Lovforslag nr. 122 fremsat
den 17. december 2003 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om
ændring af straffeloven og
lov om fuldbyrdelse af
straf mv.
(Tidlig prøveløsladelse af
dømte)
§ 1
I
straffeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 814 af
30. september 2003,
foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 40, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
»Har
prøveløsladelse i medfør af
§ 40 a, stk. 3 eller 4,
været forbundet med vilkår
om samfundstjeneste, skal
der ved fastsættelse af en
fællesstraf tages hensyn til
omfanget af den udførte
samfundstjeneste.”
2. I
§ 40, stk. 6,
indsættes efter »§ 38,
stk. 1 og 2,«: »eller § 40
a, stk. 1,«.
3. I
§ 40, stk. 6,
indsættes som 2. pkt.:
»Ved
afgørelse efter 1. pkt. skal
der tages hensyn til
omfanget af
samfundstjeneste, som den
pågældende har udført i
medfør af § 40 a, stk. 3
eller 4.«
4. Efter § 40
indsættes:
»
§ 40 a. Når halvdelen af
straffetiden, dog mindst 4
måneder, er udstået, kan
justitsministeren eller den,
ministeren bemyndiger
dertil, ud over i de i § 38,
stk. 2, nævnte tilfælde
beslutte, at den dømte skal
løslades på prøve, hvis
hensynet til
retshåndhævelsen skønnes
ikke at tale imod det, og
1) den
dømte har ydet en særlig
indsats for ikke på ny at
begå kriminalitet, herunder
ved at deltage i
behandlings- eller
uddannelsesforløb, eller
2) den
dømtes forhold taler derfor.
Stk. 2.
Det fastsættes som
vilkår for prøveløsladelse
efter stk. 1, at den dømte
undergives tilsyn indtil det
tidspunkt, hvor der er
forløbet to tredjedele af
straffetiden. Efter dette
tidspunkt kan der fastsættes
vilkår om, at den pågældende
fortsat undergives tilsyn.
Stk. 3.
Som vilkår for
prøveløsladelse efter
stk. 1, nr. 1, kan
fastsættes et eller flere
yderligere vilkår efter
reglerne i § 57 og vilkår
om, at den dømte skal udføre
ulønnet samfundstjeneste.
Stk. 4.
Som vilkår for
prøveløsladelse efter
stk. 1, nr. 2, fastsættes,
at den dømte skal udføre
ulønnet samfundstjeneste.
Der kan fastsættes
yderligere vilkår efter
reglerne i § 57.
Stk. 5.
Vilkår om
samfundstjeneste kan ikke
udstrækkes ud over to
tredjedele af straffetiden.
Tilsynsmyndigheden kan dog
træffe afgørelse om, at
vilkår om samfundstjeneste
skal have en varighed ud
over dette tidspunkt, hvis
særlige grunde taler derfor,
dog ikke ud over den samlede
straffetid.
Stk. 6.
Prøveløsladelse i medfør
af denne bestemmelse
forudsætter, at den dømtes
forhold ikke gør løsladelse
utilrådelig, at der er
sikret den dømte passende
ophold og arbejde eller
andet underhold, samt at den
dømte er egnet til og
erklærer sig villig til at
overholde de vilkår for
løsladelsen, som fastsættes
efter stk. 3 og 4.
Stk. 7.
Bestemmelserne i § 38,
stk. 4, § 39, stk. 1 og
stk. 2, 3. pkt., § 40 og
§ 63, stk. 1, 1. pkt.,
finder tilsvarende
anvendelse.«
§ 2
I
lov nr. 432 af 31. maj 2000
om fuldbyrdelse af straf mv.
foretages følgende
ændringer:
1.
§ 81 affattes
således:
»
§ 81. Tilsyn og andre
vilkår (særvilkår), der er
fastsat efter straffelovens
§ 39, stk. 2, § 40 a,
stk. 2-4, eller § 41,
stk. 3, gennemføres af
kriminalforsorgen, medmindre
andet er bestemt i
afgørelsen. Vilkår om
samfundstjeneste, der er
fastsat efter straffelovens
§ 40 a, stk. 3 eller 4,
gennemføres af
kriminalforsorgen. For
gennemførelse af vilkår om
samfundstjeneste finder
reglerne i § 101, stk. 3,
§ 102 og § 103, stk. 1, i
øvrigt tilsvarende
anvendelse.«
2. I
§ 86, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»Overtræder den
prøveløsladte vilkår om
samfundstjeneste, der er
fastsat i medfør af
straffelovens § 40 a,
stk. 1, skal
kriminalforsorgen afgive
indberetning herom til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen uanset
vurderingen af risikoen for
ny kriminalitet.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1.
april 2004.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder
ikke for Færøerne og
Grønland.
Stk. 2.
Loven kan ved kongelig
anordning sættes i kraft
helt eller delvis for
Færøerne med de ændringer,
som de særlige færøske
forhold tilsiger.
Bemærkninger til
lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. |
Indledning |
3 |
2. |
Gældende ret |
3 |
2.1. |
Prøveløsladelse |
3 |
2.2. |
Samfundstjeneste
|
5 |
2.3. |
Regler om
gennemførelse af
tilsyn og eventuelle
særvilkår ved
prøveløsladelse mv
|
6 |
3. |
Justitsministeriets
overvejelser |
7 |
4. |
Lovforslagets
økonomiske og
administrative
konsekvenser mv
|
12 |
5. |
Hørte myndigheder mv
|
13 |
1. Indledning
Lovforslaget indebærer for
det første, at dømte, der
under afsoningen af en
fængselsstraf gør en særlig
indsats for ikke på ny at
begå kriminalitet, får
mulighed for
prøveløsladelse, når
halvdelen af straffen er
udstået. Det vil dreje sig
om tilfælde, hvor den dømte
f.eks. uddanner eller
videreuddanner sig i
fængslet, eller hvor den
dømte deltager i behandling
for et eventuelt alkohol-
eller stofmisbrug.
Prøveløsladelsen kan i disse
tilfælde være betinget af,
enten at den dømte
overholder bestemte særlige
vilkår som f.eks. at
fortsætte et påbegyndt
behandlingsforløb eller at
fuldføre en uddannelse,
eller at den dømte udfører
ulønnet samfundstjeneste.
Lovforslaget indebærer for
det andet, at der kan ske
prøveløsladelse efter
udståelse af halvdelen af
straffetiden af dømte med
gode personlige forhold,
hvor det efter en samlet
vurdering skønnes
unødvendigt, at de
pågældende afsoner resten af
straffen i fængsel, hvis der
i stedet fastsættes vilkår
om samfundstjeneste.
Prøveløsladelse efter
halvdelen af straffetiden
vil efter forslaget ikke
kunne ske, hvis tidlig
løsladelse efter en samlet
vurdering skønnes at ville
være stødende for den
almindelige retsfølelse. Det
indebærer, at der skal
udvises meget betydelig
varsomhed med at anvende de
foreslåede nye bestemmelser
om prøveløsladelse efter
halv tid i forhold til
personer, der afsoner straf
for visse meget alvorlige
former for kriminalitet –
f.eks. drab, grov vold,
brandstiftelse, voldtægt,
grove røverier og grove
narkotikaforbrydelser.
2. Gældende ret
2.1. Prøveløsladelse
Reglerne om prøveløsladelse
findes i straffelovens
kapitel 6 (§§ 38-42).
Herudover indeholder lov nr.
432 af 31. maj 2000 om
fuldbyrdelse af straf mv.
(straffuldbyrdelsesloven)
nærmere regler om bl.a.
tidspunktet for beslutning
om prøveløsladelse (§ 80) og
om gennemførelse af tilsyn
og eventuelle særvilkår ved
prøveløsladelse (§§ 81-87).
Løsladelse skal ske senest
ved endt strafudståelse.
Efter straffeloven kan
løsladelse endvidere ske ved
prøveløsladelse, jf. § 38.
Efter
§ 38, stk. 1, afgør
justitsministeren eller den,
der bemyndiges dertil, om
den dømte skal løslades på
prøve, når to tredjedele af
straffetiden, dog mindst 2
måneder, er udstået.
