Effektiviseringskravene til kriminalforsorgen opfyldes ikke på grund af store personale-
udgifter - samtidigt nedslides bygningsmassen på grund af besparelser

 

Af advokat Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM

7. marts 2010


Af  "Beretning til statsrevisorerne om flerårsaftalen for Kriminalforsorgen i 1999-2003" udgivet i august 2003, sagsnummer RB B302/03, fremsætter Rigsrevisionen kritik af kriminalforsorgens evne eller vilje til at opfylde de målsætninger for effektivisering, som var en del af grundlaget for flerårsaftalen.

I sine bemærkninger konkluderer Rigsrevisionen blandt andet, at kriminalforsorgen ved aftalens indgåelse var af den opfattelse, at "det ville blive svært at realisere effektiviseringspotentialet, og at Kriminalforsorgen derfor arbejdede med planer om besparelser i form reduktion af den særlige vedligeholdelse frem for effektiviseringer, hvilket efter Rigsrevisionens opfattelse ikke var intentionen i flerårsaftalen". Rigsrevisionen konstaterer i sine bemærkninger, at kriminalforsorgen har overholdt de bevillingsmæssige rammer på finansloven, men at man "ikke foretaget reelle effektiviseringer af processer og arbejdsgange, som kunne have medført varige besparelser på driftsudgifterne".

Det fremgår også, at Justitsministeriet undskylder den manglende effektivisering blandt anden ved at henvise til, at "hensynet til sikkerheden sætter klare grænser for reduktioner af personaleantallet, og at segmentering af fangepopulationen i forskellige afdelinger (fx stofmisbrugere, stærke fanger mv.) hæmmer mulighederne for effektivisering i kraft af stordrift". Hertil bemærker Rigsrevisionen blandt andet, "at forholdene med den gamle bygningsmasse og hensynet til sikkerheden var kendt ved flerårsaftalens indgåelse."

Umiddelbart nedenfor gengives en række uddrag af beregningen. .

Af punkt 66, side 27, følger:

"Ifølge Kriminalforsorgen skyldes den manglende forventede effektivisering 

• at det gennemsnitlige belæg i 2002 var væsentligt højere end forudsat i flerårsaftalen, og dette gælder også i 2003,

• at der ikke har været mulighed for at lukke kapacitet i den åbne sektor, som der ellers havde været arbejdet med indtil ultimo 2001, som følge af, at strafmassen og varetægtstallet er steget betydeligt i perioden,

• at det "tungere" klientel (i betydning mere belastet af sociale, psykiske og adfærdsmæssige problemer) har medført, at det ikke har været muligt at reducere personalet af sikkerhedsmæssige årsager, og

• at der er problemer med at nedbringe sygefraværet.

Justitsministeriet har tillige oplyst, at mulighederne for at høste en effektiviseringsgevinst er særligt begrænsede i Kriminalforsorgen sammenlignet med andre offentlige administrative områder. Ifølge Justitsministeriet skyldes det, at mulighederne for at omstrukturere og teknologiunderstøtte opgaverne i et fængsel er begrænsede, samtidig med at den meget gamle bygningsmasse i fængslerne nødvendiggør en relativ høj personalenormering. Justitsministeriet peger tillige på at hensynet til sikkerheden sætter klare grænser for reduktioner af personaleantallet, og at segmentering af fangepopulationen i forskellige afdelinger (fx stofmisbrugere, stærke fanger mv.) hæmmer mulighederne for effektivisering i kraft af stordrift.

Rigsrevisionen har forståelse for, at Kriminalforsorgens forhold og arbejdsopgaver kan vanskeliggøre en effektivisering, men da der ikke foreligger analyser af arbejdsprocesserne i Kriminalforsorgen, er det derfor ikke muligt at vurdere om disse kunne være gennemført mere effektivt. Rigsrevisionen skal i øvrigt bemærke, at forholdene med den gamle bygningsmasse og hensynet til sikkerheden var kendt ved flerårsaftalens indgåelse."


