FLF
Fængselslærerforeningen af 1952




Formandens Beretning (årsmødet 2011)

Indledning:

Det er blevet marts igen - tid til foreningens årlige generalforsamling med efterfølgende årsmøde.
Et år er gået, og der er tid til at gøre status.

Foreningens medlemstal var pr.1. januar 2010 på 57 medlemmer.
I forhold til sidste år er tilslutningen stabil. Nye medlemmer kommer til andre melder sig ud - sidstnævnte primært på grund af jobskifte og pensionering. Jeg glæder mig over opbakningen til vores forening, og jeg glæder mig over, at medlemmerne mener, at vi gør en forskel, og at bestyrelsen arbejder for fængselsskolernes berettigelse og værdi.

Jeg vil indlede denne beretning med et citat af Ole Ingstrup:

"Hvis man vil kalde sig en professionel kriminalforsorg, må man kunne forklare, hvad man er ude på at opnå, og man må kunne forklare, hvordan man bærer sig ad med at udføre arbejdet. Hvilke normer følger man? Hvordan ved man om normerne bliver fulgt, og om arbejdet fører til de ønskede resultater"?


Koudahls 3. undersøgelse

Peter Koudahl fra Danmarks Pædagogiske Universitet gennemførte i 2008 en stor spørgeskemaundersøgelse, og i denne forbindelse har han i 2009 gennemført endnu en undersøgelse for at kvalificere spørgeskemaundersøgelsen.
Koudahl har foretaget interview med et antal indsatte og foretaget observation af undervisningen.
Jeg ved, at de indsatte i rapporten tillægger fængselsskolens tilbud stor værdi, og at lærernes pædagogiske tilgang til de indsatte anerkendes og respekteres.
Jeg kender ikke rapportens indhold, men jeg ved, at den ligger til korrektur på forskellige borde i Direktoratet.
Det undrer mig imidlertid, at der skal gå så lang tid inden offentliggørelse kan finde sted. Jeg tror, at Koudahls betragtninger om lærernes arbejde ikke helt harmonerer med Direktoratets tanker om udlicitering.


Nyborgmødet

Igen i år kunne FLF's bestyrelse glæde sig over den store opbakning til temadagen for lærernes tillidsrepræsentanter.
Fængselslærerforeningens bestyrelse havde traditionen tro inviteret repræsentanter og ikke tillidsrepræsentanter fra lærergruppen til møde på Café Rembrandt i Nyborg mandag den 26.oktober.

Fængselslærerforeningen besluttede på generalforsamlingen 2009, at jeg som foreningens formand skulle kontakte Uddannelsesforbundet med henblik på at indlede saglige, konstruktive og faglige drøftelser med såvel Uddannelsesforbundet som Kriminalforsorgsforeningen for at få endelig afklaret, hvor fængselslærernes ståsted skal være fremadrettet.

Denne proces er indledt, idet vi havde inviteret Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan til mødet i Nyborg.

Hanne Pontoppidan besvarede beredvilligt på de mange spørgsmål om bl.a.

• Stordriftsfordele.
• Nærhed.
• Overenskomster.
• Indflydelse - hvordan?
• Værdien af uddannelse i fængsler, herunder vigtigheden af en formålsdiskussion.
• Forhandlingsretten.
• Kursusvirksomhed.

Hanne Pontoppidan gav på dette møde tilsagn om deltagelse i årsmødet på Næsbylund Storkro den 17. - 19. marts 2010, og hun kommer som bekendt i morgen.

Kriminalforsorgsforeningens formand John Hatting har desværre måtte melde afbud til deltagelse i årsmødet.

Dette er utrolig ærgerligt, da jeg havde håbet på, at vi kunne indlede drøftelserne med såvel Kriminalforsorgsforeningen som Uddannelsesforbundet, men på den anden side, så kender vi Kriminalforsorgsforeningens politik, mærkesager og knappe ressourcer. Kriminalforsorgsforeningen har til stadighed og ihærdigt i samarbejde med Fængselslærerforeningen arbejdet for at forbedre undervisning, vejledning og resocialisering for de indsatte, samt forbedring af arbejdsforholdene for lærerne, og jeg har haft og har fortsat et fortrinligt samarbejde med John Hatting.


