland § 125, stk. 1, eller § 1 i lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf.

Stk. 5. Afsnit III gælder ikke for bøder i militære straffesager.

Konfiskationsbeløb

§ 2. Bekendtgørelsen gælder for konfiskationsbeløb, der er idømt eller vedtaget.

Sagsomkostninger

§ 3. Bekendtgørelsen gælder for sagsomkostninger i straffesager, som en person har vedtaget eller er blevet pålagt at betale, jf. retsplejelovens § 1012.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder tilsvarende anvendelse for afsoningsomkostninger vedrørende ophold i kriminalforsorgens institutioner før den 1. juni 1994, jf. cirkulære nr. 93 af 20 maj 1994 om afsoningsomkostninger med senere ændring.

Afsnit II

Opkrævning og inddrivelse m.v. af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger

Kapitel 2

Opkrævning

Bøder og konfiskationsbeløb

§ 4. Politiet skal opkræve bøde- og konfiskationsbeløb, så snart afgørelsen herom kan fuldbyrdes. Det sker ved, at politiet skriftligt opfordrer skyldneren til inden en nærmere angiven frist at indbetale beløbet til politiet.

Stk. 2. Skyldneren skal vejledes om adgangen til at ansøge om henstand med betalingen eller om tilladelse til afdragsvis betaling.

Sagsomkostninger

§ 5. Politiet skal foretage en opgørelse over, hvilke af de afholdte udgifter, der har været nødvendige til sagens behandling, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1.

Stk. 2. Politiet opkræver de vedtagne eller pålagte sagsomkostninger, så snart afgørelsen kan fuldbyrdes. Det sker ved, at politiet skriftligt opfordrer skyldneren til inden en nærmere angiven frist at indbetale beløbet til politiet.

Stk. 3. Skyldneren skal vejledes om adgangen til at ansøge om henstand med betalingen eller om tilladelse til afdragsvis betaling.

§ 6. Politiet kan afskrive sagsomkostninger som uerholdelige, hvis inddrivelse efter de foreliggende oplysninger om skyldnerens forhold, navnlig økonomiske, må anses for udelukket.

Stk. 2. Sker afskrivning efter ansøgning fra skyldneren, skal skyldneren have meddelelse om, at

1) der er sket afskrivning,

2) betalingspligten fortsat består, og at afskrivning således alene indebærer, at politiet indtil videre ikke foretager sig mere for at inddrive sagsomkostningerne,

3) det skyldige beløb derfor eventuelt vil blive opkrævet på et senere tidspunkt, hvis skyldnerens økonomiske forhold forbedres væsentligt,

4) politiet kan gøre udlæg i krav, som skyldneren eventuelt får mod statslige eller kommunale myndigheder, og

5) politiet eventuelt vil foretage modregning i skyldnerens krav uden for formuerettens område mod det offentlige.

Kapitel 3

Henstand

Behandling af ansøgning om henstand med betaling af bøder og konfiskationsbeløb

§ 7. Politiet træffer afgørelse om henstand med betaling af bøde- eller konfiskationsbeløb, når beløbet ikke overstiger 100.000 kr. Omfatter ansøgningen mere end ét beløb, træffes afgørelsen også af politiet for så vidt angår de beløb, der ikke overstiger 100.000 kr.

Stk. 2. Er et beløb større end 100.000 kr., træffes afgørelsen af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Politiet afgiver en udtalelse om sagen, herunder om skyldnerens aktuelle økonomiske forhold, til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 3. Politiets afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis beløbet er på 15.000 kr. eller derunder. Omfatter afgørelsen mere end ét beløb, er det størrelsen af det enkelte beløb, der er afgørende for, om denne del af afgørelsen kan indbringes for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

§ 8. Vedrører bøde- eller konfiskationsbeløbet en overtrædelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen, indhentes der, inden afgørelse træffes, en udtalelse fra vedkommende administrative myndighed, medmindre ansøgningen om henstand findes grundløs, og politiet umiddelbart vil kunne afslå den.

