Page 1
Indstilling om
Skærpelse af normalreaktioner på områderne narkotika
og vold og trusler mod personalet
afgivet den 1. september 2004 af projektgruppen vedrørende indførelse af
strengere disciplinærreaktioner (projekt 2.7 – P).

Page 2
2
1. Indledning
Beskrivelsen af projektgruppens opgave var følgende:
”Som led i regeringens politik om nul-tolerance overfor narkotika og andre stoffer, der er for-
budt efter den almindelige lovgivning, skal indsatsen mod narkotika m.m. i fængsler og ar-
resthuse øges markant med henblik på at skabe bedre vilkår for indsatte og ansatte.
Regeringen har i den forbindelse fremsat lovforslag L 175, hvorefter der bliver mulighed for
at foretage rutinemæssig urinprøvekontrol af indsatte. Lovforslaget indeholder hjemmel til at
ikende disciplinærstraf, hvis en indsat nægter at afgive urinprøve.
Det følger videre af aftalegrundlaget, at der (i øvrigt) bør ske en skærpelse af praksis vedrø-
rende disciplinærstraffe m.v. med henblik på mere konsekvens i afsoningen. Skærpelserne
vedrører kun narkotika og vold/trusler mod personalet.
Projektgruppen skal på baggrund af ovenstående komme med forslag til, på hvilke punkter
praksis for disciplinærstraf m.v. bør ændres/skærpes, således at der kan tages højde herfor ved
institutionernes fastlæggelse af normalreaktionerne. Projektgruppen skal i den forbindelse
sikre, at de administrative regler om udgang, prøveløsladelse og ”noget for noget” er tilpasset
nul-tolerance politikken.”
L 175 blev vedtaget den 9. juni 2004 som lov nr. 445 om ændring af lov om euforiserende
stoffer og straffuldbyrdelsesloven. Loven trådte i kraft den 1. juli 2004.
2. Gennemgang af eksisterende normalreaktioner
Fængslernes samarbejde med henblik på at undgå for store forskelle institutionerne imellem
på disciplinærstrafområdet er udmøntet i vejledende normalreaktionsskemaer. I skemaerne er
angivet niveauet for disciplinærstraffe i typiske tilfælde, men straffen udmåles dog altid efter
en konkret vurdering. Normalreaktionsskemaerne omfatter også fremadrettede reaktioner for
at undgå misbrug, blandt andet udgangskarantæne og udelukkelse fra fællesskab.

Page 3
3
Normalreaktionerne for de åbne fængsler er revideret i foråret 2004 og normalreaktionerne for
de lukkede fængsler er delvis revideret i foråret 2004. Forud herfor foreligger der normalreak-
tionsskemaer af oktober 1997 for de åbne fængslers vedkommende og af februar 1988 for de
lukkede fængsler. Normalreaktionerne er for overblikkets skyld opsat i skemaform (vedlagt
som bilag).
I de notater, fængslerne har sendt ud sammen med normalreaktionsskemaerne, er der også
taget stilling til mere generelle spørgsmål som f.eks. gentagelsesvirkning og spørgsmålet om
flere forseelser til samlet pådømmelse. Sådanne spørgsmål er kun i begrænset omfang be-
handlet i forbindelse med projektgruppens arbejde, og der henvises herom til tidligere normal-
reaktionsskemaer, blandt andet notat af 7. april 2004 (vedlagt som bilag).
3. Fastsættelse af de områder, hvor projektgruppen kan pege på, at der bør
ske skærpelser
Følgende områder er blevet gennemgået med henblik på eventuel fastsættelse af skærpelser:
• Trusler mod personalet
• Vold mod personalet
• Indtagelse af hash
• Indtagelse af hash under udgang
• Indtagelse af hårde stoffer eller dopingmidler
• Indtagelse af hårde stoffer eller dopingmidler under udgang
• Besiddelse/indsmugling af hash
• Indsmugling af hash i forbindelse med udgang
• Besiddelse/indsmugling af hårde stoffer eller dopingmidler
• Nægtelse af at afgive urinprøve
Indtagelse af euforiserende stoffer har ikke tidligere – i hvert fald med samme detaljerings-
grad - optrådt som en selvstændig kategori i normalreaktionsskemaerne. Den er medtaget, idet
indførelsen af de stikprøvevise urinprøver må antages at medføre, at der i større omfang end
tidligere bliver behov for at kunne fastsætte en sanktion, der alene vedrører indtagelse, uden at
dette medfører fastsættelse af en sanktion vedrørende besiddelse.

