FLF
Fængselslærerforeningen af 1952
Formandens Beretning (årsmødet 2011)
Indledning:
Det er blevet marts igen -
tid til foreningens årlige generalforsamling med
efterfølgende årsmøde.
Et år er gået, og der er tid til at gøre status.
Foreningens medlemstal var
pr.1. januar 2010 på 57 medlemmer.
I forhold til sidste år er tilslutningen stabil.
Nye medlemmer kommer til andre melder sig ud -
sidstnævnte primært på grund af jobskifte og
pensionering. Jeg glæder mig over opbakningen
til vores forening, og jeg glæder mig over, at
medlemmerne mener, at vi gør en forskel, og at
bestyrelsen arbejder for fængselsskolernes
berettigelse og værdi.
Jeg vil indlede denne
beretning med et citat af Ole Ingstrup:
"Hvis man vil kalde sig en
professionel kriminalforsorg, må man kunne
forklare, hvad man er ude på at opnå, og man må
kunne forklare, hvordan man bærer sig ad med at
udføre arbejdet. Hvilke normer følger man?
Hvordan ved man om normerne bliver fulgt, og om
arbejdet fører til de ønskede resultater"?
Koudahls 3. undersøgelse
Peter Koudahl fra Danmarks
Pædagogiske Universitet gennemførte i 2008 en
stor spørgeskemaundersøgelse, og i denne
forbindelse har han i 2009 gennemført endnu en
undersøgelse for at kvalificere
spørgeskemaundersøgelsen.
Koudahl har foretaget interview med et antal
indsatte og foretaget observation af
undervisningen.
Jeg ved, at de indsatte i rapporten tillægger
fængselsskolens tilbud stor værdi, og at
lærernes pædagogiske tilgang til de indsatte
anerkendes og respekteres.
Jeg kender ikke rapportens indhold, men jeg ved,
at den ligger til korrektur på forskellige borde
i Direktoratet.
Det undrer mig imidlertid, at der skal gå så
lang tid inden offentliggørelse kan finde sted.
Jeg tror, at Koudahls betragtninger om lærernes
arbejde ikke helt harmonerer med Direktoratets
tanker om udlicitering.
Nyborgmødet
Igen i år kunne FLF's
bestyrelse glæde sig over den store opbakning
til temadagen for lærernes
tillidsrepræsentanter.
Fængselslærerforeningens bestyrelse havde
traditionen tro inviteret repræsentanter og ikke
tillidsrepræsentanter fra lærergruppen til møde
på Café Rembrandt i Nyborg mandag den
26.oktober.
Fængselslærerforeningen
besluttede på generalforsamlingen 2009, at jeg
som foreningens formand skulle kontakte
Uddannelsesforbundet med henblik på at indlede
saglige, konstruktive og faglige drøftelser med
såvel Uddannelsesforbundet som
Kriminalforsorgsforeningen for at få endelig
afklaret, hvor fængselslærernes ståsted skal
være fremadrettet.
Denne proces er indledt,
idet vi havde inviteret Uddannelsesforbundets
formand Hanne Pontoppidan til mødet i Nyborg.
Hanne Pontoppidan
besvarede beredvilligt på de mange spørgsmål om
bl.a.
• Stordriftsfordele.
• Nærhed.
• Overenskomster.
• Indflydelse - hvordan?
• Værdien af uddannelse i fængsler, herunder
vigtigheden af en formålsdiskussion.
• Forhandlingsretten.
• Kursusvirksomhed.
Hanne Pontoppidan gav på
dette møde tilsagn om deltagelse i årsmødet på
Næsbylund Storkro den 17. - 19. marts 2010, og
hun kommer som bekendt i morgen.
Kriminalforsorgsforeningens formand John Hatting
har desværre måtte melde afbud til deltagelse i
årsmødet.
Dette er utrolig
ærgerligt, da jeg havde håbet på, at vi kunne
indlede drøftelserne med såvel
Kriminalforsorgsforeningen som
Uddannelsesforbundet, men på den anden side, så
kender vi Kriminalforsorgsforeningens politik,
mærkesager og knappe ressourcer.
