Kommentarer til straffuldbyrdelseslovens regler om aviser, bøger mv.


Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

Opdateret 19. september 2010


Straffuldbyrdelseslovens § 58 har følgende indhold:
 

§ 58.
En indsat skal have mulighed for at holde sig orienteret ved avislæsning og gennem radio- og fjernsynsudsendelser m.v.

Stk. 2. En indsat har ret til at låne bøger og tidsskrifter gennem det offentlige biblioteksvæsen.

Stk. 3. Udenlandske indsatte bør så vidt muligt have adgang til aviser, tidsskrifter, bøger m.v. på deres eget sprog.
 

Af betænkning 1181, bind 1, side 183, fremgår blandt andet følgende:
  "Med hensyn til aviser er det ikke fastlagt i fuldbyrdelsesbekendtgørelsen eller i cirkulæreform, hvorledes disse skal gøres tilgængelige. I praksis vil der imidlertid ved institutionens foranstaltning være abonnement på en eller flere aviser til brug i hver afdeling. De indsatte har medindflydelse på valget af avis(er). Institutioner, der har eget bibliotek, vil også abonnere på tidsskrifter."

Af kapitel 5.7.5 i bemærkningerne til lovforslag nr. 145 af 8. december 1999 om fuldbyrdelse af straf mv. fremgår blandt andet:
 
5.7.5. Aviser, bøger mv.

5.7.5.1. Gældende ret

Efter fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 1, skal de indsatte i fritiden have passende muligheder for at holde sig orienteret ved avislæsning, gennem radio- og fjernsynsudsendelser mv. Der skal være adgang til lån af bøger og tidsskrifter og så vidt muligt være tilbud om fritidsundervisning og forskellige former for sportsudøvelse.

Efter § 16, stk. 2, fastsætter institutionens leder regler om, hvilke tidsrum de indsatte dagligt kan anvende til fælles fritidsaktiviteter.

Om de indsattes adgang til aviser, bøger og fjernsyn mv. henvises i øvrigt til 1989-betænkningen, s. 183-184.


I kapitel 5.7.5.2 udtales videre:
  § 58 medfører en lovfæstelse i overensstemmelse med den nuværende praksis mv. af de indsattes adgang til at holde sig orienteret ved avislæsning, gennem radio- og fjernsynsudsendelser mv. og ved lån af bøger og tidsskrifter gennem det offentlige biblioteksvæsen.

Straffuldbyrdelsesloven synes således blandt andet at forudsætte, at kriminalforsorgen foranstalter, at der er "abonnement på en eller flere aviser til brug i hver afdeling", og at de indsatte har "medindflydelse på valget af avis(er)". Endelig forudsættes det, at der i fængslernes biblioteker abonneres på tidsskrifter.

Det synes således forudsat ved vedtagelsen af straffuldbyrdelseslovens § 58, at den hidtil gældende adgang for indsatte til aviser opretholdes mindst i det omfang, som var gældende før lovens ikrafttræden. Da kriminalforsorgen ikke på daværende tidspunkt abonnerede på udenlandske aviser til udenlandske indsatte, og da udvalget foreslår, at dette (i et vist omfang) skal ske fremover, er det svært ikke at forstå loven således, at den forudsætter, at der samlet set sker en udvidelse af de indsattes adgang til aviser, som kriminalforsorgen abonnerer på. 

Af side 187, øverst, i ovennævnte betænkning følger blandt andet:
  Særligt for så vidt angår udenlandske indsatte finder arbejdsgruppen det væsentligt, at de pågældende gives mulighed for så vidt muligt at læse aviser, tidsskrifter og bøger på deres eget sprog. Arbejdsgruppen erkender, at der må være økonomiske grænser for gennemførelsen af denne ret, hvilket også forudsættes ved anvendelsen af udtrykket "så vidt muligt". Arbejdsgruppen skal imidlertid understrege den betydning, som det for udenlandske indsatte må antages at have at kunne holde sig orienterede om samfundsforhold i deres eget land og på deres eget sprog.

