Efter § 115, stk. 2, i rådets lovudkast beskikker retten en advokat for den dømte, hvis det er nødvendigt. Det gælder dog ikke, hvis den pågældende selv har antaget en advokat. Bestemmelsen svarer til § 110, stk. 2, i arbejdsgruppens lovudkast og indebærer, at retten skal foretage en konkret vurdering af behovet for, at den dømte har en advokat til at varetage sine interesser under sagen.

Baggrunden for bestemmelsen er, at den dømte afhængig af sagens karakter og de foreliggende omstændigheder kan have vanskeligt ved selv at varetage sine interesser under sagen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis sagen skal behandles mundtligt, og der foruden af den dømte skal ske afhøring af andre personer, eventuelt uden den dømtes tilstedeværelse. Uanset at retten efter § 116, stk. 1, 2. pkt., i rådets lovudkast kan stille krav om tilvejebringelse af yderligere oplysninger, og at retten også i øvrigt skal påse, at den pågældendes interesser bliver varetaget, kan det efter rådets opfattelse være naturligt, at der under domstolsbehandlingen beskikkes en advokat, også selv om den pågældende ikke opfylder betingelserne for fri proces.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er mulighed for at beskikke en forsvarer efter reglerne i retsplejelovens kapitel 66. Det skyldes, at den dømte ikke i relation til den udvidede domstolsprøvelse efter straffuldbyrdelsesloven har stilling som sigtet eller tiltalt i en straffesag. Det udelukker imidlertid ikke, at den dømte på tidspunktet for domstolsprøvelsen har en forsvarer. Det kan f.eks. skyldes, at den pågældende er sigtet for strafbart forhold i anledning af en optræden, der også har dannet grundlag for en afgørelse om disciplinærstraf.

Advokatens opgave er at repræsentere og bistå klageren. Det indebærer bl.a., at advokaten skal sørge for, at den dømte får lejlighed til at udtale sig enten skriftligt eller under afhøringen ved den mundtlige behandling af sagen. Det må derfor forudsættes, at advokaten altid kommer i personlig kontakt med den pågældende, så advokaten bl.a. med henblik på tilrettelæggelse af en eventuel bevisførelse kan danne sig et indtryk af sin klients stilling i sagen.

Advokatens opgaver skal også ses i sammenhæng med § 116. Har retten i medfør af § 116, stk. 1, 2. pkt., i flertallets forslag, jf. afsnit 3 nedenfor i bemærkningerne til § 116, bestemt, at den dømte ikke må gøres bekendt med oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt i medfør af forvaltningslovens regler, er advokaten naturligvis afskåret fra at drøfte sådanne oplysninger med sin klient. Det samme gælder, hvis retten i medfør af § 116, stk. 2, 3.-4. pkt., i flertallets forslag har bestemt, at den dømte ikke må overvære bevisførelsen eller en del af denne og efterfølgende gøres bekendt med de fremkomne oplysninger.