Europæiske Fængselsregler     


 


Motion og rekreative aktiviteter

27.1 Alle indsatte skal, hvis vejret tillader det, have mulighed for mindst en times udendørs motion hver dag.

27.2 Når vejret er dårligt, skal der træffes alternative foranstaltninger for at give de indsatte mulighed for at motionere.

27.3 Opholdsvilkårene skal som en integreret del omfatte passende organiserede aktiviteter til at fremme de indsattes fysiske form og give dem mulighed for passende motion og rekreative aktiviteter.

27.4 Fængselsmyndighederne skal fremme sådanne aktiviteter ved at sørge for passende faciliteter og udstyr.

27.5 Fængselsmyndighederne skal sørge for at organisere særlige aktiviteter for indsatte med behov herfor.

27.6 Der skal være mulighed for rekreative aktiviteter i form af sport, spil, kulturaktiviteter, hobby- og andre fritidsaktiviteter, og de indsatte skal så vidt muligt have lov til selv at organisere dem.

27.7 De indsatte skal have ret til at have fællesskab med hinanden i forbindelse med motion og med henblik på at tage del i rekreative aktiviteter.