Uddannelseskonference

Direktør William Rentzmann har på et møde med Kriminalforsorgsforeningen og Fængselslærerforeningen givet tilsagn om, at Kriminalforsorgen vil gennemføre en uddannelses- og undervisningskonference, som bl.a. skal give et bud på fremtidens fængselsundervisning.
Jeg ser frem til konferencen og har meddelt, at vi gerne deltager i det forberedende arbejde, idet vores hovedinteresse jo er udvikling af fængselsskolerne, fagtilbudene og fængselspædagogikken.

Herudover anbefaler vi, at der i forlængelse af denne konference udarbejdes en overordnet vision og målsætning for fængselsundervisningen i Danmark, hvilket vil bidrage til en yderligere kvalificering og ensartethed af den særegne pædagogiske opgave, det er at undervise indsatte. Ligeledes vil Kriminalforsorgen kunne målstyre på området, sætte nye kvalitetsmål og standarder, således at fængselsundervisningen kontinuerligt udvikles og skaber flere resultater i form af, at flere indsatte er beskæftiget i undervisningsmiljøet, og fornuftigt bruger afsoningstiden på at udvikle faglige men så sandelig også sociale, menneskelige og kreative kompetencer. Fagrækken skal udvides, og ikke kun indeholde de grundlæggende fag, men de indsatte skal også tilbydes en vifte af kreative udfoldelser.

Det er med en vis stolthed, at jeg i denne beretning kan meddele, at uddannelseskonferencen gennemføres den 21. og 22. juni 2010.
 

AVU reformen

Der har været afholdt et møde med Chefkonsulent Morten Bruun Petersen. Vi drøftede bl.a. AVU reformen, der jo indebærer en øget målretning af uddannelse til de unge voksne, der har forladt folkeskolen med et resultat, der ikke eller kun delvist gør dem i stand til at gennemføre en videreuddannelse. Samtidig skulle reformen give de mere modne voksne mulighed for at styrke deres grundlæggende faglige forudsætninger.
Jeg opfordrede til snarest muligt at gennemføre temadage om reformens indhold, således at fængselslærerne klædes fagligt på til at implementere denne opgave.
Jeg nævnte i denne sammenhæng, at der for nærværende hverken er lærere eller ressourcer nok til at implementere reformen indenfor den eksisterende økonomiske ramme.


Der er for lidt

Et evigt tilbagevendende problem for mange fængselsskoler er ventelisterne.

Kapacitetsproblematikken er en omdiskuteret sag. Hvis man spørger i Direktoratet, får man at vide, at der ikke er ventelister til undervisning i fængslerne.
Formodentlig skyldes denne opfattelse, at der ikke eksisterer egentlige officielle ventelister, som bliver indberettet til Direktoratet.

Spørger man blandt lærerne på de enkelte skoler er opfattelsen imidlertid, at skolerne slet ikke kan opfylde det behov for undervisning og uddannelse, der findes blandt de indsatte.
Der findes ingen standardprocedurer for, hvordan ventelisterne til skolerne skal håndteres.
På nogle fængselsskoler oparbejder man ventelister og tilbyder undervisning til indsatte, når det bliver deres tur.
Andre fængselsskoler anvender det princip, at "udtynde" undervisningen til de indsatte, dvs. at de indsatte bliver tilbudt et relativt lille antal undervisningstimer om ugen, således at skolens undervisningstilbud kan udstrækkes til en længere tidsperiode, end hvis de indsatte blev tilbudt undervisning på fuld tid. Begrundelsen for denne praksis er, at hvis de indsatte går i gang med uddannelse på fuld tid vil de meget hurtigt have opbrugt de uddannelsesmuligheder fængslet tilbyder, og spørgsmålet er så, hvad de indsatte skal få den resterende tid til at gå med.

