Venterum for anholdte i retsbygning uden toilet og adgang til rimelig
mad og drikke anses af menneskerettighedsdomstolen for "uacceptabelt"
 

  
Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

12. marts 2009

I sagen Moiseyev mod Rusland, der har sagsnummer 62936/00, og som blev afgjort 9. oktober 2008 ved Den europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), udtalte EMD sig om kravene til de rum i retsbygninger, hvor anholdte opholder sig normalt i meget få timer, når de venter på at komme ind til retsmøder, eller når der er pauser i retsmøderne under frokost, voteringer eller lignende. 

EMD lagde under sagen til grund, at den af sagen omhandlede klager normalt kun opholdt sig i cellen i få timer ad gangen, når han skulle fremstilles i retten, og at de længste ophold varede i op til 8 til 10 timer.

EMD udtalte blandt andet, at den omstændighed, at der ikke var toilet i venterummet, at der ikke var rimeligt møbleret, og at der ikke var sikret rimelig adgang til sund mad og drikke, var "uacceptabelt". Når dette blev sammenholdt med klagerens forhold under varetægtsfængsling og forholdene under transport, fandt EMD endvidere, at forholdene i venterummet udgjorde en krænkelse af EMRK, artikel 3.

  141. Parterne var uenige vedrørende målene på venterummene og vedrørende antallet af anholdte, som var anbragt der sammen med klageren. EMD finder det ikke nødvendigt at få afklaret denne uenighed. EMD har taget til efterretning, at venterummene anvendes til frihedsberøvelse af meget kort varighed. Derfor var de meget små i størrelse - under ingen omstændigheder større end 2 kvadratmeter - men de var også designet uden udstyr, der er nødvendigt for ophold af længere varighed. Cellen havde ingen vindue, og der var ikke adgang til naturligt lys og luft. Udstyret var begrænset til en bænk. Der var ingen stol, bord eller andre møbler. EMD er særlig betænkelig ved, at cellen ikke havde toilet, og at de tilbageholdte kun kunne komme på toilet, når personalet gav lov. Det er endvidere ikke sandsynliggjort, at der er taget forholdsregler, der sikrer, at de tilbageholdte får tilstrækkelig med sund mad og drikkevarer med rimelige intervaller. EMD finder det uacceptabelt, at personer tilbageholdes under forhold, hvor der ikke er taget hensyn til, at de tilbageholdtes grundlæggende behov mødes (se Riad og Idiab mod Belgien i nr. 29787/03 og 29010/03, § 106, 24. januar 2008).

142. Klageren var tilbageholdt under disse trange forhold i adskillige timer hver dag og i visse tilfælde op til 8 eller 10 timer. Uanset at hans tilbageholdelse i venterummet var med afbrydelser, undlader EMD ikke at se dette i sammenhæng med hans ophold i varetægtsfængslet samt transporten under forhold, der ovenfor allerede er fundet umenneskelige og nedværdigende. Samlet må klagerens ophold i særdeles små venterum i byretten i Moskva uden ventilation, mad og drikke og uden uhindret adgang til toilet have været af en sådan intensitet, at det medførte fysisk smerte og mental belastning.

143. Der er således sket en krænkelse af artikel 3 i konventionen med hensyn til de forhold, som ansøgeren var anbragt under i venterummet i byretten i Moskva.
 
Nedenfor gengives samme tekst på originalsproget:
  141. The parties disagreed on the measurements of the convoy cells and the number of detainees who were held there with the applicant. The Court does not consider it necessary to resolve this controversy. It notes that the convoy cells were destined for detention of a very limited duration. Accordingly, not only were they tiny in surface area – by any account no more than two square metres – but also, by their design, they lacked the amenities indispensable for longer detention. The cell did not have a window and offered no access to natural light or air. Its equipment was limited to a bench, there being no chair, table or any other furniture. It is of a particular concern for the Court that the cell did not have a toilet and that detainees could only relieve themselves on the wardens’ orders. Furthermore, there is no evidence of any catering arrangements which would have enabled the detainees to receive sufficient and wholesome food and drink on a regular basis. The Court considers it unacceptable for a person to be detained in conditions in which no provision has been made for meeting his or her basic needs (see Riad and Idiab v. Belgium, nos. 29787/03 and 29810/03, § 106, 24 January 2008).

142. The applicant remained in these cramped conditions for several hours a day and occasionally for as long as eight to ten hours. Although his detention in the convoy premises was not continuous, the Court cannot overlook the fact that it alternated with his detention in the remand prison and transport in conditions which it has already found above to have been inhuman and degrading. In these circumstances, the cumulative effect of the applicant’s detention in the extremely small cells of the convoy premises at the Moscow City Court without ventilation, food, drink or free access to toilet must have been of such intensity as to induce physical suffering and mental weariness.

143. There has accordingly been a violation of Article 3 of the Convention on account of the conditions of the applicant’s detention on the convoy premises of the Moscow City Court.