Prøveløsladelse efter denne
bestemmelse forudsætter
alene, at den dømtes forhold
ikke gør prøveløsladelse
utilrådelig, at der er
sikret den pågældende
passende ophold og arbejde
eller andet underhold, og at
den pågældende erklærer at
ville overholde de vilkår,
der i medfør af § 39,
stk. 2, er fastsat for
løsladelsen, jf. § 38,
stk. 5.
Afgørelse om prøveløsladelse
efter straffelovens § 38,
stk. 1, skal træffes på et
sådant tidspunkt, at en
eventuel prøveløsladelse kan
ske straks efter udståelse
af to tredjedele af
straffen, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 80, stk. 1, 1. pkt.
Efter
straffelovens § 38, stk. 2,
kan løsladelse på prøve ske
tidligere, når særlige
omstændigheder taler derfor,
og den dømte har udstået
halvdelen af straffetiden,
dog mindst 2 måneder.
Bestemmelse herom træffes af
justitsministeren eller den,
som med hensyn til bestemte
grupper af sager bemyndiges
dertil. Denne bestemmelse
anvendes bl.a. i forbindelse
med prøveløsladelse efter
enten 1/2 eller 7/12 af
straffetiden af udenlandske
strafafsonere, der skal
udvises efter løsladelsen.
Som det fremgår af
bestemmelsens ordlyd, er det
et krav for prøveløsladelse
efter udståelse af halvdelen
af straffetiden, at »særlige
omstændigheder« taler
herfor. Ifølge forarbejderne
til bestemmelsen er der
herved især tænkt på de
undtagelsestilfælde, hvor
særlige grunde, herunder
navnlig mulighed for en
særlig gunstig arbejdsmæssig
placering, taler for, at der
sker løsladelse en kortere
tid, før to tredjedele af
straffetiden er udstået,
(jf. Folketingstidende
1964-65, tillæg A, sp. 957
f). Endvidere kan
bestemmelsen f.eks. finde
anvendelse, hvor
prøveløsladelse af hensyn
til alvorlig sygdom hos den
indsatte eller dennes
pårørende ikke findes at
burde afvente, at den
pågældende har afsonet 2/3
af straffetiden.
Prøveløsladelse kan i
almindelighed ikke ske, når
den resterende straffetid er
mindre end 30 dage, jf.
§ 38, stk. 3.
Ifølge
§ 38, stk. 4, kan
prøveløsladelse ikke ske med
hensyn til den ubetingede
del af en dom efter § 58,
stk. 1. Efter § 58, stk. 1,
kan retten, hvis den skønner
det påkrævet at anvende
ubetinget fængselsstraf, men
oplysningerne om tiltaltes
personlige forhold taler for
anvendelse af en betinget
dom, bestemme, at en del af
den idømte straf, dog højest
6 måneder, skal fuldbyrdes,
mens den resterende del af
straffen gøres betinget.
Efter
straffelovens § 39, stk. 1,
1. pkt., skal løsladelse på
prøve som fast vilkår
betinges af, at den
pågældende ikke i prøvetiden
begår strafbart forhold.
Prøvetiden kan ikke
overstige 3 år. Hvis den
resterende straffetid
overstiger 3 år, kan der dog
fastsættes en prøvetid på
indtil 5 år.
Der
kan herudover fastsættes
tillægsvilkår i form af
tilsyn og særvilkår, jf.
§ 39, stk. 2. Efter denne
bestemmelse kan det
fastsættes som vilkår for
løsladelsen, at den
pågældende i hele prøvetiden
eller en del af denne
undergives tilsyn. Der kan
yderligere fastsættes vilkår
efter reglerne i § 57.
Bestemmelsen i § 57 giver
retten mulighed for at
fastsætte de vilkår, som
findes formålstjenlige,
herunder at den dømte:
1)
overholder særlige
bestemmelser vedrørende
opholdssted, arbejde,
uddannelse, anvendelse af
fritid eller samkvem med
bestemte personer,
2)
tager ophold i egnet hjem
eller institution; for
sådant ophold fastsættes ved
dommen en længstetid, der i
almindelighed ikke kan
overstige 1 år,
3)
afholder sig fra misbrug af
alkohol, narkotika eller
lignende medikamenter,
4)
underkaster sig
afvænningsbehandling for
misbrug af alkohol,
narkotika eller lignende
medikamenter, om fornødent
på hospital eller i særlig
institution,
5)
underkaster sig en
struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling af
mindst et års varighed,
6)
underkaster sig psykiatrisk
behandling, om fornødent på
hospital,
7)
retter sig efter
tilsynsmyndighedens
bestemmelser om
indskrænkninger i rådigheden
over indtægter og formue og
om opfyldelse af økonomiske
forpligtelser,
8)
betaler erstatning for tab,
der er forvoldt ved
lovovertrædelsen,
9)
efter kommunens afgørelse
undergives foranstaltninger
efter § 40 i lov om social
service, eventuelt af
nærmere angiven art, og
efterkommer de forskrifter,
kommunen meddeler den
pågældende.
Vilkår
om ophold i hjem, hospital
eller anden institution har
ikke gyldighed for længere
tidsrum end den resterende
straffetid, jf. § 39,
stk. 2, 3. pkt.
Efter
§ 81 i
straffuldbyrdelsesloven er
det kriminalforsorgen, som
gennemfører tilsyn og andre
særvilkår for
prøveløsladelsen, der er
fastsat efter straffelovens
§ 39, stk. 2, medmindre
andet er bestemt i
afgørelsen.
Hvis
en prøveløsladt begår et
nyt strafbart forhold i
prøvetiden, og der
foretages rettergangsskridt
inden prøvetidens udløb,
hvorved den pågældende
sigtes for forholdet,
fastsætter retten en fælles
straf for det nye strafbare
forhold og for reststraffen
for den tidligere pådømte
lovovertrædelse, jf. § 40,
stk. 1, jf. § 61, stk. 2.
Reststraffen efter
prøveløsladelse er således
ligestillet med en betinget
dom, og de samme
reaktionsmuligheder, som
efter § 61, stk. 2, kan
anvendes ved strafbart
forhold begået i prøvetiden
for en betinget dom, finder
anvendelse, når en
lovovertrædelse er begået i
prøvetiden for en
prøveløsladelse. Når
omstændighederne taler
derfor, kan retten i stedet
for en fællesstraf (1)
idømme ubetinget straf alene
for det nye forhold,
eventuelt i forbindelse med
en ændring af vilkårene for
prøveløsladelsen, eller (2)
afsige ny betinget dom
vedrørende begge
lovovertrædelser eller alene
for det nye forhold i
overensstemmelse med
reglerne i straffelovens
kapitel 7 om betingede domme
eller 8 om samfundstjeneste.
Hvis
en prøveløsladt
overtræder de fastsatte
tillægsvilkår , kan
justitsministeren i medfør
af § 40, stk. 2, (1) tildele
den pågældende en advarsel,
(2) ændre vilkårene og
forlænge prøvetiden inden
for den i § 39 fastsatte
længstetid eller (3) under
særlige omstændigheder
bestemme, at den pågældende
skal indsættes til udståelse
af reststraffen. Det samme
gælder efter § 40, stk. 3,
hvis den prøveløsladte begår
strafbart forhold i
prøvetiden, uden at der
rejses tiltale herfor, eller
hvis den prøveløsladte i
udlandet dømmes for
strafbart forhold begået i
prøvetiden, uden at der i
forbindelse med dommen er
taget stilling til
spørgsmålet om fuldbyrdelse
af reststraffen.
Ifølge
§ 40, stk. 5, anses en
straf, der har medført
prøveløsladelse, for udstået
på det tidspunkt,
prøveløsladelsen fandt sted,
når der ikke er truffet
bestemmelse om fuldbyrdelse
af reststraffen i medfør af
§ 40, stk. 2 og 3
(vilkårsovertrædelse).
Hvis
der er truffet beslutning om
genindsættelse af den
pågældende i medfør af § 40,
stk. 2, jf. stk. 3
(vilkårsovertrædelse), kan
fornyet prøveløsladelse ske,
selv om de tidsmæssige
betingelser i § 38, stk. 1
og 2, ikke er opfyldt med
hensyn til reststraffen, jf.