Kriminalforsorgsforeningen har til stadighed og
ihærdigt i samarbejde med
Fængselslærerforeningen arbejdet for at forbedre
undervisning, vejledning og resocialisering for
de indsatte, samt forbedring af
arbejdsforholdene for lærerne, og jeg har haft
og har fortsat et fortrinligt samarbejde med
John Hatting.
Uddannelseskonference
Direktør William Rentzmann
har på et møde med Kriminalforsorgsforeningen og
Fængselslærerforeningen givet tilsagn om, at
Kriminalforsorgen vil gennemføre en uddannelses-
og undervisningskonference, som bl.a. skal give
et bud på fremtidens fængselsundervisning.
Jeg ser frem til konferencen og har meddelt, at
vi gerne deltager i det forberedende arbejde,
idet vores hovedinteresse jo er udvikling af
fængselsskolerne, fagtilbudene og
fængselspædagogikken.
Herudover anbefaler vi, at
der i forlængelse af denne konference udarbejdes
en overordnet vision og målsætning for
fængselsundervisningen i Danmark, hvilket vil
bidrage til en yderligere kvalificering og
ensartethed af den særegne pædagogiske opgave,
det er at undervise indsatte. Ligeledes vil
Kriminalforsorgen kunne målstyre på området,
sætte nye kvalitetsmål og standarder, således at
fængselsundervisningen kontinuerligt udvikles og
skaber flere resultater i form af, at flere
indsatte er beskæftiget i undervisningsmiljøet,
og fornuftigt bruger afsoningstiden på at
udvikle faglige men så sandelig også sociale,
menneskelige og kreative kompetencer. Fagrækken
skal udvides, og ikke kun indeholde de
grundlæggende fag, men de indsatte skal også
tilbydes en vifte af kreative udfoldelser.
Det er med en vis
stolthed, at jeg i denne beretning kan meddele,
at uddannelseskonferencen gennemføres den 21. og
22. juni 2010.
AVU reformen
Der har været afholdt et
møde med Chefkonsulent Morten Bruun Petersen. Vi
drøftede bl.a. AVU reformen, der jo indebærer en
øget målretning af uddannelse til de unge
voksne, der har forladt folkeskolen med et
resultat, der ikke eller kun delvist gør dem i
stand til at gennemføre en videreuddannelse.
Samtidig skulle reformen give de mere modne
voksne mulighed for at styrke deres
grundlæggende faglige forudsætninger.
Jeg opfordrede til snarest muligt at gennemføre
temadage om reformens indhold, således at
fængselslærerne klædes fagligt på til at
implementere denne opgave.
Jeg nævnte i denne sammenhæng, at der for
nærværende hverken er lærere eller ressourcer
nok til at implementere reformen indenfor den
eksisterende økonomiske ramme.
Der er for lidt
Et evigt tilbagevendende
problem for mange fængselsskoler er
ventelisterne.
Kapacitetsproblematikken
er en omdiskuteret sag. Hvis man spørger i
Direktoratet, får man at vide, at der ikke er
ventelister til undervisning i fængslerne.
Formodentlig skyldes denne opfattelse, at der
ikke eksisterer egentlige officielle
ventelister, som bliver indberettet til
Direktoratet.
Spørger man blandt lærerne
på de enkelte skoler er opfattelsen imidlertid,
at skolerne slet ikke kan opfylde det behov for
undervisning og uddannelse, der findes blandt de
indsatte.
Der findes ingen standardprocedurer for, hvordan
ventelisterne til skolerne skal håndteres.
På nogle fængselsskoler oparbejder man
ventelister og tilbyder undervisning til
indsatte, når det bliver deres tur.
Andre fængselsskoler anvender det princip, at
"udtynde" undervisningen til de indsatte, dvs.
at de indsatte bliver tilbudt et relativt lille
antal undervisningstimer om ugen, således at
skolens undervisningstilbud kan udstrækkes til
en længere tidsperiode, end hvis de indsatte
blev tilbudt undervisning på fuld tid.
Begrundelsen for denne praksis er, at hvis de
indsatte går i gang med uddannelse på fuld tid
vil de meget hurtigt have opbrugt de
uddannelsesmuligheder fængslet tilbyder, og
spørgsmålet er så, hvad de indsatte skal få den
resterende tid til at gå med.
Europarådet har netop
udgivet en rapport om deres besøg i Danmark.
