Retsudvalget
2009-10
REU alm. del Svar på Spørgsmål
1411
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
15. september
2010Lovafdelingen2010-792-1407LOJ42874
Hermed sendes
besvarelse af spørgsmål nr. 1411 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 17. august 2011.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Lars
Barfoed/Ole Hasselgaard
Slotsholmsgade
101216
København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Spørgsmål nr. 1411 fra Folketingets Retsudvalg (Alm.
del):
”Vil
ministeren iværksætte en undersøgelse af årsagerne tilfærre udgange og mere straf
til indsatte, alternativt redegørefor årsagerne hertil, såfremt de er
kendte, jf. artiklen "Fængs-ler har strammet kursen over for fanger"
fra Politiken den 13.august 2010. Ministeren bedes ligeledes
oplyse, om han fin-der udviklingen tilfredsstillende, og hvilke initiativer
hanmener,
der bør tages.”
Svar:
I artiklen nævnt i spørgsmålet er det anført, at antallet af udgange
frafængslerne er på sit laveste i ti år, og at antallet af
disciplinærstraffe overfor de indsatte samtidig er mere end
fordoblet i samme periode.
1.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at det er korrekt, at
an-tallet
af udgange i 2009 ligger noget lavere end i 2000. I
nedenståendetabel ses udviklingen i antallet af udgange for hele perioden
2000-2009.Tabel 1: Antal udgange, 2000-20092000Antal udgan-ge58.076200156.090200253.511200359.609200455.338200564.075200661.958200762.042200854.194200952.528
Som det fremgår af
tabellen, har der været en del udsving i antallet afudgange i
perioden.Der kan ikke gives en entydig forklaring på de udsving, der har
været,idet
der er mange forskellige faktorer, der har indvirkning på antallet
afudgange.En af faktorerne kan være belæggets størrelse. Der ses således en
vissammenhæng mellem det gennemsnitlige belæg og antallet af
udgange,jf.
tabellen nedenfor om det gennemsnitlige belæg af fængselsafsonere
iperioden
2000-2009.Tabel 2: Gennemsnitlig belæg af fængselsafsonere,
2000-20092000200120022003200420052006200720082009Gns. belægfængselsafs. 2.252,9 2.168,9 2.321,8 2.464,6 2.582,4 2.892,0 2.733,9
2.513,8 2.230,7 2.286,3
2
En anden faktor, der
kan have indflydelse på antallet af udgange, er kli-enternes fordeling mellem åbne
og lukkede fængsler, da langt de flesteudgange gives i de åbne fængsler. Andelen
af det gennemsnitlige belægaf fængselsafsonere, der afsoner i åbne
fængsler, er faldet i perioden2000 til 2009, idet andelen i 2000 udgjorde
omkring 60 pct. mens det i2009 udgjorde omkring 50 pct. af alle
fængselsafsonere.Herudover er der i perioden iværksat forskellige tiltag m.v., der har
haftindflydelse på udgangsområdet.Af regeringsgrundlaget ”Vækst, velfærd –
fornyelse” fra 2001 fremgikdet blandt andet, at regeringens målsætning
er, at afsoning i landetsfængsler skal være effektiv. I tilknytning
hertil trådte nye skærpede ud-gangsregler i kraft i marts 2002. Disse
regler betød først og fremmestskærpede tidsmæssige betingelser for
ledsaget og uledsaget udgang forindsatte i lukkede fængsler med længere
straffe. Endvidere blev kredsenaf udgangsadressater begrænset, så den
indsatte som hovedregel kun kanfå udgang til at besøge nærstående
personer, og der skete en skærpelsemed hensyn til varigheden af
udgangskarantæne ved udeblivelse fra ud-gang.Som led i regeringens handlingsplan ”Kampen
mod narko” blev der i lø-bet af 2004 iværksat forskellige tiltag for
at begrænse stofmisbruget iKriminalforsorgens fængsler og arresthuse.
Blandt andet blev der i straf-fuldbyrdelsesloven indført en generel
adgang til at foretage stikprøvevisurinprøvekontrol af indsatte i
Kriminalforsorgens institutioner uden kravom forudgående mistanke. Udgangsreglerne
blev samtidig skærpet, idetdet blev fastsat, at det ved vurderingen af
risikoen for misbrug af ud-gangstilladelsen skal tillægges særlig
vægt, at den indsatte har indtageteuforiserende stoffer under afsoningen, og
det blev samtidig tilkendegi-vet, at såfremt det på baggrund af en
urinprøve må lægges til grund, atden indsatte har indtaget euforiserende
stoffer, vil dette typisk medføreen formodning for, at der også er risiko
for, at den indsatte vil indtageeuforiserende stoffer under udgang og
dermed misbruge sin udgang.Som følge af en ændring i
straffuldbyrdelsesloven i 2006 blev udgangs-reglerne endvidere skærpet med henblik på
at gribe ind over for fæng-selsdømte, der udebliver efter tilsigelse
til afsoning. En indsat, der udenlovlig grund er udeblevet efter tilsigelse
til afsoning, skal i et tidsrum af 3måneder fra indsættelsen fratages
muligheden for at kunne meddeles til-3
ladelse til udgang.
Hvis særlige omstændigheder taler derfor, vil der dogvære mulighed for at tillade
udgang til særlige formål.Desuden er der i den omhandlede periode
iværksat nye tiltag, der har haftindvirkning på sammensætningen af
klientellet i Kriminalforsorgens in-stitutioner.I 2004 blev der således indført mulighed
for tidlig prøveløsladelse, densåkaldte ”noget for noget”-ordning.