Europarådet har netop udgivet en rapport om deres besøg i Danmark. Denne gang gør de meget ud af at beskrive de ringe muligheder, de indsatte har for at modtage undervisning og vejledning i fængslerne. Ventelisterne bliver ligeledes nævnt i rapporten og betegnes som yderst kritisable.


Sparetider

Vi skal ikke forvente, at ventelisterne formindskes væsentligt i den kommende tid, idet Direktoratet har oplyst, at der i forbindelse med den udmeldte besparelse lægges op til, at fængslerne sparer i alt tre årsværk/fængselslærere og 100.000 kr. på timelærere. Besparelsen på undervisning er aktuel i fire fængsler - på Midtjylland, Kragskovhede og Møgelkær nedlægges en lærerstilling og på Søbysøgård spares der 100.000 kr. på timelærere.

Argumentet for at nedlægge lærerstillingen på Møgelkær er, at Voks-modellen nu er færdigudviklet, hvorfor den ekstraordinære bevilling bortfalder. Møgelkær vurderer imidlertid, at VOKC modellen også i driftsfasen koster ekstra indsatser, og der afsættes derfor midler til vejledningen, der skal tages fra undervisningen.
Man fyrede Hanne i foråret 2009, da hun ikke længere skulle være koordinator mellem erhvervsskolerne og Statsfængslet Møgelkær, og senest i december fyrede de Karen, der på intet tidspunkt har haft noget som helst med vejledning og Voks model at gøre. Hun har bl.a. undervist i dansk på alle niveauer, og udført sit arbejde til alles tilfredshed.

Aktuelt er der under 10 lærere med vejledningsuddannelse ansat i Kriminalforsorgen, hvoraf de fleste underviser i størstedelen af deres arbejdstid.

Denne akutte mangel på vejledere har medvirket til, at FLF har rejst spørgsmålet overfor Direktoratet. Vi foreslår, at der skræddersys en vejlederuddannelse, der opkvalificerer lærerpersonalet til at påtage sig denne funktion.

Vi har desuden indledt et samarbejde med beskæftigelsesleder Benny Christensen fra Straffuldbyrdelseskontoret og VIA University i Horsens om sammensætning af et uddannelsesforløb, der vil kunne kvalificere fængselslærerne til at vejlede de indsatte professionelt og fremadrettet og vi har fremsendt et forslag til et uddannelsesforløb til Direktoratet.

Der er ikke sket yderligere i denne sag. Den er også sparet væk

Jeg er yderst forundret, men det virker som om, at man hverken på ledelsesniveau eller på det politiske niveau ønsker at opprioritere dette område på trods af et massivt pres fra såvel presse som forening.

Regeringens fokus på retsfølelsen og skærpede straffe har gjort, at der igennem flere år ikke er blevet gjort nogen nævneværdig indsats for resocialisering af de indsatte. Men ud fra et fornuftssynspunkt har politikerne bestemt ikke været kloge. Det er i høj grad følelser, der styrer retspolitikken, og følelserne har vundet her.
Man er gået den forkerte vej. Al forskning og erfaring viser jo, at den hårde linje ikke virker.


Tørre tal

Helt nye tal viser, at 71,2 % af alle indsatte mellem 15 - 39 år ikke har nogen uddannelse, mens det tilsvarende tal for ikke-indsatte blot er 23,8 %. Det understreger med al tydelighed, at uden skolegang, så er vejen til fængslet en del kortere - og regeringens forslag om at skære i børnechecken vil kun skabe flere problemer og feje benene væk under de svageste familier. Kort sagt, hvis ikke deres børn mellem 15 og 17 år er i gang med en uddannelse, så skæres der i børnechecken. Igen et udslag af regeringens nul tolerance politik og hårde linie, forebyggende indsatser er ikke indeholdt i den nuværende regerings politik.

Den anerkendte norske professor i kriminologi Nils Christie har udtalt: " Vi kan ikke straffe os ud af problemerne. Fængselsophold er handicappende. Når vi sender børn i skole, forventer vi, at de lærer noget der og får venner for livet. Hvorfor skulle det være anderledes, når de kommer i fængsel.
Fængsler er universiteter i kriminalitet.