Page 4
4
Nægtelse af at afgive urinprøve er også et nyt punkt på normalreaktionsskemaerne og er med-
taget i drøftelserne, da normalreaktionen bør være i overensstemmelse med straffen for at
indtage hårde stoffer for at undgå, at en indsat, der har indtaget hårde stoffer, nægter at afgive
urinprøve for at opnå en mildere sanktion.
Dopingmidler er ikke omfattet af lov om euforiserende stoffer, men er forbudt i medfør af lov
nr. 232 af 21. april 1999 om forbud mod visse dopingmidler. Reaktioner overfor disse stoffer
er alligevel medtaget i indstillingen. Projektgruppen har lagt vægt på, at brugen af dopingmid-
ler er et stort problem i institutionerne, blandt andet fordi brugen er forbundet med en kultur,
der har en meget negativ indflydelse på miljøet i fængslerne. Af samme grund indstilles det,
at normalreaktionerne kommer til at ligge på linie med reaktionerne for hårde stoffer.
Receptpligtig medicin er ikke medtaget, idet projektgruppen har fundet, at dette lå udenfor
projektbeskrivelsen.
Besiddelse og indsmugling af euforiserende stoffer m.v. er behandlet under et, således at den
disciplinære reaktion er den samme, uanset på hvilken måde, den indsatte er kommet i besid-
delse af stoffet. Dette er i overensstemmelse med den måde, de åbne fængsler har struktureret
det nyeste normalreaktionsskema på. Indsmugling har kun selvstændig betydning, hvis det er
sket i forbindelse med udgang, idet der kun i dette tilfælde er hjemmel til at fastsætte ud-
gangskarantæne.
4. De særlige forhold i arresthusene
Arresthusene har ikke tidligere været inddraget i fængslernes arbejde med normalreaktions-
skemaer og det har været varierende, i hvor høj grad arresthusene har anvendt skemaerne i
sagsbehandlingen af disciplinærsagerne. Fra flere arresthuse har der imidlertid været udtrykt
ønske om fremover at indgå i arbejdet med normalreaktionsskemaerne sammen med de luk-
kede fængsler, således at praksis på disciplinærområdet bliver mere ensartet for de lukkede
institutioners vedkommende.
Arresthusene har særlige problemer i henseende til idømmelse af bøder. Der er som bekendt
ikke arbejdspligt i arresthusene, og dermed i mange tilfælde ikke mulighed for at indeholde
bøder i arbejdsdusøren efter straffuldbyrdelseslovens § 69, stk. 2. Da der desuden ikke er be-

Page 5
5
grænsninger i, hvor mange penge en varetægtsarrestant kan få tilsendt, er det opfattelsen i
mange arresthuse, at ikendelse af en bøde ikke har nogen præventiv effekt.
Projektgruppen mener ikke, at indførelse af arbejdspligt for varetægtsarrestanter er en reali-
stisk mulighed. En mulighed kunne være at indføre begrænsninger i, hvor mange penge en
varetægtsarrestant må få tilsendt.
Nogle arresthuse har et ønske om helt at udelade anvendelsen af bøder, men da bøder efter
straffuldbyrdelsesloven er en del af sanktionssystemet, er dette ikke en farbar vej.
5. Sikre at reglerne vedrørende udgang og prøveløsladelse er tilpasset nul-
tolerance politikken
Af projektbeskrivelsen fremgår som nævnt ovenfor blandt andet, at projektgruppen ”skal …
sikre, at de administrative regler om udgang, prøveløsladelse og ”noget for noget” er tilpasset
nul-tolerance politikken”.
Projektgruppen har på denne baggrund løbende i forbindelse med sin gennemgang af normal-
reaktionerne drøftet, i hvilket omfang de nævnte administrative regelsæt harmonerer med de
forslag til ændringer/skærpelser af normalreaktionerne, som gruppen indstiller.
Dette gælder navnlig reglerne i
• udgangsbekendtgørelsens § 2 og udgangsvejledningens kapitel 7 om misbrugsvurde-
ringen
• udgangsbekendtgørelsens kapitel 5 om udgangskarantæne og ikendelse af disciplinær-
straf,
• Udgangsvejledningens punkt 43-45 om overførsel til lukket institution
• Udgangsbekendtgørelsens § 37 om tidspunktet for første udgang (kravet om ophold i
en bestemt periode i institutionen m.v.)
• Løsladelsesvejledningens punkt 6-12, 16, 28 om utilrådelighedsvurderingen ved løsla-
delse efter straffelovens § 38 og § 41
• Løsladelsesvejledningens kapitel 5 om løsladelse efter straffelovens § 40 a

