Lovforslag nr. fremsat den
30. november 2005 af
justitsministeren (Lene
Espersen)
Lov nr.
204 af 19. april 2006
Forslag
til
Lov om
ændring af lov om
fuldbyrdelse af straf m.v.
(Udvidelse af ordningen
vedrørende fuldbyrdelse af
straf på bopælen under
intensiv overvågning og
kontrol samt fratagelse af
mulighed for udgang ved
udeblivelse fra afsoning)
§ 1
I
lov om fuldbyrdelse af straf
m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 207 af 18. marts 2005,
som ændret ved lov nr. 367
af 24. maj 2005 og § 14 i
lov nr. 430 af 6. juni 2005,
foretages følgende
ændringer:
1.
§ 50, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Det kan i
forbindelse med sådanne
regler bestemmes, at
tilladelse til udgang først
kan gives efter ophold i et
bestemt tidsrum i
institutionen og efter
udståelse af en bestemt del
af straffen samt at
tilladelse til udgang ikke
kan gives i et tidsrum af 3
måneder fra indsættelsen,
hvis den indsatte er
udeblevet efter tilsigelse
til afsoning.«
2.
§ 78 a, stk. 1,
ophæves, og i stedet
indsættes:
» § 78 a.
Justitsministeren eller
den, der bemyndiges dertil,
kan efter ansøgning fra
personer, der er idømt
fængselsstraf i indtil 3
måneder, meddele tilladelse
til, at straffen udstås på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol efter
reglerne i lovens §§ 78 b-
78 f, såfremt
1) den
pågældende person på
gerningstidspunktet ikke var
fyldt 25 år, eller
2)
straffen er idømt for
overtrædelse af
færdselsloven.
Stk. 2.
Tilladelse efter stk. 1,
nr. 2, kan desuden meddeles
personer, der før, samtidig
med eller efter en dom for
overtrædelse af
færdselsloven tillige er
idømt straf for overtrædelse
af anden lovgivning, hvis
den eller de skete
overtrædelser af anden
lovgivning ikke har været af
væsentlig betydning for den
samlede fængselsstrafs
længde, og længden af den
samlede fængselsstraf ikke
overstiger 3 måneder.«
Stk. 2 bliver
herefter stk. 3.
§ 2
Stk. 1. Lovens § 1, nr.
1, træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 2,
træder i kraft den 1. april
2006 og finder anvendelse på
personer, der idømmes
fængselsstraf efter den 1.
april 2006.
§ 3
Stk. 1. Loven gælder
ikke for Færøerne og
Grønland.
Stk. 2.
Loven kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for
Færøerne med de afvigelser,
som de særlige færøske
forhold tilsiger.
Bemærkninger til
lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. |
Indledning
;............................................................................
.......................
|
2 |
|
|
|
2. |
Udvidelse af
ordningen vedrørende
fuldbyrdelse af
straf på bopælen
under intensiv
overvågning og
kontrol
......................................................
|
3 |
|
2.1. |
Gældende ret
;............................................................................
............ |
3 |
|
|
2.1.1. |
Fuldbyrdelse af
straf i
kriminalforsorgens
institutioner m.v.
.......... |
3 |
|
|
2.1.2. |
Fuldbyrdelse af
straf på bopælen
under intensiv
overvågning og
kontrol
;............................................................................
.......... |
3 |
|
2.2. |
Justitsministeriets
overvejelser
...............................................................
|
6 |
|
|
2.2.1. |
Udvidelse af
ordningen til at
omfatte alle unge
lovovertrædere .....
|
6 |
|
|
2.2.2. |
Udvidelse af
ordningen til at
omfatte personer,
der ud over
overtrædelser af
færdselsloven også
har begået andre
lovovertrædelser
;............................................................................
............... |
9 |
|
|
|
3. |
Fratagelse af
mulighed for udgang
ved udeblivelse fra
afsoning
............... |
9 |
|
3.1. |
Gældende ret
;............................................................................
............ |
9 |
|
|
3.1.1. |
Indkaldelse til
fuldbyrdelse af
fængselsstraf og
reaktioner ved
udeblivelse fra
afsoning
.............................................................
|
9 |
|
|
3.1.2. |
Tilladelse til
udgang
...................................................................
|
10 |
|
|
3.1.3. |
Reaktioner ved
udgangsmisbrug
.................................................
|
11 |
|
3.2. |
Justitsministeriets
overvejelser
...............................................................
|
12 |
|
|
|
4. |
Lovforslagets
økonomiske og
administrative
konsekvenser
...................
|
13 |
|
|
|
5. |
Hørte myndigheder
m.v.
;.............................................................................
|
14 |
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er
for det første at udvide
anvendelsesområdet for
ordningen vedrørende
fuldbyrdelse af straf på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol – den
såkaldte fodlænkeordning.
Efter denne ordning kan
personer, der idømmes
fængselsstraf i indtil 3
måneder for overtrædelse af
færdselsloven, efter
ansøgning udstå
fængselsstraffen på bopælen
med »elektronisk fodlænke«,
hvis den pågældende opfylder
en række nærmere angivne
betingelser. Det foreslås at
udvide denne ordning
således, at den omfatter
personer, der ud over
færdselslovovertrædelsen
også er idømt straf for
overtrædelse af anden
lovgivning, hvis
færdselslovovertrædelsen har
haft den væsentligste
betydning for længden af den
samlede idømte straf.
Samtidig foreslås en mere
generel udvidelse af
ordningen således, at den
omfatter alle personer, der
idømmes fængselsstraf i
indtil 3 måneder, og som på
gerningstidspunktet ikke var
fyldt 25 år.
Det er
således et hovedpunkt i
forslaget, at personer, som
på gerningstidspunktet ikke
var fyldt 25 år, vil få
mulighed for at udstå
fængselsstraf på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol under de
betingelser og vilkår, der
følger af
straffuldbyrdelseslovens
§§ 78 b- 78 f (som ikke
ændres). Forslaget er et led
i regeringens samlede
indsats mod
ungdomskriminalitet og har
det forebyggende sigte at
åbne mulighed for, at unge,
som skønnes egnede til at
afsone på bopælen, kan passe
deres job eller uddannelse
fuldt ud, mens de afsoner
den idømte straf.
Formålet med lovforslaget er
for det andet at skærpe
reglerne om udgang fra
fængslet med henblik på at
gribe ind over for
fængselsdømte, der udebliver
efter at være blevet tilsagt
til afsoning. Der foreslås
indsat en hjemmel i
straffuldbyrdelsesloven til,
at justitsministeren kan
fastsætte regler om, at
udeblivelse efter tilsigelse
til afsoning kan medføre, at
der ikke gives tilladelse
til udgang i et tidsrum af 3
måneder fra indsættelsen.
2. Udvidelse af ordningen
vedrørende fuldbyrdelse af
straf på bopælen under
intensiv overvågning og
kontrol
2.1. Gældende ret
2.1.1. Fuldbyrdelse af
fængselsstraf i
kriminalforsorgens
institutioner m.v.
Reglerne om fuldbyrdelse af
fængselsstraf, bødestraffe,
betingede domme,
samfundstjeneste og
forvaring findes i
straffuldbyrdelsesloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 207 af
18. marts 2005, som ændret
ved lov nr. 367 af 24. maj
2005 og § 14 i lov nr. 430
af 6. juni 2005.
Straffuldbyrdelsesloven
indeholder i afsnit II
bestemmelser, der særligt
tager sigte på fuldbyrdelse
af fængselsstraf.
2.1.1.1. En person under
18 år skal som udgangspunkt
afsone fængselsstraf i en
institution m.v. uden for
fængsel eller arresthus,
medmindre afgørende hensyn
til retshåndhævelsen taler
imod dette, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 78, stk. 2. Sådanne hensyn
kan foreligge på grund af
kriminalitetens art, den
dømtes farlighed, erfaringer
med voldelig adfærd,
undvigelser eller lignende
fra tidligere ophold i
institution m.v.
Det er
alderen på
anbringelsestidspunktet, der
er afgørende for, om den
dømte falder ind under
bestemmelsen i
straffuldbyrdelseslovens
§ 78, stk. 2. Selv om den
dømte er over 18 år, vil ung
alder dog efter
omstændighederne kunne
begrunde anbringelse i en
institution m.v. uden for
fængsel eller arresthus i
medfør af lovens § 78,
stk. 1, nr. 2, jf. nedenfor
under pkt. 2.1.1.2.
Skal
en person under 18 år
anbringes i åbent fængsel,
sker valg af
afsoningsinstitution efter
reglerne i
straffuldbyrdelseslovens
§ 23, men således at det som
udgangspunkt tillægges
særlig vægt, at anbringelsen
sker i nærheden af den
dømtes hjemsted, jf. § 6 i
bekendtgørelse nr. 390 af
17. maj 2001 om behandlingen
af 15-17-årige, der
anbringes i
kriminalforsorgens
institutioner. Placering
sker efter en konkret
vurdering på en afdeling,
hvor fællesskab med de
øvrige indsatte er i
overensstemmelse med den
pågældendes tarv, og hvor
hensynet til at beskytte den
unge mod uheldig påvirkning
bedst tilgodeses, jf.
bekendtgørelsens § 10.
Anbringelse af en person
under 18 år i lukket
institution sker i
Statsfængslet i Ringe,
Anstalten ved Herstedvester
eller i arresthus
(Københavns Fængsler), jf.
bekendtgørelsens § 7.
Efter
bekendtgørelsens § 13 skal
en institution, der modtager
en domfældt under 18 år,
snarest muligt med
udgangspunkt i den unges
motivation og samlede
forudsætninger søge at
etablere et særligt
behandlingsprogram, f.eks. i
form af undervisnings- eller
aktiveringstilbud for den
pågældende.
Afgørelse om
afsoningsinstitution for
dømte under 18 år træffes af
Justitsministeriet,
Direktoratet for
Kriminalforsorgen, jf. § 4,
stk. 1, i bekendtgørelse nr.
504 af 17. juni 2005 om
iværksættelse af
fængselsstraf, forvaring og
forvandlingsstraf for bøde i
fængsel eller arresthus
(iværksættelsesbekendtgørelsen).
2.1.1.2. Personer over
18 år afsoner som
altovervejende hovedregel
fængselsstraf i fængsel
eller arresthus, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 20, stk. 1. Fængselsstraf
kan dog i særlige tilfælde
fuldbyrdes i
kriminalforsorgens pensioner
og i institutioner m.v. uden
for kriminalforsorgen,
f.eks. hvis den dømte har
behov for særlig behandling
eller pleje m.v., jf. lovens
§ 78.
Afgørelse om
afsoningsinstitution træffes
som udgangspunkt af
Justitsministeriet,
Direktoratet for
Kriminalforsorgen, jf.
iværksættelsesbekendtgørelsens
§ 4, stk. 1.