Denne gang gør de meget ud af at beskrive de
ringe muligheder, de indsatte har for at modtage
undervisning og vejledning i fængslerne.
Ventelisterne bliver ligeledes nævnt i rapporten
og betegnes som yderst kritisable.
Sparetider
Vi skal ikke forvente, at
ventelisterne formindskes væsentligt i den
kommende tid, idet Direktoratet har oplyst, at
der i forbindelse med den udmeldte besparelse
lægges op til, at fængslerne sparer i alt tre
årsværk/fængselslærere og 100.000 kr. på
timelærere. Besparelsen på undervisning er
aktuel i fire fængsler - på Midtjylland,
Kragskovhede og Møgelkær nedlægges en
lærerstilling og på Søbysøgård spares der
100.000 kr. på timelærere.
Argumentet for at nedlægge
lærerstillingen på Møgelkær er, at Voks-modellen
nu er færdigudviklet, hvorfor den ekstraordinære
bevilling bortfalder. Møgelkær vurderer
imidlertid, at VOKC modellen også i driftsfasen
koster ekstra indsatser, og der afsættes derfor
midler til vejledningen, der skal tages fra
undervisningen.
Man fyrede Hanne i foråret 2009, da hun ikke
længere skulle være koordinator mellem
erhvervsskolerne og Statsfængslet Møgelkær, og
senest i december fyrede de Karen, der på intet
tidspunkt har haft noget som helst med
vejledning og Voks model at gøre. Hun har bl.a.
undervist i dansk på alle niveauer, og udført
sit arbejde til alles tilfredshed.
Aktuelt er der under 10
lærere med vejledningsuddannelse ansat i
Kriminalforsorgen, hvoraf de fleste underviser i
størstedelen af deres arbejdstid.
Denne akutte mangel på
vejledere har medvirket til, at FLF har rejst
spørgsmålet overfor Direktoratet. Vi foreslår,
at der skræddersys en vejlederuddannelse, der
opkvalificerer lærerpersonalet til at påtage sig
denne funktion.
Vi har desuden indledt et
samarbejde med beskæftigelsesleder Benny
Christensen fra Straffuldbyrdelseskontoret og
VIA University i Horsens om sammensætning af et
uddannelsesforløb, der vil kunne kvalificere
fængselslærerne til at vejlede de indsatte
professionelt og fremadrettet og vi har
fremsendt et forslag til et uddannelsesforløb
til Direktoratet.
Der er ikke sket
yderligere i denne sag. Den er også sparet væk
Jeg er yderst forundret,
men det virker som om, at man hverken på
ledelsesniveau eller på det politiske niveau
ønsker at opprioritere dette område på trods af
et massivt pres fra såvel presse som forening.
Regeringens fokus på
retsfølelsen og skærpede straffe har gjort, at
der igennem flere år ikke er blevet gjort nogen
nævneværdig indsats for resocialisering af de
indsatte. Men ud fra et fornuftssynspunkt har
politikerne bestemt ikke været kloge. Det er i
høj grad følelser, der styrer retspolitikken, og
følelserne har vundet her.
Man er gået den forkerte vej. Al forskning og
erfaring viser jo, at den hårde linje ikke
virker.
Tørre tal
Helt nye tal viser, at
71,2 % af alle indsatte mellem 15 - 39 år ikke
har nogen uddannelse, mens det tilsvarende tal
for ikke-indsatte blot er 23,8 %. Det
understreger med al tydelighed, at uden
skolegang, så er vejen til fængslet en del
kortere - og regeringens forslag om at skære i
børnechecken vil kun skabe flere problemer og
feje benene væk under de svageste familier. Kort
sagt, hvis ikke deres børn mellem 15 og 17 år er
i gang med en uddannelse, så skæres der i
børnechecken. Igen et udslag af regeringens nul
tolerance politik og hårde linie, forebyggende
indsatser er ikke indeholdt i den nuværende
regerings politik.
Den anerkendte norske professor i kriminologi
Nils Christie har udtalt: " Vi kan ikke straffe
os ud af problemerne. Fængselsophold er
handicappende. Når vi sender børn i skole,
forventer vi, at de lærer noget der og får
venner for livet. Hvorfor skulle det være
anderledes, når de kommer i fængsel.
