Bekendtgørelse nr. 922 af 24. august
2011 om inddrivelse af gæld til det
offentlige
I medfør af § 4,
stk. 3, i lov om Det fælles
Lønindeholdelsesregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 601 af 19.
august 1998, som ændret ved lov nr.
430 af 6. juni 2005, § 70 A og § 76
i kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.
december 2010, § 91, stk. 3, og §
92, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af
straf m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1162 af 5. oktober 2010, § 997,
stk. 2, 2. pkt., § 997, stk. 3, 2.
pkt., og § 1013, stk. 4, i
retsplejeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1237 af 26.
oktober 2010, § 2, stk. 3 og 4, i
lov om gebyrer og morarenter
vedrørende ydelser, der opkræves af
regioner og kommuner og inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf.
lovbekendtgørelse nr. 66 af 21.
januar 2010, § 1, stk. 1, § 2, stk.
1 og 7, § 3, stk. 2 og 6, § 4, stk.
4, § 4 a, § 5, stk. 2, § 6, § 10,
stk. 3, 4, 7, og 8, § 12, stk. 3, §
14, stk. 2, og 3, § 16, stk. 2, og §
17, stk. 2, i lov nr. 1333 af 19.
december 2008 om inddrivelse af gæld
til det offentlige, som ændret ved §
2 i lov nr. 252 af 30. marts 2011
samt § 35, stk. 2, i
skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 175 af 23.
februar 2011, og efter forhandling
med justitsministeren fastsættes:
Kapitel 1
Opgaver hos
fordringshaveren
§ 1. Lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige gælder for
opkrævning og inddrivelse af
fordringer med tillæg af renter,
gebyrer og andre omkostninger, der
opkræves eller inddrives af det
offentlige, herunder private og
udenlandske fordringer på
underholdsbidrag,
tilbagebetalingskrav fra A-kasser,
fordringer på kontrolafgifter fra
trafikselskaber, fordringer på
gebyrer fra private klagenævn og
krav fra Landsbyggefonden og
Byggeskadefonden på pligtige
indbetalinger og bidrag efter lov om
almene boliger m.v. og lov om
friplejeboliger, krav fra
Byggeskadefonden vedrørende
bygningsfornyelse på ekstraordinære
bidrag efter lov om byfornyelse og
udvikling af byer, krav fra
Grundejernes Investeringsfond på
pligtige indbetalinger efter lov om
midlertidig regulering af
boligforholdene, krav fra
administrator på indbetalinger fra
ejeren efter lov om tvungen
administration af
udlejningsejendomme, krav på licens
og kontrolafgift fra Danmarks Radio
og krav fra godkendte
undervisningsinstitutioner samt krav
vedrørende bilsyn.
Stk. 2. En fordring under 100
kr. kan ikke overdrages til
inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 3. Efter overdragelsen
af fordringen til
restanceinddrivelsesmyndigheden skal
fordringshaveren eller den, der på
vegne af fordringshaveren opkræver
fordringen, såfremt denne bliver
bekendt med væsentlige ændringer i
skyldnerens sociale eller økonomiske
forhold, underrette
restanceinddrivelsesmyndigheden
herom.
Stk. 4. Hvis ændringerne i
skyldnerens forhold afstedkommer
forbedrede økonomiske forhold, kan
fordringshaveren samtidig med
underretningen anmode
restanceinddrivelsesmyndigheden om
at intensivere inddrivelsen.
Stk. 5. Hvis ændringerne i
skyldnerens forhold afstedkommer
forværrede økonomiske forhold, kan
fordringshaveren samtidig med
underretningen enten anmode
restanceinddrivelsesmyndigheden om
at give henstand eller tillade
afdragsvis betaling eller, i det
omfang fordringen ikke er omfattet
af refusionsret fra statskassen,
anmode
restanceinddrivelsesmyndigheden om,
at sagen tilbagesendes til
fordringshaveren med henblik på, at
denne kan tillade afdragsvis
betaling eller henstand med
betalingen. Fordringshaveren skal
skriftligt underrette skyldneren,
hvis fordringen efter anmodning
tilbagesendes til fordringshaveren.
Kapitel 2
Overdragelse af
fordringer til
restanceinddrivelsesmyndigheden
§ 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden er
told- og skatteforvaltningen.
§ 3. Fremkommer skyldneren
efter fordringens overdragelse med
indsigelser om fordringens eksistens
eller størrelse, sender
restanceinddrivelsesmyndigheden
skyldnerens indsigelser til
fordringshaveren eller den, der på
vegne af fordringshaveren opkræver
fordringen, til afgørelse af
indsigelserne.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
underretter skriftligt skyldneren om
oversendelsen.
Stk. 2. Indsigelser fra
skyldner om fordringens eksistens
eller størrelse har ikke opsættende
virkning i forhold til
restanceinddrivelsesmyndighedens
inddrivelse af fordringen, i det
omfang der ikke er fastsat særlige
bestemmelser herom i lovgivningen.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
dog beslutte, at indsigelser om
kravets eksistens eller størrelse
tillægges opsættende virkning, hvis
der er begrundet formodning om, at
kravet ikke er opgjort korrekt eller
ikke eksisterer.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
endvidere tilbagesende kravet til
fordringshaveren, hvis
fordringshaveren ikke søger
skyldnerens indsigelser om kravets
eksistens eller størrelse afklaret
inden rimelig tid.
§ 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
fastsætte nærmere retningslinjer for
elektronisk dataudveksling med
fordringshaverne. Det kan herunder
fastsættes, at fordringer kan
overdrages manuelt eller elektronisk
til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 2. Ved overdragelse af
fordringen til
restanceinddrivelsesmyndigheden skal
fordringshaveren eller dennes
repræsentant benytte skyldners
cpr.nr. eller cvr.nr. som
journalnummer samt give de
oplysninger, som er nødvendige til
sagens behandling. Oplysninger om
cpr.nr eller cvr.nr. kan dog
undlades, hvis fordringshaveren
eller dennes repræsentant godtgør,
at det ikke har været muligt at
fremskaffe sådanne oplysninger.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
fastsætte nærmere retningslinjer
for, hvem der varetager
forrentningen af gælden.