2.1.1.3. Dømte indkaldes
med et varsel på normalt 1
måned til at møde i en
bestemt
afsoningsinstitution. Bl.a.
i tilfælde, hvor den
pågældende er dømt efter
straffelovens § 119 (vold
mod tjenestemand i
funktion), § 123
(vidnetrusler), § 216
(voldtægt) eller §§ 244-246
(vold), udgør varslet dog
kun 10 dage. Den dømte
vejledes i indkaldelsen
bl.a. om muligheden for at
ansøge om udsættelse og
benådning, herunder om
reglerne om opsættende
virkning af en sådan
ansøgning.
2.1.2. Fuldbyrdelse af straf
på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol
Ved
lov nr. 367 af 24. maj 2005
om ændring af lov om
fuldbyrdelse af straf m.v.
(Fuldbyrdelse af straf på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol samt
begrænset fællesskab for
»negativt stærke« indsatte
m.v.) blev der pr. 1. juli
2005 indført en ny
afsoningsform, hvorefter
personer idømt fængselsstraf
i indtil 3 måneder for
overtrædelse af
færdselsloven kan meddeles
tilladelse til, at straffen
udstås på bopælen under
intensiv overvågning og
kontrol efter reglerne i
straffuldbyrdelseslovens
kapitel 13 a.
2.1.2.1. Efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 78 a, stk. 1, kan
justitsministeren eller den,
der bemyndiges dertil, efter
ansøgning fra personer, der
er idømt fængselsstraf i
indtil 3 måneder for
overtrædelse af
færdselsloven, meddele
tilladelse til, at straffen
udstås på bopælen under
intensiv overvågning og
kontrol.
Begrænsningen i ordningens
anvendelsesområde til kun at
angå personer, der er idømt
fængselsstraf for
overtrædelse af
færdselsloven, indebærer, at
f.eks. en person, der under
samme straffesag er dømt for
at have overtrådt både
færdselsloven og anden
lovgivning (straffeloven
eller særlovgivningen), ikke
kan udstå den idømte
fællesstraf på bopælen. Det
samme er tilfældet, hvis den
dømte enten før eller efter
en dom for overtrædelse af
færdselsloven er idømt
fængselsstraf for
overtrædelse af anden
lovgivning, og denne
fængselsstraf endnu ikke er
afsonet.
Heller
ikke personer, som skal
afsone forvandlingsstraf,
jf. straffelovens § 53, kan
meddeles tilladelse til
strafudståelse på bopælen.
Derimod er det ikke et krav,
at den fængselsstraf for
overtrædelse af
færdselsloven, som den
dømtes ansøgning vedrører,
er idømt ved samme dom, når
blot den samlede
fængselsstraf, som den
pågældende er blevet idømt,
ikke overstiger 3 måneder.
En
bøde idømt eller vedtaget
før, samtidig med eller
efter en dom for
overtrædelse af
færdselsloven afskærer ikke
en person fra at opnå
tilladelse til at udstå
fængselsstraffen på bopælen
med elektronisk fodlænke
m.v. Dette gælder, uanset om
det drejer sig om en bøde
for overtrædelse af
færdselsloven eller anden
lovgivning. Er en person
således f.eks. idømt en
fængselsstraf på 3 måneder
for overtrædelse af
færdselsloven og ved samme
dom en bøde på 10.000 kr.
for en overtrædelse af
miljøbeskyttelsesloven, kan
den pågældende udstå
fængselsstraffen på 3
måneder på bopælen, hvis
betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt.
2.1.2.2.
Straffuldbyrdelseslovens
§ 78 b regulerer spørgsmålet
om, hvilke betingelser en
person skal opfylde for at
kunne meddeles tilladelse
til strafudståelse på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol.
Opfylder den dømte ikke
samtlige de i § 78 b,
stk. 1, nr. 1-4, nævnte
betingelser, vil den
pågældende få afslag på sin
ansøgning. Det samme er
tilfældet, hvis
fuldbyrdelsesformen som
følge af den dømtes forhold
i øvrigt ikke findes
hensigtsmæssig, jf.
bestemmelsen i
straffuldbyrdelseslovens
§ 78 b, stk. 2.
Efter
§ 78 b, stk. 1, nr. 1, er
det for det første en
betingelse, at den dømtes
boligforhold er sådan, at
straffuldbyrdelse på bopælen
i praksis kan gennemføres
under intensiv overvågning
og kontrol.
Det
følger af § 78 b, stk. 1,
nr. 2, at en tilladelse til
strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke
m.v. dernæst er betinget af,
at den dømtes
beskæftigelsesforhold i form
af arbejde, uddannelse eller
lignende er af en sådan
beskaffenhed, at det i
fuldbyrdelsesperioden er
muligt at kontrollere, at
den dømte overholder et
vilkår om at passe sit job
eller uddannelse m.v. Kravet
er opfyldt, selv om den
dømte f.eks. er i aktivering
eller jobtræning i hele
fuldbyrdelsesperioden.
Er den
dømte uden nogen form for
beskæftigelse, vil den dømte
som udgangspunkt ikke kunne
meddeles tilladelse til
strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke
m.v. F.eks.
førtidspensionister og
efterlønsmodtagere vil dog
kunne anses for at opfylde
beskæftigelseskravet ved
deltagelse i
dagcenteraktiviteter,
programvirksomhed i
kriminalforsorgsregi eller
lignende.
Efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 78 b, stk. 1, nr. 3, er
meddelelse af en tilladelse
til strafudståelse på
bopælen desuden betinget af,
at den dømte, hvis denne
tidligere har udstået straf
på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol, i et
tidsrum af 2 år forud for
idømmelsen af den straf, som
ansøgningen vedrører, ikke
er idømt højere straf end
bøde.
Efter
§ 78 b, stk. 1, nr. 4, er
det en betingelse, at
personer, der har samme
bopæl som den dømte, og som
er over 18 år, meddeler
samtykke til, at
strafudståelse kan finde
sted på den fælles bopæl.
Samtykkekravet, der omfatter
f.eks. den dømtes ægtefælle,
samlever, hjemmeboende børn
over 18 år m.fl., skyldes
bl.a., at der i boligen skal
installeres elektronisk
overvågningsudstyr, og at
den overvågning og kontrol,
som finder sted i
fuldbyrdelsesperioden, bl.a.
består i kontrolbesøg. Disse
fuldbyrdelsesforanstaltninger
nødvendiggør, at
tilsynsmyndigheden
(Kriminalforsorgen i Frihed)
har adgang til boligen.
Efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 78 b, stk. 2, kan en
tilladelse til udståelse af
fængselsstraf på bopælen med
elektronisk fodlænke m.v.
nægtes meddelt, hvis
fuldbyrdelsesformen efter en
konkret vurdering af den
dømtes forhold i hvert
enkelt tilfælde ikke findes
hensigtsmæssig.
Tilladelse kan nægtes
meddelt i medfør af § 78 b,
stk. 2, hvis der f.eks.
konkret er grund til at
antage, at den dømte vil
overtræde de vilkår, der
gælder for fuldbyrdelse af
straf på bopælen under
intensiv overvågning og
kontrol – navnlig fordi
dette tidligere er sket –
eller hvis den dømte
adskillige gange tidligere
har fuldbyrdet straf af
fængsel på bopælen med
elektronisk fodlænke m.v.
Der kan også forekomme
tilfælde, hvor den dømtes
personlige forhold er af en
sådan karakter, at den
pågældende må anses for
uegnet til at fuldbyrde den
idømte straf på bopælen,
f.eks. fordi den pågældende
har et aktivt brug af
euforiserende stoffer eller
andre stoffer, der er
forbudt efter den
almindelige lovgivning.
Til
brug for afgørelsen af, om
den dømte opfylder
betingelserne i § 78 b,
stk. 1, nr. 1-4, foretager
kriminalforsorgen en nærmere
undersøgelse af den dømtes
forhold, herunder
vedkommendes boligforhold,
beskæftigelsesforhold samt
fysiske og psykiske
tilstand, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 78 b, stk. 3.
Undersøgelsen har ikke kun
til formål at afdække, om
den dømte opfylder de i
stk. 1, nr. 1-4, opregnede
betingelser, men ligeledes,
om den dømtes personlige
forhold gør
straffuldbyrdelse på bopælen
uhensigtsmæssig.
2.1.2.3. I
straffuldbyrdelseslovens
§ 78 c, stk. 1, nr. 1-8, er
fastlagt en række vilkår for
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol. Den dømte må
naturligvis ikke begå
strafbart forhold, og
endvidere må den dømte bl.a.
kun forlade sin bopæl inden
for de af tilsynsmyndigheden
fastsatte tidsrum, ikke
indtage alkohol,
euforiserende stoffer eller
andre stoffer, der er
forbudt efter den
almindelige lovgivning,
eller udeblive helt eller
delvis fra sit arbejde,
uddannelse eller lignende
m.v.
I
medfør af § 78 c, stk. 2,
kan der fastsættes andre
vilkår, der findes
hensigtsmæssige, herunder
vilkår om, at den dømte
underkaster sig en
struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling.
2.1.2.4. Tilsynet med
den dømte under
strafudståelsen på bopælen
varetages af
kriminalforsorgen
(Kriminalforsorgen i
Frihed), jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 78 d. Tilsynet består ikke
blot i elektronisk
overvågning, men ligeledes i
bl.a. uanmeldte kontrolbesøg
på bopælen og kontrolopkald
pr. telefon.
Kontrolbesøg på bopælen har
flere formål. Dels er
tilsynsmyndigheden i tæt
kontakt med den dømte med
henblik på at yde den
pågældende støtte og
vejledning, dels kan
tilsynsmyndigheden
kontrollere, at det
elektroniske
overvågningssystem fungerer,
som det skal. Endvidere kan
tilsynsmyndigheden under de
uanmeldte kontrolbesøg efter
behov foretage
udåndingsprøver på den dømte
eller pålægge den dømte at
aflægge urinprøver til
kontrol af, at den dømte
ikke indtager alkohol eller
bruger euforiserende stoffer
eller andre stoffer, der er
forbudt efter den
almindelige lovgivning.
Kontrolbesøg kan ligeledes
finde sted på den dømtes
arbejdsplads,
uddannelsesinstitution eller
lignende. Arbejdsgiveren
eller
uddannelsesinstitutionen
bliver som altovervejende
hovedregel gjort bekendt med
den dømtes
beskæftigelsesforpligtelse,
og der udpeges en
kontaktperson på
arbejdspladsen eller
uddannelsesinstitutionen.