§ 40, stk. 6. Med hensyn til
prøvetid efter sådan
prøveløsladelse gælder de i
§ 39 fastsatte tider med
fradrag af den tid, i
hvilken den pågældende
tidligere har været
prøveløsladt, jf. § 40,
stk. 6. Bestemmelsen i
stk. 6 åbner adgang for en
kortvarig tilbageføring til
afsoning efterfulgt af ny
prøveløsladelse, når
overtrædelsen af
tilsynsvilkår eller
særvilkår har ført til
beslutning om
genindsættelse.
Straffelovens § 41 og 42
indeholder særlige
bestemmelser om
prøveløsladelse af personer,
der afsoner livstidsstraffe.
Straffuldbyrdelseslovens
kapitel 22 (§§ 111-123)
indeholder visse klageregler
mv. § 111 indeholder regler
om administrativ rekurs.
Herudover er der i
§§ 112-123 regler om en
særlig enkel og udvidet
adgang til domstolsprøvelse
af visse særligt indgribende
afgørelse vedrørende
indsatte. Lovens § 112
fastsætter således, at en
række bestemte
administrative afgørelser
kan kræves indbragt til
prøvelse for retten. Den
særlige domstolsprøvelse
omfatter ifølge § 112, nr.
6, bl.a. afgørelser om
nægtelse af prøveløsladelse
i henhold til straffelovens
§ 38, stk. 1, og § 41.
Derimod er afgørelser om
nægtelse af prøveløsladelse
i medfør af straffelovens
§ 38, stk. 2, ikke omfattet
af den særlige
domstolsprøvelse.
2.2. Samfundstjeneste
I
december 1991 vedtog
Folketinget gennem en
ændring af straffeloven (lov
nr. 6 af 3. januar 1992) at
lovfæste regler om
samfundstjeneste i
straffelovens kapitel 8
(§§ 62-67). Loven, der
byggede på Straffelovrådets
betænkning nr. 1211/1990 om
samfundstjeneste, trådte i
kraft den 1. april 1992.
Samfundstjeneste havde
indtil lovens gennemførelse
været baseret på en
Folketingsbeslutning fra den
25. maj 1982 om
samfundstjeneste som
forsøgsordning.
Forsøgsordningen, der
oprindeligt alene omfattede
København og Nordjylland,
blev i 1985 udvidet til at
omfatte hele landet.
Straffelovens regler om
samfundstjeneste er
efterfølgende ændret to
gange henholdsvis ved lov
nr. 274 af 15. april 1997
(Samfundstjeneste og
forstærket indsats mod
seksualforbrydere mv.) og
ved lov nr. 230 af 4. april
2000 (Udvidet brug af
samfundstjeneste og
betingede domme med vilkår
om alkoholistbehandling for
spirituskørsel).
Herudover indeholder
straffuldbyrdelseslovens
kapitel 18 (§§ 101-104)
regler om gennemførelse af
domme med vilkår om
samfundstjeneste.
Efter
straffelovens § 62, stk. 1,
kan retten, hvis den ikke
finder det tilstrækkeligt at
idømme tiltalte en betinget
dom efter reglerne i §§ 56
og 57, afsige betinget dom
med vilkår om
samfundstjeneste, hvis
tiltalte findes egnet
hertil. Idømmelse af en
betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste indebærer,
at der pålægges den dømte en
pligt til i sin fritid uden
løn at udføre
samfundsnyttigt arbejde.
Der
kan ikke efter de gældende
regler fastsættes vilkår om
samfundstjeneste i
forbindelse med
prøveløsladelse.
Idømmelse af
samfundstjeneste som vilkår
for en betinget dom sker
navnlig i sager om
berigelseskriminalitet
(bortset fra røveri), men
anvendes også i stedet for
kortere fængselsstraffe
f.eks. i sager om
spirituskørsel. Der har
dannet sig en praksis,
hvorefter samfundstjeneste
ved kriminalitet som f.eks.
vold, røveri, narkotikasager
og sædelighedsforbrydelser
(»varsomhedsområdet») kun
anvendes, hvis det efter en
konkret, individuel
vurdering findes
forsvarligt.
Udstrækningen af et vilkår
om samfundstjeneste i
tilknytning til en betinget
dom skal fastsættes til
mindst 30 og højst 240
timer, og der skal
fastsættes en længstetid,
inden for hvilken denne
arbejdspligt skal opfyldes
jf. § 63, stk. 1.
Længstetiden udmåles i
forhold til antallet af
arbejdstimer.
Hvis
der foreligger særlige
grunde kan
tilsynsmyndigheden i medfør
af § 63, stk. 2, forlænge
længstetiden for
arbejdsforpligtelsen. I
praksis forekommer det, at
den dømte, f.eks. på grund
af sygdom, ikke kan nå at
afvikle arbejdspligten inden
for den i dommen fastsatte
afviklingstid.
Tilsynsmyndighedens
afgørelse om forlængelse af
længstetiden skal indbringes
for retten, hvis domfældte
anmoder herom.
Efter
§ 63, stk. 3, skal der i en
betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste fastsættes
en prøvetid på højst 2 år,
inden for hvilken
vilkårsovertrædelser –
herunder ny kriminalitet –
kan føre til fuldbyrdelse af
den betinget udsatte straf.
Det kan i dommen bestemmes,
at prøvetiden ophører, når
længstetiden for
arbejdsforpligtelsens
opfyldelse er udløbet.
Den
dømte er i prøvetiden
undergivet
kriminalforsorgens tilsyn,
jf. § 63, stk. 4. Retten kan
endvidere, hvis det findes
formålstjenligt, fastsætte
tillægsvilkår som nævnt i
§ 57 om tillægsvilkår for
betingede domme. Tilsynet
ophører, og eventuelle
vilkår efter § 57
bortfalder, når længstetiden
for arbejdspligtens
opfyldelse er udløbet,
medmindre andet er bestemt i
dommen.
I
medfør af § 64 kan en
betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste desuden
kombineres med ubetinget
fængselsstraf eller bøde
efter reglerne i § 58. En
ubetinget fængselsstraf som
fastsættes i kombination med
samfundstjeneste kan dog
ikke overstige 3 måneder.
Afviklingen af sådanne
kombinationsdomme sker ved,
at den ubetingede del af
straffen fuldbyrdes, inden
afviklingen af
samfundstjeneste påbegyndes.
Det er herved hensigten, at
det resocialiserende formål
med samfundstjeneste ikke
fortabes.
Efter
§ 65 finder bestemmelserne i
§ 59 om ændring eller
ophævelse af vilkår for
betingede domme tilsvarende
anvendelse på betingede
domme med vilkår om
samfundstjeneste. Det følger
heraf, at vilkår som i
medfør af § 63 er fastsat i
tilknytning til en dom til
samfundstjeneste kan ændres
eller ophæves af retten ved
kendelse, hvis
anklagemyndigheden eller den
dømte fremsætter begæring
herom.
Endvidere fastsættes det i
§ 66, stk. 1, at retten,
hvis den dømte overtræder
vilkåret om samfundstjeneste
eller andet vilkår, kan (1)
træffe afgørelse om
ubetinget fængselsstraf for
den begåede lovovertrædelse
eller (2) bestemme, at den
betingede dom skal
opretholdes, eventuelt i
forbindelse med en
forlængelse af længstetiden
for samfundstjeneste og af
prøvetiden inden for den i
§ 63 nævnte grænse.
En dom
på ubetinget fængselsstraf
efter § 66, stk. 1, nr. 1,
kan, jf. stk. 2, fastsættes
i kombination med en
betinget straf efter reglen
i § 58, stk. 1. Der kan
derimod som hovedregel ikke
ske en kombination af
afsoning og fortsat
samfundstjeneste, idet en
betinget delstraf træder i
stedet for dommen til
samfundstjeneste. Til den
betingede delstraf kan
knyttes de i § 63, stk. 4,
nævnte vilkår. I § 66,
stk. 2, 3. pkt., gives der
dog mulighed for en
kombination af fortsat
samfundstjeneste og en
ubetinget fængselsstraf på
indtil 3 måneder. Ved
fastsættelse af straffen
skal der tages hensyn til
omfanget af den
samfundstjeneste, som den
dømte har udført, jf.
stk. 3.