Kapitel 3
Afdragsordninger
§ 5. Afdragsordninger, der
fastsættes af
restanceinddrivelsesmyndigheden over
for personer, skal fastsættes som en
procentdel (afdragsprocent) af den
årlige indkomst opgjort som den
årlige bruttoindkomst inkl.
indtægter omfattet af § 12,
fratrukket arbejdsmarkedsbidrag,
pensionsindbetalinger efter § 14,
stk. 4, nr. 2 a, ATP og skat, jf.
dog stk. 6 og 7. Det beløb, som skal
afdrages årligt, fastsættes med
udgangspunkt i følgende tabel:
|
|
|
Ikke
forsørgerpligt
over for
børn
|
|
Forsørgerpligt
over for
børn
|
Procent
|
Nettoindkomstinter
val per år
|
Procent
|
5%
|
85.000
|
105.999
|
0%
|
6%
|
106.000
|
111.999
|
4%
|
7%
|
112.000
|
117.999
|
4%
|
8%
|
118.000
|
123.999
|
4%
|
9%
|
124.000
|
129.999
|
4%
|
10%
|
130.000
|
135.999
|
5%
|
11%
|
136.000
|
141.999
|
6%
|
12%
|
142.000
|
147.999
|
7%
|
13%
|
148.000
|
153.999
|
8%
|
14%
|
154.000
|
159.999
|
9%
|
15%
|
160.000
|
165.999
|
10%
|
16%
|
166.000
|
171.999
|
11%
|
17%
|
172.000
|
177.999
|
12%
|
18%
|
178.000
|
183.999
|
13%
|
19%
|
184.000
|
189.999
|
14%
|
20%
|
190.000
|
195.999
|
15%
|
21%
|
196.000
|
201.999
|
16%
|
22%
|
202.000
|
207.999
|
17%
|
23%
|
208.000
|
213.999
|
18%
|
24%
|
214.000
|
219.999
|
19%
|
25%
|
220.000
|
225.999
|
20%
|
26%
|
226.000
|
231.999
|
21%
|
27%
|
232.000
|
237.999
|
22%
|
28%
|
238.000
|
243.999
|
23%
|
29%
|
244.000
|
249.999
|
24%
|
30%
|
250.000
|
255.999
|
25%
|
30%
|
256.000
|
261.999
|
26%
|
30%
|
262.000
|
267.999
|
28%
|
30%
|
268.000
|
273.999
|
29%
|
30%
|
274.000
|
+ ∞
|
30%
|
|
|
|
|
|
Stk. 2. Det månedlige beløb,
som skal afdrages, svarer til det
efter stk. 1 fastsatte årlige
afdragsbeløb delt med 12 og afrundet
nedad til nærmeste hele eller halve
hundrede.
Stk. 3. Når afdragsordningen
er fastsat efter stk. 1, anses
skyldneren normalt for at have
overladt et rimeligt rådighedsbeløb
til sig og sin familie.
Stk. 4. Oplysninger fra
indkomstregisteret lægges til grund
ved fastsættelsen af den årlige
indkomst efter stk. 1. Seneste
måneds indkomst efter stk. 1
omregnet til årsindkomst anvendes
som grundlag for beregningen af det
månedlige afdragsbeløb. Hvis seneste
indkomst før skat i
indkomstregisteret inden for samme
indkomsttype afviger fra den
forudgående måneds indkomst før
skat, anvendes den måneds indkomst
før skat, hvor indkomsten er lavest,
som grundlag for beregningen af
indkomsten efter stk. 1.
Stk. 5. Hvis der ikke
foreligger oplysninger fra
indkomstregisteret om skyldnerens
indkomst på grund af, at indkomsten
eller hele indkomsten ikke
indberettes til indkomstregisteret,
eller hvis en væsentlig del af den
indberettede indkomst består af
B-indkomst, kan afdragsordningen i
stedet fastsættes på grundlag af
seneste årsopgørelse. Hvis der ikke
foreligger oplysninger om
skyldnerens indkomst på grund af
manglende slutligning, kan
afdragsordninger i stedet fastsættes
med udgangspunkt i gældens
størrelse.
Stk. 6. Afdragsordninger kan
fastsættes efter en konkret
betalingsevnevurdering efter
reglerne i kapitel 6. Indsender
skyldner et budgetskema, vurderer
restanceinddrivelsesmyndigheden, om
der ved den fastsatte afdragsordning
overlades skyldneren det nødvendige
til eget og familiens underhold.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
dog afvise at foretage en
betalingsevnevurdering, når denne
findes at være uden betydning for
afgørelsens udfald.
Stk. 7. Forslag fra
skyldneren til afdragsordninger kan,
når særlige forhold taler derfor,
tiltrædes af
restanceinddrivelsesmyndigheden,
hvis forslaget sikrer afvikling af
restancen inden for en rimelig
tidshorisont.
Stk. 8.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
ændre afdragsbeløbet, når
skyldnerens økonomiske forhold
ændres.
Stk. 9. En afdragsordning,
som overholdes af skyldneren, er
ikke til hinder for, at
restanceinddrivelsesmyndigheden kan
foretage og realisere udlæg,
modregning, indtrædelse og
gennemføre særskilt lønindeholdelse.
Stk. 10. Er forældrene ikke
samlevende, anses den af forældrene,
som børne- og ungeydelsen udbetales
til, som forsørger.
Kapitel 4
Henstand for
personer
§ 6.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
bevilge henstand, når skyldneren
efter reglerne i § 5, stk. 1 og 3,
eller kapitel 6 ikke aktuelt har
betalingsevne.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
endvidere bevilge henstand, når
særlige omstændigheder i øvrigt
taler derfor.
§ 7. Henstand efter § 6 er
ikke til hinder for, at
restanceinddrivelsesmyndigheden kan
foretage og realisere udlæg,
modregning, indtrædelse og
gennemføre særskilt lønindeholdelse.
Kapitel 5
Fremgangsmåden
ved indeholdelse i løn mv.
§ 8. Afgørelse om
indeholdelse i løn mv. for
misligholdt gæld, der inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden,
herunder renter, omkostninger,
gebyrer og udlagte retsafgifter,
træffes af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 2. Afgørelse om
indeholdelse træffes efter reglerne
i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige § 10. Indeholdelsen sker
med en procentdel
(lønindeholdelsesprocent) af den
beregnede eller godskrevne
A-indkomst reduceret med
fradragsbeløbet efter skattekortet,
jf. dog § 12.
Stk. 3. Ved afgørelsen om
lønindeholdelse skal der overlades
skyldneren det nødvendige til eget
og familiens underhold. Dette vil
normalt være tilfældet, når
lønindeholdelsesprocenten fastsættes
som afdragsprocenten efter reglerne
i § 5, stk. 1, ganget med indkomsten
efter samme bestemmelse, divideret
med en på grundlag af indkomsten
efter § 5, stk. 1, opgjort
A-indkomst inkl. A-indkomst omfattet
af § 12 reduceret med fradragsbeløb
opgjort på årsbasis efter
skattekortet. Hvis den således
beregnede lønindeholdelsesprocent
ikke er et helt tal, nedrundes den
til nærmeste hele procent. Den
samlede indeholdelsesprocent efter
kildeskattelovens § 48, stk. 4, kan
ikke overstige 100 procent. Hvis den
lønindeholdelsesprocent, der er
fastsat efter 2.-4. pkt., må antages
at føre til væsentlig overdækning af
gælden, kan der fastsættes en
reduceret lønindeholdelsesprocent.