Underretning af
arbejdsgiveren m.v. kan dog
efter omstændighederne
undlades, hvis den fornødne
overvågning og kontrol med,
at den dømte overholder sin
beskæftigelsesforpligtelse,
i øvrigt kan finde sted på
fuldt betryggende vis uden
underretning af
arbejdsgiveren.
Tilsynsmyndigheden afgiver
efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 78 d, stk. 2, indberetning
til Direktoratet for
Kriminalforsorgen, hvis den
dømte ikke længere opfylder
betingelserne for
strafudståelse på bopælen,
hvis den dømte overtræder de
vilkår, der gælder for
strafudståelsen, eller hvis
kriminalforsorgens tilsyn og
kontrol med den dømte ikke
kan gennemføres på grund af
dennes adfærd. Indberetning
finder sted med henblik på,
at Direktoratet for
Kriminalforsorgen kan tage
stilling til, om den
meddelte tilladelse skal
tilbagekaldes, jf. nedenfor
under pkt. 2.1.2.5.
2.1.2.5. Efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 78 e kan en tilladelse til
strafudståelse på bopælen
tilbagekaldes i en række
tilfælde. Kompetencen til at
tilbagekalde en sådan
tilladelse er henlagt til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Efter
§ 78 e, stk. 1, nr. 1, kan
en tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol for det første
tilbagekaldes, hvis den
dømte anmoder derom.
En
tilladelse kan endvidere
tilbagekaldes, hvis den
dømte inden fuldbyrdelsens
iværksættelse har begået
strafbart forhold, jf. § 78
e, stk. 1, nr. 2. Om
tilbagekaldelse i medfør af
denne bestemmelse bør finde
sted, afhænger af en konkret
vurdering i hvert enkelt
tilfælde. Er den begåede
lovovertrædelse af
bagatelagtig karakter –
f.eks. en bøde for kørsel på
cykel uden lys eller
lignende – bør
tilbagekaldelse ikke finde
sted, jf. forarbejderne til
§ 78 e, stk. 1, nr. 2. Samme
sted i forarbejderne er
anført, at tilbagekaldelse
heller ikke bør ske bl.a. i
tilfælde, hvor der er tale
om en ny
færdselslovovertrædelse,
medmindre den pågældende
idømmes eller må antages at
ville blive idømt en
fængselsstraf, der –
sammenlagt med den
fængselsstraf, som den
allerede meddelte tilladelse
til strafudståelse på
bopælen vedrører – vil
overstige 3 måneders
fængsel.
Efter
§ 78 e, stk. 1, nr. 3, kan
en tilladelse til
strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke
m.v. desuden tilbagekaldes,
hvis den dømte på
tidspunktet for
fuldbyrdelsens iværksættelse
eller under denne
frihedsberøves af anden
grund end til fuldbyrdelse
af den fængselsstraf, som
den meddelte tilladelse
vedrører, f.eks. hvis den
dømte anholdes eller
varetægtsfængsles i mere end
24 timer.
Efter
§ 78 e, stk. 1, nr. 4, kan
en tilladelse endvidere
tilbagekaldes, hvis den
dømte på tidspunktet for
straffuldbyrdelsens
iværksættelse eller under
denne ikke længere opfylder
de i § 78 b, stk. 1, nr. 1,
2 og 4, nævnte betingelser.
Også efter denne bestemmelse
afhænger det af en konkret
vurdering, om den skete
ændring i den pågældendes
forhold medfører, at det
ikke længere er muligt at
gennemføre
straffuldbyrdelsen på
bopælen.
En
tilladelse til
strafudståelse på bopælen
kan herudover tilbagekaldes,
hvis den dømte overtræder de
i § 78 c, stk. 1, nr. 1-8,
nævnte vilkår, jf. lovens
§ 78 e, stk. 2, 1. pkt. Det
samme gælder, hvis den dømte
overtræder vilkår fastsat i
medfør af § 78 c, stk. 2,
eller hvis
kriminalforsorgens tilsyn og
kontrol med den dømte ikke
kan gennemføres på grund af
dennes adfærd, jf. § 78 e,
stk. 2, 2. pkt.
Hvis
strafudståelsen på bopælen
er iværksat på det
tidspunkt, hvor tilladelsen
tilbagekaldes, overføres den
dømte til afsoning af den
resterende del af straffen i
umiddelbar forbindelse med,
at den pågældende
underrettes om afgørelsen.
Er straffuldbyrdelsen endnu
ikke iværksat, indsættes den
dømte til afsoning i fængsel
eller arresthus snarest
muligt efter den almindelige
regel i
straffuldbyrdelseslovens
§ 8, stk. 1.
2.1.2.6. Efter § 78 f,
stk. 1, skal den dømte
overføres til fængsel eller
arresthus, hvis en
tilladelse til udståelse af
straf på bopælen under
intensiv overvågning og
kontrol tilbagekaldes efter
fuldbyrdelsens
iværksættelse.
Tilsynsmyndigheden kan efter
§ 78 f, stk. 2, 1. pkt.,
bestemme, at den dømte
midlertidigt skal overføres
til fængsel eller arresthus,
mens spørgsmålet om
tilbagekaldelse behandles.
Denne mulighed for
midlertidig overførsel har
til formål at sikre, at
dømte, der har begået
åbenbare og alvorlige
overtrædelser af de vilkår,
som gælder for
strafudståelse på bopælen,
samt dømte, der ikke længere
opfylder betingelserne
herfor, eller som udviser en
sådan adfærd, at de
nødvendige tilsyns- og
kontrolforanstaltninger ikke
kan gennemføres, straks
overføres til fængsel eller
arresthus.
2.2. Justitsministeriets
overvejelser
2.2.1. Udvidelse af
ordningen til at omfatte
alle unge lovovertrædere
2.2.1.1. Som anført oven
for under pkt. 2.1. blev der
pr. 1. juli 2005 indført en
ny afsoningsform, hvorefter
personer, der er idømt
ubetinget fængselsstraf i
indtil 3 måneder for
overtrædelse af
færdselsloven, kan få
tilladelse til at udstå den
idømte straf på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol.
I
Sverige, hvor man har haft
en lignende ordning med
strafafsoning på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol i mere end 10 år,
har man generelt gode
erfaringer med ordningen.
Der har været fordele
forbundet med, at dømte
under strafudståelsen kan
fortsætte i igangværende
uddannelse eller job.
Ordningen med afsoning på
bopælen er nu ved at være
fuldt etableret her i
landet. Som forudsat i det
pågældende lovforslags
bemærkninger er den
praktiske iværksættelse af
strafafsoning på bopælen
sket etapevis med henblik på
at give kriminalforsorgen
mulighed for at afprøve det
elektroniske
overvågningsudstyr. De
første erfaringer tyder
imidlertid på, at ordningen
vil være velfungerende også
personalemæssigt og
organisatorisk.
Justitsministeriet finder,
at der som led i regeringens
initiativer over for unge
kriminelle er grundlag for
allerede nu at udvide
ordningen til også at
omfatte unge lovovertrædere,
der idømmes kortere,
ubetingede fængselsstraffe,
og som har gode personlige
forhold i form af bl.a.
bolig og beskæftigelse
(arbejde, uddannelse eller
lignende). Herved sikres det
i højere grad, at den
tilknytning til
arbejdsmarkedet eller
uddannelsessystemet, som den
unge lovovertræder måtte
have, kan bevares under
strafafsoningen. Dette vil
forbedre den pågældendes
muligheder for på længere
sigt at opnå en varig
tilknytning til
arbejdsmarkedet, og det vil
generelt kunne medvirke til
at mindske risikoen for
recidiv (tilbagefald til ny
kriminalitet).
På
baggrund af det anførte
foreslås det, at ordningen
vedrørende fuldbyrdelse af
straf på bopælen under
intensiv overvågning og
kontrol udvides til at
omfatte alle personer, der
er idømt ubetinget
fængselsstraf i indtil 3
måneder, og som på
gerningstidspunktet ikke var
fyldt 25 år.
I 2003
blev ca. 1850 unge til og
med 24 år idømt en ubetinget
fængselsstraf i indtil 3
måneder for overtrædelse af
straffeloven og
særlovgivningen (med
undtagelse af
færdselsloven). Heraf blev
ca. 45 procent dømt for
berigelseskriminalitet
(indbrud, butikstyverier,
brugstyverier og andre
formueforbrydelser), ca. 46
procent for vold m.v., ca. 1
procent for andre
straffelovsovertrædelser og
ca. 8 procent for
særlovsovertrædelser (først
og fremmest for overtrædelse
af lov om euforiserende
stoffer).
Justitsministeriet har
overvejet, om visse former
for kriminalitet, herunder
f.eks. meget grov
personfarlig kriminalitet
eller anden mere omfattende
eller organiseret
kriminalitet, bør udelukke,
at en person under 25 år får
tilladelse til
strafudståelse på bopælen.
Imidlertid idømmes korte
frihedsstraffe på indtil 3
måneders fængsel normalt
ikke for meget grov og
omfattende kriminalitet.
Hertil kommer, at de samme
meget strenge vilkår for
afsoning på bopælen, som
gælder i dag, også skal
gælde for de unge
lovovertrædere. For den
dømte vil den væsentligste
forskel mellem afsoning på
bopælen med elektronisk
fodlænke m.v. og afsoning i
fængsel, arresthus eller i
kriminalforsorgens
institutioner m.v. være, at
lovovertræderen kan bevare
sin tilknytning til
arbejdsmarkedet eller
uddannelsessystemet uden
afbrydelser. Tilladelse til
en sådan afsoning vil
desuden bl.a. forudsætte, at
den dømte har gode
personlige forhold i form af
bl.a. egnede bolig- og
beskæftigelsesforhold og
ikke har et alkoholmisbrug
eller misbrug af
euforiserende stoffer eller
andre stoffer, der gør den
pågældende uegnet til denne
afsoningsform.
Det er
på den anførte baggrund
Justitsministeriets
opfattelse, at ordningen bør
udformes således, at alle
personer, der er idømt
fængselsstraf i indtil 3
måneder, og som på
gerningstidspunktet ikke var
fyldt 25 år, har mulighed
for at opnå tilladelse til
strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke
m.v., hvis de konkret
opfylder betingelserne
herfor.
2.2.1.2. Efter forslaget
vil en tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol kunne meddeles
personer, der er idømt
fængselsstraf i indtil 3
måneder, og som på
gerningstidspunktet ikke var
fyldt 25 år, jf. den
foreslåede bestemmelse i
§ 78 a, stk. 1, nr. 1
(lovforslagets § 1, nr. 2).
Ligesom efter den gældende
ordning for
færdselslovovertrædere er
det efter forslaget ikke et
krav, at den fængselsstraf,
som den dømtes ansøgning
vedrører, er idømt ved samme
dom, når blot den samlede
fængselsstraf, som den
pågældende er blevet idømt,
ikke overstiger 3 måneder.