§ 9. Der skal gives tilladelse til henstand med betalingen, hvis der er afsagt kendelse om gældssanering. Henstand gives, indtil gældssaneringssagen er afsluttet.

Stk. 2. Der gives henstand med betalingen, mens skyldneren udstår fængselsstraf eller forvaring, medmindre skyldnerens økonomiske forhold under udståelsen gør det upåkrævet at give henstand.

§ 10. Tilladelse til henstand med betalingen skal være begrænset til et bestemt tidsrum (henstandsperioden), medmindre det resterende bøde- eller konfiskationsbeløb inden forløbet af 1 år vil være bortfaldet som følge af forældelse.

Stk. 2. I henstandsperioden vil politiet ikke kræve beløbet betalt, medmindre skyldnerens økonomiske forhold forbedres væsentligt. Der kan derimod godt gøres udlæg i krav, som skyldneren eventuelt får mod statslige eller kommunale myndigheder, samt foretages modregning i skyldnerens eventuelle krav uden for formuerettens område mod det offentlige.

Stk. 3. Over for selvstændige erhvervsdrivende kan det fastsættes som vilkår for henstand, at beløbet forrentes, eller at der stilles sikkerhed for beløbet.

§ 11. Den skyldner, der har fået tilladelse til henstand med betalingen, har pligt til efter anmodning at give politiet oplysninger om sine aktuelle økonomiske forhold. Skyldneren har endvidere pligt til snarest at henvende sig til politiet, hvis skyldnerens økonomiske forhold forbedres væsentligt.

Behandling af ansøgning om henstand med betaling af sagsomkostninger

§ 12. Uanset beløbets størrelse træffes afgørelse om henstand med betaling af sagsomkostninger af politiet.

Stk. 2. Politiets afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis sagsomkostningerne er 15.000 kr. eller derunder.

Stk. 3. §§ 9-11 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Kapitel 4

Opsættende virkning

§ 13. Ansøger skyldneren om eftergivelse af en bøde, jf. dog stk. 5, eller et konfiskationsbeløb, skal politiet udsætte eller standse inddrivelsen, indtil der er truffet afgørelse om eftergivelse. Har skyldneren tidligere fået afslag på eftergivelse eller henstand med betalingen, gælder dette dog kun, hvis den nye ansøgning indeholder nye væsentlige oplysninger om skyldnerens aktuelle økonomiske forhold, hvis rigtighed så vidt muligt er godtgjort, eller der i øvrigt er særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye ansøgning.

Stk. 2. Ansøger skyldneren om henstand med betalingen af en bøde, jf. dog stk.5, eller et konfiskationsbeløb eller med betalingen af sagsomkostninger, skal politiet udsætte eller standse inddrivelsen, indtil der er truffet afgørelse om henstand. Har skyldneren tidligere fået afslag på eftergivelse eller henstand med betalingen, gælder dette dog kun, hvis den nye ansøgning indeholder nye væsentlige oplysninger om skyldnerens aktuelle økonomiske forhold, hvis rigtighed så vidt muligt er godtgjort, eller der i øvrigt er særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye ansøgning.

Stk. 3. Klage over politiets afgørelser har kun opsættende virkning, mens klagen behandles, hvis klagen er modtaget af politiet eller Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, senest 10 dage efter, at politiets afgørelsen er meddelt skyldneren, og ansøgningen havde opsættende virkning under politiets behandling af sagen.

Stk. 4. En klage over, at politiet har tilbagekaldt en tilladelse til henstand, har ikke opsættende virkning, medmindre Justitsministeriet bestemmer det.

Stk. 5. Ansøgning om eftergivelse eller henstand med betalingen af tvangsbøder tillægges ikke opsættende virkning.