Stk. 4. Ved afgørelsen om
lønindeholdelse fastsætter
restanceinddrivelsesmyndigheden
lønindeholdelsesprocenten efter
reglerne i stk. 3, og § 5, stk. 1,
jf. dog kapitel 6.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal
skriftligt varsle skyldneren om, at
lønindeholdelse agtes iværksat.
Varslet skal angive afdragsprocenten
efter § 5, stk. 1, og hvilken
indkomst, der er lagt til grund ved
fastlæggelse af denne
afdragsprocent. Varslet skal
endvidere angive, hvilken
lønindeholdelsesprocent
indeholdelsen vil blive gennemført
med, samt en eventuelt reduceret
lønindeholdelsesprocent efter stk.
3, sidste pkt., og hvilken indkomst,
der er lagt til grund ved
fastlæggelse af
lønindeholdelsesprocenten. Varslet
skal herudover indeholde oplysning
om, at
restanceinddrivelsesmyndigheden
efter fornyet varsel kan ændre
lønindeholdelsesprocenten, hvis
indkomstforholdene ændrer sig før
eller efter iværksættelsen af
lønindeholdelsen. Sammen med varslet
om lønindeholdelse skal
restanceinddrivelsesmyndigheden
sende et budgetskema til skyldneren
og oplyse, at skyldneren kan udfylde
og indsende skemaet, og at
oplysningerne vil indgå i
vurderingen af, om lønindeholdelse
kan gennemføres og med hvilken
indeholdelsesprocent. Skyldneren
skal have en frist på mindst 14 dage
til indsendelse af budgetskemaet.
Stk. 5. Indsender skyldneren
ikke budgetskemaet, kan
lønindeholdelsen iværksættes i
overensstemmelse med varslet.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
underretter straks skyldneren om
afgørelsen. Underretningen skal være
skriftlig og angive gældens art og
størrelse.
Stk. 6. Lønindeholdelse kan
dog iværksættes uden forudgående
varsel og underretning, hvis
skyldner ikke er tilmeldt
folkeregisteret og ikke har oplyst
en adresse, hvortil breve kan
sendes.
Stk. 7. Hvis skyldneren
indsender budgetskemaet, vurderer
restanceinddrivelsesmyndigheden om
der, hvis lønindeholdelsen
iværksættes, overlades skyldneren
det nødvendige til eget og familiens
underhold. Vurderingen sker efter
reglerne i kapitel 6. Viser
vurderingen, at der ikke er
betalingsevne, kan der bevilges
henstand, jf. § 6. §§ 6 og 7 finder
tillige anvendelse på vurderinger
efter dette stykke.
Stk. 8. Hvis
restanceinddrivelsesmyndigheden
modtager en restance til
inddrivelse, og skyldner i forvejen
har en restance, der inddrives ved
lønindeholdelse, kan
restanceinddrivelsesmyndigheden
iværksætte lønindeholdelse uden
forudgående varsel, herunder kan
lønindeholdelsen foretages med
lønindeholdelsesprocenten efter stk.
3, 2.-4. pkt., henholdsvis kapitel
6, bortset fra § 13, stk. 1, sidste
pkt., uanset at der er foretaget
lønindeholdelse med en reduceret
lønindeholdelsesprocent efter stk.
3, sidste pkt., eller § 13, stk. 1,
sidste pkt.
Stk. 9.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
træffe afgørelse om en ændret
indeholdelsesprocent, hvis skyldners
økonomiske forhold ændrer sig. Ved
en forhøjelse af
indeholdelsesprocenten skal
restanceinddrivelsesmyndigheden
iagttage reglerne om varsel i stk.
4.
Stk. 10.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal
gennemføre en betalingsevnevurdering
efter reglerne i kapitel 6, hvis
skyldneren som følge af væsentligt
ændrede økonomiske forhold anmoder
herom.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
dog afvise at foretage en
betalingsevnevurdering, når denne
findes at være uden betydning for
afgørelsens udfald.
§ 9. Afgørelse om særskilt
indeholdelse i løn mv. for
misligholdte kontrolafgifter med
tillæg af renter, gebyrer og andre
omkostninger for overtrædelse af
bestemmelser i færdselsloven, lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed,
jernbaneloven og lov om
trafikselskaber samt for medielicens
og radiolicens med tillæg af renter,
gebyrer og andre omkostninger efter
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
træffes af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 2. Ved afgørelse om
særskilt lønindeholdelse skal der
levnes skyldneren tilstrækkeligt til
at opretholde en beskeden levefod.
Dette vil normalt være tilfældet,
når lønindeholdelsesprocenten fører
til indeholdelse af et beløb på 400
kr. månedligt.
Stk. 3. Den maksimale
særskilte lønindeholdelsesprocent
fastsættes som 400 kr. ganget med
100 og divideret med den månedlige
A-indkomst inkl. A-indkomst omfattet
af § 12 reduceret med det månedlige
fradragsbeløb efter skattekortet.
Hvis den således beregnede særskilte
lønindeholdelsesprocent ikke er et
helt tal, nedrundes den til nærmeste
hele procent, dog mindst 1 procent.
Den samlede indeholdelsesprocent
efter kildeskattelovens § 48, stk.
4, kan ikke overstige 100 procent.
Hvis den fastsatte særskilte
lønindeholdelsesprocent må antages
at føre til væsentlig overdækning af
gælden, kan der fastsættes en
reduceret særskilt
lønindeholdelsesprocent på mindst 1.
Stk. 4. Oplysninger fra
indkomstregisteret lægges til grund
ved beregning af A-indkomsten.
Seneste måneds A-indkomst anvendes
som delgrundlag for beregning af den
særskilte lønindeholdelsesprocent.
Hvis seneste A-indkomst før skat i
indkomstregisteret inden for samme
indkomsttype afviger fra den
forudgående måneds A-indkomst før
skat, anvendes den måneds indkomst
før skat, hvor indkomsten er lavest.
Den særskilte lønindeholdelse sker
med en procentdel (særskilt
lønindeholdelsesprocent) af den
beregnede eller godskrevne
A-indkomst inkl. A-indkomst omfattet
af § 12 reduceret med
fradragsbeløbet efter skattekortet.
Stk. 5.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
træffe afgørelse om særskilt
lønindeholdelse, selvom restancen er
omfattet af en afdragsordning efter
§ 5, en lønindeholdelse efter § 8
eller en henstandsordning som ikke
efter sit indhold også sikrer mod
særskilt lønindeholdelse.