Fangenetværket

I flerårsaftalen står: "Uddannelse og undervisning har fået et løft, idet de indsatte skal støttes og motiveres til gennem personlig og faglig udvikling at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Udover at de indsatte skal tilbydes relevant uddannelse under afsoningen, skal der etableres et system til internetbaseret undervisning, som gør det muligt for indsatte at påbegynde en uddannelse som fjernundervisning under afsoningen.
Der afsættes 28,7 mio. kr. i aftaleperioden, hvoraf de 15,1 mio. kr. bruges til etablering og drift af særligt sikrede pc-undervisningsnetværk."

Jeg er skuffet over resultatet, og det undrer mig, at hverken Peter Koudahls anbefalinger, pressens udtalelser eller KFF / FLF's ihærdighed i enhver henseende på området har fundet lydhørhed i forhandlingslokalerne. da fængselsundervisning ikke fik tildelt de yderligere ressourcer, som vi i den grad har kæmpet for.

Nå, men Vridsløse var de første til at møde fangenetværket. Jeg skal ikke komme ind på en masse tekniske detaljer, det har jeg ingen forudsætninger for. Kontorchef Ina Eliassen er begejstret. Hun siger: "Er der noget, der mindsker risikoen for tilbagefald og ny kriminalitet, så er det arbejde og uddannelse. Derfor giver det mening at tage Internettet i brug, som er en så integreret del af samfundet, at indsatte vil få svært ved at begå sig uden for murene, hvis de ikke er fortrolige med værktøjet.

Lærerne på Vridsløse er mere afventende, de er glade for, at det er en test, da der allerede nu er konstateret en hel del mangler i projektet.


Konferencer

Jeg har deltaget i to konferencer om fængselsundervisning i Europa.

PAN konferencen den 2/6 - 5/6 2009. Hovedkræfterne bag tilrettelæggelsen af denne roste og anerkendte konference på Skanderborghus var medlemmer af FLF og bestyrelsen
Det var en vidunderlig oplevelse, idet samværet med så mange kreative og musiske mennesker skabte en anden stemning end den, vi normalt oplever ved konferencer.
Jeg var imponeret over de dygtige og kreative læreres bestræbelser på og iver for at lade kunstneriske udfoldelser være en del af undervisningen i fængslerne.

Ideen om at give de indsatte mulighed for at udtrykke sig via kunst danner i mine øjne et fantastisk godt grundlag for læring, idet vi dermed har fat i det "hele menneske".

EPEA konferencen på Cypern med deltagelse af 220 undervisere og administratorer fra hele verden var på et højt fagligt niveau, varieret og fantastisk inspirerende.

Konferencens overskrift var "Liberation through Education med mulighed for at deltage i 36 forskellige work shops, f. eks

• Uddannelse af lærere til fængselslærere
• Kreative udfoldelser
• Kollegasupervision
• Vold og aggressioner i fængsler
• Multikulturel forståelse
• Kinesiologi

Konferencen bød naturligvis også på sociale og kulturelle oplevelser.
Alt i alt en dejlig oplevelse, som jeg kunne ønske flere kunne få mulighed for at deltage i.
 

FLF - Bulletin og www.flf.dk

Jeg skal på foreningens vegne rette en stor tak til Per Thrane for hans store arbejde i forbindelse med redigering og opsamling af stof til medlemsbladet og hjemmesiden. Per er en fængselspædagogisk ildsjæl og sætter en ære i at holde medlemmerne orienteret om såvel hjemlige som globale undervisningsforhold.
Per har desværre ikke længere tid og mulighed for at udføre dette arbejde, og vi søger hans efterfølger. Jeg håber at finde vedkommende her på årsmødet.


FLF i fremtiden.

Vi har som forening et stort ønske om, at tilbuddene om undervisning, vejledning og udslusning og beskæftigelse i mere traditionel forstand udvides og nytænkes.

Særligt har vi brug for seriøse tiltag omkring motivation således, at de indsatte inspireres til at anvende deres tid i fængsel fornuftigt.