§ 14. En afgørelse om, at forvandlingsstraf skal træde i stedet for bøde, jf. dog stk. 3, bortfalder, når skyldneren ansøger om eftergivelse eller henstand med betalingen eller om tilladelse til afdragsvis betaling. Er en tilsvarende afgørelse om forvandlingsstraf tidligere bortfaldet som følge af en ansøgning fra skyldneren, gælder dette kun, hvis den nye ansøgning indeholder nye væsentlige oplysninger om skyldnerens aktuelle økonomiske forhold, hvis rigtighed så vidt muligt er godtgjort, eller der i øvrigt er særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye ansøgning.

Stk. 2. Klage over politiets afgørelser om, at forvandlingsstraf skal træde i stedet for bøde, jf. dog stk. 3, har opsættende virkning, mens klagen behandles, medmindre Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, tidligere afslået en tilsvarende ansøgning fra skyldneren.

Stk. 3. En afgørelse om, at forvandlingsstraf skal træde i stedet for tvangsbøder, bortfalder ikke som følge af ansøgninger fra skyldneren. Klage over afgørelsen har heller ikke opsættende virkning.

§ 15. Indgives ansøgning om anketilladelse, jf. retsplejelovens § 949, stk. 2, § 951, stk. 2, § 962, stk. 3, og § 966, stk. 2, træffer politiet afgørelse om, hvorvidt fuldbyrdelsen udsættes eller standses. Hvis fuldbyrdelsen ikke udsættes eller standses, skal politiet vejlede den dømte om adgangen til at indbringe spørgsmålet for landsrettens præsident, jf. retsplejelovens § 962, stk. 4, eller Højesteret, jf. retsplejelovens § 966, stk. 2. Tillades anke, skal fuldbyrdelsen udsættes (standses).

Stk. 2. Indgives ansøgning om genoptagelse, skal politiet i den anledning kun udsætte eller standse fuldbyrdelsen, hvis Den Særlige Klageret bestemmer det, jf. retsplejelovens § 986, 1. pkt.

§ 16. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, kan i andre tilfælde, hvor særlige omstændigheder taler derfor, bestemme, at opkrævning og inddrivelse skal udsættes eller standses.

Kapitel 5

Afdragsvis betaling

Behandling af ansøgning om tilladelse til afdragsvis betaling af bøder og konfiskationsbeløb

§ 17. Politiet træffer afgørelse om tilladelse til afdragsvis betaling af bøde- eller konfiskationsbeløb, når beløbet ikke overstiger 100.000 kr. Omfatter ansøgningen mere end et beløb, kan politiet træffe afgørelse, for så vidt angår de beløb, der ikke overstiger 100.000 kr.

Stk. 2. Er et idømt eller vedtaget beløb større end 100.000 kr., træffes afgørelsen af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Politiet afgiver en udtalelse om sagen, herunder om skyldnerens aktuelle økonomiske forhold, til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 3. Politiets afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis det idømte eller vedtagne beløb er på 15.000 kr. eller derunder. Omfatter afgørelsen mere end ét beløb, er det størrelsen af det enkelte beløb, der er afgørende for, om denne del af afgørelsen kan indbringes for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 4. Ansøger skyldneren om tilladelse til afdragsvis betaling af andre bøder end tvangsbøder eller af konfiskationsbeløb, kan politiet tillade, at skyldneren, indtil der er truffet afgørelse i sagen, foreløbig betaler afdrag som ansøgt eller som hidtil.

Stk. 5. Klage over politiets afgørelse har kun opsættende virkning, mens klagen behandles, hvis klagen modtages af politiet eller Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, senest 10 dage efter, at politiets afgørelse er meddelt skyldneren.

§ 18. Vedrører sagen overtrædelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen, indhentes der en udtalelse fra vedkommende administrative myndighed, medmindre ansøgningen om afdragsvis betaling findes grundløs, og politiet umiddelbart vil kunne afslå den.

§ 19. Tilladelse til afdragsvis betaling skal være begrænset til et bestemt tidsrum, medmindre det resterende bøde- eller konfiskationsbeløb inden for 1 år vil bortfalde som følge af forældelse.