Stk. 6. Ved afgørelsen om
særskilt lønindeholdelse skal
restanceinddrivelsesmyndigheden
skriftligt varsle skyldneren om, at
særskilt lønindeholdelse agtes
iværksat. Varslet skal angive den
beregnede særskilte
lønindeholdelsesprocent, og hvilken
indkomst, der er lagt til grund ved
fastlæggelsen af denne særskilte
lønindeholdelsesprocent. Varslet
skal herudover indeholde oplysning
om, at
restanceinddrivelsesmyndigheden kan
ændre den særskilte
lønindeholdelsesprocent, hvis
indkomstforholdene ændrer sig før
eller efter iværksættelsen af den
særskilte lønindeholdelse. Ved
varsling skal skyldneren have en
frist på mindst 14 dage til at
fremsætte indsigelse over for
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 7. Fremsætter skyldneren
ikke indsigelse, kan der iværksættes
særskilt lønindeholdelse i
overensstemmelse med varslet.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
underretter straks skyldneren om
afgørelsen. Underretningen skal være
skriftlig og angive gældens art og
størrelse.
Stk. 8. Særskilt
lønindeholdelse kan dog iværksættes
uden forudgående varsel og
underretning, hvis skyldner ikke er
tilmeldt folkeregisteret og ikke har
oplyst en adresse, hvortil breve kan
sendes.
Stk. 9. Fremkommer skyldneren
med indsigelse, vurderer
restanceinddrivelsesmyndigheden om
skyldner, hvis den særskilte
lønindeholdelse iværksættes, kan
opretholde en beskeden husførelse og
levefod. Viser vurderingen, at
skyldner, hvis den særskilte
lønindeholdelse iværksættes, bliver
velfærdstruet, kan der bevilges
henstand efter § 6, stk. 2.
Stk. 10. Hvis
restanceinddrivelsesmyndigheden
modtager en restance til
inddrivelse, og skyldner i forvejen
har en restance, der inddrives ved
en særskilt lønindeholdelse, kan
restanceinddrivelsesmyndigheden
iværksætte særskilt lønindeholdelse
uden forudgående varsel med den
hidtil anvendte procentsats eller
anden procentsats, som efter
restanceinddrivelsesmyndighedens
beregning udgør 400 kr. eller
derunder, dog mindst med
procentsatsen 1.
Stk. 11.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
uden varsling træffe afgørelse om en
ændret særskilt
indeholdelsesprocent, hvis skyldners
økonomiske forhold ændrer sig, jf.
dog stk. 3.
Stk. 12. Er der indeholdt
mere til en særskilt
lønindeholdelse, end der er
nødvendigt til dækning af de af
afgørelsen omfattede krav, kan det
overskydende beløb anvendes til
dækning af andre restancer, for
hvilke der kunne være truffet
afgørelse om særskilt
lønindeholdelse efter stk. 1. Har
skyldner ikke restancer, som nævnt i
1. pkt., kan beløb under 50 kr. dog
anvendes til dækning af andre
restancer, der er til inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 13. Reglerne i § 5, § 6,
stk. 1, § 8, § 12 samt kapitel 6
finder ikke anvendelse på en
særskilt lønindeholdelse.
§ 10.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
kun træffe afgørelse om
lønindeholdelse for krav, der udgør
mindst 100 kr.
§ 11. Den
indeholdelsespligtige skal efter
anmodning give
restanceinddrivelsesmyndigheden alle
oplysninger om skyldnerens
arbejdsforhold og økonomiske forhold
af betydning for indeholdelsen.
Besvarelse skal ske inden 14 dage
efter modtagelsen af anmodningen.
§ 12. Lønindeholdelse efter §
8 kan ikke foretages i følgende
A-indkomster:
1) Kontanthjælp og starthjælp
efter § 25 i lov om aktiv
socialpolitik.
2) Introduktionsydelse efter
§ 27 i lov om integration af
udlændinge i Danmark.
3) Orlovsydelse til
kontanthjælpsmodtagere i henhold til
§ 12, stk. 9, i lov om
børne-pasningsorlov eller § 12, stk.
8, i lov nr. 402 af 31. maj 2000 om
børnepasningsorlov.
4) Løbende ydelser i henhold
til lov om arbejdsskadeforsikring og
lov om sikring mod følger af
arbejdsskade.
5) Ydelser, som nævnt under
nr. 4, efter lov om erstatning til
skadelidte værnepligtige m.fl.
6) Erstatning efter
ulykkesforsikringsloven til
efterladte og
invaliditetserstatning, når
erstatningen ydes som en årlig
ydelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
137 af 26. april 1968 med senere
ændringer.
7) Ydelser, som nævnt under
nr. 6, efter lov om erstatning til
tilskadekomne værnepligtige m.fl.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 138 af 26.
april 1968 med senere ændringer.
8) Ydelser, som nævnt under
nr. 6, efter §§ 19-22 i lov om
erstatning til besættelsestidens
ofre.
9)
Krigs-ulykkesforsikringsrente efter
loven om krigs-ulykkesforsikring for
søfarende, jf. lovbekendtgørelse nr.
91 af 18. marts 1948.
10)
Krigs-ulykkesforsikringsrente efter
loven om
krigs-ulykkesforsikringsrente til
enker efter visse fiskere.
11) Løbende ydelser i henhold
til lov om invalideforsørgelse.
12) Løbende ydelser i henhold
til lov om udbetaling af ydelser til
militære invalider og deres
efterladte i de sønderjyske
landsdele.
13) Skattepligtig elevstøtte
m.m. i henhold til lov om
arbejdsmarkedsuddannelser.
14) Skoleydelse, der
udbetales af produktionsskoler i
henhold til §17 i lov om
produktionsskoler.
15) Skolepraktikydelse, der
ydes til elever efter § 66 k, stk.
1, i lov om erhvervsuddannelser.
16) Godtgørelse, der ydes
efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om
Arbejdsgivernes Elevrefusion.
17) Skattepligtig
voksenuddannelsesstøtte (VUS), der
udbetales til uddannelsessøgende i
henhold til lov om støtte til
voksenuddannelse, jf. § 23, stk. 2,
i lov nr. 554 af 8. juni 2009 om
statens voksenuddannelsesstøtte.
18) Elevstøtte, der ydes
efter lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v..
19) Skoleydelse i henhold til
§ 3, stk. 3, og § 5, stk. 3 og 4, i
lov om erhvervsgrund-uddannelse m.v.
20) Godtgørelse i henhold til
lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse.
21) Støtte til beskæftigede,
der deltager i uddannelse som led i
jobrotationsordninger i henhold til
§ 20, stk. 4, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i
lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
22) Skattepligtig
voksenuddannelsesstøtte (SVU), der
udbetales til uddannelsessøgende i
henhold til lov om statens
voksenuddannelsesstøtte.
23) Skattepligtige
stipendier, der udbetales i henhold
til lov om statens
uddannelsesstøtte.
