Folketinget 1999 2000 - Retsudvalget

Retsudvalget
(L 145 - bilag 1)
(Offentligt)


Til brug for behandlingen af


forslag til lov om fuldbyrdelse af straf mv. (L 145) og


forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Ændringer som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse af livstidsdømte mv.) (L 146)



vedlægges - i 70 eksemplarer - høringssvar samt høringsoversigt.

Oversigt over modtagne høringssvar

vedrørende

forslag til lov om fuldbyrdelse af straf mv.

samt

forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.



1. De hørte myndigheder og organisationer mv.



Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer mv.:


Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for Københavns Byret og for retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, kriminalretten i Glostrup, retterne i Nyborg, Horsens og Svendborg, Den Danske Dommerforening, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark (der har afgivet høringssvar også på vegne af de politimestre, der er arrestinspektører) , politimestrene i Assens, Hobro, Holbæk, Kalundborg, Vejle, Tønder og Århus, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Procesbevillingsnævnet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Forbundet af Offentligt Ansatte, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Retslægerådet, Dansk Sygeplejeråd, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Dansk Journalist forbund, Danske Dagblades Forening, TV 2/Danmark, Danmarks Radio, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Dansk Fængselsforbund, Kriminalforsorgsforeningen, Fængselspræsteforeningen, Københavns Fængsler, statsfængslerne i Horsens, Jyderup og Nyborg, statsfængslerne ved Horserød og Nr. Snede, Anstalten ved Herstedvester, Statsfængslet på Kragskovhede, Statsfængslet Renbæk, arresthusene i Assens, Frederikssund, Hobro, Kalundborg, Køge, Ringsted, Slagelse og Århus, kriminalforsorgens Pension Lyng og Pension Skejby samt kriminalforsorgen på Vestegnen, København V, Rødovre, Søborg, Haderslev, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde og Århus N.



Følgende har svaret, at de ikke har bemærkninger til forslaget:



Københavns Byret, Rigspolitichefen, politimestrene i Assens og Tønder, Procesbevillingsnævnet, Forbundet af Offentligt Ansatte, Dansk Sygeplejeråd, statsfængslerne i Horsens, Nyborg og Renbæk, kriminalforsorgens pension i Lyng og kriminalforsorgens afdelinger i Rødovre, Haderslev, Kolding og Århus N.



2. Forslag til lov om ændring af lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.



2.1. Afskaffelse af hæftestraffen



Politimesteren i Århus, Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Anstalten ved Herstedvester, arresthuset i Hobro, kriminalforsorgens afdelinger på Vestegnen og i København Vest, Holbæk og Roskilde, Pension Skejby samt Dansk Fængselsforbund støtter, at hæftestraffen afskaffes, bl.a. fordi der ikke længere består nogen reel forskel med hensyn til fuldbyrdelsen af hæfte og fængsel. Foreningen a f Politimestre i Danmark kan tilslutte sig den forenklede formulering af overgangsbestemmelsen i § 32. Politidirektøren i København finder, at det bør overvejes at undlade at fastsætte en minimumsgrænse for frihedsstraf på 7 dage. Politifuldmægtigforeningen kan ikke støtte en ophævelse af hæftestraffen og opfordrer i stedet til, at der på ny skabes forskel mellem hæfte- og fængselsstraffens indhold.



2.2. Prøveløsladelse af livstidsdømte



Rigsadvokaten bemærker, at adgangen til prøveløsladelse ikke bør medføre færre års afsoning end tilfældet er i dag. I en række sager bør der derfor først efter 14 års afsoning ske prøveløsladelse, hvilket ligeledes vil skabe en mere tilpas afstand mellem prøveløsladelse af henholdsvis livstidsdømte og strafafsonere, der er idømt 16 års fængsel. Foreningen af Politimestre i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Anstalten ved Herstedvester, Pension Skejby og Dansk Fængselsforbund støtter forslaget om prøveløsladelse af livstidsdømte. Advokatrådet og Landsforeningen af Beskikkede Advokater anfører dog, at pligten til at træffe afgørelse om løsladelsesspørgsmålet og adgangen til at forlange domstols prøvelse bør indtræde efter 10 års afsoning, mens Politimesteren i Vejle finder, at den tidsmæssige minimumsgrænse for prøveløsladelse bør være 14 år.