§ 67
indeholder regler for de
tilfælde, hvor en person,
der er idømt
samfundstjeneste,
efterfølgende sigtes for et
strafbart forhold begået før
eller efter dommen. Der er i
det væsentlige tale om, at
reglerne om almindelige
betingede domme i § 61
finder anvendelse.
Straffuldbyrdelsesloven
indeholder i kapitel 18
(§§ 101-104) særlige regler
om gennemførelse af domme
med vilkår om
samfundstjeneste.
2.3. Regler om gennemførelse
af tilsyn og eventuelle
særvilkår ved
prøveløsladelse mv.
Straffuldbyrdelsesloven
indeholder i kapitel 14
(§§ 79-88) en regulering af
forskellige spørgsmål med
tilknytning til
prøveløsladelse, herunder
bl.a. med hensyn til
tidspunktet for løsladelsen,
gennemførelse af tilsyn af
kriminalforsorgen,
indberetning ved
vilkårsovertrædelse mv.
Efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 80, stk. 1, skal
beslutning om
prøveløsladelse efter
straffelovens § 38, stk. 1,
træffes på et sådant
tidspunkt, at en eventuel
prøveløsladelse kan ske
straks efter udståelse af to
tredjedele af straffen.
Det
fremgår i øvrigt af
straffuldbyrdelseslovens
§ 89, at spørgsmål om
prøveløsladelse jævnligt
skal tages op til
overvejelse af den
pågældende institution,
uanset om den indsatte
anmoder herom.
Tilsyn
og andre særvilkår, der er
fastsat efter straffelovens
§ 39, stk. 2, eller § 41,
stk. 3, gennemføres af
kriminalforsorgen, medmindre
andet er bestemt i
afgørelsen, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 81.
Tilsynsmyndigheden skal
vejlede den prøveløsladte om
de rettigheder og pligter,
som tilsynet og eventuelle
særvilkår indebærer,
herunder om virkninger af
vilkårsovertrædelse, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 82. Tilsynsmyndigheden
skal endvidere i samarbejde
med den prøveløsladte og
senest i forbindelse med
tilsynets iværksættelse
udarbejde en plan for
tilsynsperioden og tiden
derefter.
Et
vilkår om tilsyn indebærer,
at den prøveløsladte skal
holde sig i kontakt med
kriminalforsorgen efter
dennes nærmere bestemmelse,
herunder møde hos
kriminalforsorgen og modtage
dennes besøg, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 83. Den prøveløsladte skal
endvidere give
kriminalforsorgen oplysning
om bopæl og beskæftigelse,
samt oplysninger, som
gennemførelsen af
særvilkåret nødvendiggør.
Kriminalforsorgen skal
tilbyde den prøveløsladte
vejledning og bistand med
hensyn til den pågældendes
beskæftigelsesmæssige,
sociale og personlige
forhold med henblik på at
forbedre den pågældendes
muligheder for at leve en
kriminalitetsfri tilværelse.
Kriminalforsorgen skal i den
forbindelse formidle kontakt
til personer, institutioner
og myndigheder, der efter
anden lovgivning kan yde
bistand, jf. § 84.
Hvis
den prøveløsladte unddrager
sig tilsynet eller
gennemførelsen af særvilkår,
fastsætter
straffuldbyrdelseslovens
§ 86, at kriminalforsorgen
skal træffe foranstaltninger
med henblik på at
genetablere tilsynet og
sikre overholdelsen af
særvilkårene.
Overtræder den prøveløsladte
vilkår for prøveløsladelsen,
skal kriminalforsorgens
afdeling afgive indberetning
herom til Direktoratet for
Kriminalforsorgen, hvis
vilkårsovertrædelsen må
antages at medføre en
nærliggende risiko for
kriminalitet, jf. § 86,
stk. 2. Overtræder den
prøveløsladte i øvrigt
forskrifter eller vilkår,
kan kriminalforsorgen give
et pålæg om at overholde
forskrifterne og vilkårene.
Hvis der tidligere er givet
pålæg i anledning af
tilsvarende overtrædelser,
afgives indberetning til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen, jf. § 86,
stk. 3.
Efter
§ 86, stk. 4, skal der
snarest efter modtagelsen af
de i stk. 2 og 3 nævnte
indberetninger træffes
afgørelse om eventuel
reaktion som følge af
vilkårsovertrædelsen, jf.
straffelovens § 40, stk. 2
og 3, og § 42, stk. 2.
3. Justitsministeriets
overvejelser
3.1. Som det fremgår af
pkt. 2.1. ovenfor, løslades
indsatte normalt, når de har
udstået 2/3 af straffetiden,
jf. hovedreglen i
straffelovens § 38, stk. 1.
Der er kun en begrænset
adgang til i medfør af
undtagelsesbestemmelsen i
straffelovens § 38, stk. 2,
at prøveløslade indsatte på
et tidligere tidspunkt, hvis
der foreligger særlige
omstændigheder.
Efter
Justitsministeriets
opfattelse bør der i videre
omfang skabes mulighed for
tidlig prøveløsladelse af
indsatte, som enten har
gjort en særlig indsats for
at komme ud af kriminalitet
og kvalificere sig til en
kriminalitetsfri tilværelse,
eller hvor det på grundlag
af en samlet vurdering af
den enkeltes personlige
forhold, den begåede
kriminalitet og
afsoningsforløbet findes
unødvendigt, at den
pågældende afsoner resten af
straffen i fængsel, hvis der
i stedet fastsættes vilkår
om samfundstjeneste.
3.2. Det foreslås
således for det første
, at indsatte, der har
vist vilje og evne til at
forbedre sine muligheder for
ikke på ny at begå
kriminalitet, skal kunne
opnå prøveløsladelse efter
at have afsonet halvdelen af
fængselsstraffen. En tidlig
prøveløsladelse til disse
indsatte kan ses som en
belønning for en særlig
indsats, som den pågældende
har ydet i forbindelse med
afsoningen med henblik på at
kvalificere sig til en
kriminalitetsfri tilværelse.
En
mulighed for tidlig
prøveløsladelse bør selvsagt
ikke omfatte personer, som
udviser en negativ eller
kriminel adfærd i fængslet,
f.eks. begår vold,
fremsætter trusler mod
fængselspersonale eller
medfanger eller sælger
narkotika eller andre
ulovlige stoffer i fængslet.
Der
foreslås indsat en ny
bestemmelse i straffelovens
§ 40 a, stk. 1, nr. 1,
hvorefter der kan træffes
beslutning om
prøveløsladelse, når den
indsatte har udstået
halvdelen af straffen (dog
mindst 4 måneder), hvis den
pågældende har ydet en
særlig indsats for ikke på
ny at begå kriminalitet,
herunder ved at indgå i
behandlings- eller
uddannelsesforløb under
afsoningen.
En
særlig indsats kan f.eks.
bestå i, at den indsatte
under fængselsopholdet
gennemfører et relevant
uddannelsesforløb eller
deltager i
afvænningsbehandling for et
eventuelt alkohol- eller
stofmisbrug eller i et
særligt adfærdskorrigerende
program.
Kriminalforsorgen tilbyder i
dag en række forskellige
adfærdskorrigerende
programmer til indsatte
personer. Som eksempler på
sådanne
behandlingsprogrammer, der
vil kunne være relevante med
henblik på at opnå mulighed
for halvtidsprøveløsladelse,
kan nævnes følgende:
Cognitive Skills er et
adfærdskorrigerende program,
der sigter på at ændre den
kriminelles måde at tænke og
løse problemer på.
Programmet er udviklet i
Canada og har været anvendt
i Kriminalforsorgen i
Danmark siden 1994.
Målgruppen er indsatte i
fængsler og i
kriminalforsorgens pensioner
samt klienter i tilsyn med
det fælles kendetegn, at de
blandt andet mangler evnen
til at løse problemer, og
hvis ageren er præget af
impulsivitet. Deltagerne
gennemgår et grundigt
interview inden optagelse
for sikre, at de tilhører
målgruppen. Programmet har
til formål at forbedre
deltagernes kognitive
færdigheder, så de dermed
lærer at løse konflikter på
en mere hensigtsmæssig måde.
Undervisningen sigter mod at
ændre de kriminelles måde at
tænke og løse problemer på,
således at de på længere
sigt vælger ikke-kriminelle
adfærdsmønstre.