Stk. 2. Overholdes tilladelse til afdragsvis betaling, vil politiet i det i stk. 1 nævnte tidsrum ikke kræve, at skyldneren indbetaler større afdrag end de fastsatte afdrag, medmindre skyldnerens økonomiske forhold forbedres væsentligt. Der kan derimod godt gøres udlæg i krav, som skyldneren eventuelt får mod statslige eller kommunale myndigheder, samt foretages modregning i skyldnerens eventuelle krav uden for formuerettens område mod det offentlige.

Stk. 3. Udeblivelse med indbetaling af blot et enkelt afdrag medfører, at hele det resterende beløb straks er forfalden til betaling.

Stk. 4. Over for selvstændig erhvervsdrivende kan det fastsættes som vilkår for tilladelsen til afdragsvis betaling, at beløbet forrentes, eller at der stilles sikkerhed for beløbet.

§ 20. Den skyldner, der har fået tilladelse til afdragsvis betaling, har pligt til efter anmodning at give politiet oplysninger om sine aktuelle økonomiske forhold. Skyldneren har endvidere pligt til snarest at henvende sig til politiet, hvis skyldnerens økonomiske forhold forbedres væsentligt.

Behandling af ansøgninger om tilladelse til afdragsvis betaling af sagsomkostninger

§ 21. Uanset beløbets størrelse træffes afgørelse om tilladelse til afdragsvis betaling af sagsomkostninger af politiet.

Stk. 2. Politiets afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis sagsomkostningerne er på 15.000 kr. eller derunder.

Stk. 3. § 17, stk. 4 og 5, og §§ 19-20 i øvrigt finder tilsvarende anvendelse.

Afskrivning af indbetalte afdrag

§ 22. Betaler skyldneren af på bøde- eller konfiskationsbeløb eller sagsomkostninger, skal indbetalte afdrag først afskrives på bøder i den rækkefølge, de er idømt eller vedtaget, dernæst på konfiskationsbeløb og til sidst på sagsomkostninger. Skyldneren kan dog altid kræve, at et indbetalt beløb anvendes til fuld indfrielse af en bestemt gældspost.

Stk. 2. Indgår der efterbetalings- eller afgiftsbeløb i en samlet afdragsordning, skal rækkefølgen for afskrivning være aftalt med vedkommende myndighed.

Kapitel 6

Inddrivelse

§ 23. Betales en bøde ikke, inddrives den af politiet, medmindre politiet skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe skyldnerens levevilkår, jf. straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 1. Det samme gælder for konfiskationsbeløb og sagsomkostninger.

Stk. 2. Uanset beløbets størrelse træffer politiet afgørelse om, hvorvidt inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb eller sagsomkostninger skal ske ved udpantning eller ved indeholdelse i skyldnerens indtægter. Indeholdelse kan foretages samtidig med udpantning. Indeholdelse kan ikke ske for tvangsbøder.

Stk. 3. Der må i det enkelte tilfælde kun træffes afgørelse om indeholdelse i et omfang, som sikrer, at skyldneren har det nødvendige til sig selv og til husstandens underhold.

Stk. 4. Politiets afgørelser om inddrivelse kan påklages til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 1-3.

§ 24. Skyldneren har pligt til efter anmodning at give politiet oplysninger om sine personlige og økonomiske forhold, som er af betydning for en afgørelse om iværksættelse eller opretholdelse af lønindeholdelse. Oplysningerne skal afgives inden 14 dage fra modtagelse af anmodningen.

§ 25. Der kan ske indeholdelse i løn, provision og andet arbejdsvederlag, samt enhver forskudsvis udbetaling af løn m.v. og i A-indkomst, der hidrører fra udbyttet af partsfiskeri.