Fængsler er universiteter i kriminalitet.
Fangenetværket
I flerårsaftalen står:
"Uddannelse og undervisning har fået et løft,
idet de indsatte skal støttes og motiveres til
gennem personlig og faglig udvikling at leve en
kriminalitetsfri tilværelse. Udover at de
indsatte skal tilbydes relevant uddannelse under
afsoningen, skal der etableres et system til
internetbaseret undervisning, som gør det muligt
for indsatte at påbegynde en uddannelse som
fjernundervisning under afsoningen.
Der afsættes 28,7 mio. kr. i aftaleperioden,
hvoraf de 15,1 mio. kr. bruges til etablering og
drift af særligt sikrede
pc-undervisningsnetværk."
Jeg er skuffet over
resultatet, og det undrer mig, at hverken Peter
Koudahls anbefalinger, pressens udtalelser eller
KFF / FLF's ihærdighed i enhver henseende på
området har fundet lydhørhed i
forhandlingslokalerne. da fængselsundervisning
ikke fik tildelt de yderligere ressourcer, som
vi i den grad har kæmpet for.
Nå, men Vridsløse var de
første til at møde fangenetværket. Jeg skal ikke
komme ind på en masse tekniske detaljer, det har
jeg ingen forudsætninger for. Kontorchef Ina
Eliassen er begejstret. Hun siger: "Er der
noget, der mindsker risikoen for tilbagefald og
ny kriminalitet, så er det arbejde og
uddannelse. Derfor giver det mening at tage
Internettet i brug, som er en så integreret del
af samfundet, at indsatte vil få svært ved at
begå sig uden for murene, hvis de ikke er
fortrolige med værktøjet.
Lærerne på Vridsløse er
mere afventende, de er glade for, at det er en
test, da der allerede nu er konstateret en hel
del mangler i projektet.
Konferencer
Jeg har deltaget i to
konferencer om fængselsundervisning i Europa.
PAN konferencen den 2/6 -
5/6 2009. Hovedkræfterne bag tilrettelæggelsen
af denne roste og anerkendte konference på
Skanderborghus var medlemmer af FLF og
bestyrelsen
Det var en vidunderlig oplevelse, idet samværet
med så mange kreative og musiske mennesker
skabte en anden stemning end den, vi normalt
oplever ved konferencer.
Jeg var imponeret over de dygtige og kreative
læreres bestræbelser på og iver for at lade
kunstneriske udfoldelser være en del af
undervisningen i fængslerne.
Ideen om at give de
indsatte mulighed for at udtrykke sig via kunst
danner i mine øjne et fantastisk godt grundlag
for læring, idet vi dermed har fat i det "hele
menneske".
EPEA konferencen på Cypern
med deltagelse af 220 undervisere og
administratorer fra hele verden var på et højt
fagligt niveau, varieret og fantastisk
inspirerende.
Konferencens overskrift
var "Liberation through Education med mulighed
for at deltage i 36 forskellige work shops, f.
eks
• Uddannelse af lærere til
fængselslærere
• Kreative udfoldelser
• Kollegasupervision
• Vold og aggressioner i fængsler
• Multikulturel forståelse
• Kinesiologi
Konferencen bød
naturligvis også på sociale og kulturelle
oplevelser.
Alt i alt en dejlig oplevelse, som jeg kunne
ønske flere kunne få mulighed for at deltage i.
FLF - Bulletin og
www.flf.dk
Jeg skal på foreningens
vegne rette en stor tak til Per Thrane for hans
store arbejde i forbindelse med redigering og
opsamling af stof til medlemsbladet og
hjemmesiden. Per er en fængselspædagogisk
ildsjæl og sætter en ære i at holde medlemmerne
orienteret om såvel hjemlige som globale
undervisningsforhold.
Per har desværre ikke længere tid og mulighed
for at udføre dette arbejde, og vi søger hans
efterfølger. Jeg håber at finde vedkommende her
på årsmødet.
FLF i fremtiden.
Vi har som forening et
stort ønske om, at tilbuddene om undervisning,
vejledning og udslusning og beskæftigelse i mere
traditionel forstand udvides og nytænkes.