Samtaler om kriminalitet
er et program, der er
udviklet i Sverige, og som
tager udgangspunkt i den
kriminalitet, som klienten
har begået. Målgruppen er
bred, fordi indholdet er
bygget op omkring almene
kriminalitetsrelaterede
faktorer, og ikke knytter
sig til specifikke
forbrydelser som f.eks.
volds- eller
seksualforbrydelser.
Klienterne føres igennem
forskellige temaer, som
f.eks. holdninger til
kriminalitet, ofre for
kriminalitet, omkostninger i
forbindelse med udøvelse af
kriminalitet, kommunikation,
evne til problemløsning og
forebyggelse af tilbagefald.
Programmet bygger på
kognitive teorier, og
metoderne er rollespil,
øvelser, hjemmeopgaver og
gruppesamtaler.
Vredesprogrammet (Anger
Management) bygger på
kognitive teorier og har til
formål at lære deltagerne
teknikker til at håndtere
deres vrede, så den ikke
medfører voldelig og
aggressiv adfærd.
Ophold på Kongens
Ø-afdelingen i Statsfængslet
i Vridsløselille retter
sig mod stofmisbrugere og
bygger på den såkaldte
Minnesotamodel og
tolvtrinsprogrammet.
Behandlingen er tilrettelagt
med henblik på, at
stofmisbrugeren bliver og
forbliver stoffri efter endt
behandling. Behandlingen på
afdelingen udføres i
samarbejde med den
selvejende institution
Kongens Ø. Der er på
afdelingen plads til 24
indsatte. Behandlingen
følges typisk op med
efterbehandling på f.eks.
Arresøhøj eller i
»Halfwayhouse», som er
institutioner, der drives af
Kongens Ø.
Ophold i
kontraktfængselsafdelinger
er tilrettelagt med
henblik på, at
stofmisbrugeren bliver og
forbliver stoffri efter endt
behandling. Behandlingen,
der varetages af
fængselspersonalet, bygger
på en kontrakt indgået
mellem den indsatte og
kontraktsafdelingen,
hvorefter den indsatte
forpligter sig til at
deltage aktivt i afdelingens
tilbud, ikke at indtage
stoffer samt afgive
urinprøve. Behandlingen er
herudover i høj grad
koncentreret om optræning i
»almindelig daglig
livsførelse» samt
trekantssamtaler med
kontaktperson og supervisor.
Der findes
kontraktafdelinger i
statsfængslerne i Ringe,
Nyborg og Sdr. Omme.
Endvidere fungerer den
stoffri afdeling i
Statsfængslet i Horsens
efter samme principper.
»§ 78- placeringer» er
tilbud til indsatte om
anbringelse på hospital, i
familiepleje, i egnet hjem
eller institution, når den
dømte f.eks. har behov for
særlig behandling, som i
væsentlig grad kan
tilgodeses i den pågældende
institution. For
stofmisbrugere kan der være
tale om anbringelse i
behandlingsinstitutioner i
det almindelige
behandlingssystem som f.eks.
Vejle Amts døgninstitution
Kråsiglund. For
alkoholmisbrugere kan der
f.eks. være tale om
anbringelse på den private
behandlingsinstitution
Ringgården ved Middelfart.
For begge typer af
behandling vil der typisk
være behov for opfølgende
behandling efter
løsladelsen.
Det
vil som hovedregel være
muligt og hensigtsmæssigt,
at afsoningsstedet i de
tilfælde, hvor det skønnes,
at tidlig prøveløsladelse
kan blive relevant, allerede
ved påbegyndelsen af
afsoningsforløbet drøfter
muligheden for
prøveløsladelse efter
halvdelen af straffetiden
efter den foreslåede
bestemmelse i § 40 a,
stk. 1, nr. 1, med den
indsatte. I den forbindelse
bør det så vidt muligt
drøftes med den indsatte,
hvilken særlig indsats den
pågældende skal yde for at
komme i betragtning til
tidlig prøveløsladelse.
Kravene til den indsattes
indsats kan eventuelt
beskrives i den handleplan
for den indsatte, der
udarbejdes af
kriminalforsorgen. En sådan
beskrivelse i en handleplan
vil ikke være en
forhåndstilkendegivelse om
prøveløsladelse efter
halvdelen af straffetiden,
men vil fastsætte
retningslinjer for den
indsatte om, hvad den
pågældende skal gøre for at
kunne komme i betragtning
til tidlig prøveløsladelse.
Der
henvises i øvrigt til
lovforslagets § 1, nr. 4
(§ 40 a, stk. 1, nr. 1).
3.3. Det foreslås for
det andet , at åbne
mulighed for at anvende
tidlig prøveløsladelse i
tilfælde, hvor den indsattes
forhold samlet set taler
for, at det er unødvendigt,
at den pågældende afsoner
resten af straffen i
fængsel, hvis der i stedet
kan fastsættes vilkår om
samfundstjeneste.
Det
vil dreje sig om indsatte,
som typisk har gode og
stabile personlige forhold
og et godt socialt netværk
samt er uden
misbrugsproblemer, og hvis
forbrydelse ikke er udtryk
for et kriminelt mønster.
Det er en forudsætning, at
den pågældendes
afsoningsforløb har været i
det væsentlige problemfrit,
dvs. at den indsatte ikke
f.eks. flere gange er
udeblevet fra udgang eller
har begået kriminalitet
under afsoningen eller
alvorligt har chikaneret
fængselspersonale eller
andre indsatte.
I
forhold til indsatte med
sådanne gode personlige
forhold mv. vil udførelse af
samfundstjeneste, som også
har en væsentlig pønal
karakter, efter
Justitsministeriets
opfattelse kunne træde i
stedet for en fortsat
afsoning i fængsel, når
halvdelen af straffen er
udstået, uden derved at
afsvække straffens funktion.
Det gælder dog kun, såfremt
retshåndhævelseshensyn ikke
taler imod det, jf. pkt.
3.7. nedenfor.
Der
foreslås derfor indsat en
bestemmelse i straffelovens
§ 40 a, stk. 1, nr. 2,
hvorefter der kan træffes
beslutning om
prøveløsladelse på visse
betingelser, når den
indsatte har udstået mindst
halvdelen af straffen, hvis
den pågældendes forhold
taler derfor.
Der
henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 4 (§ 40 a, stk. 1,
nr. 2).
3.4. Den foreslåede
adgang til tidlig
prøveløsladelse for
personer, der har gjort en
særlig indsats under
afsoningen, forudsætter, at
den indsatte har haft
lejlighed til over en vis
tid at vise sin vilje og
evne til at forbedre sine
muligheder for ikke på ny at
begå kriminalitet.
Tilsvarende vil vurderingen
af, om en indsats forhold
samlet set er så gode, at
det skønnes unødvendigt, at
den pågældende afsoner
reststraffen i fængslet,
forudsætte, at
fængselsmyndighederne har
haft mulighed for at følge
den pågældende i en vis
periode.
Adgangen til tidlig
prøveløsladelse foreslås
derfor gjort betinget af, at
mindst 4 måneder af
straffetiden er udstået. Da
den gældende adgang til
prøveløsladelse efter 2/3
tid opretholdes uændret, og
indsatte med en dom på 6
måneders fængsel derfor vil
kunne prøveløslades efter
denne regel, vil tidlig
prøveløsladelse i praksis
kun finde anvendelse ved
domme af længere varighed
end 6 måneder.
Der
henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 4 (§ 40 a, stk. 1).
3.5. Det foreslås, at
der i tilknytning til
prøveløsladelse af indsatte
efter § 40 a, stk. 1, nr. 1,
der yder en særlig indsats
for ikke på ny at begå
kriminalitet, kan fastsættes
vilkår efter reglerne i
straffelovens § 57, med
henblik på at støtte den
dømtes indsats for en
kriminalitets- og
misbrugsfri tilværelse.
Efter § 57 kan der
fastsættes vilkår, som
findes formålstjenlige,
herunder f.eks., at den
dømte overholder særlige
bestemmelser vedrørende
arbejde og uddannelse eller
underkaster sig
afvænningsbehandling for
alkohol- eller stofmisbrug.