Page 6
6
Gruppen har i sin gennemgang været særligt opmærksom på den ændring af reglerne om vur-
dering af risikoen for misbrug af udgangstilladelse i udgangsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr.
3, der trådte i kraft den 7. august 2004. Ændringen indebærer, at det ved vurderingen af risi-
koen for misbrug af udgangstilladelse skal tillægges særlig vægt, at den indsatte har indtaget
euforiserende stoffer under afsoningen.
Videre har gruppen særligt noteret sig, at ændringen af reglerne i undersøgelsesvejledningen,
der ligeledes trådte i kraft den 7. august 2004, indebærer, at positive urinprøveresultaters be-
tydning for misbrugsvurderingen i udgangsspørgsmål nu er beskrevet i vejledningens punkt
10.
Gruppen har også været særligt opmærksom på løsladelsesvejledningens punkt 33, hvor af det
om løsladelse efter straffelovens § 40 a bl.a. fremgår, at negativ eller kriminel adfærd (dvs.
narkotikasalg, vold/trusler mod personale eller medindsatte m.v.) er forhold, der indebærer, at
der ikke kan ske tidlig prøveløsladelse efter § 40 a.
Endelig har gruppen særligt bemærket, at det af løsladelsesvejledningens punkt 12 fremgår, at
indsattes forhold under afsoningen skal tillægges vægt ved afgørelsen af, om indsatte kan
prøveløslades i det omfang, disse medfører formodning om recidivrisiko, herunder blandt
andet hvis der er oplysninger om ny kriminalitet under afsoningen eller om stofmisbrug.
Gruppen finder herefter ikke, at nul-tolerance politikken eller de heraf følgende forslag til
skærpelser af normalreaktionerne fører til behov for ændringer i reglerne om udgang og prø-
veløsladelse (herunder reglerne om tidlig løsladelse – ”noget for noget”).
6. Skærpet praksis for politianmeldelse
Af bemærkningerne til lovforslag L 175 fremgår det, at det for så vidt angår indsatte i krimi-
nalforsorgens institutioner forudsættes, at de også – ud over en eventuel disciplinærstraf –
tillige som udgangspunkt mindst straffes med bøde, såfremt de findes i besiddelse af ulovlige
euforiserende stoffer (side 7, 1. spalte). Dette forudsætter en ændring i anmeldelsespraksis,
således at der fremover sker anmeldelse af ethvert fund af euforiserende stoffer, også små
mængder hash.

Page 7
7
For så vidt angår den nedre grænse for, hvornår anmeldelse bør finde sted, er det oplyst af
lederen af Københavns Politis arrestantgruppe, Jens Møller, at der bør lægges vægt på, om
det man finder, er egnet til at blive røget, eller om det er noget, som en hashryger typisk ville
kassere.
Den ændrede anmeldelsespraksis vil formentlig medføre, at kriminalforsorgens konfiskation
af euforiserende stoffer fremover kun vil forekomme i de (få) tilfælde, hvor der ikke sker poli-
tianmeldelse.
7. Mildere praksis på grund af sociale hensyn
Efter ændringen af lov om euforiserende stoffer den 9. juni fremgår det af lovens § 3, stk. 2, at
strafferetlig advarsel i almindelighed ikke kan meddeles ved overtrædelse af loven eller de
forskrifter, der er udfærdiget i henhold til loven. Advarsel vil herefter kunne anvendes undta-
gelsesvist, blandt andet hvis sociale hensyn taler herfor, og hvis brugen af et stof skønnes at
være udslag af stærk afhængighed, jf. bemærkningerne til lovforslaget, side 6, 2. spalte. Dette
gælder også for strafferetlige sanktioner overfor indsatte i kriminalforsorgens institutioner,
blandt andet hvis det på baggrund af en konkret vurdering af den resterende strafs længde og
den indsattes sociale forhold må antages, at den indsatte ikke vil kunne betale en bøde, og
hvor en advarsel i øvrigt skønnes at være tilstrækkeligt.
Indsatte, der misbruger stoffer på grund af stærk afhængighed er talrigt repræsenteret i krimi-
nalforsorgens institutioner. Projektgruppen har derfor overvejet, om det, der er anført i be-
mærkningerne, bør have indflydelse på revisionen af normalreaktionerne, men konkluderet at
dette ville harmonere dårligt med regeringens politik om nul-tolerance overfor narkotika og
om at øge indsatsen mod narkotika m.m. i fængsler og arresthuse. Det er indgået i overvejel-
serne, at normalreaktionerne netop kun er normalreaktioner og dermed ikke til hinder for, at
der konkret træffes en afgørelse, der afviger fra skemaet, f.eks. på grund af sociale eller reso-
cialiseringsmæssige hensyn.
8. Samtidig ikendelse af disciplinærstraf og adækvate reaktioner
Det fremgår af disciplinærstrafbekendtgørelsens § 4, at hvis en overtrædelse har givet anled-
ning til andre foranstaltninger efter straffuldbyrdelsesloven, bortset fra erstatning og konfiska-

