3. december 1850. L. ang. den Bestyrelserne over de civile Straffeanstalter tilkommende Straffemyndighed. § 1. Direkteuren for en Straffeanstalt kan bestemme Straf for ringere Forseelser, som Fangerne begaae, naar han finder, at de kunne afsones med en af følgende Straffe: a) Straffearbeidets forholdsmæssige Skærpelse i en Tid af indtil 8 Uger; b) legemlig Revselse af indtil 27 Slag Kat, Tamp eller Rotting for Mandspersoner over 18 Aar, indtil 18 Slag Rotting for Fruentimmer over 15 Aar og Mandspersoner imellem 15 og 18 Aar, og indtil 18 Slag Riis for Børn som ikke ere over 15 Aar; c) Vand- og Brøds-Straf i indtil 3 Gange 5 Dage, der afsones i eensomt Fængsel, dog under Iagttagelse af Bestemmelserne i F. 12 Juni 1816 og P. 23 Mai 1840; d) Hensættelse i indtil 6 Maaneder i Enkelt-Celler, hvor saadanne ere indrettede, efter Omstændighederne uden Tilladelse til at anvende den ved Overarbeide erhvervede Fortjeneste til andre eller flere Fødemidler end de reglementerede, eller uden Arbeide, dog dette Sidste ikke længere Tid ad Gangen end i det Høieste 4 Uger og med en Mellemfrist af i det Mindste 1 Uge. Legemlig Revselse maa ikke finde Sted, forinden Lægens Erklæring er indhentet, om Fangen kan taale samme, og den udføres altid i Overværelse af Inspekteuren, men ikke i de andre Fangers Paasyn, med mindre Direkteuren udtrykkelig har bestemt dette. Enhver Fange, som underkastes saadan Revselse, bør umiddelbart derefter hensættes i eensomt Fængsel indtil den følgende Dag, Det er iøvrigt en Selvfølge, at legemlige Revselser i Almindelighed først ville være at anvende, hvor mildere Midler, saasom Irettesættelse eller Hensættelse i nogen Tid i Enkelt-Celle, have viist sig utilstrækkelige. § 2. Finder Direkteuren, at Brøden er saa stor, at den ikke kan afgjøres med nogen af de i § 1 nævnte Revselser, bliver Sagen at behandle ved sædvanlig Rettergang efter de for Forbrydelsessager gjældende Regler, hvilke ogsaa ere anvendelige paa Appellen af de Domme, der afsiges i deslige Sager. § 3. Enhver Fange, der inddømmes i Straffeanstalten til streng Bevogtning, hensættes strax i Enkelt-Celle. Efter eet Aars Forløb har Direkteuren til Justitsministeriet at gjøre Indstilling om, hvorvidt Fangen efter Beskaffenheden af den Forbrydelse, hvori han har gjort sig skyldig, og det Sindelag, han senere har lagt for Dagen, samt med tilbørligt Hensyn til Anstaltens Ro og Sikkerhed antages at kunne overgaae til sædvanlig Behandling i den Afdeling, hvorpaa Dommen lyder, og kan dette da efter Omstændighederne af Justitsministeriet tilstedes, dog at denne Lempelse senere igjen af bemeldte Ministerium kan ophæves, saafremt Fangens Forhold dertil maatte give Anledning, § 4. Straffeanstaltens Inspekteur er bemyndiget til under Iagttagelse af de i § 1 foreskrevne Regler at straffe Fangerne for disciplinaire Forseelser med indtil 9 Slag Rotting eller Riis eller Hensættelse i en Enkelt-Celle i indtil 2 Gange 24 Timer. § 5. Enhver Straf, som i Medfør af denne Lov tildeles nogen Fange, bliver tilligemed Oplysning om Forseelsens Beskaffenhed at indføre i en af Overinspekteuren over Fængselsvæsenet autoriseret Straffeprotokol. § 6. Som Følge af Ovenstaaende bortfalde de Bestemmelser i P. 31 August 1813, der handle om den Direkteuren for Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset tilkommende Straffemyndighed samt om Behandlingen og Appellen af de Sager, der skulle anlægges imod Fangerne for de af dem begaaede Forseelser.