24) Tilskud, som
ph.d.-studerende modtager fra
stipendiegiver til afholdelse af
rejseudgifter til studierejser i
Danmark og i udlandet, herunder den
godskrevne værdi af billetter og
lignende, når ydelsen berettiger den
ph.d.-studerende til supplerende
ph.d.-stipendium efter § 52 i lov om
statens uddannelsesstøtte.
25) Stipendium til dækning af
leveomkostninger efter lov om
universiteter (universitetsloven).
26) Stipendium til dækning af
leveomkostninger efter lov om
stipendier til visse udenlandske
studerende ved korte og mellemlange
videregående uddannelser.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
træffe afgørelse om, at der ikke kan
foretages lønindeholdelse i andre
A-indkomster end de i stk. 1 nævnte.
Stk. 3.
Indeholdelsespligtige, der udbetaler
sådan A-indkomst, rekvirerer et
skattekort m.v., hvori
indeholdelsesprocenten for A-skat
tillagt lønindeholdelsesprocenten
for den særskilte lønindeholdelse er
angivet separat.
Kapitel 6
Fastsættelse af
den maksimale indeholdelsesprocent
ved brug af betalingsevnevurdering
§ 13. Den maksimale
lønindeholdelsesprocent fastsættes
som det månedlige afdrag efter stk.
2 ganget med 100 og divideret med
den månedlige A-indkomst inkl.
A-indkomst omfattet af § 12
reduceret med det månedlige
fradragsbeløb efter skattekortet.
Hvis den således beregnede
lønindeholdelsesprocent ikke er et
helt tal, nedrundes den til nærmeste
hele procent. Den samlede
indeholdelsesprocent efter
kildeskattelovens § 48, stk. 4, kan
ikke overstige 100 procent. Hvis den
lønindeholdelsesprocent, der er
fastsat efter 1.-3. pkt., må antages
at føre til væsentlig overdækning af
gælden, kan der fastsættes en
reduceret lønindeholdelsesprocent.
Stk. 2. Det månedlige afdrag
til betaling af gælden udgøres af
skyldnerens og dennes ægtefælles
månedlige nettoindkomst, jf. § 14,
med fradrag af følgende udgifter:
1) rimelige udgifter til
bolig, jf. § 15,
2) nettoudgifter til
husstandens mindreårige hjemmeboende
børn, jf. § 16,
3) udgifter til samvær med
mindreårige børn, jf. § 16-17,
4) bidragsforpligtelser, jf.
§ 18,
5) udgifter til særlige
behov, jf. § 19,
6) udgifter til ganske
særlige behov, jf. § 20,
7) et rådighedsbeløb, jf. §
21,
8) ydelser på ægtefællens
gæld, jf. § 22, og
9) ydelser på anden gæld, jf.
§ 23.
Stk. 3. Det månedlige afdrag
efter stk. 2 kan ikke overstige
skyldnerens nettoindkomst opgjort
efter § 14.
Stk. 4. Er skyldnerens gæld i
al væsentlighed stiftet før
påbegyndelse af samlivet med
ægtefællen, eller træffes der
samtidig afgørelse om eftergivelse,
eller afsiges der samtidig
gældssaneringskendelse vedrørende
skyldnerens ægtefælle, eller
afdrager ægtefællen offentlig gæld,
udgør det månedlige afdrag
skyldnerens nettoindkomst med
fradrag af udgifterne i stk. 2, nr.
9, og halvdelen af udgifterne i stk.
2, nr. 1-7.
Stk. 5. Stk. 4, 1. led,
finder ikke anvendelse, hvis
ægtefællens nettoindkomst er lavere
end halvdelen af udgifterne efter
stk. 2, nr. 1-7. Stk. 4, 2. led,
finder ikke anvendelse, hvis
skyldnerens eller ægtefællens
nettoindkomst er lavere end summen
af den pågældendes udgifter efter
stk. 2, nr. 9, og halvdelen af
udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.
Stk. 6. I de tilfælde, der er
nævnt i stk. 5, 2. pkt., betales
alene afdrag vedrørende den gæld,
der påhviler den af ægtefællerne,
hvis nettoindkomst er tilstrækkelig
til at dække summen af den
pågældendes udgifter efter stk. 2,
nr. 9, og halvdelen af udgifterne
efter stk. 2, nr. 1-7.
§ 14. Nettoindkomsten opgøres
separat for skyldneren og dennes
ægtefælle, jf. dog § 24, stk. 2.
Stk. 2. Som indkomst
medregnes alle indtægter, herunder
indtægter omfattet af § 12, bortset
fra:
1) Indtægter fra
godtgørelser, forsikringssummer mv.,
der kompenserer modtageren for en
ikke-økonomisk skade,
2) Børne- og ungeydelse,
børnetilskud, børnebidrag,
børnepension og andre indtægter, der
vedrører husstandens børn, og
3) Boligstøtte og andre
boligydelser.
Stk. 3. Som indtægt medregnes
endvidere:
1) Udbetalinger af
skyldnerens pensionsordninger
opgjort efter afgiftsberigtigelse i
henhold til
pensionsbeskatningslovens regler,
samt
2) Udbetalinger af erstatning
for tab af erhvervsevne, tab af
forsørger og lignende.
Stk. 4. Nettoindkomsten udgør
indtægten i stk. 2-3 med fradrag af
1) Skat,
arbejdsmarkedsbidrag, samt
ATP-bidrag.
2) Pensionsindbetalinger, der
foretages af arbejdsgiveren,
a) når pensionen er et
obligatorisk led i
ansættelsesforholdet, og
b) når der efter
ansættelsesforholdets karakter,
herunder ansættelsessted, branche
mv., er tale om sædvanlige
indbetalinger.
3) Rimelige omkostninger ved
erhvervelsen af indkomsten, herunder
udgifter ud over 550 kr. til
offentlig transport eller under
særlige omstændigheder forventede og
forudsete udgifter til løbende drift
og vedligeholdelse af motorkøretøj.
4) Kontingent til
arbejdsløshedskasse og fagforening.
5) Bidrag til
efterlønsordning.
6) Et beløb svarende til
kirkeskatten i bopælskommunen, når
der betales et beløb, der svarer til
eller overstiger kirkeskatten, til
et trossamfund, der er anerkendt ved
kongelig resolution, eller som
kirkeministeren har godkendt som
trossamfund ved i medfør af
ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 3,
at bemyndige eller at give tilsagn
om at ville bemyndige en præst i
trossamfundet til at foretage
vielser med borgerlig gyldighed.
Betales et mindre beløb end
kirkeskatten, fradrages alene dette
mindre beløb. Fradrages kirkeskat
efter nr. 1, kan der ikke fradrages
yderligere beløb til trossamfund.