2.3. Aktindsigt



Foreningen af Politimestre i Danmark ville have foretrukket, at Justitsministeriet havde fulgt forslaget fra flertallet i Straffelovrådet om indskrænkning i adgangen til aktindsigt i sager om straffuldbyrdelse. Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, statsfængslerne ved Horserød og Nr. Snede samt København Fængsler kan ligeledes tilslutte sig de begrænsninger, der er foreslået af Straffelovrådets flertal. Dansk Fængselsforbund samt Anstalten ved Herstedvester er enig heri, idet det dog tilføjes, dels at også sager om disciplinærstraf bør undtages fra aktindsigt, dels at begrænsningerne i aktindsigt ligeledes bør omfatte varetægtsarrestanter og forvaringsdømte.



Advokatrådet og Landsforeningen af Beskikkede Advokater konstaterer med tilfredshed, at der ikke foreslås en begrænsning af retten til aktindsigt.



3. Udkast til lov om fuldbyrdelse af straf mv.



3.1. Kapitel 2: Almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf



Ad § 4:



Det Danske Center for Menneskerettigheder finder, at det bør fremgå af lovteksten, at frihedsstraffen alene tilsigter at være et indgreb i lokalfriheden.



3.2. Kapitel 5: Udsættelse og benådning (og andre kapitler)



Ad § 13, stk. 2 (udsættelse af fuldbyrdelse), § 49, stk. 1, nr. 2 (udgang), § 76, stk. 3 (strafafbrydelse) og § 78, stk. 4 (afsoning i pensioner og institutioner mv. uden for kriminalforsorgen):



Foreningen af Politimestre i Danmark finder det vigtigt, at forudgående kriminalitet skal kunne føre til tilbagekaldelse af meddelte tilladelser, selv om den pågældende ikke er dømt for forholdet.



3.3. Kapitel 6: Beregning af straffetiden



Ad § 14:



Dansk Fængselsforbund og Anstalten ved Herstedvester finder, at bestemmelsen også bør indeholde pligt til at fastlægge tidspunktet for eventuel prøveløsladelse efter udståelse af 1/2 og 7/12 af en tidsbestemt straf.



Ad § 18:



Politidirektøren i København finder, at der kun bør foretages fradrag i straffetiden i tilfælde, hvor der ikke foreligger egen skyld. Anstalten ved Herstedvester og Dansk Fængselsforbund kan ikke gå ind for, at der ydes tillæg af 50 pct. i forbindelse med fradrag for anholdelse og varetægtsfængsling, idet bestemmelsen kan omgås ved, at indsatte gennem indbyrdes aftale om anmeldelse kan udvirke, at den anmeldte varetægtsfængsles.



3.4. Kapitel 7: Valg af afsoningsinstitution og senere overførsel mellem afsoningsinstitutioner



Ad § 21 og § 28:



Kriminalforsorgsforeningen, Politimesteren i Århus samt arrestforvarerne i Frederikssund, Kalundborg, Køge, Ringsted og Slagelse kan ikke støtte adgangen til anbringelse i og overførsel til arresthus, idet den pågældende herved på grund af de fysiske rammer får væsentligt ringere afsoningsvilkår.



