	Folketingets Ombudsmand skal påse, at priserne i fængslers butikker er rimelige, og at de indsatte har råd til de nødvendige varer
	Af Claus Bonnez, Formand for Landsforeningen KRIM 30. august 2008 Folketingets ombudsmand foretog den 8. februar 2001 inspektion af Statsfængslet i Renbæk. I punkt 6.1 beskæftiger ombudsmanden sig med den butik i fængslet, hvor de indsatte køber deres madvarer. De indsatte i Statsfængslet i Renbæk har ligesom i de fleste andre fængsler "selvforplejning". Dette indebærer, at de indsatte for det bestemte kostpengebeløb, som de får udbetalt af kriminalforsorgen, selv skal købe deres mad, som de tilbereder på fælleskøkkener i fængslet. Fængsler og arresthuse indgår efter praksis aftale med en lokal handlende om, at denne indretter en butik i fængslet eller arresthuset. En sådan butik opnår i sagens natur monopolstatus, idet de indsatte sjældent eller aldrig har mulighed for at handle i andre butikker. Ombudsmandens inspektion skal derfor sikre, at butikkerne har et rimeligt varesortiment til rimelige priser. Punkt 6.1 er gengivet nedenfor. Det fremgår blandt andet, at fængselsledelsen under inspektionen oplyste, at "det står i kontrakten, at priserne i butikken i fængslet skal være som i butikken udenfor. Det gælder også tilbudsvarer som er angivet i købmandens tilbudsavis". Det fremgik også, at tilbudsavisen "findes i oplag i butikken". Ombudsmanden fremhævede overfor ledelsen, at det er ombudsmandens pligt at påse, "om det er muligt for de indsatte at købe de nødvendige varer for de kostpenge som de får, herunder om der er de samme tilbud som i den pågældende købmandsforretning udenfor".
		"6.1. Forplejning og købmandshandel Statsfængslet i Renbæk har selvforplejning. De indsatte kan handle i købmandsbutikken i fængslet, men det er også tilladt i et vist omfang ved tilbagekomst fra udgang at medbringe madvarer der er købt uden for fængslet, jf. nedenfor under pkt. 6.14. Købmandsbutikken drives af en lokal købmand (en Spar-købmand i Arnum). Butikken har åbent nogle timer to gange om ugen (mandag og torsdag). Handel foregår udelukkende ved personalets betjening af de indsatte over disken. På tidspunktet for besigtigelsen var butikken åben, og der var flere indsatte der handlede. Sortimentet virkede umiddelbart acceptabelt, dog var udvalget af ferskt kød meget begrænset. Ledelsen oplyste hertil at købmandsbutikken ikke kan have meget ferskt kød liggende fordi købmanden ikke må sælge det der ikke bliver solgt i fængslet, i sin almindelige forretning. De indsatte kan bestille kød gennem købmanden. Bestillingssedler lægges i en postkasse uden for butikken. Bestillingssedler der lægges i postkassen senest henholdsvis lørdag og onsdag morgen, ekspederes henholdsvis den efterfølgende mandag og torsdag. Med hensyn til prisniveauet oplyste ledelsen at det står i kontrakten at priserne i butikken i fængslet skal være som i butikken udenfor. Det gælder også tilbudsvarer som er angivet i købmandens tilbudsavis. Avisen findes i oplag i butikken, og jeg tog et eksemplar af den. Der var flere forhold som de indsatte var utilfredse med, men efter et butiksudvalgsmøde med den nye økonomichef dagen før inspektionen så det ud til at de fleste problemer ville blive løst. Bl.a. vil det blive påset at købmandens priser i fængslets butik er identiske med priserne i hans butik uden for fængslet, sådan som de skal være ifølge kontrakten. Talsmændene ønskede derfor ikke at ombudsmanden tog forhold vedrørende købmandshandlen op over for ledelsen, men ville se tiden an. De oplyste utilfredsstillende forhold kunne ombudsmanden blot betragte som forhold til orientering – herunder det skriftlige oplæg som talsmændene samtidig udleverede. Under den afsluttende samtale med ledelsen orienterede jeg om det som talsmændene havde anført. Jeg orienterede samtidig om at spørgsmålet om driften af købmandsbutikker i fængslerne indgår i grundlaget for inspektionsvirksomheden, og at det bl.a. undersøges om det er muligt for de indsatte at købe de nødvendige varer for de kostpenge som de får, herunder om der er de samme tilbud som i den pågældende købmandsforretning udenfor. Da talsmændene angav at det anførte om købmandshandel blot var til orientering, og da det oplyste heller ikke i øvrigt umiddelbart giver mig anledning til bemærkninger, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold."
	KRIM har i 2008 fået en henvendelse fra en indsat, der fremlagde eksempler på, at priserne for nogle varer i Arresthuset i Esbjerg var urimeligt høje. Se artikel.