§ 15. Nettoboligudgiften
udgør udgifter til lejebetaling,
ydelser på prioritetsgæld,
fællesudgifter vedrørende
ejendommen, ejendomsskat,
ejendomsværdiskat, el, gas, vand og
varme, renovation og lignende samt
bygnings- og brandforsikring for
skyldneren, dennes ægtefælle og
husstandens hjemmeboende mindreårige
børn med fradrag af boligstøtte og
andre ydelser, der tilfalder
husstanden i kraft af boligen. Der
kan efter § 13, stk. 2, alene
fradrages en rimelig
nettoboligudgift.
§ 16. Udgifter til
husstandens mindreårige hjemmeboende
børn kan kun fradrages efter § 13,
stk. 2, hvis udgifterne efter stk.
3, nr. 1, 3 og 4, overstiger
indtægterne efter stk. 2
(nettoudgiften). Udgiften efter stk.
3, nr. 2, kan altid fradrages.
Stk. 2. Som indtægt medregnes
børne- og ungeydelse, børnetilskud,
børnebidrag, børnepension og andre
indtægter, der vedrører barnet og
ikke hidrører fra barnets personlige
formue eller selvstændige
arbejdsindsats.
Stk. 3. Som udgifter
medregnes:
1) Udgifter vedrørende
pasning af barnet,
2) Rimelige udgifter, som en
skyldner eller dennes ægtefælle har
i forbindelse med et mindreårigt
barns samvær med den anden forælder,
hvor barnet ikke har
folkeregisteradresse.
3) Udgifter til barnets
særlige behov, jf. § 19, og barnets
ganske særlige behov, jf. § 20, og
4) Et rådighedsbeløb, der
afhænger af barnets alder.
Rådighedsbeløbet udgør 1.250 kr. om
måneden for børn indtil det fyldte
2. år, 1.600 kr. om måneden for børn
fra og med det fyldte 2. år og
indtil det fyldte 7. år og 2.300 kr.
om måneden for børn fra og med det
fyldte 7. år og indtil det fyldte
18. år.
Stk. 4. Nettoudgiften opgøres
separat for hvert barn.
§ 17. Som udgifter til samvær
med børn medregnes rimelige
udgifter, som en skyldner eller
dennes ægtefælle har til samvær med
et mindreårigt barn, som ikke har
samme folkeregisteradresse som
skyldneren.
Stk. 2. Er der fælles
forældremyndighed over et barn, der
opholder sig lige meget hos begge
forældre, kan der hos den af
forældrene, hvor barnet ikke er
tilmeldt folkeregistreret, i stedet
for udgifter til samvær efter § 13,
stk. 2, fradrages et beløb, der
efter en konkret vurdering udgør
halvdelen eller mere af
rådighedsbeløbet efter § 16, stk. 3,
nr. 4.
§ 18. Som
bidragsforpligtelser medregnes
skyldnerens og dennes ægtefælles
pligt til at betale børnebidrag og
underholdsbidrag.
Stk. 2. Den del af
børnebidraget, der kan fradrages
efter § 13, stk. 2, kan ikke
overstige størrelsen af det bidrag,
der kan fastsættes i medfør af
kapitel 2 i lov om børns
forsørgelse.
Stk. 3. Den del af
underholdsbidraget, der kan
fradrages efter § 13, stk. 2, kan
ikke overstige størrelsen af det
bidrag, der kan fastsættes i medfør
af kapitel 5 i lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning.
§ 19. Som udgifter til
særlige behov kan medregnes
nødvendige udgifter til medicin,
behandlinger, transport mv., der
afholdes på grund af kronisk sygdom
eller handicap hos skyldneren eller
dennes ægtefælle. Det beløb, der kan
fradrages efter § 13, stk. 2, udgør
den afholdte udgift fratrukket
ydelser, erstatninger, tilskud mv.,
der er ydet direkte til dækning af
udgiften, samt ydelser, godtgørelser
mv., der er af personlig karakter og
må antages at skulle kompensere for
en ikke-økonomisk skade, hvis der
åbenbart er årsagssammenhæng mellem
det forhold, der har udløst ydelsen,
godtgørelsen mv., og udgiften til
medicin mv.
§ 20. Rimelige udgifter til
ganske særlige behov for skyldneren
eller dennes husstand kan
undtagelsesvist fradrages efter §
13, stk. 2, jf. dog § 16, stk. 1.
§ 21. Rådighedsbeløbet udgør
4.600 kr. om måneden. Har skyldneren
en ægtefælle forhøjes
rådighedsbeløbet med 3.200 kr.
§ 22. Ydelser på gæld, som
ægtefællen hæfter for, kan fradrages
efter § 13, stk. 2, i det omfang
afdragenes størrelse ikke overstiger
ægtefællens nettoindkomst, jf. § 14,
med fradrag af halvdelen af
udgifterne efter § 13, stk. 2, nr.
1-7. Gæld, der vedrører ægtefællens
nuværende bolig og transportmiddel,
kan ikke fradrages efter denne
bestemmelse, hvis ydelsen herpå er
godkendt ved opgørelse af udgift til
rimelig bolig, jf. § 13, stk. 2, nr.
1, eller ved opgørelse af
nettoindkomsten, jf. § 14, stk. 4,
nr. 3.
§ 23. Ydelser på studiegæld,
tilbagebetalingspligtige sociale
ydelser og ydelser, der betales på
afdragsordninger omfattet af § 2,
stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, og
afdragsordninger omfattet af § 5,
eller som inddrives ved
lønindeholdelse efter § 8, kan
fradrages efter § 13, stk. 2.
Ydelser på privat gæld, der vedrører
erhvervelser omfattet af
retsplejelovens § 509, kan endvidere
fradrages efter § 13, stk. 2.
§ 24. Reglerne i dette
kapitel om ægtefæller finder
tilsvarende anvendelse på
samlevende.
Stk. 2. Reglerne i dette
kapitel finder kun anvendelse, når
ægtefællerne har samme
folkeregisteradresse og dermed kan
anses for samlevende ved
betalingsevnevurderingen. Er
ægtefællerne ikke samlevende,
opgøres nettoindkomsten separat for
skyldner med fradrag af de
omkostninger, jf. § 13, stk. 2, der
kan henføres til skyldners
folkeregisteradresse.
Kapitel 7
Eftergivelse og
afskrivning
§ 25. Afdragsperioden i
eftergivelsessager efter lov om
inddrivelse af gæld til det
offentlige § 13, stk. 1-5 udgør 5 år
og påbegyndes den første i måneden,
efter at eftergivelsesafgørelsen er
blevet endelig. Når særlige forhold
taler derfor, kan perioden være
kortere eller længere.
Stk. 2. Har skyldneren, i
perioden fra eftergivelsessagen
bliver indledt, til
eftergivelsesafgørelsen bliver
truffet, opsparet et beløb til
fordel for kreditorerne, forkortes
afdragsperiodens længde med det
antal måneder, som beløbet dækker
det månedlige afdrag efter stk. 1.