Ad § 21, stk. 3, nr. 1, § 22, stk. 3, § 25, stk. 2, § 26, nr. 4, og § 28, stk. 1, nr. 1:



Dansk Fængselsforbund støtter, at der gives mulighed for at anbringe i og overføre til arresthus og lukket fængsel i tilfælde, hvor det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte og personale ("stærke indsatte"). Statsfængslet i Jyderup, Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater og Det Danske Center for Menneskerettigheder tilslutter sig den opfattelse, som et mindretal af Straffelovrådets medlemmer har givet udtryk for, hvorefter anbringelse og overførsel efter de nævnte bestemmelser alene bør kunne ske, hvis der er "bestemte grunde" til at anse overførsel for nødvendig for at forebygge overgreb på medindsatte eller personale.



Ad § 21, stk. 3, nr. 3, § 22, stk. 5, nr. 1, § 25, stk. 4, nr. 1, og § 28, stk. 1, nr. 3:



Statsfængslet i Jyderup kan ikke støtte, at der gives mulighed for at anbringe i og overføre til arresthus og lukket fængsel i tilfælde, hvor det må anses for nødvendigt for at beskytte den indsatte mod overgreb ("svage indsatte"), medmindre den pågældende selv ønsker det.



Ad § 22:



Dansk Fængselsforbund ønsker, at der oprettes en visitationsafdeling til indsatte med fængselsstraffe på 5 år eller mere.



Ad § 23:



Dansk Fængselsforbund finder, at bestemmelsen om, at fængselsstraf, så vidt det er praktisk muligt, skal fuldbyrdes i nærheden af den dømtes hjemsted, jf. § 23, stk. 1, (det geografiske nærhedsprincip), bør udgå, idet bestemmelsen under hensyn til de nuværende trafikale forbindelser må anses for uaktuel. Endvidere giver det geografiske nærhedsprincip anledning til kapacitetsmæssige problemer, idet mange indsatte, der burde afsone i åbent fængsel, optager pladser i lukkede fængsler.



Ad § 25:



Arresthuset i Århus bemærker, at ophold i arresthus for indsatte, der afventer overførsel fra åbent til lukket fængsel, jf. § 25, stk. 5, ofte er meget langvarige.



3.5. Kapitel 8: Indsattes rettigheder og pligter under opholdet i afsoningsinstitutionen



Politimesteren i Holbæk finder det uhensigtsmæssigt, at der i lovteksten stilles afsonere i arresthusene rettigheder i udsigt, som det umiddelbart ikke er muligt at realisere.


Ad § 33:



Dansk Fængselsforbund finder, at den indsatte bør have krav på at afsone uden eller med begrænset fællesskab og uden fællesskab med indsatte af modsat køn, jf. § 33, stk. 2 og 3.



Ad § 34:



Arresthuset i Århus anfører, at det bl.a. på grund af den hurtige udskiftning i belægget i praksis vil være vanskeligt at opfylde kravet om etablering af en talsmandsordning i arresthuset.



Ad § 35:



Nævnet for Etnisk Ligestilling anfører, at det bør overvejes at indsætte en generel bestemmelse om respekt for religionsfrihed og forbud mod diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse i straffuldbyrdelsesloven. Endvidere bør der i loven tages højde for, at der kan være forskellige krav til de råvarer, der må anvendes til madlavning. Fængselspræsteforeningen finder det utilfredsstillende, at formuleringen af § 35, stk. 2, ikke sikrer de indsatte ret til at tale med en præst i fortrolighed og under beskyttelse af præstens tavshedspligt.



Ad § 36:



Dansk Fængselsforbund anfører, at der bør fastsættes begrænsninger med hensyn til antallet af effekter, som indsatte må medbringe, og at kriminalforsorgen bør have pligt til at stille radio- og tv-apparater til rådighed for alle indsatte, idet det vil mindske risikoen for indsmugling af euforiserende stoffer mv. og lette personalets mulighed for at visitere de indsattes opholdsrum. Endvidere bør lukkede fængsler gøres pengeløse for at mindske de negativt stærke fangers dominans.