Page 8
8
tion, kan der kun ikendes disciplinærstraf i det omfang, afgørende ordens- eller sikkerheds-
mæssige hensyn kræver det.
Som det fremgår af de foreslåede reaktioner, er der i mange tilfælde tale om både disciplinær-
straf og udgangskarantæne eller disciplinærstraf og inddragelse af udgang. Det er imidlertid
projektgruppens opfattelse, at gennemførelsen af nul-tolerance i forhold til euforiserende stof-
fer i fængslerne er et afgørende ordensmæssigt hensyn, og at de foreslåede reaktioner dermed
ikke er modstrid med bekendtgørelsens § 4.
9. Bemærkninger til de enkelte punkter på skemaet
I det følgende er projektgruppens forslag opstillet skematisk efterfulgt af bemærkninger til de
enkelte punkter.
9.1. Vold og trusler:
Tidligere reaktioner (2004):
Forseelsens art
Åbne fængsler
Lukkede fængsler
Trusler mod personalet
Overførsel til lukket fængsel, hvis
der må antages at være risiko for
fortsatte voldshandlinger eller trus-
ler herom
Politianmeldelse
7-10 dages strafcelle
evt. udelukkelse fra fællesskab
evt. overførsel
Vold mod personalet
Overførsel til lukket fængsel, hvis
der må antages at være risiko for
fortsatte voldshandlinger eller trus-
ler herom
Politianmeldelse
Udelukkelse fra fællesskab
Overførsel
Forslag til skærpelser:
Forseelsens art
Åbne fængsler
Lukkede fængsler/arresthuse
Trusler mod personalet
Overførsel til lukket fængsel, hvis
der må antages at være risiko for
fortsatte voldshandlinger eller trus-
7-10 dages strafcelle
Politianmeldelse
Evt. udelukkelse fra fællesskab

Page 9
9
ler herom (+inddragelse af udgang)
Politianmeldelse
Den modtagende institution skal i
samarbejde med den afgivende
institution være særligt opmærksom
på, om den indsatte efter overførs-
len skal være udelukket fra fælles-
skab
Evt. overførsel (+inddragelse af
udgang)
Den modtagende institution skal i
samarbejde med den afgivende
institution være særligt opmærksom
på, om den indsatte efter overførs-
len skal være udelukket fra fælles-
skab
Vold mod personalet
Overførsel til lukket fængsel
(+inddragelse af udgang)
Politianmeldelse
Den modtagende institution skal i
samarbejde med den afgivende
institution være særligt opmærksom
på, om den indsatte efter overførs-
len skal være udelukket fra fælles-
skab
Overførsel (+inddragelse af udgang)
Udelukkelse fra fællesskab
Politianmeldelse
Den modtagende institution skal i
samarbejde med den afgivende
institution være særligt opmærksom
på, om den indsatte efter overførs-
len skal være udelukket fra fælles-
skab
For så vidt angår definitionen af vold og trusler er det projektgruppens opfattelse, at afgræns-
ningen af begrebet i denne henseende bør følge straffelovens definition, da dette er en forud-
sætning for, at der er hjemmel til at straffe i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 5
(tidligere nr. 4).
Det ses af skemaet for de åbne fængsler i 1997, at normalreaktionen som hovedregel var over-
førsel til lukket fængsel. Af skemaet for 2004 ses det, at overførsel til lukket fængsel forud-
sættes at finde sted, hvis der må antages at være risiko for fortsatte voldshandlinger eller trus-
ler herom. Det foreslås, at normalreaktionen nu bliver overførsel i alle tilfælde af vold mod
personalet og i alle tilfælde af trusler, hvis truslerne er omfattet af straffelovens § 119. Hvis
overførslen sker efter straffuldbyrdelseslovens § 25, stk. 2, for at forebygge overgreb, skal der
foretages en fremadrettet vurdering af nødvendigheden heraf.
Det foreslås, at den modtagende institution efter overførslen skal være særligt opmærksom på,
om den pågældende bør være udelukket fra fællesskab.
Det bør fortsat være udgangspunktet, at der i forbindelse med overførsel fra åbent til lukket
fængsel træffes afgørelse om inddragelse af udgang, idet den indsatte typisk vil være imod
Slettet: I