§ 26. Det månedlige afdrag
fastsættes efter reglerne i kapitel
6, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. I eftergivelsessager
affattes § 14, stk. 3, således:
Som indtægt
medregnes endvidere hvert år:
1) En forholdsmæssig del af
skyldnerens pensionsordninger
udbetalt som en sum efter
afgiftsberigtigelse i henhold til
pensionsbeskatningslovens regler,
hvis pensionsordningen er eller
inden afdragsperiodens udløb bliver
udbetalt. Den forholdsmæssige del
udgør i almindelighed 5/600 af den
samlede sum for hver måned, der fra
udbetalingstidspunktet er tilbage af
afdragsperioden, samt
2) En forholdsmæssig del af
en erstatning for tab af
erhvervsevne, tab af forsørger og
lignende, der er eller inden
afdragsperiodens udløb bliver
udbetalt i en sum. Den
forholdsmæssige del opgøres som
forholdet mellem den udbetalte sum
og antallet af de år, som summen må
antages at kompensere.
§ 27.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
i forhold til skyldneren endeligt
afskrive en fordring til det
offentlige, inklusive renter,
gebyrer og andre omkostninger,
herunder undlade at afbryde
forældelse, hvis det må anses for
åbenbart formålsløst eller forbundet
med uforholdsmæssige omkostninger at
fortsætte inddrivelsen.
Stk. 2. Inden afskrivning af
fordringen skal
restanceinddrivelsesmyndigheden have
forsøgt at inddrive fordringen med
de inddrivelsesmidler, der er
sædvanlige for den pågældende
fordringstype.
Stk. 3. Der skal ved
vurderingen af, om der kan ske
afskrivning, lægges vægt på, om
skyldneren har betalingsevne, om
skyldneren ejer aktiver, og om der
er knyttet særlige
inddrivelsesmidler til fordringen.
Kapitel 8
Gebyrer
§ 28. For ekspedition af
opgaver i forbindelse med
inddrivelse af fordringer omfattet
af § 2, stk. 1 eller 2, i lov om
gebyrer og morarenter vedrørende
visse ydelser, der opkræves af
regioner og kommuner og inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden, og
§ 15, stk. 5, i lov om
arbejdsmarkedsbidrag, og § 50, § 61
og § 62 A i kildeskatteloven,
opkræver
restanceinddrivelsesmyndigheden
følgende gebyrer hos skyldner:
1)
|
Udsendelse
af
erindringsskrivelse
|
250 kr.
|
2)
|
Afgørelse om
lønindeholdelse
|
250 kr.
|
3)
|
Tilsigelse
til
udlægsforretning
|
250 kr.
|
|
Kapitel 9
Særlige regler om
inddrivelse af visse bøder,
konfiskationsbeløb og
sagsomkostninger mv.
Kapitlets
anvendelsesområde mv.
§ 29. Dette kapitel finder
anvendelse ved
restanceinddrivelsesmyndighedens
inddrivelse af idømte og vedtagne
bøder, konfiskationsbeløb og
sagsomkostninger, som det efter
lovgivningen påhviler politiet at
opkræve, samt idømte og vedtagne
bøder, konfiskationsbeløb,
sagsomkostninger mv., som overtages
til fuldbyrdelse i Danmark efter
bestemmelser i
1) Kriminallov for Grønland,
2) Lov om samarbejde med
Finland, Island, Norge og Sverige
angående fuldbyrdelse af straf og
3) Lov om fuldbyrdelse af
visse strafferetlige afgørelser i
Den Europæiske Union.
Inddrivelse
§ 30. Beløb omfattet af dette
kapitel, som ikke betales,
inddrives, medmindre
restanceinddrivelsesmyndigheden
skønner, at inddrivelse ikke er
mulig eller væsentligt vil forringe
skyldnerens levevilkår, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 91, stk.
1.
§ 31.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
tillade henstand med eller
afdragsvis betaling af beløb
omfattet af dette kapitel, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 91, stk.
2, efter reglerne i kapitel 3 og 4,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Når nettoindkomsten
er mindre end 85.000 kroner, jf. §
5, stk. 1, fastsættes
afdragsordninger vedrørende bøder
enten under hensyntagen til gældens
størrelse eller på baggrund af en
konkret betalingsevnevurdering efter
reglerne i kapitel 6.
§ 32. Betaler skyldneren af
på bøde- eller konfiskationsbeløb
eller sagsomkostninger, skal
indbetalte afdrag først afskrives på
bøder i den rækkefølge, de er idømt
eller vedtaget, dernæst på
konfiskationsbeløb og til sidst på
sagsomkostninger.
Stk. 2. Skyldneren kan dog
altid kræve, at et indbetalt beløb
anvendes til fuld indfrielse af en
bestemt gældspost.
Stk. 3. Udeblivelse med
indbetaling af blot et enkelt afdrag
medfører, at hele det resterende
beløb straks er forfaldent til
betaling.
Eftergivelse af
bøder og konfiskationsbeløb
§ 33.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
træffe afgørelse om eftergivelse af
bøde- og konfiskationsbeløb, bortset
fra tvangsbøder. Ansøgning indgives
til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 2. Udstår skyldneren
fængselsstraf eller forvaring i
fængsel eller arresthus, indgives
ansøgning om eftergivelse til
fængslet eller arresthuset. Hvis
skyldneren er udstationeret til
eller anbragt i en af
Kriminalforsorgens pensioner eller
en institution mv. uden for
Kriminalforsorgen, indgives
ansøgningen dog til den institution,
hvorfra den dømte er udstationeret,
eller til skyldnerens
moderinstitution.
Stk. 3. Institutionens leder
eller den, der bemyndiges dertil,
afgiver indstilling til
restanceinddrivelsesmyndigheden om,
hvorvidt eftergivelse bør ske.
Opsættende
virkning ved indgivelse af ansøgning
om anketilladelse eller genoptagelse
af straffesagen
§ 34. Indgiver skyldner
ansøgning om anketilladelse, jf.
retsplejelovens § 903, stk. 1, § 910
og § 932, stk. 1 og 2, orienterer
politiet
restanceinddrivelsesmyndigheden
herom. Politiet afgiver samtidig
indstilling til
restanceinddrivelsesmyndigheden om,
hvorvidt inddrivelsen bør udsættes
eller standses.
Stk. 2. Hvis
restanceinddrivelsesmyndigheden
træffer afgørelse om, at
inddrivelsen ikke udsættes eller
standses, skal
restanceinddrivelsesmyndigheden
vejlede den dømte om adgangen til at
indbringe spørgsmålet for
landsrettens præsident, jf.
retsplejelovens § 911, stk. 2 og 3,
eller Højesteret, jf.
retsplejelovens § 932, stk. 3.