Fastsættelse af vilkår i
medfør af denne bestemmelse,
skal ske under hensyn til
den pågældendes individuelle
forhold. Der kan ud over
vilkår om uddannelse eller
afvænningsbehandling også
være behov for at fastsætte
vilkår om, at den pågældende
fuldfører et af
kriminalforsorgens særlige
adfærdskorrigerende
programmer, jf. pkt. 3.2.
ovenfor.
Med
hensyn til prøveløsladelse
efter § 40 a, stk. 1, nr. 2,
af dømte, hvis forhold taler
herfor, vil der ikke være
anledning til at overveje
vilkår om
afvænningsbehandling eller
anden behandling med henblik
på at forebygge fremtidig
kriminalitet, idet det er
forudsat, at der er tale om
personer med så gode
personlige forhold mv., jf.
ovenfor, at særlige vilkår
af denne karakter ikke er
nødvendige. Ligeledes vil
der som regel være tale om
personer, hvor særlige
vilkår om uddannelse vil
være unødvendige. Det kan
derimod ikke udelukkes, at
der i visse tilfælde vil
være behov for at fastsætte
andre vilkår efter reglerne
i § 57, f.eks. vedrørende
overholdelse af særlige
forskrifter om opholdssted,
arbejde, anvendelse af
fritid eller samkvem med
bestemte personer. Der
foreslås derfor indført en
adgang hertil.
Med
henblik på at sikre et
pønalt element og samtidig
støtte de pågældende
personers resocialisering
foreslås det, at
prøveløsladelse efter den
foreslåede § 40 a, stk. 1,
nr. 2, skal ske på vilkår
af, at den pågældende i en
periode udfører ulønnet
samfundstjeneste.
Der er
tale om en nyordning, idet
der ikke efter gældende ret
kan fastsættes vilkår om
samfundstjeneste i
forbindelse med
prøveløsladelse, men kun som
vilkår for en betinget dom,
jf. pkt. 2.2. ovenfor.
Det
forudsættes, at der ved
fastsættelse af særlige
vilkår efter § 57 ved siden
af vilkår om
samfundstjeneste tages
hensyn til
samfundstjenestens omfang,
således at den forpligtelse,
som de fastsatte vilkår
samlet set indebærer for den
prøveløsladte, ikke bliver
urimelige eller står i
misforhold til reststraffen.
Det
foreslås, at der også ved
prøveløsladelse efter den
foreslåede § 40 a, stk. 1,
nr. 1, af dømte, der har
gjort en særlig indsats for
at undgå på ny at begå
kriminalitet, efter en
konkret vurdering kan
fastsættes vilkår om
samfundstjeneste, eventuelt
sammen med andre vilkår
efter reglerne i § 57.
Vilkår om samfundstjeneste i
forhold til personer, som
løslades efter nr. 1, vil
være relevant i tilfælde,
hvor der bør sikres et
fortsat pønalt element, som
samtidig er egnet til at
støtte den pågældendes
resocialisering, jf.
ovenfor. Det vil navnlig
være aktuelt i tilfælde,
hvor der er tale om en
længere reststraf på ca. 1
år eller mere, eller hvis
der ikke (længere) er
særlige behandlingsbehov
eller behov for uddannelse
mv., som kan følges op med
mærkbare vilkår efter § 57.
Ligesom med hensyn til
prøveløsladelse efter § 40
a, stk. 1, nr. 2,
forudsættes det, at der ved
fastsættelse af særlige
vilkår efter § 57 ved siden
af vilkår om
samfundstjeneste tages
hensyn til
samfundstjenestens omfang.
Personer, der prøveløslades
efter halvdelen af
straffetiden i medfør af de
foreslåede regler, bør efter
Justitsministeriets
opfattelse i alle tilfælde
undergives tilsyn af
kriminalforsorgen i
perioden, indtil der er
forløbet 2/3 af
straffetiden. Det skyldes,
at der er tale om en
ordning, som under særlige
betingelser fraviger det
sædvanlige udgangspunkt,
hvorefter prøveløsladelse
som regel sker, når 2/3 af
straffetiden er udstået. Der
er derfor behov for, at den
dømte følges af
kriminalforsorgen under
prøveløsladelsen. Det kan
nævnes, at personer, der som
led i en betinget straffedom
er undergivet vilkår om
samfundstjeneste, ligeledes
altid skal undergives vilkår
om tilsyn, jf. straffelovens
§ 63, stk. 4. Der bør også
efter udløbet af 2/3 af
straffetiden efter en
konkret vurdering kunne
fastsættes vilkår om fortsat
tilsyn.
3.6. Efter
Justitsministeriets
opfattelse bør et vilkår om
samfundstjeneste i
tilknytning til
prøveløsladelse ikke kunne
udstrækkes ud over det
tidspunkt, hvor den dømte
ellers ville have afsonet
2/3 af straffetiden og
derfor som hovedregel ville
være blevet prøveløsladt
uden vilkår om
samfundstjeneste efter den
gældende bestemmelse i § 38,
stk. 1 (som ikke ændres). I
modsat fald ville en tidlig
prøveløsladelse i denne
henseende kunne opfattes som
mindre attraktiv end den
ordinære prøveløsladelse
efter 2/3 tid. Der foreslås
indsat en udtrykkelig
bestemmelse herom i
straffeloven.
Dog
bør der i særlige tilfælde
kunne træffes afgørelse om,
at vilkår om
samfundstjeneste skal have
en varighed ud over 2/3
straffetid, hvis der
foreligger særlige grunde,
f.eks. fordi den pågældende
på grund af sygdom,
graviditet eller lignende
ikke har kunnet udføre den
fastsatte
arbejdsforpligtelse inden
for det nævnte tidsrum. Det
ville i disse tilfælde kunne
virke urimeligt, såfremt den
prøveløsladte måtte
genindsættes i fængslet,
alene fordi samfundstjeneste
ikke kunne kræves udført
efter tidspunktet for 2/3 af
straffetiden. Vilkår om
samfundstjeneste bør dog i
intet tilfælde kunne have en
varighed ud over den fulde
straffetid.
I de
nævnte særlige situationer
vil det endvidere være
muligt administrativt at
træffe beslutning om at
nedsætte samfundstjenestens
varighed. Det antages
således i almindelighed, at
den prøveløsladende
myndighed uden udtrykkelig
lovhjemmel senere kan
begrænse eller ophæve
fastsatte vilkår.
Der
henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 4 (§ 40 a, stk. 5).
Som
følge af den foreslåede
regel i § 40 a, stk. 5,
finder Justitsministeriet
ikke grundlag for – som ved
samfundstjeneste som vilkår
for en betinget dom – også
at foreslå en særlig
længstetid for
samfundstjenesten. Dette
skyldes, at der i forvejen
ligger en tidsmæssig
begrænsning i, at
samfundstjenestens varighed
efter forslaget som
udgangspunkt ikke må have en
udstrækning ud over den tid,
der resterer, inden den
pågældende ville have
udstået 2/3 af straffetiden.
Der er på den anden side
ikke noget til hinder for,
at der fastsættes en
længstetid for
samfundstjenesten, der er
kortere end den tid, der
resterer, inden udløbet af
2/3 af straffetiden.
Det
antages i almindelighed, at
muligheden for en
resocialiserende effekt af
samfundstjeneste er størst,
når samfundstjenesten har en
længere periode end 3
måneder. Hvis en sådan
forudsætning skulle være
fuldt ud bestemmende for
udformningen af den
foreslåede ordning, ville
den foreslåede regel i § 40
a, stk. 5, betyde, at
prøveløsladelse med vilkår
om samfundstjeneste som
udgangspunkt ville være
udelukket med hensyn til
indsatte, der afsoner
fængselsstraffe under 1 års
varighed. Justitsministeriet
har under hensyn til, at
samfundstjeneste efter
forslaget bl.a. forudsættes
anvendt med hensyn til
personer, der har særligt
gode personlige forhold,
ikke fundet, at der er
anledning til at foreslå en
sådan tidsmæssig
begrænsning. Det bemærkes
dog, at det i praksis kan
vise sig vanskeligt at
gennemføre
samfundstjenesteforløb på
under 2 måneders varighed.
