Europæiske Fængselsregler     


 


Sikringsmidler

68.1 Brugen af kæder og lænker skal være forbudt.

68.2 Håndjern, spændetrøjer og andre midler til fiksering af kroppen må kun anvendes:
a.
om nødvendigt som sikring mod flugt under transport under forudsætning af, at de fjernes, når den indsatte fremstilles for en domstol eller administrativ myndighed, medmindre denne myndighed træffer anden beslutning, eller
b
. efter ordre fra fængslets leder, såfremt andre magtmidler er utilstrækkelige til at forhindre en indsat i at forvolde skade på sig selv eller andre eller til at forhindre alvorlig materiel skade. Det er en forudsætning, at lederen i sådanne tilfælde straks informerer lægen og indberetter anvendelsen til den overordnede administrative fængselsmyndighed.

68.3 Sikringsmidler må ikke anvendes i længere tid end strengt nødvendigt.

68.4 Det skal i national lovgivning fastsættes, hvordan sikringsmidler må anvendes.

Våben

69.1 Fængselspersonalet må ikke bære dødbringende våben inden for fængslets perimeter undtagen i nødstilfælde begrundet i operationelle hensyn.

69.2 Det skal være forbudt for personer med kontakt til de indsatte at bære andre våben, herunder stav, synligt inden for fængslets perimeter, medmindre det er nødvendigt af sikkerhedshensyn for at kunne håndtere en bestemt hændelse.

69.3 Medarbejdere må ikke udstyres med våben, medmindre de er uddannet i brugen deraf.