Stk. 2. Der kan endvidere ske indeholdelse i feriegodtgørelse. Anvendes feriekort eller lignende, skal indeholdelsen ske, når feriegodtgørelsen godskrives lønmodtageren. Anvendes feriegiro, skal indeholdelse ske, når arbejdsgiveren indbetaler til feriegiro. Indeholdelse skal ske, selv om skyldneren er fratrådt.

Stk. 3. Der kan, hvis omstændighederne i øvrigt ikke taler imod det, ligeledes ske indeholdelse i ventepenge, pensioner og lignende understøttelser, der udredes af statskassen eller af kommunale kasser, andre offentlige eller af private kasser, herunder i sociale pensioner, invaliditetstillæg, revalideringshjælp, arbejdsløshedsdagpenge, dagpenge ved sygdom og orlov samt efterløn.

Stk. 4. Der kan ikke ske indeholdelse i kontanthjælp, medmindre det med sikkerhed godtgøres, at der herudover overlades skyldneren, hvad der er påkrævet for at forhindre, at skyldnerens levevilkår forringes væsentligt.

Stk. 5. Indeholdelse kan ikke ske i indtægter, der hidrører fra skyldnerens selvstændige, personligt drevne virksomhed.

§ 26. Den, der har modtaget pålæg om indeholdelse (den indeholdelsespligtige) skal indbetale indeholdte beløb til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Indbetaling skal ske, efterhånden som indeholdelse finder sted. Beløbene forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen med sidste rettidige betalingsdag den 15. i forfaldsmåneden. Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, en søndag eller en helligdag, forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag.

Stk. 2. Hvis skyldnerens arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som skyldneren oppebærer på den indeholdelsespligtiges vegne, skal den indeholdelsespligtige foretage de ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at pålægget om indeholdelse kan overholdes.

Stk. 3. Ved indbetalingen skal den indeholdelsespligtige give Det Fælles Lønindeholdelsesregister skriftlig meddelelse om skyldnerens personnummer, navn og adresse, størrelsen af det indeholdte beløb og størrelsen af det indkomstbeløb, hvoraf indeholdelsen er beregnet.

Stk. 4. Hvis skyldneren ikke er, eller er ophørt med at være, beskæftiget hos den pågældende, eller hvis udbetaling af indeholdelsespligtige ydelser i øvrigt ophører, skal den indeholdelsespligtige inden 5 dage give Det Fælles Lønindeholdelsesregister skriftlig underretning herom.

Stk. 5. Den indeholdelsespligtige skal efter anmodning give Det Fælles Lønindeholdelsesregister alle sådanne oplysninger om skyldnerens arbejdsforhold og økonomiske forhold, som er af betydning for indeholdelsen. Pligten til at give sådanne oplysninger gælder også, efter at indeholdelsen er ophørt. Oplysningerne skal gives inden 14 dage efter modtagelse af anmodningen.

Stk. 6. Den indeholdelsespligtige skal opbevare regnskabsmateriale og bilag vedrørende indeholdelsen i mindst 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor indeholdelse er foretaget.

Stk. 7. Indeholdelsespligten bortfalder ved det skyldige beløbs betaling eller ved beløbets forældelse.

§ 27. Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde eller indeholder med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre den indeholdelsespligtige godtgør ikke at have begået fejl eller forsømmelser.

§ 28. Der er udpantningsret for beløb, som den indeholdelsespligtige hæfter for efter § 26, stk. 1, og § 27.

Kapitel 7

Afgørelse om forvandlingsstraf for bøde

§ 29. Betales en bøde ikke, eller overholdes en tilladelse til afdragsvis betaling ikke, og er beløbet heller ikke inddrevet, kan der træffes afgørelse om, at forvandlingsstraf skal træde i stedet for bøden, jf. dog § 30

Stk. 2. Afgørelse om forvandlingsstraf træffes af politiet uanset bødebeløbets størrelse. Politiets afgørelser kan påklages til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 1-2.

Stk. 3. Afgørelse om forvandlingsstraf må ikke træffes, hvis skyldneren

1) ikke kan antages at have betalingsevne, eller

2) er under 18 år.