Således vil f.eks. en
person, som idømmes en
ubetinget fængselsstraf i 30
dage for et
værtshusslagsmål, og som
senere – men inden
tilladelse til
strafudståelse på bopælen er
meddelt – idømmes 30 dages
ubetinget fængsel for et
brugstyveri af en bil, kunne
meddeles tilladelse til at
udstå den samlede straf af
fængsel i 60 dage på bopælen
med elektronisk fodlænke
m.v. Det er imidlertid en
forudsætning herfor, at
samtlige de
lovovertrædelser, som
fængselsstraffene vedrører,
blev begået inden det fyldte
25. år.
Også
en person, der idømmes en
såkaldt kombinationsdom, jf.
straffelovens § 58
(hvorefter retten kan
bestemme, at en del af den
forskyldte straf, dog højst
6 måneder, skal fuldbyrdes,
mens dommen i øvrigt gøres
betinget), kan meddeles
tilladelse til at udstå den
ubetingede del af straffen
på bopælen med elektronisk
fodlænke m.v., hvis den
ubetingede del af straffen
ikke overstiger 3 måneders
fængsel.
Da
ordningen vedrører
fuldbyrdelse af
fængselsstraf, vil heller
ikke en bøde vedtaget eller
idømt før, samtidig med
eller efter den dom, som
ansøgningen om
strafudståelse på bopælen
vedrører, afskære den dømte
fra at få tilladelse til at
afsone den idømte
fængselsstraf på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol. Er en person
således f.eks. idømt en
ubetinget fængselsstraf i 30
dage for et værtshusslagsmål
og ved samme dom en bøde på
10.000 kr. for to tilfælde
af kørsel uden kørekort, kan
den pågældende, hvis
betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt, få
tilladelse til at udstå
straffen på 30 dages fængsel
på bopælen.
Tilladelse til
strafudståelse på bopælen
vil ikke kunne meddeles
personer på 15-17 år, der
som et alternativ til
fængselsstraf er idømt en
såkaldt ungdomssanktion, jf.
straffelovens § 74 a. Efter
denne bestemmelse kan
personer, der på
gerningstiden ikke var fyldt
18 år, og som har begået
grovere personfarlig
kriminalitet (f.eks. vold,
røveri og voldtægt) eller
anden alvorlig kriminalitet
(f.eks. mere omfattende
berigelseskriminalitet,
brugstyverier eller
hærværk), dømmes til at
undergive sig en
struktureret, kontrolleret
socialpædagogisk behandling
af 2 års varighed, hvis det
må anses for formålstjenligt
for at forebygge yderligere
lovovertrædelser.
Heller
ikke personer, som skal
afsone forvandlingsstraf,
jf. straffelovens § 53, kan
efter den foreslåede
bestemmelse i § 78 a,
stk. 1, nr. 1
(forslagets § 1, nr. 2)
meddeles tilladelse til
strafudståelse på bopælen.
Dette svarer til, hvad der
gælder efter den nuværende
ordning vedrørende
færdselslovovertræderes
fuldbyrdelse af straf på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol.
Endelig vil en person, der
har flere uafsonede domme,
som sammenlagt overstiger 3
måneders fængsel, ikke kunne
få tilladelse til at udstå
straffen helt eller delvis
på bopælen med elektronisk
fodlænke m.v.
2.2.1.3. En person, der
idømmes fængselsstraf i
indtil 3 måneder, og som på
gerningstidspunktet ikke var
fyldt 25 år, kan kun
meddeles tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol efter den
foreslåede bestemmelse i
§ 78 a, stk. 1, nr. 1
(forslagets § 1, nr. 2),
hvis den pågældende opfylder
de i
straffuldbyrdelseslovens
§ 78 b fastsatte
betingelser, jf. ovenfor
under pkt. 2.1.2.2.
Straffuldbyrdelseslovens
§ 78 b foreslås ikke ændret.
Dette
indebærer bl.a., at den
dømte skal have egnede
bolig- og
beskæftigelsesforhold, samt
at den dømte, hvis denne
tidligere har udstået straf
af fængsel på bopælen, ikke
i et tidsrum af 2 år forud
for idømmelsen af den straf,
ansøgningen vedrører, må
være idømt højere straf end
bøde. Endvidere skal
personer, der har samme
bopæl som den dømte, og som
er over 18 år, meddele
samtykke til, at straffen
kan udstås på den fælles
bopæl.
Opfylder den dømte ikke
samtlige de i
straffuldbyrdelseslovens
§ 78 b, stk. 1, nr. 1-4,
nævnte betingelser, vil den
pågældende blive meddelt
afslag på sin ansøgning. Det
samme er tilfældet, hvis
denne fuldbyrdelsesform som
følge af den dømtes forhold
ikke findes hensigtsmæssig,
jf. straffuldbyrdelseslovens
§ 78 b, stk. 2.
Om
tilladelse skal nægtes
meddelt efter denne
bestemmelse, vil bero på en
konkret vurdering af den
dømtes forhold i hvert
enkelt tilfælde. Tilladelse
efter denne bestemmelse vil
f.eks. kunne nægtes meddelt,
hvis den fængselsstraf, som
ansøgningen vedrører, er
idømt for kriminalitet
begået mod en anden person i
ansøgers husstand, f.eks.
volds- eller
sædelighedskriminalitet,
selv om den pågældende giver
samtykke. Tilladelse vil
også kunne nægtes, hvis det
ikke i praksis vil være
muligt at gennemføre den
forudsatte intensive
overvågning og kontrol med
den dømte.
Tilladelse vil endvidere
kunne nægtes efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 78 b, stk. 2, hvis det
efter en konkret vurdering
må lægges til grund, at der
foreligger en væsentlig
risiko for, at den dømte vil
misbruge en tilladelse til
strafudståelse på bopælen
til at fortsætte med at begå
kriminalitet. En sådan
væsentlig risiko vil ikke
mindst kunne foreligge i
tilfælde, hvor den
pågældende er dømt for
kriminalitet begået i
hjemmet, f.eks. ved brug af
en hjemmecomputer.
Tilladelse vil desuden kunne
nægtes, hvis den dømte er
mellem 15-17 år, og den
pågældendes personlige
forhold er af en sådan
problematisk karakter, at
vedkommende konkret skønnes
at være mere egnet til
anbringelse på hospital, i
familiepleje, i egnet hjem
eller i institution i medfør
af straffuldbyrdelseslovens
§ 78, stk. 2, jf. stk. 1.
I
tilfælde, hvor
kriminalforsorgen allerede
er bekendt med den dømtes
personlige forhold, og det
er helt åbenbart, at den
dømte ikke opfylder
betingelserne for
strafudståelse på bopælen,
jf. § 78 b, stk. 1, nr. 1-4,
eller at fuldbyrdelsesformen
som følge af den dømtes
forhold i øvrigt ikke er
hensigtsmæssig, jf. lovens
§ 78 b, stk. 2, kan det
efter omstændighederne
undlades at iværksætte en
mere indgående
egnethedsundersøgelse af den
dømte i medfør af
straffuldbyrdelseslovens
§ 78 b, stk. 3.
2.2.1.4. Det foreslås,
at personer, der er idømt
fængselsstraf i indtil 3
måneder, og som på
gerningstidspunktet ikke var
fyldt 25 år, skal overholde
de samme vilkår, som gælder
for færdselslovovertræderes
strafudståelse på bopælen,
og at de skal undergive sig
de samme tilsyns- og
kontrolforanstaltninger, jf.
herom ovenfor under pkt.
2.1.2.3. og 2.1.2.4.
Også
reglerne vedrørende
tilbagekaldelse af en
tilladelse, jf. ovenfor
under pkt. 2.1.2.5., og
reglerne om overførsel til
fængsel, arresthus m.v. i
forbindelse med en sådan
tilbagekaldelse, jf. ovenfor
under 2.1.2.6., vil efter
forslaget finde tilsvarende
anvendelse. For de 15 til
17-årige gælder, at disse
skal overføres til en
pension under
kriminalforsorgen eller en
institution m.v. uden for
kriminalforsorgen, medmindre
afgørende hensyn til
retshåndhævelsen taler imod
anbringelse uden for fængsel
og arresthus, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 78, stk. 2. Der vil – hvis
tilsynsmyndigheden efter den
gældende bestemmelse i
straffuldbyrdelseslovens
§ 78 f, stk. 2, træffer
afgørelse om midlertidig
overførsel – kunne blive
tale om en kortvarig
anbringelse i arresthus,
mens spørgsmålet om
tilbagekaldelse og
anbringelse efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 78, stk. 2, behandles.
Dette svarer til praksis i
dag i tilfælde, hvor en
person f.eks. på grund af
sin adfærd skal overføres
til et andet
anbringelsessted i
forbindelse med
tilbagekaldelse af en
tilladelse til anbringelse
efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 78, stk. 2.
2.2.1.5. Som anført
ovenfor under pkt. 2.1.1.3.
indkaldes dømte med et
varsel på normalt 1 måned
til at møde i en bestemt
afsoningsinstitution. I
sager, hvor den dømte er
straffet efter straffelovens
§ 119 (vold mod tjenestemand
i funktion), § 123
(vidnetrusler), § 216
(voldtægt) eller §§ 244-246
(vold), udgør varslet dog
kun 10 dage.
Det
korte indkaldelsesvarsel i
sager vedrørende afsoning af
domme for overtrædelse af
straffelovens §§ 119, 123 og
244-246 blev indført i
forbindelse med vedtagelse
af lov nr. 366 af 18. maj
1994 om ændring af
straffeloven, retsplejeloven
og offererstatningsloven
(Bekæmpelse af vold), hvor
det i lovforslagets
bemærkninger bl.a. er
anført, at det er
målsætningen, at denne
gruppe af dømte indkaldes
straks efter, at
fuldbyrdelsesordre er givet
(dvs. straks efter
ankefristens udløb), med 10
dages varsel til fremmøde,
således at strafafsoningen
kan påbegyndes 1 måned efter
endelig dom. Det korte
indkaldelsesvarsel
vedrørende afsoning af domme
for overtrædelse af
straffelovens § 216 blev
indført i 2005 som
opfølgning på
folketingsbeslutning nr. B
82 om forbedring af
voldtægtsofres retsstilling
før og under retssagen, som
blev vedtaget af Folketinget
den 4. juni 2004.