Kriminalforsorgens praksis synes ikke at være i overensstemmelse med lovens forudsætninger. I en afgørelse af 30. marts 2010 med journalnummer 2009/203/01882-0026 (reference Inge Birgitte Møberg) tager Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen blandt andet stilling til en klage fra en indsat over, at kriminalforsorgen i Statsfængslet Midtjylland er ophørt med "avisuddeling". Dette spørgsmål behandles i afgørelsens punkt 3. Her anfører Direktoratet for Kriminalforsorgen:
 
"3. Ophør af avisuddeling i fængslet

De har klaget over, at fængslet er ophørt med at uddele aviser til de indsatte.

Statsfængslet Midtjylland har hertil oplyst, at fængslet pr. 1. oktober 2009 opsagde abonnementet på betalingsaviser på hverdage, men at der i weekenderne fortsat udleveres betalingsaviser. De indsatte har adgang til to forskellige gratisaviser på hverdagene.

Statsfængslet har endvidere oplyst, at beslutningen har været nødvendig under hensyn til fængslets behov for at optimere de økonomiske ressourcer.

Ifølge statsfængslet blev de indsatte meddelt beslutningen på et møde i september 2009 mellem fængslet og de indsattes talsmænd. Alle indsatte modtog ligeledes en meddelelse herom inden ordningens opstart.

Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 58, skt. 1, at en indsat skal have mulighed for at holde sig orienteret gennem avislæsning og gennem radio- og fjernsynsudsendelser mv.

Den mulighed som de indsatte efter det oplyste har for at holde sig orienteret ved avislæsning, hvorefter der er adgang til to forskellige gratisaviser i hverdagene og betalingsaviser i weekenderne foruden muligheden for at se TV m.v. er efter direktoratets opfattelse ikke i uoverensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 58, stk. 1. "
 
 

Allerede fordi straffuldbyrdelsesloven forudsætter, at de indsatte har "medindflydelse" ved valget af avis, kan det antages, at adgangen til "gratisaviser" ikke opfylder lovens krav, idet de indsatte ikke er tilbudt eventuelt at vælge andre aviser end "gratisaviserne".

Det skal særligt bemærkes, at indsatte i fængsler og arresthuse ikke har adgang til internettet, hvorfor de ikke kan benytte sig af online-aviser eller andre nyhedskilder på internettet.

I en kronik i Jyllands-Posten den 31. januar 2009 af professor Hans-Henrik Holm, afdelingsforstander ved Danmarks  Medie- og Journalisthøjskole, anfører denne under overskriften "Kvalitetsnyheder koster" blandt andet:

  "...Vilkårene for den seriøse samfundsorienterede journalistik er i de senere år blevet stadig vanskeligere. Færre og færre vil betale for aviser. Ikke engang når det seriøse stof tilbydes gratis på internettet, giver det så meget trafik, at det på nogen måde kan betale for grundig, uafhængig research.

Det er selvfølgelig synd for aviserne og de journalister, der gerne vil give magthaverne et kritisk modspil. Men det er også ved at blive et problem for vores demokratiske samfund. Hvis ingen vil betale for at få lavet kritisk eller samfundsoplysende journalistik, vil den efterhånden ikke blive lavet længere. ..."

Videre anføres:
 
"... Resultatet af journalistikken er et gode, som alle borgere nyder godt af. Desværre er vi blevet så vant til at få det gratis, at mange ikke længere kan forestille sig, at de skal betale individuelt for det gennem et avisabonnement eller brugerbetaling til en seriøs tv-kanal. Kombinationen af gratisaviser og gratis nyheder på internettet har hos mange skabt en forventning om at nyheder er ikke noget man behøver at betale for.

Men nyheder med kvalitet og dybde er under pres. I de store mediehuse er sex og underholdning en stor del af nyhedsudbuddet uden at det har skabt økonomisk bæredygtighed. Radio og TV nyhedernes kvalitet er også under angreb fra konceptstyring og kampen om at være den mest populære udsendelse.

Udbygning og investering i kvalitetsjournalistik kan ikke leveres af markedskræfterne. Her skal en målrettet fælles indsats til fra både journalister, redaktører og offentlighed. I Frankrig har regeringen netop besluttet at reklamerne skal væk fra public service kanalerne for at sikre kvaliteten af TV. I New Zealand førte privatiseringen af public service TV kanalerne til et sådant fald i nyhedernes kvalitet at privatiseringen blev opgivet efter nogle år. ..."