Page 10
10
overførslen med den deraf følgende risiko for, at han efter udgang ikke returnerer til den luk-
kede institution, jf. udgangsvejledningens punkt 45.
Også ved overførsel fra lukket fængsel til anden lukket institution bør der træffes afgørelse
om inddragelse af udgang.
Muligheden for idømmelse og effektuering af strafcelle inden overførslen er blevet drøftet,
men ikke vurderet som hensigtsmæssig, blandt andet af hensyn til den forurettede. En even-
tuel bødestraf er heller ikke vurderet som anvendelig blandt andet på grund af de praktiske
vanskeligheder, der vil være forbundet med inddrivelsen over for en indsat, der ikke er i insti-
tutionen.
9.2. Indtagelse af hash:
Tidligere reaktioner (2004):
Forseelsens art
Åbne fængsler
Lukkede fængsler
Indtagelse/besiddelse
Advarsel
Bøde 50 kr.
Strafcelle indtil 7 dage (ved oftere
gentagne forseelser)
0-3 gram: Bøde 50 kr. + 3 dages
betinget strafcelle
3-5 gram: Bøde 100 kr. + 5 dages
betinget strafcelle
5-10 gram: 5 dages strafcelle
over 10 gram: 7 dages strafcelle
(evt. udelukkelse)
Forslag til skærpelse:
Forseelsens art
Åbne fængsler
Lukkede fængsler
Indtagelse af hash
1. gang: Bøde 50 kr.
2. gang: Bøde 75 kr. + 3 dages be-
tinget strafcelle
3. gang: 3 dages strafcelle (udløs-
ning af den betingede straf)
Herudover skal inddragelse af ud-
gang overvejes, allerede ved 1.
gangs overtrædelse
1. gang: Bøde 50 kr.
2. gang: Bøde 75 kr. + 3 dages be-
tinget strafcelle
3. gang: 3 dages strafcelle (udløs-
ning af den betingede straf)
Herudover skal inddragelse af ud-
gang overvejes, allerede ved 1.
gangs overtrædelse

Page 11
11
Som det er anført ovenfor, er kategorien – i hvert fald i detaljeringsgraden - ny og en konse-
kvens af, at der med ændringen af straffuldbyrdelsesloven nu er hjemmel til at foretage stik-
prøvevise urinprøver. Der er taget udgangspunkt i de gældende normalreaktioner vedrørende
besiddelse af små mængder hash, og det er indgået i overvejelserne, at det at sanktionere ind-
tagelse af hash i forbindelse med at den indsatte skal aflægge urinprøve – uden samtidig fund
af euforiserende stoffer – generelt set er en skærpelse i sig selv.
Som det ses af ovenstående skema, foreslås det, at reaktionen fremover bliver ens for de åbne
og de lukkede fængsler. Udgangspunktet nul-tolerance må gælde i lige grad i åbne og i lukke-
de fængsler. Ens reaktioner vil også give større overskuelighed – ikke mindst i forbindelse
med oprettelsen af nye halvlukkede og halvåbne afdelinger.
Da indtagelse af euforiserende stoffer i fængslet typisk vil medføre en formodning for, at der
også er risiko for, at den indsatte vil indtage euforiserende stoffer under udgang og dermed
misbruge udgangen, skal det overvejes, om udgangen skal inddrages, jf. undersøgelsesvejled-
ningens punkt 10.
9.3. Indtagelse af hash under udgang:
Forslag til reaktion:
Forseelsens art
Åbne fængsler
Lukkede fængsler
Indtagelse af hash under udgang
Samme straf som ved indtagelse i
fængslet
Herudover udgangskarantæne
1. gang: 1 periode
2. gang: 2 perioder
3. gang: 3 måneder
Samme straf som ved indtagelse i
fængslet
Herudover udgangskarantæne
1. gang: 1 periode
2. gang: 2 perioder
3. gang: 3 måneder
Hvis indtagelsen sker under udgang, og der dermed er sket misbrug af udgangen, bør der som
altovervejende hovedregel fastsættes udgangskarantæne. Den indsatte skal aflægge en ren
urinprøve, inden udgangsforløbet genoptages.
9.4. Indtagelse af hårde stoffer eller dopingmidler:

Page 12
12
Tidligere reaktioner:
Forseelsens art
Åbne fængsler
Lukkede fængsler
Indtagelse af hårde stoffer
Advarsel
Bøde
Strafcelle indtil 7 dage
3-5 dages strafcelle ved fund af
stoffer til eget forbrug
Indtagelse af dopingmidler
Advarsel eller bøde 50 kr.
Ved oftere gentagne tilfælde straf-
celle i indtil 7 dage
5 dages strafcelle
Genovervejelse af udgangsforløb
Udelukkelse fra styrketræning i 6
måneder
Forslag til skærpelse:
Forseelsens art
Åbne fængsler
Lukkede fængsler
Indtagelse af hårde stoffer eller
dopingmidler
1. gang: Bøde 100 kr. + 5 dages
betinget strafcelle
2. gang: 5 dages strafcelle (ud-
løsning af den betingede straf)
3. gang: 7 dages strafcelle
Inddragelse af udgang skal
overvejes, allerede ved 1. gangs
overtrædelse
Evt. udelukkelse fra styrketræ-
ning, hvis det lokalt er muligt
1. gang: Bøde 100 kr. + 5 dages
betinget strafcelle
2. gang: 5 dages strafcelle (ud-
løsning af den betingede straf)
3. gang: 7 dages strafcelle
Inddragelse af udgang skal overve-
jes, allerede ved 1. gangs overtræ-
delse
Evt. udelukkelse fra styrketræning,
hvis det lokalt er muligt
Ligesom for indtagelse af hash, er kategorien i hvert fald i detaljeringsgraden ny og en konse-
kvens af, at der med ændringen af straffuldbyrdelsesloven nu er hjemmel til at foretage stik-
prøvevise urinprøver.
Der er taget udgangspunkt i, at normalreaktionen bør være skærpet i forhold til den foreslåede
normalreaktion for indtagelse af hash.
Der er i modsætning til tidligere en detaljeret beskrivelse af indtagelse i 1., 2. og 3. gangs til-
fælde.
9.5. Indtagelse af hårde stoffer eller dopingmidler under udgang:

Page 13
13
Forslag til reaktion:
Forseelsens art
Åbne fængsler
Lukkede fængsler
Indtagelse af hårde stoffer eller
dopingmidler under udgang
Samme straf som ved indtagelse i
fængslet
Herudover udgangskarantæne
1. gang: 2 perioder
2. gang: 4 perioder
3. gang: 6 måneder
Samme straf som ved indtagelse i
fængslet
Herudover udgangskarantæne
1. gang: 2 perioder
2. gang: 4 perioder
3. gang: 6 måneder
Hvis indtagelsen sker under udgang, og der dermed er sket misbrug af udgangen, bør der som
altovervejende hovedregel fastsættes udgangskarantæne.
9.6. Besiddelse/indsmugling af hash:
Tidligere reaktioner:
Forseelsens art
Åbne fængsler
Lukkede fængsler
Besiddelse af hash
Under 3 gram.: Bøde 50-100 kr.
3-10 gram.: strafcelle indtil 7 dage
10-20 gram.: strafcelle 10-14 dage
over 20 gram: overførsel
Politianmeldelse ved fund over 10
gram
Indtil 3 gram.: Bøde 50 kr. + 3 da-
ges betinget strafcelle
3-5 gram.: Bøde 100 kr. + 5 dages
betinget strafcelle
5-10 gram. 1) 5 dages strafcelle
2) 7 dages strafcelle, evt. udelukkel-
se
Over 10 gram.: 7 dages strafcelle,
evt. udelukkelse fra fællesskab
Politianmeldelse ved fund over 10
gram
Indsmugling af hash
Under 3 gram.: Bøde 50-100 kr.
3-10 gram.: strafcelle indtil 7 dage
10-20 gram.: strafcelle 10-14 dage
over 20 gram.: overførsel
Politianmeldelse ved fund over 10
gram
0-3 gram. Bøde 100 kr.
3-5 gram.: 3 dages strafcelle
5-10 gram.: 5 dages strafcelle
over 10 gram.: 7 dages strafcelle
Politianmeldelse ved fund over 10
gram
Forslag til skærpelse:

Page 14
14
Forseelsens art
Åbne fængsler
Lukkede fængsler
Besiddelse/indsmugling af hash
Under 3 gram.: Bøde 75 kr.
3- under 5 gram.: 3-5 dages strafcel-
le
5-10 gram.: 5-7 dages strafcelle
Over 10 gram: Overførsel
Inddragelse af udgang skal overve-
jes
Politianmeldelse uanset fundets
størrelse
Under 3 gram.: Bøde 75 kr.
3- under 5 gram.: 3-5 dages strafcel-
le
5-10 gram.: 5-7 dages strafcelle
Over 10 gram: Udelukkelse
Inddragelse af udgang skal overve-
jes
Politianmeldelse uanset fundets
størrelse
De gældende normalreaktioner på området er opdelt i to kategorier henholdsvis besiddelse og
indsmugling, men er sammenlignelige. Normalreaktionerne for de åbne fængsler ligger i ni-
veau over normalreaktionerne for de lukkede fængsler, men forskellen er dog lille.
Det foreslås, at reaktionerne bliver ens for åbne og lukkede fængsler. Skærpelsen for de åbne
fængsler ligger i, at der nu som udgangspunkt sker overførsel fra åbent til lukket fængsel alle-
rede ved besiddelse af 10 gram hash (tidligere 20 gram). For de lukkede fængslers vedkom-
mende er der en skærpelse i, at der nu sker udelukkelse fra fællesskab ved besiddelse af mere
end 10 gram. Den tidligere reaktion var 7 dages strafcelle, eventuelt udelukkelse fra fælles-
skab.
Ved vurderingen af om udgangen skal inddrages bemærkes, at besiddelse af hash ligesom
indtagelse skaber en formodning for, at den indsatte også under udgang vil forskaffe sig eufo-
riserende stoffer og dermed misbruge udgangen, jf. undersøgelsesvejledningens punkt 10.
9.7. Indsmugling af hash i forbindelse med udgang:
Tidligere reaktioner:
Forseelsens art
Åbne fængsler
Lukkede fængsler
Indsmugling af hash i forbindelse
med udgang
Tilbagekaldelse af udgang eller evt.
karantæne vurderes konkret
(indtil 6 måneder)
0-3 gram: 6 ugers udgangskarantæ-
ne
3-5 gram: 12 ugers udgangskaran-
tæne