Jeg har været jeres formand i 6 år, tiden er inde til et tilbageblik og stille os selv relevante spørgsmål

- Er der en enig filosofi og vision om fængselsundervisning på nationalt niveau?
- Er fængselsundervisning prioriteret?
- Har vi en fælles forståelse af, hvad vi gør og hvordan vi gør det og hvorfor vi gør det?
- Har vi til stadighed to filosofier, der bekæmper hinanden, og er vi en del af systemet og alligevel ikke?
- Er der en opdateret realistisk vision om fængselsundervisning i Danmark?
- Har vi penge nok?
- Hvordan får vi "de andre" til at værdsætte vores arbejde?
- Hvordan kvantificerer vi vores succeser / måler det umålelige?
- Hvordan overbeviser vi "de andre"?
o Lave flere empiriske undersøgelser?
o Flere cost - benefit analyser?
o Standardisere og professionalisere?
o Analysere og dokumentere vore succeser?
o Value for money?

Men pas på

- målinger, mål, rapporter, cost benefit analyser og value for money er bureaukraternes sprog og ikke et undervisningssprog. Min pointe er, at vi netop ikke ønsker et system hvor målinger er vigtigere end undervisning, og vi må insistere på, at nogle af de vigtigste ting her i livet er umålelige. Vi skal vedholdende både appellere til den sunde fornuft og til den følelsesmæssige intelligens

At drive skole er en specialinstitution, der har den særlige opgave ikke at tjene penge, men at skabe viden.
Der skal ikke fokuseres så meget på produktion i fængslerne, men på undervisning, uddannelse og resocialisering.

Det vil være et skridt i den rigtige retning.

Men det har været et år, hvor forandringernes vinde har blæst med orkanagtig styrke og hermed mener jeg ikke forandring, der opkvalificerer det arbejde, som vi brænder for snarere tværtimod. Indskrænkninger, stramninger og besparelser har været sat på dagsordenen i det forløbne år, men det skal ikke afholde os fortsat at kæmpe for vores mærkesager.

• Vi gør en forskel
• Vi har indimellem en følelse af uretfærdighed og dermed en antiautoritær tilgang
• Vi gavner mere end vi skader
• Vi leverer en vare af højeste kvalitet
• Professionel lærerfaglig studievejledning skal systematiseres og indføres i alle dele af Kriminalforsorgen.
• Ventelisterne i fængselsskolerne skal afskaffes.
• Ventelisterne til arrestundervisningen skal ligeledes afskaffes.
• Der etableres undervisningslokaler i arresthusene.
• Én times undervisning pr. indsat pr. måned er alt for lidt. Det skal flerdobles.
• Alle fængselsskoler skal som minimum udbyde dansk, engelsk, matematik, samfundsfag og edb på 7 - 9 klasseniveau.
• Ungdomsuddannelser skal udbydes i fængslerne, herunder etablering af erhvervsrettede faglige uddannelser.
• Kreative fag i alle fængselsskoler.


Kun sammen er vi stærke og ved fælles indsats opnår vi gode resultater

Afsluttende vil jeg rette en stor tak til Fængselslærerforeningens medlemmer tak for den venlighed og velvillighed, jeg altid har mødt i mit samarbejde med jer.

I skal vælge en ny formand i år. Jeg genopstiller ikke. Jeg har altid tænkt, at så længe jeg har energien, ihærdigheden og lysten, så bliver jeg ved. De nye tillidsrepræsentantregler har sat en utrolig begrænsning for mit arbejde i FLF, for som I kender mig, så laver jeg ikke noget halvt, hvis jeg påtager mig en opgave, og det føler jeg, at jeg gør nu.
Jeg har svært ved at nedtone dette, så mange week ender går med foreningsarbejde.

Som i alle andre foreninger skal formanden skiftes ud med jævne mellemrum. Dette synes jeg også skal gælde for FLF. Foreningen trænger til ny energi og ny inspiration.

Med disse ord overgiver jeg beretningen til generalforsamlingen.