Ad § 37:



Dansk Fængselsforbund mener, at institutionens leder bør have pligt til på forhånd at gennemlæse de indsattes blade for at beskytte indsatte og ansatte mod urimelige angreb og racistiske udtalelser. Advokatrådet og Landsforeningen af Beskikkede Advokater kan tiltræde, at der sker en lovfæstelse af adgangen for institutionens leder til på forhånd at gennemlæse de indsattes blade, men finder, at adgangen til at forbyde offentliggørelse af bestemte artikler bør begrænses til tilfælde, hvor sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, jf. § 37, stk. 3, 2. pkt., 1. led. Statsfængslet i Jyderup er enig i den opfattelse, som et mindretal i Straffelovsrådet giver udtryk for, og kan derfor ikke gå ind for § 37, stk. 3. Det Danske Center for Menneskerettigheder finder det bl.a. på baggrund af de muligheder, der består for efterfølgende at gøre ansvar gældende, tvivlsomt, om adgangen til på forhånd at gennemlæse og forbyde offentliggørelse af bestemte artikler i de indsattes blade er nødvendig i et demokratisk samfund, jf. artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Centret kan derfor ikke støtte § 37, stk. 3.

Ad § 38:



Det Danske Center for Menneskerettigheder finder, at det vil være bedst stemmende med De Europæiske Fængselsregler, at de indsatte sikres en undtagelsesfri ret til beskæftigelse.



Ad § 44:



Det Danske Center for Menneskerettigheder finder, at det af § 44, stk. 2, bør fremgå, at de sociale myndigheder har pligt til at bistå indsatte i kriminalforsorgens institutioner.



Ad § 45:



Dansk Psykiatrisk Selskab og Retslægerådet kan tilslutte sig lovudkastets bestemmelser om tvangsbehandling i Anstalten ved Herstedvester, jf. § 45, stk. 2 og 3. Den Almindelige Danske Lægeforening finder, at adgangen til tvangsbehandling i Anstalten ved Herstedvester bør begrænses. Principielt bør disse psykotiske strafafsonere behandles på psykiatriske sygehusafdelinger, og der bør alene ske indledende tvangsbehandling i Anstalten ved Herstedvester. Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater og Det Danske Center for Menneskerettigheder finder bl.a. på baggrund af modtagepligten, der påhviler de psykiatriske afdelinger i forhold til personer, der opfylder betingelserne for tvangsindlæggelse, jf. psykiatrilovens § 5, at adgangen til at tvangsbehandle efter § 45, stk. 2 og 3, bør udgå.



3.6. Kapitel 9: Indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen



Ad § 46:



Foreningen af Politimestre i Danmark er enig i, at det ved afgørelser om udgangstilladelser bør tillægges særlig vægt, hvis den indsatte under strafudståelsen har begået strafbart forhold eller ikke er mødt til afsoning i overensstemmelse med tilsigelsen. Statsfængslet ved Horserød, Københavns Fængsler og Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører anfører, at der bør være mulighed for udgang med henblik på deltagelse i behandlingsprogrammer vedrørende alkohol- og stofmisbrug og deltagelse i kriminalpræventivt arbejde mv., jf. § 46, stk. 1. Statsfængslet i Jyderup kan ikke gå ind for, at hensynet til retshåndhævelsen skal indgå ved vurderingen af spørgsmålet om udgangstilladelse, jf. § 46, stk. 1, nr. 3. Politidirektøren i København finder, at der bør være en videre adgang til at nægte udgang til meget aktive berigelseskriminelle såsom mange gange straffede narkomaner med tæt recidiv. Politiforbundet i Danmark understreger vigtigheden af, at politiet fortsat får adgang til at komme med indsigelser mod udgangstilladelser.



Ad § 53:



Dansk Fængselsforbund og Anstalten ved Herstedvester finder, at der bør være mulighed for overværet advokatbesøg, hvis advokaten ønsker det, jf. § 53, stk. 1, 3. pkt.