Tillades anke, skal fuldbyrdelsen
udsættes (standses).
§ 35. Indgiver skyldner
ansøgning om genoptagelse af
straffesagen, orienterer politiet
restanceinddrivelsesmyndigheden
herom.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
udsætter eller standser
fuldbyrdelsen, hvis Den Særlige
Klageret bestemmer det, jf.
retsplejelovens § 986, 1. pkt.
Kapitel 10
Oversendelse af
sager til politiet med henblik på
udståelse af bødeforvandlingsstraf
§ 36.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
oversender sagen til politiet med
henblik på afgørelse af, hvorvidt
den pågældende skal udstå
forvandlingsstraf for bøden, hvis
1) Det ikke er muligt at
inddrive en bøde helt eller delvist,
og
2) Skyldneren efter en
konkret vurdering efter reglerne i
kapitel 6 har betalingsevne.
Stk. 2. Oversendelse efter
stk. 1 skal dog ikke ske, hvis
1) Der ikke er hjemmel til
fastsættelse af forvandlingsstraf
for bøden, eller
2) Forvandlingsstraffen er
forældet.
§ 37. § 36 omfatter ikke
tvangsbøder. Hvis påløbne
tvangsbøder ikke straks betales
eller inddrives, oversender
restanceinddrivelsesmyndigheden
sagen til politiet med henblik på
afgørelse af, hvorvidt den
pågældende skal udstå
forvandlingsstraf for tvangsbøderne.
Kapitel 11
Behandlingen af
klager over
restanceinddrivelsesmyndighedens
afgørelser
§ 38. Klage over
restanceinddrivelsesmyndighedens
afgørelser om inddrivelse af
fordringer mv. skal indgives
skriftligt til
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Klagen skal være modtaget i
restanceinddrivelsesmyndigheden
inden 3 måneder fra modtagelsen af
den afgørelse, der klages over.
Klagen kan dog uanset en
overskridelse af klagefristen
behandles, hvis særlige
omstændigheder taler derfor.
Stk. 2. Modtages en klage
efter stk. 1 efter klagefristens
udløb, sender
restanceinddrivelsesmyndigheden
straks klagen videre til
Landsskatteretten til afgørelse af,
om særlige omstændigheder taler for
at klagen trods fristoverskridelsen
behandles.
Stk. 3. Landsskatteretten
sender snarest muligt sin afgørelse
efter stk. 2 til klageren med kopi
til restanceinddrivelsesmyndigheden.
§ 39.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
på baggrund af en indgivet klage
træffe en ny afgørelse i sagen,
hvorefter klager gives helt eller
delvist medhold. Afgørelsen skal
meddeles klager senest 14 dage
efter, at sagen er fuldt oplyst for
myndigheden.
Stk. 2. Hvis
restanceinddrivelsesmyndigheden
efter en fornyet vurdering ikke
finder grundlag for at ændre
afgørelsen, eller hvis
restanceinddrivelsesmyndigheden kun
finder grundlag for at give klager
delvist medhold, og klager i den
anledning fastholder klagen,
videresender
restanceinddrivelsesmyndigheden
klagen til Landsskatteretten sammen
med en udtalelse om sagen.
Stk. 3. Det skal fremgå af
udtalelsen, hvis der er punkter i
den påklagede afgørelse, der anses
for urigtige, og begrundelsen
herfor. Med udtalelsen skal følge i
original eller kopi:
1) Klagen.
2) Den afgørelse, der klages
over.
3) Dokumenter, som klageren
har ønsket at anvende som bevis.
Stk. 4. Meddelelse om, at
klagen fastholdes, jf. stk. 2, skal
være modtaget af
restanceinddrivelsesmyndigheden
senest 1 måned efter, at klager har
modtaget meddelelse om, at
restanceinddrivelsesmyndigheden kan
give delvist medhold i klagen.
§ 40. Dette kapitel finder
ikke anvendelse i de sager, som er
omfattet af reglerne i kapitel 9,
jf. Justitsministeriets
bekendtgørelse om klageadgang i
sager om inddrivelse af bøder,
konfiskationsbeløb og
sagsomkostninger, samt vedrørende
indsigelser om kravets berettigelse,
berettigelse af en afgørelse om
lønindeholdelse, særskilt
lønindeholdelse eller om en
gennemført modregning efter § 18 i
lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
Kapitel 12
Andre
bestemmelser
§ 41. Meddelelser,
underretninger,
erindringsskrivelser, tilsigelser og
afgørelser mv. afgivet eller truffet
af restanceinddrivelsesmyndigheden
kan udstedes uden underskrift eller
med maskinelt gengivet underskrift
eller på tilsvarende måde, således
at et sådant dokument i retlig
henseende sidestilles med et
dokument med personlig underskrift.
§ 42. Beløbene fastsat i § 5,
stk. 1, § 14, stk. 4, nr. 3, § 16,
stk. 3, nr. 3, § 21 og § 31, stk. 2,
reguleres hvert år pr. 1. januar med
2,0 pct. tillagt eller fratrukket
tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. De
regulerede beløb afrundes opad til
det nærmeste hele kronebeløb, der
kan deles med 10. Reguleringen sker
på grundlag af de på
reguleringstidspunktet gældende
beløb før afrunding. Den årlige
regulering sker første gang med
virkning fra 1. januar 2006. De
regulerede beløb offentliggøres af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
§ 43.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
gennemføre modregning over for en
samlevende ægtefælle, jf. § 12, stk.
2 i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige i op til 6 uger fra
den overskydende skat efter
kildeskattelovens § 62, stk. 3 er
udbetalingsmoden.
Kapitel 13
Overgangsbestemmelser ved særskilt
lønindeholdelse
§ 44.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
træffe afgørelse om særskilt
lønindeholdelse efter § 9, selvom
der tidligere er meddelt skyldner
henstand med betalingen efter
kapitel 4.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
dog ikke træffe afgørelse om
særskilt lønindeholdelse efter § 9,
stk. 5, hvis restancen allerede er
omfattet af en afdragsordning efter
§ 5 eller en lønindeholdelse efter §
8, når disse efter
restanceinddrivelsesmyndighedens
skøn indikerer afvikling af
restancen inden for en rimelig
tidshorisont.
Kapitel 14
Ikrafttrædelse
§ 45. Bekendtgørelsen træder
i kraft den 30. august 2011.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr.
1365 af 19. december 2008 om
inddrivelse af gæld til det
offentlige samt bekendtgørelse nr.
1070 af 11. december 2003 om
inddrivelse af visse
arbejdsgiverbidrag m.v. i medfør af
arbejdsskadesikringsloven.
Skatteministeriet, den 24.
august 2011
Peter
Christensen
/ K.-H.
Ludolph