Derimod foreslås det, at de
gældende regler om omfanget
af samfundstjeneste, der
fastsættes som vilkår i en
betinget dom, skal gælde
tilsvarende for
samfundstjeneste, der
fastsættes som vilkår for
prøveløsladelse, således at
arbejdspligten skal udgøre
mindst 30 og højst 240
timer.
Ved
fastsættelsen af
arbejdspligtens omfang må
der ud over længden af
reststraffen også lægges
vægt på andre forhold,
herunder omfanget af
eventuelle andre vilkår om
f.eks. behandling samt den
prøveløsladtes muligheder
for fast beskæftigelse.
Vilkår for prøveløsladelsen
må selvsagt ikke være til
hinder for, at den
pågældende kommer i reelt
arbejde eller på anden måde
på ny bliver fuldt
integreret i samfundet.
Direktoratet for
Kriminalforsorgen vil
udarbejde nærmere
administrative
retningslinjer for
anvendelsen af
samfundstjeneste som vilkår
for prøveløsladelse.
3.7. Den foreslåede
ordning med prøveløsladelse
efter afsoning af halvdelen
af straffetiden kan som
udgangspunkt anvendes,
uanset hvilken kriminalitet
den pågældende er dømt for.
Over for indsatte, der
afsoner straffe for de
groveste forbrydelser, bør
der imidlertid udvises en
meget betydelig varsomhed
med at anvende adgangen til
tidlig prøveløsladelse. For
personer, der har begået
grov kriminalitet med fare
for personers liv eller
helbred, eller som har
deltaget i omfattende
organiseret kriminalitet
(f.eks. rockerkriminalitet),
vil hensynet til
retshåndhævelsen således
normalt tale imod, at der
træffes afgørelse om tidlig
prøveløsladelse i medfør af
de foreslåede regler. Det
foreslås i overensstemmelse
hermed, at tidlig
prøveløsladelse i medfør af
§ 40 a, stk. 1, nr. 1 og 2,
i alle tilfælde skal være
betinget af, at hensynet til
retshåndhævelsen ikke taler
imod løsladelsen.
Der
vil i praksis kunne
forekomme enkeltstående
tilfælde, hvor det efter en
konkret samlet vurdering vil
være rimeligt og
forsvarligt, at den
pågældende prøveløslades
efter de foreslåede regler,
selv om den indsatte er dømt
for en meget alvorlig
lovovertrædelse. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvis
en indsat har begået drab i
stærk affekt, og ikke
tidligere har været
straffet, har særdeles gode
personlige forhold og et
meget positivt
afsoningsforløb. Det kan
f.eks. også være tilfældet,
hvis en indsat er dømt for
alvorlig
narkotikakriminalitet,
begået ved i enkelte
tilfælde at fungere som
kurér for at finansiere et
tidligere stofmisbrug. Hvis
en sådan strafafsoner gør en
særlig indsats for at komme
ud af stofmisbruget, bør det
ikke på forhånd være
udelukket, at den pågældende
kan komme i betragtning til
en tidlig prøveløsladelse
efter de foreslåede regler.
Det
forudsættes, at der forinden
der træffes afgørelse om
prøveløsladelse af personer,
som er omfattet af det
nævnte varsomhedsområde,
foretages en høring af
politimesteren på det sted,
hvor straffesagen blev
behandlet.
Der
henvises i øvrigt til
lovforslagets § 1, nr. 4
(§ 40 a, stk. 1).
3.8. Ud over de ovenfor
skitserede vilkår bør
prøveløsladelse efter den
foreslåede ordning
forudsætte, at den dømtes
forhold ikke gør
prøveløsladelse utilrådelig,
at den pågældende er egnet
til og erklærer sig villig
til at overholde de
fastsatte vilkår, herunder
vilkår om samfundstjeneste,
afvænningsbehandling mv., og
at der er sikret den
pågældende passende ophold
og arbejde eller andet
underhold. Disse betingelser
svarer – bortset fra kravet
om, at den dømte skal være
egnet til at overholde
vilkårene for løsladelsen –
til, hvad der i medfør af
§ 38, stk. 5, i dag gælder
for prøveløsladelse efter
§ 38, stk. 1 og 2. Kravet om
egnethed svarer til, hvad
der efter § 62, stk. 1,
gælder med hensyn til
fastsættelse af
samfundstjeneste som vilkår
for en betinget dom.
Efter
de gældende administrative
regler for prøveløsladelse
(vejledning nr. 68 af 23.
juni 2003 om løsladelse af
indsatte, der udstår
fængselsstraf) er det en
forudsætning for
prøveløsladelse i henhold
til § 38, stk. 1, at der
ikke er væsentlig risiko
for, at den pågældende vil
begå ny ikke-bagatelagtig
kriminalitet, medmindre
denne risiko formodes at
kunne begrænses ved tilsyn
og eventuelle særvilkår (jf.
vejledningens pkt. 6).
For
prøveløsladelse efter § 38,
stk. 2, er det imidlertid en
forudsætning, at risikoen
for tilbagefald til ny
kriminalitet skønnes at være
ringe (jf. vejledningens
pkt. 28).
Det
forudsættes, at der –
ligesom ved løsladelse efter
§ 38, stk. 2 – kun sker
prøveløsladelse i medfør af
den foreslåede § 40 a, i
tilfælde, hvor risikoen for
tilbagefald til ny
kriminalitet skønnes at være
ringe.
Der
henvises i øvrigt til
lovforslagets § 1, nr. 4
(§ 40 a, stk. 6).
3.9. Overtrædelse af de
fastsatte vilkår for en
tidlig prøveløsladelse –
f.eks., at den dømte
udebliver fra
samfundstjeneste – bør kunne
medføre samme sanktioner som
overtrædelse af vilkår for
prøveløsladelse efter 2/3
tid, jf. straffelovens § 40,
stk. 2, som ikke foreslås
ændret. Det indebærer, at
der vil kunne tildeles den
pågældende en advarsel eller
træffes bestemmelse om, at
den pågældende skal
genindsættes i fængslet.
Det
foreslås på denne baggrund,
at straffelovens § 40,
stk. 2, skal finde
tilsvarende anvendelse, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4
(§ 40 a, stk. 4).
Hvis
vilkårsovertrædelsen er af
ikke ubetydelig karakter –
f.eks. gentagen udeblivelse
fra samfundstjeneste uden
lovligt forfald – eller hvis
den prøveløsladte begår
strafbart forhold under
prøveløsladelsen, bør den
pågældende som absolut
hovedregel genindsættes i
fængslet til fortsat
afsoning, idet den
pågældende i så fald ved sin
adfærd har vist sig uegnet
til den særlige ordning med
tidlig prøveløsladelse.
Det
fremgår af
straffuldbyrdelseslovens
§ 86, stk. 2, at der skal
ske indberetning til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen om
vilkårsovertrædelse, hvis
overtrædelsen må antages at
medføre en nærliggende
risiko for kriminalitet.
Overtræder den prøveløsladte
vilkår om samfundstjeneste,
bør der imidlertid ske
indberetning, uanset om der
antages at foreligge risiko
for, at den pågældende vil
begå ny kriminalitet. Der
foreslås derfor indsat en
bestemmelse herom i
straffudlbyrdelsesloven, jf.
lovforslagets § 2, stk. 2
(§ 86, stk. 2, 1. pkt.).
I de
tilfælde, hvor der på grund
af vilkårsovertrædelse sker
genindsættelse i fængsel
efter § 40, stk. 2, nr. 3,
af en person, der er
prøveløsladt efter den
foreslåede § 40 a, skal der
i forbindelse med en senere
beslutning om
prøveløsladelse i medfør af
§ 38, stk. 1 eller 2, tages
hensyn til omfanget af
eventuel samfundstjeneste,
som den pågældende har
udført som vilkår for den
tidligere prøveløsladelse.
Efter Justitsministeriets
opfattelse ville det kunne
opfattes som urimeligt, hvis
der ikke i disse tilfælde
skete et rimeligt fradrag i
afsoningstiden for den
udførte samfundstjeneste.
Hvis
den indsatte i øvrigt
opfylder betingelserne
herfor, bør der således
kunne ske prøveløsladelse af
den pågældende, selv om de
tidsmæssige betingelser i
§ 38, stk. 1 eller 2 eller
den foreslåede § 40 a,
stk. 1, ikke er opfyldt. Det
betyder bl.a., at den
indsatte kan prøveløslades,
inden den pågældende har
udstået 2/3 af straffetiden,
således at tidligere
løsladelsestidspunkt
afspejler den udførte
samfundstjeneste.