Ad § 54:



Dansk Fængselsforbund og Anstalten ved Herstedvester finder, at afsoning sammen med små børn i givet fald bør ske på afdelinger, der er indrettet til dette formål. Dansk Fængselsforbund foreslår aldersgrænsen for børn i institutionen sænket til 2 år, idet børn over denne aldersgrænse har vanskeligt ved at indpasse sig i de snævre rammer, som et lukket fængsel nødvendigvis må give.



Ad § 55:



Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater og Det Danske Center for Menneskerettigheder finder, at adgangen til at gennemlæse og tilbageholde breve til og fra den indsatte, jf. § 55, stk. 2-5, bør begrænses til tilfælde, hvor indgrebet "af bestemte grunde er nødvendigt". Advokatrådet og Landsforeningen af Beskikkede Advokater finder, at adgangen til gennemlæsning af breve bør betinges af, at den indsatte samtykker. Hvis den indsatte ikke vil samtykke, kan den indsatte nægtes adgang til at sende brevet. Hvis det drejer sig om et brev til den indsatte, må brevet i tilfælde af manglende samtykke returneres til afsenderen. Endvidere finder Det Danske Center for Menneskerettigheder, at adgangen til at gennemlæse og tilbageholde breve ud fra ordensmæssige hensyn bør udgå. I øvrigt opfordrer Advokatrådet og Landsforeningen af Beskikkede Advokater t il, at der foretages en nærmere undersøgelse af, i hvilket omfang lovforslagets bestemmelser om indsattes brevveksling er omfattet af grundlovens § 72.



Ad § 56:



Statsfængslet ved Horserød, statsfængslet i Nyborg, Københavns Fængsler og Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører finder, at der af hensyn til administrationen af adgang til ukontrolleret brevveksling med den omhandlede kreds af advokater bør oprettes et register over de beneficerede advokater.



Ad § 57:



Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater og Det Danske Center for Menneskerettigheder finder, at adgangen til at nægte indsatte at føre telefonsamtaler, jf. § 57, stk. 2, bør begrænses til tilfælde, hvor indgrebet "af bestemte grunde er nødvendigt". Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater og Det Danske Center for Menneskerettigheder finder endvidere, at § 57, stk. 3, bør ændres, således at telefonsamtaler i lukkede institutioner som udgangspunkt ikke påhøres eller aflyttes. I øvrigt opfordrer Advokatrådet og Landsforeningen af Beskikkede Advokater til, at der foretages en nærmere undersøgelse af, i hvilket omfang lovforslagets bestemmelser om aflytning af telefonsamtaler er omfattet af grundlovens § 72, og at der bør ske en udtrykkelig regulering af, om disse indgreb kan iværksættes uden forudgående retskendelse . Dansk Fængselsforbund finder, at indsatte i de lukkede fængsler bør have bedre mulighed for adgang til korttelefoner, men således at telefonsamtalerne båndes digitalt i efterforskningsøjemed.

Ad § 59:



Dansk Fængselsforbund og Anstalten ved Herstedvester finder, at bestemmelsen bør udvides, således at der også bliver mulighed for at begrænse kontakten til medierne af hensyn til den - måske psykisk syge - indsattes pårørende. Dansk Fængselsforbund finder endvidere, at indsatte, der er afskåret fra at udtale sig til medierne i institutionen, også bør være afskåret herfra under udgang. Danske Dagblades Forening, Dansk Journalistforbund, Danmarks Radio, TV 2/Danmark og statsfængslet i Jyderup er enig i de synspunkter, som et mindretal i Straffelovsrådet har givet udtryk for, og kan på denne baggrund ikke støtte, at der gives mulighed for at begrænse den indsattes kontakt til medierne for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen eller for i øvrigt at modvirke en åbenbar krænkelse af retsfølelsen. Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Det Danske Center for Menneskerettigheder og Statsfængslet i Jyderup kan ikke støtte en begrænsning i retten til kontakt til medierne under henvisning til retsfølelsen bl.a. under henvisning til de muligheder, der består for efterfølgende at gøre ansvar gældende, jf. herved også Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Advokatrådet og Landsforeningen af Beskikkede Advokater finder endvidere, at adgangen til at begrænse kontakten til medierne af hensyn til den forurettede ved lovovertrædelsen bør udformes således, at begrænsningen har baggrund i konkrete hensyn til den forurettede.