Ordningen indebærer for det første,at indsatte, der under afsoningen gør en
særlig indsats for ikke på ny atbegå kriminalitet, får mulighed for
prøveløsladelse, når halvdelen afstraffen er udstået. Det drejer sig om
tilfælde, hvor den indsatte f.eks. ud-danner sig i fængslet eller deltager i
behandling for et alkohol- ellerstofmisbrug. Ordningen indebærer for det
andet, at der kan ske prøveløs-ladelse efter udståelse af halvdelen af
straffen af dømte med gode person-lige forhold, hvor det efter en samlet
vurdering skønnes unødvendigt, atde pågældende afsoner resten af straffen i
fængsel, hvis der i stedet fast-sættes vilkår om samfundstjeneste. I langt
de fleste tilfælde sker løsladel-se efter denne ordning fra åbne
fængsler.I
2005 blev der indført mulighed for at afsone fængselsstraf i indtil 3
må-neder
for overtrædelse af færdselsloven på bopælen under intensiv
over-vågning og kontrol (fodlænke-ordningen). Ordningen er siden
udvidetflere gange og gælder nu for alle personer, der idømmes fængselsstraf
iindtil 5
måneder, uanset forseelsens art. Undtaget er dog visse
personer,der er idømt fængsel i op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen
omvåben og
eksplosivstoffer.Målgruppen for disse to ordninger er dømte, der ved en afsoning i
Kri-minalforsorgens institutioner må formodes at ville have fået
tilladelse tiludgang. Det må derfor antages at have indvirkning på antallet af
udgan-ge,
når disse personer ikke længere afsoner i Kriminalforsorgens
institu-tioner.
2.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at antallet
afdisciplinærstraffe er steget i perioden 2000-2009. I nedenstående
tabelses
antallet af disciplinærstraffe for perioden.Tabel 3: Disciplinærstraffe,
2000-20092000200120022003200420052006200720082009
4
Disciplinær-straffe
8.302
7.827
9.207
10.541
11.961
16.169
15.397
14.857
15.286
17.021
Note: Opgørelsen
omfatter bøde og strafcelle.
Som det fremgår af
tabellen, er der en markant stigning i antallet af di-sciplinærstraffe fra 2004 til
2005, svarende til en stigning på 35 pct.Stigningen er sammenfaldende med, at der
som led i regeringens nultole-rance-politik over for narkotika i
Kriminalforsorgens institutioner medvirkning fra 1. juli 2004 blev indført en
generel adgang til at foretagestikprøvevis urinprøvekontrol af indsatte i
Kriminalforsorgens institutio-ner. Som nævnt ovenfor under pkt. 1
forudsætter iværksættelse af urin-prøvekontrol ikke, at der kan påvises en
konkret mistanke mod den ind-satte om misbrug af euforiserende stoffer.
Der bliver taget urinprøversvarende til ca. 2 pct. af det daglige
gennemsnitlige belæg. I 2009 blevder således taget ca. 38.400 urinprøver,
hvoraf ca. 8 pct. blev konstateretpositive.Såfremt det på baggrund af urinprøven
lægges til grund, at den indsattehar indtaget euforiserende stoffer, kan der
ikendes en disciplinærstraf.Der blev samtidig indført hjemmel til, at
der kan ikendes disciplinærstraf,såfremt den indsatte nægter at afgive
urinprøve.I
2005, hvor der kun er registreringer for 7 måneder, medførte
urinprøve-kontrollen knap 3.000 disciplinærstraffe. I 2009 var det tilsvarende
tal forhele
året knap 4.800.Herudover kan udviklingen i klientellets karakter være en
medvirkendeårsag til stigningen. De to nye ordninger, der er beskrevet under pkt.
1 -henholdsvis tidlig prøveløsladelse og fodlænkeordningen - retter sig
beg-ge imod
målgrupper, der har haft eller forventes at have en i det
væsent-lige
problemfri afsoning. At disse personer ikke længere afsoner i
fængs-lerne
kan derfor antages at have en indvirkning også på antallet af
disci-plinærstraffe. Endvidere er antallet af personer med rocker- og
bandetil-hørsforhold steget markant, og disses indbyrdes konflikter er
videreført ifængslerne. Også dette forhold kan medvirke til et øget antal
disciplinær-straffe.
3.
Som det fremgår af ovenstående, har de seneste ti år ikke
udelukkendeværet præget af stramninger inden for Kriminalforsorgens område. Der
erogså
iværksat tiltag med resocialiserende sigte, som f.eks.
mulighedenfor tidlig prøveløsladelse og afsoning på bopælen med fodlænke.
Ligele-5
des er der som led i
regeringens nultolerance-politik over for narkotika iKriminalforsorgens
institutioner - udover stikprøvevis urinprøvekontrol -sket en udvidelse af
behandlingstilbud til indsatte stofmisbrugere, og derblev den 1. januar 2007 indført
behandlingsgaranti for stofmisbrugere iKriminalforsorgens
institutioner.Det er på baggrund af ovenstående min vurdering, at der på
Kriminalfor-sorgens område i de seneste ti år har været en fornuftig balance
mellempå
den en side nødvendige stramninger og på den anden side
velbegrun-dede resocialiserende tiltag.
6