Af punkt 67, side 28, fremgår blandt andet følgende:

"Rigsrevisionen har konstateret, at Kriminalforsorgen har holdt de bevillingsmæssige rammer i finansloven, men ikke foretaget reelle effektiviseringer af processer og arbejdsgange, hvilket kunne have medført varige besparelser på driftsudgifterne. Kriminalforsorgen har derfor kun i ringe grad gennemført de krav, der vedrører en mere effektiv forvaltning.

Kriminalforsorgen har oplyst, at det i hele perioden har været Kriminalforsorgens opfattelse, at besparelser i størrelsesorden 284 mio. kr. ikke kunne ske ved effektiviseringer i form af nedskæringer i antallet af ansatte. Kriminalforsorgen planlagde at gennemføre effektiviseringskravet på anden vis, nemlig ved besparelser i form af nedlukning af kapacitet og reduktion af vedligeholdelse."

Af punkt 68, side 29, fremgår blandt andet følgende:

"Forbruget har gennem perioden været stigende, og fra 2001 oversteg det årlige forbrug de givne bevillinger for året. Årsagen hertil er bl.a. øgede lønomkostninger. Kriminalforsorgen har imidlertid i 2002 overholdt den bevillingsmæssige ramme ved at anvende tidligere års opsparing."


Rigsrevisionens bemærkninger fremgår af side 29 og 30. De lyder:

"Rigsrevisionens bemærkninger

Ad flerårsaftalens initiativer Undersøgelsen har vist,

at Kriminalforsorgen har gennemført initiativerne om-kring IT-infrastruktur og IT-organisation, hvorimod im-plementeringen af en række systemer er tidsmæssigt forskudt,

at initiativerne om indførelse af en ny styringsmodel for fængslerne, ny organisationsstruktur henholdsvis for direktoratet og fængslerne i store træk er indfriet. Dog er ressourceallokeringsmodellen, som er en del af den nye styringsmodel for fængslerne, først implementeret i 2003,

at initiativet om styrkelse af den fængselsfaglige og behandlingsmæssige indsats er opfyldt, hvorimod initiativet om udvikling af egnede evalueringsmetoder og effektmål ikke er opfyldt, og

at initiativerne om udbygning og tilpasning af fængselskapacitet er opfyldt.

Dog er vedligeholdelsen, som efter Rigsrevisionens opfattelse er væsentlig for at opretholde produktionen, ikke gennemført som forudsat, idet ca. 100 mio. kr. er anvendt til løbende drift. Ad flerårsaftalens effektiviseringskrav Undersøgelsen har tillige vist,

• at Kriminalforsorgen ikke har gennemført effektiviseringen af de administrative funktioner som følge af en me-re hensigtsmæssig IT-anvendelse,

• at Kriminalforsorgen har opfyldt flerårsaftalens krav om et belæg på 92 %,

• at Kriminalforsorgen ikke har opfyldt resultatkravet om nedbringelse af sygefraværet,

• at kravet om effektivisering af uddannelsessystemet stort set er opfyldt,

at Kriminalforsorgen langt fra har gennemført den generelle effektivisering,

at Kriminalforsorgen samlet set kun i ringe grad har gennemført de af flerårsaftalens krav, der vedrører en mere effektiv forvaltning,

at den manglende effektivisering ifølge Kriminalforsorgens beregninger ved udgangen af 2003 vil udgøre godt 237 mio. kr., og

at Kriminalforsorgen ved aftalens indgåelse var af den opfattelse, at det ville blive svært at realisere effektiviseringspotentialet, og at Kriminalforsorgen derfor arbejdede med planer om besparelser i form reduktion af den særlige vedligeholdelse frem for effektiviseringer, hvilket efter Rigsrevisionens opfattelse ikke var intentionen i flerårsaftalen.

Rigsrevisionen har konstateret, at Kriminalforsorgen har overholdt de bevillingsmæssige rammer på finansloven, men ikke foretaget reelle effektiviseringer af processer og arbejdsgange, som kunne have medført varige besparelser på driftsudgifterne."