3.7. Kapitel 10: Indgreb over for den indsatte



Ad § 60:



Dansk Fængselsforbund og Anstalten ved Herstedvester kan ikke gå ind for, at begrebet "visitation" ændres til: "undersøgelse". Det Danske Center for Menneskerettigheder og Anstalten ved Herstedvester finder, at undersøgelse, der foretages af personale og indebærer afklædning, alene bør kunne ske under medvirken af personale af samme køn som den indsatte. Dansk Fængselsforbund finder bl.a. under hensyn til manglen på kvindeligt personale, at der bør åbnes mulighed for, at undersøgelse, der indebærer afklædning, kan foretages af personale af modsat køn. Retslægerådet kan tiltræde lovudkastets bestemmelser om nærmere undersøgelse af den indsattes person og om lægemedvirken, jf. § 60, stk. 2-4. Den Almindelige Danske Lægeforening bemærker, at det ifølge de lægeetiske regler og internationale deklarationer, hvortil der henvises i lovbemærkningerne, ikke kan bero på en lægelig afgørelse, om en legemsundersøgelse skal gennemføres. Lægeforeningen nævner i den forbindelse, at legemsundersøgelser i almindelighed kun vil kunne gennemføres, hvis den indsatte samtykker.



Ad § 62:



Retslægerådet og Den Almindelige Danske Lægeforening kan tilslutte sig lovudkastets bestemmelser om magtanvendelse, herunder om lægetilsyn, jf. § 62, stk. 4.



Ad § 63:



Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater og Det Danske Center for Menneskerettigheder finder, at betingelserne for at udelukke fra fællesskab, jf. § 63, stk. 1, bør skærpes, således at indgrebet alene kan komme på tale, hvis det "i særlige tilfælde og af bestemte grunde er nødvendigt". Advokatrådet og Landsforeningen af Beskikkede Advokater finder endvidere, at der bør optages regler om lægemedvirken, der sikrer, at den indsatte forinden er blevet undersøgt af en læge, der skriftligt erklærer, at den indsatte fysisk og psykisk kan tåle isolation, og at der sker dagligt lægetilsyn. Statsfængslet ved Horserød, Københavns Fængsler og Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører finder, at der som alternativ til den mere indgribende foranstaltning i form af overførsel til anden afsoningsinstitution bør være mulighed for at udelukke fra fællesskab i samme afsoningsinstitution af hensyn til beskyttelse af den indsatte mod overgreb, jf. herved § 63, stk. 2, 2. pkt. Københavns Fængsler og Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører finder, at adgangen til at isolere på skift i særligt sikrede afsnit og opholdsrum i forskellige lukkede fængsler og arresthuse, jf. § 63, stk. 4, bør udvides med henblik på tilfælde, hvor det er nødvendigt på grund af episoder under tidligere institutionsophold eller den indsattes tilknytning til særlige miljøer eller organisationer. Foreningen af Politimestre i Danmark kan tilslutte sig forslaget om, at udelukkelse fra fællesskab kan ske i form af anbringelse i arresthus, jf. § 63, stk. 3.



Ad § 65:



Anstalten ved Herstedvester og Dansk Fængselsforbund anfører, at der bør fastsættes regler om anvendelse af håndjern i stedet for anbringelse i sikringscelle og i forbindelse med undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum.