Page 15
15
5-10 gram: 21 ugers udgangskaran-
tæne
over 10 gram: 21 ugers udgangska-
rantæne
Forslag til reaktion:
Forseelsens art
Åbne fængsler
Lukkede fængsler
Indsmugling af hash i forbindelse
med udgang
Samme straf som ved besiddel-
se/indsmugling i fængslet. Herud-
over udgangskarantæne:
Under 3 gram: 1 periode
3- under 5 gram: 2 perioder
5-10 gram: 3 måneder
Samme straf som ved besiddel-
se/indsmugling i fængslet. Herud-
over udgangskarantæne:
Under 3 gram: 1 periode
3- under 5 gram: 2 perioder
5-10 gram: 3 måneder
Hvis indsmuglingen er sket i forbindelse med udgang, og der dermed er sket misbrug af ud-
gangen, bør der som altovervejende hovedregel fastsættes udgangskarantæne.
Det er en skærpende omstændighed, at indsmuglingen sker i forbindelse med udgang.
9.8. Besiddelse/indsmugling af hårde stoffer eller dopingmidler:
Tidligere reaktioner:
Forseelsens art
Åbne fængsler
Lukkede fængsler
Besiddelse af hårde stoffer
Strafcelle 7-14 dage
Overførsel hvis handel eller besid-
delse af mere end 5 breve
Politianmeldelse
3-5 dages strafcelle ved besiddelse
til eget forbrug
Ved handel: 7 dages strafcelle
Politianmeldelse
Besiddelse af dopingmidler
Advarsel hvis ganske små mængder
Bøde 50-100 kr.
Overførsel eller tilbagekaldelse af
udgang hvis handel
5 dages strafcelle
genovervejelse af udgangsforløb
7 dages strafcelle ved videresalg
Indsmugling af hårde stoffer
Strafcelle 7-14 dage
Overførsel hvis handel
Politianmeldelse
3-5 dages strafcelle
Ved videresalg: 7-10 dages strafcel-
le
Politianmeldelse
Indsmugling af dopingmidler
Bøde 50-100 kr.
5 dages strafcelle ved besiddelse til

Page 16
16
Overførsel hvis handel
eget forbrug
Ved handel: 7-10 dages strafcelle
Politianmeldelse
Udelukkelse fra styrketræning
Evt. udelukkelse fra fællesskab
Forslag til skærpelse:
Forseelsens art
Åbne fængsler
Lukkede fængsler
Indsmugling/besiddelse af hårde
stoffer eller dopingmidler
Strafcelle 7-14 dage
Overførsel, hvis handel
Politianmeldelse
Inddragelse af udgang skal i alle
tilfælde overvejes
Strafcelle 7-14 dage
Udelukkelse, hvis handel
Politianmeldelse
Inddragelse af udgang skal i alle
tilfælde overvejes
Ved gennemgang af de gældende normalreaktioner for henholdsvis de åbne og lukkede
fængsler på området for besiddelse af hårde stoffer ses det, at der er sket en opstramning i de
åbne fængslers praksis på dette område. I skemaet fra 1997 er reaktionen for besiddelse af
hårde stoffer til eget forbrug midlertidig overførsel til arresthus i en måned, evt. overførsel til
lukket fængsel. I skemaet fra 2004 er reaktionen for besiddelse til eget forbrug strafcelle i 7-
14 dage og overførsel, hvis det må antages, at den indsatte handler, eller hvis han besidder
mere end 5 breve. Reaktionen er dermed skærpet i forhold til de lukkede fængslers, som i
2004-skemaet angiver straffen for besiddelse til eget forbrug til 3-5 dages strafcelle og 7 da-
ges strafcelle ved handel.
Det foreslås, at reaktionen for både åbne og lukkede fængsler bliver 7-14 dages strafcelle for
besiddelse af stoffer til eget forbrug. Hvis det må antages, at den indsatte handler, bør der for
de åbne fængslers vedkommende ske overførsel, for de lukkede fængslers vedkommende bør
udgangspunktet være, at der bør ske udelukkelse fra fællesskab.
Ved besiddelse af hårde stoffer er der - ligesom ved indtagelse - en formodning for, at den
indsatte også under udgang vil forskaffe sig euforiserende stoffer og dermed misbruge udgan-
gen, og det skal derfor overvejes, om udgangen skal inddrages, jf. undersøgelsesvejledningens
punkt 10.