Stk. 4. Ansøger skyldneren om eftergivelse, henstand med betalingen eller om tilladelse til afdragsvis betaling med den virkning, at afgørelsen om forvandlingsstraf bortfalder, jf. § 14, stk. 1, skal der, hvis ansøgningen afslås, træffes en ny afgørelse efter stk. 1.

Stk. 5. En ansøgning om udsættelse med fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf for bøde skal behandles som en ansøgning om henstand med betalingen af bøden. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgningen begrundes med hensynet til skyldnerens helbred, jf. herved udsættelses- og benådningsbekendtgørelsens § 16, stk. 1, 1. pkt.

§ 30. § 29, stk. 1-3, gælder ikke for tvangsbøder. Politiet kan altid træffe afgørelse ombeslutning om, at forvandlingsstraf skal træde i stedet for tvangsbøder, hvis de påløbne tvangsbøder ikke straks betales eller inddrives.

Stk. 2. § 29, stk. 4 og 5, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

§ 31. Når der er truffet afgørelse om forvandlingsstraf, skal politiet underrette kriminalforsorgen herom, jf. iværksættelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 2. Skyldneren vil herefter blive indkaldt til udståelse af sin forvandlingsstraf snarest muligt.

Afsnit III

Eftergivelse af bøder og konfiskationsbeløb

Kapitel 8

Behandling af ansøgninger om eftergivelse

§ 32. Ansøgning om eftergivelse af bøde- eller konfiskationsbeløb indgives til politiet, jf. dog § 33.

Stk. 2. Politiet træffer afgørelse om eftergivelse af bøde- og konfiskationsbeløb, hvis beløbet ikke overstiger 100.000 kr. Omfatter ansøgningen mere end ét beløb, kan politiet træffe afgørelse, for så vidt angår de beløb, der ikke overstiger 100.000 kr.

Stk. 3. Er et idømt eller vedtaget beløb større end 100.000 kr., træffes afgørelsen af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Politiet afgiver en udtalelse om sagen, herunder om skyldnerens aktuelle økonomiske forhold, til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 4. Politiets afgørelser om eftergivelse kan påklages til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 1-2.

§ 33. Udstår skyldneren fængselsstraf eller forvaring i fængsel eller arresthus indgives ansøgning om eftergivelse til fængslet eller arresthuset. Hvis skyldneren er udstationeret til eller anbragt i en af kriminalforsorgens pensioner eller en institution m.v. uden for kriminalforsorgen, indgives ansøgningen dog til den institution, hvorfra den dømte er udstationeret, eller til skyldneres moderinstitution.

Stk. 2. Institutionens leder afgiver indstilling til politiet eller Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, om, hvorvidt eftergivelse bør ske.

§ 34. Vedrører sagen overtrædelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen, indhentes der en udtalelse fra vedkommende administrative myndighed, medmindre ansøgningen om eftergivelse findes grundløs, og politiet umiddelbart vil kunne afslå den.

§ 35. Eftergivelse kan ske for hele beløbet eller for en del af beløbet (nedsættelse).

Stk. 2. Eftergivelse kan betinges af, at skyldneren inden en nærmere angiven frist indbetaler et éngangsbeløb.

Afsnit IV

Forskellige bestemmelser

Kapitel 9

Straffebestemmelser

§ 36. Forsætlig eller uagtsom overtrædelse af § 24 og § 26, stk. 1-6, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 10

Ikrafttræden m.v.

§ 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.

§ 38.

§ 7, stk. 3, § 12, stk. 2, § 17, stk. 3, og § 21, stk. 2, finder ikke anvendelse for bøder, herunder tvangsbøder, samt konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, som er fastslået ved endelig dom, vedtagelse eller administrative afgørelse før den 1. maj 1996.

Justitsministeriet, den 17. maj 2001

Frank Jensen

/Annette Esdorf