Ad § 66:



Advokatrådet og Landsforeningen af Beskikkede Advokater finder bl.a. på baggrund af modtagepligten, der påhviler de psykiatriske afdelinger i forhold til personer, der opfylder betingelserne for tvangsindlæggelse, jf. psykiatrilovens § 5, og da sikringscelle typisk kommer på tale over for sindssyge, at adgangen til at anbringe i sikringscelle bør udgå. Retslægerådet kan tiltræde lovudkastets bestemmelser om sikringscelle, herunder om lægetilsyn, jf. § 66, stk. 5. Den Almindelige Danske Lægeforening er stærkt imod bestemmelsen i § 66, stk. 5, om lægetilsyn ved tvangsfiksering i sikringscelle. Lægeforeningen henstiller, at bestemmelsen omformuleres, så det utvetydigt kommer til at fremgå, at tvangsfiksering i sikringscelle alene iværksættes på institutionens foranledning, og at det alene er institutionen, der kan bestemme, om tvangsfiksering skal fortsætte eller ophøre. Allerhelst ser Lægeforeningen, at der alene foreskrives lægetilsyn, hvor institutionen konkret skønner, at der er behov for det, eller den indsatte selv anmoder herom. Anstalten ved Herstedvester og Dansk Fængselsforbund anfører, at der bør ske en præcisering af fremgangsmåden ved lægetilkald, herunder hvilke læger der er forpligtede til at vurdere behovet for og eventuel gennemførelse af lægetilsyn.





3.8. Kapitel 11: Disciplinærstraf, konfiskation og modregning af erstatningsbeløb



Ad § 70:



Foreningen af Politimestre i Danmark kan tilslutte sig forslaget om, at fuldbyrdelse af disciplinærstraf i form af strafcelle kan finde sted i arresthus, jf. § 70, stk. 2.



Ad § 74:



Anstalten ved Herstedvester finder, at adgangen til at modregne bør omfatte tilfælde, hvor den indsatte har forvoldt skade på medindsattes effekter, når den pågældende har erkendt forholdet, eller personale har overværet den erstatningspådragende adfærd, jf. § 74, stk. 1.



3.9. Kapitel 12: Strafafbrydelse



Ad § 76:



Statsfængslet ved Horserød finder, at betingelserne for strafafbrydelse, jf. § 76, stk. 1, nr. 1, bør lempes, således at der ikke stilles krav om "ganske særlige omstændigheder", for at strafafbrydelse kan komme på tale, bl.a. fordi der i praksis ofte før straffuldbyrdelsens iværksættelse meddeles tilladelse til at opdele straffuldbyrdelsen i to eller flere perioder, uden at der foreligger ganske særlige omstændigheder. Statsfængslet i Jyderup kan ikke gå ind for, at hensynet til retshåndhævelsen skal indgå ved afgørelsen af spørgsmålet om strafafbrydelse, jf. § 76, stk. 1, nr. 3.



3.10. Kapitel 13: Fuldbyrdelse af fængselsstraf i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner mv. uden for kriminalforsorgen



Ad § 78:



Dansk Fængselsforbund anfører, at det bør overvejes i kriminalforsorgens regi at oprette særlige institutioner til fuldbyrdelse af fængselsstraffe til unge under 18 år. Statsfængslet i Jyderup kan ikke gå ind for, at hensynet til retshåndhævelsen indgår ved afgørelsen af spørgsmålet om overførsel mv., jf. § 78, stk. 1, nr. 3.



3.11. Kapitel 16: Fuldbyrdelse af bødestraffe



Ad § 91:



Rigsadvokaten anfører, at det kunne overvejes at nævne muligheden for at inddrive bøder ved modregning med eventuelle erstatningskrav i anledning af henholdsvis strafferetlig forfølgning, jf. retsplejelovens kap. 93 a, eller indgreb under straffuldbyrdelsen, jf. lovudkastets kapitel 20.



3.12. Kapitel 20: Erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf mv.



Ad § 108:



Advokatrådet og Landsforeningen af Beskikkede Advokater støtter den opfattelse, som et mindretal i Straffelovrådet har givet udtryk for, og finder derfor, at fristen for at fremsætte erstatningskrav bør fastsættes til 1 år.