Som
led i regeringens indsats
over for unge kriminelle er
det i relation til unge
kriminelle under 18 år i
regeringsgrundlaget fra
februar 2005 bl.a. anført,
at anklagemyndighed,
domstole og
kriminalforsorgen skal
prioritere, at denne gruppe
kriminelle får dom og
påbegynder afsoning eller
opfyldelse af vilkår i
forbindelse med
tiltalefrafald og betingede
domme hurtigere, end det
sker i dag, herunder at
afsoning eller opfyldelse af
vilkår bør påbegyndes senest
1 måned efter sagens
afgørelse.
Iværksættelse af
strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke
m.v. vil ikke kunne ske
inden for 1 måned. Dette
skyldes bl.a., at den dømte
skal have en frist til at
ansøge Direktoratet for
Kriminalforsorgen om
tilladelse til at bruge
denne afsoningsform, og at
der vil skulle foretages en
egnethedsundersøgelse af
ansøgeren med henblik på at
afklare, om den pågældende
opfylder betingelserne for
at kunne meddeles en sådan
tilladelse, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 78 b, stk. 3.
Justitsministeriet
(Direktoratet for
Kriminalforsorgen) vil
imidlertid indrette
administrationen af
ordningen således, at
behandlingen af ansøgninger
om tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol fra den
omhandlede persongruppe
prioriteres. Det samme vil
gælde for så vidt angår
iværksættelsen af selve
strafafsoningen på bopælen
med elektronisk fodlænke
m.v.
2.2.2. Udvidelse af
ordningen til at omfatte
personer, der ud over
overtrædelse af
færdselsloven også har
begået andre
lovovertrædelser
2.2.2.1. Den gældende
ordning vedrørende
fuldbyrdelse af straf på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol er
begrænset til tilfælde, hvor
den pågældende er idømt
fængselsstraf for
overtrædelse af
færdselsloven.
Det
foreslås at udvide denne
ordning således, at
personer, der før, samtidig
med eller efter en dom for
overtrædelse af
færdselsloven idømmes straf
for overtrædelse af anden
lovgivning, kan meddeles
tilladelse til
straffuldbyrdelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol, hvis den eller
de skete overtrædelser af
anden lovgivning ikke har
været af væsentlig betydning
for den samlede
fængselsstrafs længde, og
længden af den samlede
fængselsstraf ikke
overstiger 3 måneder, jf.
den foreslåede § 78 a,
stk. 2 (lovforslagets
§ 1, nr. 2).
Det
forudsættes, at
overtrædelser af anden
lovgivning end færdselsloven
som udgangspunkt anses for
ikke at have haft væsentlig
betydning for den samlede
fængselsstrafs længde, hvis
det kan lægges til grund, at
straffen for den eller de
pådømte
færdselslovovertrædelser
udgør to tredjedele eller
mere af den samlede straf.
I
praksis forekommer det, at
en person ved samme handling
har begået flere
lovovertrædelser. F.eks. kan
en spirituskørsel samtidig
indebære en overtrædelse af
straffeloven, herunder
f.eks. straffelovens § 293 a
om brugstyveri af
motorkøretøj. Hvis den
pågældende i et sådant
tilfælde er idømt en straf,
der ikke overstiger 3
måneders fængsel, vil den
pågældende på samme måde
kunne meddeles tilladelse
til strafudståelse på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol efter
forslagets § 1, nr. 2 (
§ 78 a, stk. 2 ), hvis
det må antages, at
brugstyveriet ikke har været
af væsentlig betydning for
den samlede fængselsstrafs
længde.
Det
forudsættes, at
politimesteren, når sagen
fremsendes til
kriminalforsorgen efter
domfældelsen, afgiver en
udtalelse om, hvorvidt
eventuelle overtrædelser af
anden lovgivning end
færdselsloven har været af
væsentlig betydning for den
samlede fængselsstrafs
længde.
3. Fratagelse af mulighed
for udgang ved udeblivelse
fra afsoning
3.1. Gældende ret
3.1.1. Indkaldelse til
fuldbyrdelse af
fængselsstraf og reaktioner
ved udeblivelse fra afsoning
Efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 8, stk. 1, skal
fuldbyrdelse af
fængselsstraf iværksættes
snarest muligt. Dømte, der
er på fri fod efter dommen,
indkaldes til fuldbyrdelse i
overensstemmelse med
reglerne i bekendtgørelse
nr. 504 af 17. juni 2005 om
iværksættelse af
fængselsstraf, forvaring og
forvandlingsstraf for bøde i
fængsel eller arresthus
(iværksættelsesbekendtgørelsen).
Efter
iværksættelsesbekendtgørelsens
§ 9, stk. 1, skal den dømte
møde til udståelse af
fængselsstraf eller
forvaring efter indkaldelse.
Hvis den dømte møder frem
for sent eller i påvirket
tilstand, kan
afsoningsinstitutionen
afvise at modtage den
pågældende, jf. § 9, stk. 2.
Indkaldelse foretages af
afsoningsinstitutionen, jf.
bekendtgørelsens § 16,
stk. 1. Den dømte indkaldes
som udgangspunkt med en
frist på minimum 1 måned før
datoen for fremmøde, jf.
bekendtgørelsens § 12,
stk. 1. Indkaldelse kan dog
ske med en frist på mindst
10 dage bl.a. i tilfælde,
hvor den dømte er straffet
for overtrædelse af
straffelovens § 119 (vold
mod tjenestemand i
funktion), § 123
(vidnetrusler), § 216
(voldtægt) eller §§ 244-246
(vold), jf. bekendtgørelsens
§ 12, stk. 2, nr. 1. Er den
dømte blevet afvist efter
bekendtgørelsens § 9,
stk. 2, jf. ovenfor, kan ny
indkaldelse ske med dags
varsel.
I
indkaldelsen skal den dømte
gøres bekendt med mødested
og -tidspunkt, og den dømte
skal vejledes om reglerne
vedrørende ansøgning om
udsættelse og benådning,
herunder om reglerne for
opsættende virkning af en
sådan ansøgning, jf.
iværksættelsesbekendtgørelsens
§§ 13 og 14.
Indkaldelsen skal endvidere
bl.a. indeholde oplysning
om, at den dømte kan
afvises, hvis den pågældende
møder frem for sent eller i
påvirket tilstand, at
afsoningsinstitutionen kan
ændres, hvis den dømte møder
frem for sent eller i
påvirket tilstand, at
afsoningsinstitutionen kan
ændres fra åben til lukket
institution, hvis den dømte
udebliver eller møder frem
for sent, at det tillægges
betydning ved vurderingen af
risikoen for misbrug af en
eventuel senere
udgangstilladelse, hvis den
dømte ikke er mødt frem i
overensstemmelse med
indkaldelsen, samt at den
dømte vil blive anholdt af
politiet, hvis den
pågældende ikke møder frem i
overensstemmelse med
indkaldelsen m.v., jf.
herved
iværksættelsesbekendtgørelsens
§ 14, stk. 2.
3.1.2. Tilladelse til udgang
3.1.2.1. Udgang til
indsatte, der afsoner
fængselsstraf, har siden
1965 været et almindeligt
led i straffuldbyrdelsen.
Reglerne om udgang er
indeholdt i
straffuldbyrdelseslovens
§§ 46-50. Ved udgang forstås
et under straffuldbyrdelsen
tilladt fravær fra
institutionen i et bestemt
tidsrum.
Efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 46, stk. 1, nr. 1-3, kan
tilladelse til udgang
meddeles, når
udgangsformålet er rimeligt
begrundet i
uddannelsesmæssige,
arbejdsmæssige,
behandlingsmæssige,
familiemæssige eller andre
personlige hensyn (nr. 1),
der ikke er bestemte grunde
til at antage, at den
indsatte i forbindelse med
udgang vil begå ny
kriminalitet, unddrage sig
fortsat straffuldbyrdelse
eller på anden måde misbruge
udgangstilladelsen (nr. 2),
og hensynet til
retshåndhævelsen ikke i
øvrigt taler imod
udgangstilladelse (nr. 3). I
lovens § 46, stk. 2, er
opregnet de momenter, der
skal tillægges særlig vægt
ved den vurdering af
misbrugsrisikoen, der efter
§ 46, stk. 1, nr. 2, skal
foretages ved meddelelse af
tilladelse til udgang.
3.1.2.2. Efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 50, 1. og 2. pkt.,
fastsætter justitsministeren
regler om tilladelse til
udgang, og det kan i
forbindelse med sådanne
regler bestemmes, at
tilladelse til udgang først
kan gives efter ophold i et
bestemt tidsrum i
institutionen og efter
udståelse af en bestemt del
af straffen. Efter 3. pkt.
kan det endvidere bestemmes,
at den indsatte efter
udgangsmisbrug er afskåret
fra i et bestemt tidsrum at
forlange en afgørelse af
spørgsmålet om tilladelse
til udgang.
Regler
om tilladelse til udgang
m.v. er fastsat ved
bekendtgørelse nr. 825 af
26. juli 2004 om udgang til
indsatte, der udstår
fængselsstraf eller
forvaring i
kriminalforsorgens
institutioner
(udgangsbekendtgørelsen).
I
udgangsbekendtgørelsen
sondres mellem fem
forskellige udgangsformer:
Udgang til besøg hos
bestemte personer
(weekendudgang), frigang,
udstationering, udflugter
samt udgang til særlige
formål. Om tidspunktet for
første udgang henvises til
pkt. 3.1.2.3. nedenfor.
Tilladelse til udgang kan
efter
udgangsbekendtgørelsens
§ 35, stk. 1, meddeles til
besøg hos bestemte
nærstående personer
(ægtefælle, samlever, børn
m.fl.), medmindre besøget
ikke findes formålstjenligt.
Der
kan gives tilladelse til
regelmæssig udgang til besøg
hos bestemte nærstående
personer, jf.
udgangsbekendtgørelsens
§ 38, stk. 1. Udgang kan
gives én gang inden for hver
3-ugers periode. Udgangen
gives fra fredag kl. 16 til
søndag kl. 21. Udgang af
tilsvarende varighed kan dog
gives på andre dage, hvis
særlige forhold taler
herfor.
Indsatte, der ikke har fået
tilladelse til regelmæssig
udgang efter
bekendtgørelsens § 38, kan i
stedet få tilladelse til
lejlighedsvis udgang, jf.
udgangsbekendtgørelsens
§ 40, stk. 1. En sådan
udgang er normalt af kortere
varighed.
Udgang
i form af frigang kan
gives, når det findes
formålstjenligt med henblik
på beskæftigelse hos
arbejdsgiver eller
deltagelse i undervisning,
navnlig i tilfælde, hvor der
er behov for en
arbejdstræning eller
undervisning, som mest
hensigtsmæssigt gives uden
for institutionen, jf.
udgangsbekendtgørelsens
§ 44, stk. 1. Efter
bekendtgørelsens § 45,
stk. 1, kan frigang til
beskæftigelse normalt kun
finde sted i den sidste del
af opholdstiden, og frigang
kan ikke gives for længere
tid end 3 måneder, medmindre
særlige omstændigheder,
herunder straffens længde,
gør længere frigang påkrævet
og formålstjenlig.