Særligt har vi brug for
seriøse tiltag omkring motivation således, at de
indsatte inspireres til at anvende deres tid i
fængsel fornuftigt.
Jeg har været jeres
formand i 6 år, tiden er inde til et tilbageblik
og stille os selv relevante spørgsmål
- Er der en enig filosofi
og vision om fængselsundervisning på nationalt
niveau?
- Er fængselsundervisning prioriteret?
- Har vi en fælles forståelse af, hvad vi gør og
hvordan vi gør det og hvorfor vi gør det?
- Har vi til stadighed to filosofier, der
bekæmper hinanden, og er vi en del af systemet
og alligevel ikke?
- Er der en opdateret realistisk vision om
fængselsundervisning i Danmark?
- Har vi penge nok?
- Hvordan får vi "de andre" til at værdsætte
vores arbejde?
- Hvordan kvantificerer vi vores succeser /
måler det umålelige?
- Hvordan overbeviser vi "de andre"?
o Lave flere empiriske undersøgelser?
o Flere cost - benefit analyser?
o Standardisere og professionalisere?
o Analysere og dokumentere vore succeser?
o Value for money?
Men pas på
- målinger, mål,
rapporter, cost benefit analyser og value for
money er bureaukraternes sprog og ikke et
undervisningssprog. Min pointe er, at vi netop
ikke ønsker et system hvor målinger er vigtigere
end undervisning, og vi må insistere på, at
nogle af de vigtigste ting her i livet er
umålelige. Vi skal vedholdende både appellere
til den sunde fornuft og til den følelsesmæssige
intelligens
At drive skole er en
specialinstitution, der har den særlige opgave
ikke at tjene penge, men at skabe viden.
Der skal ikke fokuseres så meget på produktion i
fængslerne, men på undervisning, uddannelse og
resocialisering.
Det vil være et skridt i
den rigtige retning.
Men det har været et år,
hvor forandringernes vinde har blæst med
orkanagtig styrke og hermed mener jeg ikke
forandring, der opkvalificerer det arbejde, som
vi brænder for snarere tværtimod.
Indskrænkninger, stramninger og besparelser har
været sat på dagsordenen i det forløbne år, men
det skal ikke afholde os fortsat at kæmpe for
vores mærkesager.
• Vi gør en forskel
• Vi har indimellem en følelse af uretfærdighed
og dermed en antiautoritær tilgang
• Vi gavner mere end vi skader
• Vi leverer en vare af højeste kvalitet
• Professionel lærerfaglig studievejledning skal
systematiseres og indføres i alle dele af
Kriminalforsorgen.
• Ventelisterne i fængselsskolerne skal
afskaffes.
• Ventelisterne til arrestundervisningen skal
ligeledes afskaffes.
• Der etableres undervisningslokaler i
arresthusene.
• Én times undervisning pr. indsat pr. måned er
alt for lidt. Det skal flerdobles.
• Alle fængselsskoler skal som minimum udbyde
dansk, engelsk, matematik, samfundsfag og edb på
7 - 9 klasseniveau.
• Ungdomsuddannelser skal udbydes i fængslerne,
herunder etablering af erhvervsrettede faglige
uddannelser.
• Kreative fag i alle fængselsskoler.
Kun sammen er vi stærke og ved fælles indsats
opnår vi gode resultater
Afsluttende vil jeg rette
en stor tak til Fængselslærerforeningens
medlemmer tak for den venlighed og velvillighed,
jeg altid har mødt i mit samarbejde med jer.
I skal vælge en ny formand
i år. Jeg genopstiller ikke. Jeg har altid
tænkt, at så længe jeg har energien,
ihærdigheden og lysten, så bliver jeg ved. De
nye tillidsrepræsentantregler har sat en utrolig
begrænsning for mit arbejde i FLF, for som I
kender mig, så laver jeg ikke noget halvt, hvis
jeg påtager mig en opgave, og det føler jeg, at
jeg gør nu.
Jeg har svært ved at nedtone dette, så mange
week ender går med foreningsarbejde.
Som i alle andre
foreninger skal formanden skiftes ud med jævne
mellemrum. Dette synes jeg også skal gælde for
FLF. Foreningen trænger til ny energi og ny
inspiration.
Med disse ord overgiver
jeg beretningen til generalforsamlingen.
|