3.13. Kapitel 22: Klageregler mv.



Ad § 111:



Advokatrådet og Landsforeningen af Beskikkede Advokater anfører, at der er behov for en nærmere præcisering af, hvilke regler om klagevejledning og om behandling af klagesager der tænkes fastsat i medfør af bemyndigelsen i § 111, stk. 4.



Ad § 112:



Statsfængslet ved Horserød og Nr. Snede, statsfængslet på Kragskovhede, Anstalten ved Herstedvester, Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Politimesteren i Århus og Kriminalforsorgsforeningen finder, at § 112 bør begrænses til afgørelser om udstrækningen af frihedsberøvelsen, dvs. afgørelser om straffetidsberegning, nægtelse af prøveløsladelse , genindsættelse af prøvetidsløsladte og betinget benådede samt eventuelt om nægtelse af erstatning i anledning af uforskyldt udståelse af fængselsstraf i for lang tid. Som begrundelse herfor anføres bl.a., at der i lyset af adgangen til at klage til Folketingets Ombudsmand og den gennemførte intensivering af ombudsmandens inspektionsvirksomhed i forhold til fængsler og arresthuse ikke er behov for at udvide klageordningen. Endvidere beror afgørelser med baggrund i ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn på et kriminalforsorgsmæssigt skøn, hvis hensigtsmæssighed domstolene ikke har forudsætning for eller kan forventes at efterprøve. Dansk Fængselsforbund støtter ligeledes afgrænsningen af § 112, men finder dog, at adgangen til domstolsprøvelse af afgørelser om strafcelle bør begrænses til tilfælde, hvor der er udmålt strafcelle i mere e nd 10 dage. Politifuldmægtigforeningen kan ikke støtte den udvidede adgang til domstolsprøvelse, herunder afgørelser om prøveløsladelse af livstidsdømte, bl.a. under henvisning til belastningen af domstolssystemet. Det Danske Center for Menneskerettigheder og Pension Skejby anfører, at udvidelse af klageordningen bør ske på en sådan måde, at ombudsmandens kompetence ikke afskæres i forhold til afgørelser truffet af kriminalforsorgen. Centret finder det bl.a. derfor mest nærliggende, at der etableres et - eventuelt landsdækkende - nævn. I lyset af Menneskerettighedsdomstolens praksis vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 bør der endvidere etableres en udvidet adgang til domstolsprøvelse af nævnets afgørelser om bl.a. nægtelse af prøveløsladelse og genindsættelse. Advokatrådet og Landsforeningen af Beskikkede Advokater er enig i den opfattelse, som et mindretal i Straffelovrådet har givet udtryk for, og kan derfor gå ind for, at der etableres en udvidet adgang til domstolsprøvelse, der ligeledes omfatter bl.a. visse afgørelser om valg af afsoningsinstitution og senere overførsel mellem afsoningsinstitutioner, nægtelse af uledsaget udgang, adgang til besøg og til at have sit barn hos sig i institutionen, afgørelser om kontakt t il medierne, tilbageholdelse af brev, udelukkelse fra fællesskab og anbringelse i sikringscelle (model 1). Herudover finder Advokatrådet og Landsforeningen af Beskikkede Advokater, at

domstolsprøvelsen også bør omfatte afgørelser efter § 45 om tvangsbehandling i Anstalten ved Herstedvester. Endvidere bør fristen for at forlange domstolsprøvelse ændres fra 4 til 8 uger.



Ad § 116:



Retten i Svendborg finder, at domstolsbehandlingen som udgangspunkt bør ske på mundtligt grundlag, der netop er domstolenes særkende. Politifuldmægtigforeningen finder det af principielle grunde betænkeligt at lade repræsentanter for kriminalforsorgen møde i retten og foreslår i stedet, at den lokale politimester møder på kriminalforsorgens vegne.