Udgang
i form af udstationering
kan gives i de tilfælde,
der er nævnt i
udgangsbekendtgørelsens
§ 44, hvis udgang af
praktiske grunde ikke kan
gennemføres som frigang,
eller det undtagelsesvis
skønnes særlig
formålstjenligt, at frigang
gennemføres som
udstationering, jf.
udgangsbekendtgørelsens
§ 50, stk. 1. Udstationering
sker som udgangspunkt til
offentlige eller private
institutioner m.v., herunder
til kriminalforsorgens
institutioner. Under
udstationeringen er den
indsatte underlagt de for
den pågældende institution
gældende regler, ligesom der
kan fastsættes særlige
vilkår m.v.
Kortvarig udgang til
udflugter eller til
arrangementer, hvortil der
er offentlig adgang, eller
til deltagelse i
klubvirksomhed kan
lejlighedsvis gives
indsatte, der i åben
institution udstår
fængselsstraf i 30 dage
eller derover, jf.
bekendtgørelsens § 55,
stk. 1. Indsatte, der udstår
fængselsstraf i under 30
dage, kan deltage i udgang
efter § 55, stk. 1, hvis der
er tale om arrangementer,
der er led i det almindelige
fællesskab i institutionen
eller har tilknytning til
fælles aktiviteter i
institutionen, f.eks.
deltagelse i sportskampe
eller studieture i
tilslutning til undervisning
og studiekredsarbejde i
institutionen, jf. § 55,
stk. 2. For indsatte i
lukket institution med
tilladelse til uledsaget
udgang kan der lejlighedsvis
gives kortvarig udgang med
henblik på at overvære
gudstjenester, koncerter
m.v. uden for institutionens
område, jf. bekendtgørelsens
§ 56.
Herudover kan der gives
udgang til særlige formål
, jf.
udgangsbekendtgørelsens
§ 31. Efter denne
bestemmelse kan indsatte få
udgang med henblik på besøg
hos en nærstående, som er
alvorligt syg (§ 31, stk. 1,
nr. 1), tilstedeværelse ved
en nærstående persons
begravelse (§ 31, stk. 1,
nr. 2), møde i retten eller
hos anden offentlig
myndighed i tilfælde, hvor
vedkommende myndighed finder
det påkrævet (§ 31, stk. 1,
nr. 3), og lægeundersøgelse
eller -behandling eller
anden behandling, der ikke
hensigtsmæssigt kan finde
sted i institutionen (§ 31,
stk. 1, nr. 4). Indsatte,
der udstår fængselsstraf i
30 dage eller derover, kan
også få udgang med henblik
på bl.a. besøg hos
nærstående personer ved
vigtige begivenheder,
ægteskabsindgåelse, besøg
hos tilsynsmyndigheden for
at planlægge forløbet af
tilsynsperioden m.v., jf.
udgangsbekendtgørelsens
§ 31, stk. 2.
Udgang
til særlige formål kan, hvis
særlige omstændigheder taler
derfor, gives, uanset om der
i forbindelse med
tilbagekaldelse af en
tilladelse til udgang er
truffet afgørelse om
udgangskarantæne, jf.
udgangsbekendtgørelsens
§ 31, stk. 3. Udgangen kan
ikke gives for længere tid,
end formålet tilsiger, og må
normalt ikke overstige 3
dage ud over rejsetiden, jf.
§ 32.
3.1.2.3. For så vidt
angår tidspunktet for første
udgang til besøg hos
bestemte nærstående
personer, frigang og
udstationering skelnes der i
udgangsbekendtgørelsen
mellem indsatte, der udstår
straf i henholdsvis åben og
lukket institution.
Fælles
for udgang til besøg hos
bestemte personer, frigang
og udstationering er, at
indsatte i åbne
institutioner kan meddeles
tilladelse til udgang efter
30 dages ophold i
institutionen, jf.
udgangsbekendtgørelsens
§ 36, stk. 1, 1. pkt. For
indsatte, der udstår fængsel
i 2 år og 6 måneder eller
derover, og som ikke har
været på fri fod mellem
domfældelsen og indsættelsen
i institutionen, kan udgang
dog først meddeles, når en
sjettedel af straffen er
udstået, jf. § 36, stk. 1,
sidste pkt.
Indsatte i lukkede
institutioner kan få
tilladelse til udgang, når
en fjerdedel af straffen er
udstået, jf.
udgangsbekendtgørelsens
§ 37, stk. 1, 1. pkt.
Indsatte, som i lukkede
institutioner udstår
fængselsstraf på 5 år eller
derover, kan dog ikke få
tilladelse til uledsaget
udgang før en tredjedel af
straffetiden er udstået.
Uanset straffens længde, er
det desuden en betingelse
for en tilladelse til
udgang, at der er forløbet
10 uger fra indsættelsen, og
at den pågældende har
opholdt sig 7 uger i
institutionen, jf. § 37,
stk. 1, 3. pkt.
Efter
udgangsbekendtgørelsens
§ 37, stk. 3, 1. pkt., kan
indsatte, der er egnet til
anbringelse i åbent fængsel,
men som er anbragt i
arresthus (Københavns
Fængsler) efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 21, stk. 2 (dvs.
korttidsdømte anbragt i
arresthus af hensyn til den
samlede udnyttelse af
pladserne i
kriminalforsorgens
institutioner), få udgang,
når de tidsmæssige
betingelser i
bekendtgørelsens § 36 er
opfyldt, jf. ovenfor. I alle
andre spørgsmål behandles
indsatte anbragt i arresthus
efter reglerne om udgang fra
lukkede institutioner, jf.
bekendtgørelsens § 37,
stk. 3, sidste pkt.
3.1.3. Reaktioner ved
udgangsmisbrug
En
tilladelse til udgang kan
tilbagekaldes, eller
vilkårene for tilladelsen
kan ændres, hvis den
indsatte udebliver fra
udgang eller i øvrigt ikke
overholder de i medfør af
straffuldbyrdelseslovens
§ 48 fastsatte vilkår for
tilladelsen, eller nye
oplysninger om den dømtes
forhold giver bestemte
grunde til at antage, at den
indsatte vil misbruge den
meddelte udgangstilladelse,
jf. straffuldbyrdelseslovens
§ 49, nr. 1 og 2.
Tilbagekaldes en tilladelse
på grund af udgangsmisbrug i
medfør af
straffuldbyrdelseslovens
§ 49, nr. 1, kan det
bestemmes, at den dømte i et
tidsrum af indtil 6 måneder
skal være afskåret fra at
forlange en afgørelse af
spørgsmålet om tilladelse
til udgang
(udgangskarantæne), jf.
udgangsbekendtgørelsens
§ 22, stk. 1. Hvis den skete
tilbagekaldelse er begrundet
i, at den indsatte under
udgangen har begået farlig
kriminalitet, kan
tidsfristen fastsættes til
(højst) 1 år, jf. § 22,
stk. 2. Ved
karantæneperiodens udløb kan
den indsatte opnå tilladelse
til udgang, hvis den
pågældende opfylder de
almindelige betingelser
herfor, jf. reglerne i
straffuldbyrdelseslovens
kapitel 9 og
udgangsbekendtgørelsen.
Efter
udgangsbekendtgørelsens
§ 23, stk. 1, nr. 1, kan en
indsat ved udeblivelse fra
udgang og undvigelse fra
ledsaget udgang eller forsøg
herpå ikendes
disciplinærstraf. En indsat
kan endvidere ikendes
disciplinærstraf ved
overtrædelse af de
betingelser, som er nævnt i
straffuldbyrdelseslovens
§ 48, stk. 1 (dvs. under
udgangen har begået
strafbart forhold eller i
øvrigt misbrugt
udgangstilladelsen), og
udgangsbekendtgørelsens § 11
(dvs. har overtrådt de
almindelige vilkår, som
gælder for
udgangstilladelser), eller
ved overtrædelse af vilkår
fastsat i medfør af
straffuldbyrdelseslovens
§ 48, stk. 2 (dvs. har
overtrådt andre vilkår, som
er fundet formålstjenlige
for at undgå udgangsmisbrug)
eller bekendtgørelsens § 12
(f.eks. har opholdt sig
andetsteds end på
udgangsadressen eller opsøgt
bestemte steder eller
personer, som den pågældende
har forbud mod at opsøge
m.v.).
Som
disciplinærstraf kan
anvendes advarsel, bøde og
strafcelle, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 68, stk. 1.
3.2. Justitsministeriets
overvejelser
Andelen af fængselsdømte,
der udebliver efter at være
tilsagt til afsoning,
udgjorde i perioden
1999-2003 i gennemsnit mere
end 25 procent af det
samlede antal tilsagte
fængselsdømte.
I juni
2004 blev der iværksat en
række administrative tiltag
med henblik på at opnå en
reduktion i andelen af
fængselsdømte, der
udebliver. Det blev bl.a. i
den blanket, som anvendes
ved tilsigelse af dømte til
afsoning, særlig fremhævet,
at udeblivelse fra at møde
rettidigt op til afsoning
vil medføre anholdelse, og
at afsoningsinstitutionen
kan ændres fra åben til
lukket institution, hvis den
dømte udebliver eller møder
for sent. Det blev i
blanketten endvidere
fremhævet, at det ved en
eventuel senere anmodning om
udgangstilladelse vil blive
tillagt betydning ved
vurderingen af
misbrugsrisikoen, hvis den
dømte ikke er mødt i
overensstemmelse med
indkaldelsen, samt at det
ved en eventuel senere
afgørelse om prøveløsladelse
efter straffelovens § 40 a
(tidlig prøveløsladelse) vil
blive tillagt betydning,
hvis den dømte ikke er mødt
i overensstemmelse med
indkaldelsen.
I 2005
er der sket et fald i
antallet af fængselsdømte,
som udebliver efter
tilsigelse til afsoning. I
2005 (i perioden fra januar
til maj 2005) er der således
sket et fald i andelen af
udeblevne i forhold til
samme periode sidste år fra
24,2 procent af de tilsagte
til 20,9 procent.
Trods
dette fald er antallet af
udeblivelser efter
Justitsministeriets
opfattelse stadig for højt.
Kriminalforsorgen må løbende
kalkulere med en vis
udeblivelsesprocent i
forbindelse med tilsigelse
af dømte til afsoning med
henblik på, at
fængselskapaciteten kan
udnyttes bedst muligt. Det
høje antal udeblivelser
medfører imidlertid, at
Kriminalforsorgens
planlægning med henblik på
den bedst mulige udnyttelse
af fængselskapaciteten er
forbundet med betydelige
vanskeligheder.
