"Ifølge Kriminalforsorgen skyldes den manglende forventede effektivisering 

Justitsministeriet har tillige oplyst, at mulighederne for at høste en effektiviseringsgevinst er særligt begrænsede i Kriminalforsorgen sammenlignet med andre offentlige administrative områder. Ifølge Justitsministeriet skyldes det, at mulighederne for at omstrukturere og teknologiunderstøtte opgaverne i et fængsel er begrænsede, samtidig med at den meget gamle bygningsmasse i fængslerne nødvendiggør en relativ høj personalenormering. Justitsministeriet peger tillige på at hensynet til sikkerheden sætter klare grænser for reduktioner af personaleantallet, og at segmentering af fangepopulationen i forskellige afdelinger (fx stofmisbrugere, stærke fanger mv.) hæmmer mulighederne for effektivisering i kraft af stordrift.

Rigsrevisionen har forståelse for, at Kriminalforsorgens forhold og arbejdsopgaver kan vanskeliggøre en effektivisering, men da der ikke foreligger analyser af arbejdsprocesserne i Kriminalforsorgen, er det derfor ikke muligt at vurdere om disse kunne være gennemført mere effektivt. Rigsrevisionen skal i øvrigt bemærke, at forholdene med den gamle bygningsmasse og hensynet til sikkerheden var kendt ved flerårsaftalens indgåelse."


Af punkt 67, side 28, fremgår blandt andet følgende:

"Rigsrevisionen har konstateret, at Kriminalforsorgen har holdt de bevillingsmæssige rammer i finansloven, men ikke foretaget reelle effektiviseringer af processer og arbejdsgange, hvilket kunne have medført varige besparelser på driftsudgifterne. Kriminalforsorgen har derfor kun i ringe grad gennemført de krav, der vedrører en mere effektiv forvaltning.

Kriminalforsorgen har oplyst, at det i hele perioden har været Kriminalforsorgens opfattelse, at besparelser i størrelsesorden 284 mio. kr. ikke kunne ske ved effektiviseringer i form af nedskæringer i antallet af ansatte. Kriminalforsorgen planlagde at gennemføre effektiviseringskravet på anden vis, nemlig ved besparelser i form af nedlukning af kapacitet og reduktion af vedligeholdelse."

Af punkt 68, side 29, fremgår blandt andet følgende:

"Forbruget har gennem perioden været stigende, og fra 2001 oversteg det årlige forbrug de givne bevillinger for året. Årsagen hertil er bl.a. øgede lønomkostninger. Kriminalforsorgen har imidlertid i 2002 overholdt den bevillingsmæssige ramme ved at anvende tidligere års opsparing."


Rigsrevisionens bemærkninger fremgår af side 29 og 30. De lyder:

"Rigsrevisionens bemærkninger

Ad flerårsaftalens initiativer Undersøgelsen har vist,

• at Kriminalforsorgen har gennemført initiativerne om-kring IT-infrastruktur og IT-organisation, hvorimod im-plementeringen af en række systemer er tidsmæssigt forskudt,

• at initiativerne om indførelse af en ny styringsmodel for fængslerne, ny organisationsstruktur henholdsvis for direktoratet og fængslerne i store træk er indfriet. Dog er ressourceallokeringsmodellen, som er en del af den nye styringsmodel for fængslerne, først implementeret i 2003,

• at initiativet om styrkelse af den fængselsfaglige og behandlingsmæssige indsats er opfyldt, hvorimod initiativet om udvikling af egnede evalueringsmetoder og effektmål ikke er opfyldt, og

• at initiativerne om udbygning og tilpasning af fængselskapacitet er opfyldt.

• at Kriminalforsorgen ikke har gennemført effektiviseringen af de administrative funktioner som følge af en me-re hensigtsmæssig IT-anvendelse,

• at Kriminalforsorgen har opfyldt flerårsaftalens krav om et belæg på 92 %,

• at Kriminalforsorgen ikke har opfyldt resultatkravet om nedbringelse af sygefraværet,

• at kravet om effektivisering af uddannelsessystemet stort set er opfyldt,

• at Kriminalforsorgen langt fra har gennemført den generelle effektivisering,

• at Kriminalforsorgen samlet set kun i ringe grad har gennemført de af flerårsaftalens krav, der vedrører en mere effektiv forvaltning,

• at den manglende effektivisering ifølge Kriminalforsorgens beregninger ved udgangen af 2003 vil udgøre godt 237 mio. kr., og

• at Kriminalforsorgen ved aftalens indgåelse var af den opfattelse, at det ville blive svært at realisere effektiviseringspotentialet, og at Kriminalforsorgen derfor arbejdede med planer om besparelser i form reduktion af den særlige vedligeholdelse frem for effektiviseringer, hvilket efter Rigsrevisionens opfattelse ikke var intentionen i flerårsaftalen.