Page 17
17
9.9. Indsmugling af hårde stoffer eller dopingmidler i forbindelse med udgang:
Tidligere reaktion:
Forseelsens art
Åbne fængsler
Lukkede fængsler
Indsmugling af hårde stoffer eller
dopingmidler i forbindelse med
udgang
Vurderes konkret
Indtil 5 breve: 12 ugers udgangska-
rantæne
Til videresalg (over 5 breve):
21 ugers udgangskarantæne
Forslag til reaktion:
Samme straf som ved besiddelse/indsmugling i fængslet. Herudover:
Forseelsens art
Åbne fængsler
Lukkede fængsler
Indsmugling af hårde stoffer eller
dopingmidler i forbindelse med
udgang
Udgangskarantæne
1. gang: 2 perioder
2. gang: 4 perioder
3. gang: 6 måneder
Udgangskarantæne
1. gang: 2 perioder
2. gang: 4 perioder
3. gang: 6 måneder
Hvis indsmuglingen er sket i forbindelse med udgang, og der dermed er sket misbrug af ud-
gangen, bør der som altovervejende hovedregel fastsættes udgangskarantæne.
9.10. Nægtelse af at afgive urinprøve:
Forslag til reaktion:
Forseelsens art
Åbne fængsler
Lukkede fængsler
Nægtelse af at afgive urinprøve
Bøde 100 kr. + 5 dages betinget
strafcelle
Inddragelse af udgang skal overve-
jes
Bøde 100 kr. + 5 dages betinget
strafcelle
Inddragelse af udgang skal overve-
jes
Ved valg af sanktion er der lagt vægt på, at normalreaktionen bør være i overensstemmelse
med straffen for at indtage hårde stoffer for at undgå, at en indsat, der har indtaget sådanne
stoffer, nægter at afgive urinprøve for at opnå en mildere sanktion.

Page 18
18
Reaktionen er ens for åbne og lukkede fængsler.
10. Konsekvenser af de foreslåede skærpelser
Indførelsen af de stikprøvevise urinprøver må antages at medføre et øget antal strafcelle an-
bringelser. Med finanslovsaftalen for 2004 vil der blive etableret 25 nye strafcellepladser.
Arbejdsgruppen har forsøgt at foretage et skøn over, hvor mange yderligere strafcelleanbrin-
gelser, indførelsen af de stikprøvevise urinprøver sammenholdt med arbejdsgruppens forslag
til disciplinærstraffe vil medføre.
Der er foreslået strafcelleanbringelser ved 3. gangs indtagelse af hash og 2. gangs indtagelse
af hårde stoffer. Det er vanskeligt at foretage et skøn over, hvor ofte der vil blive tale om gen-
tagelsestilfælde, men hvis det forudsættes, at halvdelen af de foretagne urinprøver er positive,
vil der blive tale om ca. 13.505 positive tests om året (3700 x 2% x 365 x ½).
Hvis hver 6. positive test resulterer i ikendelse af sanktion for 3. gangs indtagelse af hash,
medfører dette yderligere 6.752 strafcelledage (13.505 x 1/6 x 3). Hvis hver 10. positive test
resulterer i ikendelse af sanktion for enten 2. eller 3 gangs indtagelse af hårde stoffer, medfø-
rer dette behov for yderligere 810 strafcelledage (13.505 x 1/10 x 6).
Det samlede antal strafcelledage, der relaterer sig til de stikprøvevise urinprøver er herefter
6.752+ 810 = 7.562 strafcelledage, svarende til at ca. 20 indsatte dagligt er strafcelleanbragt.
For så vidt angår de personalemæssige konsekvenser bemærkes det, at sagsbehandlingen på
de områder, hvor der er foreslået skærpelser, vil blive mere omfattende end tidligere. Således
vil ingen af disciplinærsagerne på narkotikaområdet fremover kunne behandles som bødefore-
læg, idet afgørelsen om inddragelse af udgang ikke kan afgøres efter reglerne i disciplinær-
strafbekendtgørelsens § 6.
11. Bilag til indstillingen
Som bilag er vedlagt:
• Oversigt over forslag til nye reaktioner:

Page 19
19
• Oversigt over reaktioner i tidligere normalreaktionsskemaer
• Normalreaktionsskema for de lukkede fængsler 2004
• Normalreaktionsskema for de åbne fængsler 2004
• Normalreaktionsskema for de åbne fængsler oktober 1997
• Normalreaktionsskema for de lukkede fængsler 1988
12. Projektgruppens sammensætning
Projektgruppen har bestået af:
Arrestforvarer Lene Riis Olsen, Arresthuset i Rønne
Afdelingsleder Kim Voss, Statsfængslet i Vridsløselille
Vicefængselsinspektør Torben Mogensen, Statsfængslet i Nyborg
Specialkonsulent Hanne Høegh Rasmussen, Direktoratet
Fuldmægtig Mads Jespersen, Direktoratet
Fuldmægtig Susanne Norman Andersen, Direktoratet, projektleder