Retshåndhævelseshensyn og
hensynet til
Kriminalforsorgens mulighed
for planlægning taler efter
Justitsministeriets
opfattelse for, at der
træffes foranstaltninger med
henblik på at opnå en
yderligere reduktion i
andelen af fængselsdømte,
der udebliver efter
tilsigelse til afsoning.
Med
henblik herpå foreslås
indført en regel, hvorefter
udeblivelse efter tilsigelse
til afsoning medfører
fratagelse af mulighed for
tilladelse til udgang i et
tidsrum af 3 måneder fra
indsættelsen. Dette gælder,
uanset om det må antages, at
der foreligger en risiko for
misbrug af en tilladelse til
udgang.
Justitsministeriet har
overvejet, om en sådan regel
kan fastsættes
administrativt efter den
gældende bestemmelse i
straffuldbyrdelseslovens
§ 50, 1. og 2. pkt.,
hvorefter justitsministeren
fastsætter regler om
tilladelse til udgang og i
den forbindelse kan
bestemme, at tilladelse til
udgang først kan gives efter
ophold i et bestemt tidsrum
i institutionen og efter
udståelse af en bestemt del
af straffen.
Det
vil næppe være i strid med
ordlyden af
straffuldbyrdelseslovens
§ 50, 1. og 2. pkt., at
justitsministeren
administrativt fastsætter en
regel om, at udeblivelse fra
afsoning medfører, at den
pågældende ikke kan få
udgangstilladelse i en vis
periode. Den gældende
bestemmelse bygger
imidlertid på en
forudsætning om, at
afgørelser om
udgangstilladelse navnlig
skal træffes på grundlag af
en vurdering af
misbrugsrisikoen. På denne
baggrund har
Justitsministeriet fundet
det rigtigst, at der i loven
indsættes en særskilt
hjemmel til, at
justitsministeren kan
fastsætte bestemmelse om, at
udeblivelse efter tilsigelse
til afsoning uden hensyn til
misbrugsrisikoen medfører
fratagelse af mulighed for
tilladelse til udgang i et
tidsrum af 3 måneder fra
indsættelsen.
I
overensstemmelse hermed
foreslås i
straffuldbyrdelseslovens
§ 50, 2. pkt. , indført
en hjemmel til, at
justitsministeren kan
fastsætte, at udeblivelse
efter tilsigelse til
afsoning medfører fratagelse
af mulighed for tilladelse
til udgang i et tidsrum af 3
måneder fra indsættelsen,
jf. lovforslagets § 1, nr.
1.
Justitsministeriet agter i
medfør af den foreslåede
bestemmelse at fastsætte i
udgangsbekendtgørelsen, at
indsatte i
kriminalforsorgens
institutioner, der uden
lovlig grund er udeblevet
efter tilsigelse til
afsoning, i et tidsrum af 3
måneder fra indsættelsen
ikke kan meddeles tilladelse
til regelmæssig eller
lejlighedsvis udgang til
besøg hos bestemte
nærstående personer, og at
de pågældende i samme
tidsrum ikke kan meddeles
tilladelse til frigang,
udstationering eller
kortvarig udgang til
udflugter eller til
arrangementer m.v. Der vil
alene blive mulighed for
udgang til særlige formål,
hvis særlige omstændigheder
taler derfor. En sådan
ordning vil svare til, hvad
der gælder for indsatte,
over for hvem der er truffet
afgørelse om
udgangskarantæne i
forbindelse med en
tilbagekaldelse af en
udgangstilladelse efter
udgangsmisbrug, jf. herved
udgangsbekendtgørelsens
§ 31, stk. 3.
Hvis
en domfældt ikke møder på
det tidspunkt, hvortil den
pågældende er tilsagt til
afsoning, og dette skyldes
omstændigheder, som må
lægges den pågældende til
last, skal den pågældende
anses for at være udeblevet
uden lovlig grund. Kan den
domfældte derimod godtgøre,
at undladelsen af at møde
til afsoning i
overensstemmelse med
tilsigelsen skyldes
omstændigheder, som ikke kan
lægges den pågældende til
last – f.eks. i et tilfælde,
hvor den domfældte er mødt
for sent som følge af en
togforsinkelse el.lign. – er
den pågældende ikke
udeblevet uden lovlig grund.
Hvis modtagerinstitutionen
skønner, at den
overskridelse, der
foreligger fra den dømtes
side, må anses for
ubetydelig, kan det
ligeledes lægges til grund,
at den dømte ikke er
udeblevet uden lovlig grund.
Indsatte i
kriminalforsorgens åbne
institutioner kan efter de
gældende regler få
tilladelse til udgang efter
30 dages ophold i
institutionen, mens indsatte
i de lukkede institutioner
kan få tilladelse til udgang
efter 10 ugers ophold i
institutionen, jf.
udgangsbekendtgørelsens
§§ 36 og 37. Indsatte i
lukkede institutioner er
imidlertid normalt ikke på
fri fod mellem domfældelsen
og indsættelsen, og den
foreslåede ordning vil
derfor navnlig få praktisk
betydning for indsatte i
åbne institutioner.
I den
indkaldelse, som sendes til
den dømte i forbindelse med
tilsigelsen af den
pågældende til afsoning, vil
det blive særlig fremhævet,
at den dømte fratages
muligheden for sædvanlig
udgang i et tidsrum af 3
måneder fra indsættelsen,
hvis den dømte møder frem
for sent.
4. Forslagets økonomiske og
administrative konsekvenser
Forslaget om at udvide
anvendelsesområdet for
ordningen vedrørende
fuldbyrdelse af straf på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol
(fodlænkeordningen) vil
indebære merudgifter for
kriminalforsorgen til
administration og til
undersøgelse af de dømtes
forhold og egnethed til at
indgå i ordningen samt til
tilsyns- og
kontrolforanstaltninger m.v.
Der
foreligger ikke erfaringer
med hensyn til den udvidede
målgruppes ønske om og
egnethed til at udstå straf
på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol.
Vurderingen af lovforslagets
konsekvenser for
kapacitetsbehovet i
ordningen er derfor behæftet
med en betydelig usikkerhed.
Kriminalforsorgen skønner,
at den foreslåede udvidelse
formentlig vil medføre et
behov for at udvide
kapaciteten i ordningen med
i størrelsesordenen 100
fodlænkepladser.
Da
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol træder i stedet
for almindelig
straffuldbyrdelse i fængsel,
arresthus m.v., vil den
foreslåede udvidelse af
ordningen samtidig medføre
et mindre behov for
fængselskapacitet.
Kriminalforsorgen vil derfor
tilpasse
fængselskapaciteten,
efterhånden som
fodlænkeordningens kapacitet
udvides.
Forslaget skønnes således
ikke at have økonomiske
konsekvenser for det
offentlige af betydning.
Forslaget har ikke
økonomiske eller
administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
Forslaget har ikke
miljømæssige konsekvenser og
indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
|
Positive
konsekvenser/
mindreudgifter |
Negative
konsekvenser/
merudgifter |
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner og
amtskommuner |
Mindreudgifter til
fængselspladser i
kriminalforsorgen
|
Merudgifter til
fodlænkeordningen i
kriminalforsorgen
|
Administrative
konsekvenser for
stat, kommuner og
amtskommuner |
Ingen |
Ingen |
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet |
Ingen |
Ingen |
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet |
Ingen |
Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser |
Ingen |
Ingen |
Administrative
konsekvenser for
borgerne |
Ingen |
Ingen |
Forholdet til
EU-retten |
Lovforslaget
indeholder ikke
EU-retlige aspekter
|
5. Hørte myndigheder m.v.
Lovforslaget har forud for
fremsættelsen været sendt i
høring hos følgende
myndigheder og
organisationer m.v.:
Præsidenterne for Østre og
Vestre Landsret,
præsidenterne for Københavns
Byret og for retterne i
Århus, Odense, Aalborg og
Roskilde, Domstolsstyrelsen,
Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Rigsadvokaten,
Rigspolitichefen,
Politidirektøren i
København, Foreningen af
Politimestre i Danmark,
Politifuldmægtigforeningen,
Politiforbundet i Danmark,
Dansk Fængselsforbund,
Kriminalforsorgsforeningen,
HK Landsklubben
Kriminalforsorgen,
Foreningen af
Fængselsinspektører og
Vicefængselsinspektører,
Dansk
Socialrådgiverforening,
Socialministeriet,
Advokatrådet, Institut for
Menneskerettigheder,
Landsforeningen af
beskikkede advokater, Dansk
Retspolitisk Forening,
Kriminalpolitisk Forening
(KRIM) og samtlige
tjenestesteder under
kriminalforsorgen (Anstalten
ved Herstedvester,
Københavns Fængsler,
Sandholmlejren,
Statsfængslet i Horsens,
Statsfængslet i Jyderup,
Statsfængslet i Nyborg,
Statsfængslet i Ringe,
Statsfængslet i
Vridsløselille,
Statsfængslet i Midtjylland,
Statsfængslet i Møgelkær,
Statsfængslet på
Kragskovhede, Statsfængslet
på Søbygård, Statsfængslet
Renbæk, Statsfængslet ved
Horserød, Statsfængslet ved
Sdr. Omme, Arresthuset i
Assens, Arresthuset i
Esbjerg, Arresthuset i
Frederikshavn, Arresthuset i
Frederikssund, Arresthuset i
Haderslev, Arresthuset i
Helsingør, Arresthuset i
Herning, Arresthuset i
Hillerød, Arresthuset i
Hjørring, Arresthuset i
Hobro, Arresthuset i Holbæk,
Arresthuset i Holstebro,
Arresthuset i Kalundborg,
Arresthuset i Kolding,
Arresthuset i Køge,
Arresthuset i Maribo,
Arresthuset i Nakskov,
Arresthuset i Nykøbing
Falster, Arresthuset i
Nykøbing Mors, Arresthuset i
Næstved, Arresthuset i
Odense, Arresthuset i
Randers, Arresthuset i
Ringkøbing, Arresthuset i
Ringsted, Arresthuset i
Roskilde, Arresthuset i
Rønne, Arresthuset i
Silkeborg, Arresthuset i
Slagelse, Arresthuset i
Svendborg, Arresthuset i
Sønderborg, Arresthuset i
Tønder, Arresthuset i Vejle,
Arresthuset i Viborg,
Arresthuset i Vordingborg,
Arresthuset i Åbenrå,
Arresthuset i Aalborg,
Arresthuset i Århus,
Kontraktpensionen på Fyn,
Pensionen Brøndbyhus,
Pensionen Engelsborg,
Pensionen Kastanienborg,
Pensionen Lyng, Pensionen
Lysholmgård, Pensionen på
Fanø, Pensionen Skejby,
Kriminalforsorgen i Frihed
(KiF)(Afdelingen for
Samfundstjeneste, Afdelingen
i Esbjerg, Afdelingen i
Hillerød, Afdelingen i
Holstebro, Afdelingen i
Kolding, Afdelingen i
København, Afdelingen i
Københavns amt Nord-øst,
Afdelingen i Nordjylland,
Afdelingen i Nykøbing
Falster, Afdelingen i
Randers, Afdelingen i
Roskilde, Afdelingen i
Sønderjylland, Afdelingen i
Vestsjælland, Afdelingen i
Viborg, Afdelingen i Århus
Nord, Afdelingen i Århus
Syd, Afdelingen på Bornholm,
Afdelingen på Fyn og
Afdelingen på Vestegnen)).
Bemærkninger til
lovforslagets enkelte
bestemmelser
I
lovforslagets bilag 1 er de
foreslåede bestemmelser
sammenholdt med de
nugældende bestemmelser.
Til § 1
Til nr. 1 (§ 50, 2. pkt.)
I
bestemmelsen fastslås det,
at justitsministeren kan
fastsætte regler om, at
tilladelse til udgang ikke
kan gives i et tidsrum af 3
måneder fra indsættelsen,
hvis den indsatte er
udeblevet efter tilsigelse
til afsoning.
Som
udeblivelse anses også for
sent fremmøde uden lovlig
grund.
Der
henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 3.2.
Til nr. 2 (§ 78 a, stk. 1 og
2)
Efter
den foreslåede bestemmelse i
§ 78 a, stk. 1, nr. 1
, kan justitsministeren
eller den, der bemyndiges
dertil, efter ansøgning fra
personer, der er idømt
fængselsstraf i indtil 3
måneder, og som på
gerningstidspunktet ikke var
fyldt 25 år, meddele
tilladelse til, at straffen
udstås på bopælen under
intensiv overvågning og
kontrol efter reglerne i
§§ 78 b- 78 f.
Tilladelse til
strafudståelse på bopælen
efter denne bestemmelse vil
udelukkende kunne meddeles
personer, der er idømt
ubetinget fængselsstraf. Det
er ikke et krav, at den
fængselsstraf, som den
dømtes ansøgning vedrører,
er idømt ved samme dom, når
blot den samlede
fængselsstraf, som den
pågældende er blevet idømt,
ikke overstiger 3 måneder.
Også en person, der idømmes
en såkaldt kombinationsdom,
vil kunne meddeles
tilladelse til at udstå den
ubetingede del af straffen
på bopælen med elektronisk
fodlænke m.v., når denne del
af den samlede straf ikke
overstiger 3 måneders
fængsel.
Der
henvises i øvrigt til pkt.
2.2.1.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Efter
den foreslåede bestemmelse i
§ 78 a, stk. 1, nr. 2,
kan tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol efter reglerne i
§§ 78 b- 78 f endvidere
meddeles personer, der er
idømt fængselsstraf i indtil
3 måneder for overtrædelse
af færdselsloven.
Bestemmelsen svarer til den
nuværende bestemmelse i
straffuldbyrdelseslovens
§ 78 a, stk. 1.
Efter
den foreslåede bestemmelse i
§ 78 a, stk. 2 , kan
en tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol endvidere
meddeles personer, der før,
samtidig med eller efter en
dom for overtrædelse af
færdselsloven tillige er
idømt straf for overtrædelse
af anden lovgivning, hvis
den eller de skete
overtrædelser af anden
lovgivning ikke har været af
væsentlig betydning for den
samlede fængselsstrafs
længde, og længden af den
samlede fængselsstraf ikke
overstiger 3 måneder.
Om
anvendelsesområdet for denne
bestemmelse henvises til
pkt. 2.2.2.1. i
lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Kompetencen til at træffe
afgørelse efter stk. 1 og 2
vil blive henlagt til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Til § 2
Efter
stk. 1 træder lovens
§ 1, nr. 1 (dvs.
bestemmelsen om, at
justitsministeren kan
fastsætte regler om, at
udeblivelse efter tilsigelse
til afsoning medfører
fratagelse af mulighed for
tilladelse til udgang i et
tidsrum af 3 måneder fra
indsættelsen), i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Efter
stk. 2 træder lovens
§ 1, nr. 2 (dvs. reglerne om
udvidelsen af
anvendelsesområdet for
ordningen vedrørende
fuldbyrdelse af straf på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol), i
kraft den 1. april 2006 og
finder anvendelse på
personer, der idømmes
fængselsstraf efter samme
dato.
Bestemmelsen i stk. 2
indebærer, at en person, der
er 24 år, og som er idømt
flere fængselsstraffe,
f.eks. en fængselsstraf i 14
dage for et brugstyveri af
en bil og efterfølgende en
fængselsstraf i 30 dage for
et værtshusslagsmål, kun vil
kunne opnå tilladelse til
strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke
m.v., hvis begge
domme er afsagt den 1. april
2006 eller senere, eller – i
tilfælde, hvor den ene dom
er afsagt før den 1. april
2006 og den anden efter –
hvis den fængselsstraf, som
er idømt før den 1. april
2006, er afsonet på
tidspunktet for
kriminalforsorgens afgørelse
af den pågældendes
ansøgning.
Bestemmelsen indebærer
endvidere, at en person, der
er idømt f.eks. 60 dages
fængsel for overtrædelse af
færdselsloven og ved en
anden dom 14 dages fængsel
for overtrædelse af anden
lovgivning, kun kan meddeles
tilladelse til
strafudståelse på bopælen,
hvis begge domme er
afsagt den 1. april 2006
eller senere, eller – i
tilfælde, hvor dommen
vedrørende overtrædelsen af
anden lovgivning er afsagt
før den 1. april 2006 og den
anden efter – hvis den
fængselsstraf, som er idømt
før den 1. april 2006, er
afsonet på tidspunktet for
kriminalforsorgens afgørelse
af den pågældendes
ansøgning.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter
lovens territoriale
gyldighedsområde.
Bestemmelsen indebærer, at
loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Ændringerne af lov om
fuldbyrdelse af straf mv.
kan dog sættes i kraft for
Færøerne ved kongelig
anordning med de afvigelser,
som de særlige færøske
forhold tilsiger. Da lov om
fuldbyrdelse af straf m.v.
ikke gælder for Grønland,
indeholder loven ikke en
tilsvarende hjemmel til at
sætte loven i kraft for
Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende ret
Gældende
formulering
|
|
Lovforslaget
|
|
|
§ 1 |
|
|
I
lov om
fuldbyrdelse af
straf m.v., jf.
lovbekendtgørelse
nr. 207 af 18.
marts 2005, som
ændret ved lov
nr. 367 af 24.
maj 2005 og § 14
i lov nr. 430 af
6. juni 2005,
foretages
følgende
ændringer: |
|
|
|
§ 50.
Justitsministeren
fastsætter
regler om
tilladelse til
udgang. Det kan
i forbindelse
med sådanne
regler
bestemmes, at
tilladelse til
udgang først kan
gives efter
ophold i et
bestemt tidsrum
i institutionen
og efter
udståelse af en
bestemt del af
straffen. Det
kan endvidere
bestemmes, at
den indsatte
efter
udgangsmisbrug
er afskåret fra
i et bestemt
tidsrum at
forlange en
afgørelse af
spørgsmålet om
tilladelse til
udgang. |
|
1.
§ 50, 2. pkt.,
ophæves, og
i stedet
indsættes:
»Det kan i
forbindelse med
sådanne regler
bestemmes, at
tilladelse til
udgang først kan
gives efter
ophold i et
bestemt tidsrum
i institutionen
og efter
udståelse af en
bestemt del af
straffen samt at
tilladelse til
udgang ikke kan
gives i et
tidsrum af 3
måneder fra
indsættelsen,
hvis den
indsatte er
udeblevet efter
tilsigelse til
afsoning.« |
|
|
|
§ 78 a.
Justitsministeren
eller den, der
bemyndiges
dertil, kan
efter ansøgning
fra personer,
der idømmes
fængselsstraf i
indtil 3 måneder
for overtrædelse
af
færdselsloven,
meddele
tilladelse til,
at straffen
udstås på
bopælen under
intensiv
overvågning og
kontrol efter
bestemmelserne i
dette kapitel.
|
|
2.
§ 78 a, stk. 1,
ophæves, og
i stedet
indsættes:
»
§ 78 a.
Justitsministeren
eller den, der
bemyndiges
dertil, kan
efter ansøgning
fra personer,
der er idømt
fængselsstraf i
indtil 3
måneder, meddele
tilladelse til,
at straffen
udstås på
bopælen under
intensiv
overvågning og
kontrol efter
reglerne i
lovens §§ 78 b-
78 f, såfremt
|
|
|
1) den
pågældende
person på
gerningstidspunktet
ikke var fyldt
25 år, eller
|
|
|
2) straffen er
idømt for
overtrædelse af
færdselsloven.
|
|
|
Stk. 2.
Tilladelse efter
stk. 1, nr. 2,
kan desuden
meddeles
personer, der
før, samtidig
med eller efter
en dom for
overtrædelse af
færdselsloven
tillige er idømt
straf for
overtrædelse af
anden
lovgivning, hvis
den eller de
skete
overtrædelser af
anden lovgivning
ikke har været
af væsentlig
betydning for
den samlede
fængselsstrafs
længde, og
længden af den
samlede
fængselsstraf
ikke overstiger
3 måneder.« |
Stk. 2.
Justitsministeren
fastsætter
regler om den
administrative
behandling af
ansøgninger om
strafudståelse
på bopælen under
intensiv
overvågning og
kontrol.
Justitsministeren
kan i
forbindelse
hermed bestemme,
at der kun
tillægges
ansøgninger
indgivet inden
udløbet af
bestemte frister
opsættende
virkning,
således at
straffuldbyrdelsen
udsættes. |
|
Stk. 2 bliver
herefter stk. 3.
|
|
|
|
|
|
§ 2 |
|
|
Stk. 1.
Lovens § 1, nr.
1, træder i
kraft dagen
efter
bekendtgørelsen
i Lovtidende.
|
|
|
Stk. 2.
Lovens § 1, nr.
2, træder i
kraft den 1.
april 2006 og
finder
anvendelse på
personer, der
idømmes
fængselsstraf
efter den 1.
april 2006. |
|
|
|
|
|
§ 3 |
|
|
Stk. 1.
Loven gælder
ikke for
Færøerne og
Grønland. |
|
|
Stk. 2.
Loven kan ved
kongelig
anordning sættes
i kraft for
Færøerne med de
afvigelser, som
de særlige
færøske forhold
tilsiger. |