Der
foreslås indsat en
bestemmelse herom, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2 og
3 (§ 40, stk. 6, 1. og 2.
pkt.).
Tilsvarende synspunkter gør
sig efter omstændighederne
gældende med hensyn til
prøveløsladte, som begår nyt
strafbart forhold i
prøvetiden. Skal retten i
disse tilfælde fastsætte en
fællesstraf for det
tidligere og det nye
strafbare forhold i
overensstemmelse med reglen
i § 61, stk. 2 (som ikke
ændres), bør der således ved
fællesstraffens udmåling
tages hensyn til omfanget af
en i henhold til den
foreslåede § 40 a udført
samfundstjeneste.
Der
foreslås indsat en
bestemmelse herom, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1
(§ 40, stk. 1).
3.10. Kompetencen til at
træffe afgørelse om tidlig
prøveløsladelse bør ligesom
med hensyn til anden
prøveløsladelse tilkomme
justitsministeren
(Direktoratet for
Kriminalforsorgen), eller
den, som ministeren
bemyndiger dertil
(institutionslederne). For
at sikre en ensartet
praksis, vil
afgørelseskompetencen i
hvert fald i en
opstartsperiode ligge hos
Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Det
tilkommer domstolene at
afgøre, om der i tilknytning
til en betinget dom i en
straffesag skal fastsættes
vilkår om samfundstjeneste,
jf. straffelovens § 62 (som
ikke ændres). En afgørelse
om prøveløsladelse i henhold
til de foreslåede regler bør
som nævnt efter
Justitsministeriets
opfattelse træffes
administrativt, og det
gælder også selv om
prøveløsladelsen sker med
vilkår om samfundstjeneste.
En beslutning om at løslade
den indsatte på visse
vilkår, som den pågældende
skal samtykke i, må anses
for væsentligt forskellig
fra den situation, hvor
samfundstjeneste vælges som
sanktion i stedet for (eller
eventuelt i tilknytning til)
en ubetinget fængselsstraf.
Endvidere vil afgørelsen om
tidlig prøveløsladelse i
henhold til den foreslåede
§ 40 a bero på en
skønsmæssig vurdering af
bl.a. den indsattes adfærd
og personlige udvikling
under fængselsopholdet, som
kriminalforsorgen vil være
nærmest til at foretage.
En
beslutning om
prøveløsladelse med vilkår
om samfundstjeneste mv.
(herunder spørgsmålet om
samfundstjenestens varighed)
vil kunne indbringes for
domstolene, jf. grundlovens
§ 63. Hvis der senere gives
bemyndigelse til
anstaltslederne til at
træffe afgørelse i sager om
prøveløsladelse efter de
foreslåede regler, vil den
dømte kunne indbringe
anstaltsledernes afgørelse
for Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Direktoratet for
Kriminalforsorgen vil
udstede nærmere
administrative
retningslinjer for
behandlingen af sager om
prøveløsladelse med vilkår
om samfundstjeneste.
Der
gælder en særlig adgang til
at få administrative
afgørelser indbragt for
domstolene, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 112. Denne udvidede adgang
til domstolsprøvelse
omfatter bl.a. afgørelser om
nægtelse af prøveløsladelse
i henhold til straffelovens
§ 38, stk. 1 og § 41.
Derimod er afgørelser om
afslag på prøveløsladelse
efter straffelovens § 38,
stk. 2, ikke omfattet af den
særlige adgang til
domstolsprøvelse. Det
fremgår af Straffelovrådets
betænkning nr. 1355/1998 om
en lov om fuldbyrdelse af
straf mv. (side 78), som
ligger til grund for de
gældende regler, at rådet
lagde vægt på, at afgørelser
som er omfattet af den
udvidede adgang til
domstolsprøvelse, retter sig
mod det tidspunkt, hvor en
indsat normalt kan forventes
at blive løsladt, og derfor
er af meget væsentlig
betydning for den
pågældende.
Afslag
på tidlig prøveløsladelse i
medfør af den foreslåede
§ 40 a bør efter
Justitsministeriets
opfattelse ikke være
omfattet af den udvidede
domstolsadgang i
straffuldbyrdelseslovens
§ 112. Adgangen til
prøveløsladelse efter den
foreslåede § 40 a, har ikke
ligesom prøveløsladelse
efter straffelovens § 38,
stk. 1, karakter af en
egentlig hovedregel,
hvorefter en indsat som
almindeligt udgangspunkt kan
forvente at blive
prøveløsladt efter halvdelen
af straffetiden. Den
indsatte skal derimod gøre
noget særligt, eller der
skal foreligge særlige
personlige forhold mv., for
at det kan komme på tale at
prøveløslade den pågældende
efter den foreslåede § 40 a.
En indsat vil således ikke i
almindelighed kunne have
samme berettigede
forventning om
prøveløsladelse efter § 40
a, som efter hovedreglen i
§ 38, stk. 1. Det kan også
anføres, at afgørelser om
prøveløsladelse i henhold
til den foreslåede § 40 a
som ovenfor nævnt vil bero
på en skønsmæssig vurdering
af bl.a. den indsattes
adfærd mv. under
fængselsopholdet, som
kriminalforsorgen vil være
nærmest til at foretage.
4. Lovforslagets økonomiske
og administrative
konsekvenser mv.
De
fængselspladser, som vil
blive frigjort som følge af
den fremskyndede
prøveløsladelse, vil blive
anvendt til nedbringelse af
ventetiden på at komme til
afsoning og til at håndtere
tilgangen af straf, der skal
afsones i de kommende år.
Ordningen vil medføre et
vist merarbejde i
Kriminalforsorgen i Frihed i
forbindelse med afgørelserne
om samfundstjeneste.
Kriminalforsorgen
kompenseres herfor på
finanslovens for 2004.
Lovforslaget har ikke
økonomiske eller
administrative konsekvenser
for kommunerne eller for
erhvervslivet.
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser og
indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
|
Positive
konsekvenser/
mindre udgifter |
Negative
konsekvenser/
Merudgifter |
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner og
amtskommuner |
Ingen af betydning
|
Ingen af betydning
|
Administrative
konsekvenser for
stat, kommuner og
amtskommuner |
Ingen af betydning
|
Ingen af betydning
|
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet |
Ingen |
Ingen |
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet |
Ingen |
Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser |
Ingen |
Ingen |
Administrative
konsekvenser for
borgerne |
Ingen |
Ingen |
Forholdet til
EU-retten |
Ingen EU-retlige
aspekter |
5. Hørte myndigheder mv.
Lovforslaget har forud for
fremsættelsen været sendt
til høring hos følgende
myndigheder og
organisationer:
Præsidenterne for Østre og
Vestre Landsret,
præsidenterne for Københavns
Byret og for retterne i
Odense, Århus, Aalborg og
Roskilde, Domstolsstyrelsen,
Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Rigsadvokaten,
Rigspolitichefen,
Politidirektøren i
København, Foreningen af
Politimestre i Danmark,
Politifuldmægtigforeningen,
Politiforbundet i Danmark,
kriminalforsorgens
afdelinger, Dansk
Fængselsforbund,
Kriminalforsorgsforeningen,
HK Landsklubben
Kriminalforsorgen,
Foreningen af
Fængselsinspektører og
Vicefængselsinspektører,
Dansk Socialrådgiver
Forening, Kriminalforsorgens
Fængsler, Advokatrådet,
Landsforeningen af
beskikkede advokater,
Institut for
Menneskerettigheder og Dansk
Retspolitisk Forening.
Bemærkninger til
lovforslagets enkelte
bestemmelser
I
lovforslagets bilag 1 er de
foreslåede bestemmelser
sammenholdt med de
nugældende bestemmelser.
Til § 1
Til nr. 1 (straffelovens
§ 40, stk. 1)
Det
foreslås, at der ved
fastsættelse af en
fællesstraf i
overensstemmelse med
straffelovens § 61, stk. 2,
for prøveløsladte, som har
begået nyt strafbart forhold
i prøvetiden, skal tages
hensyn til omfanget af den
samfundstjeneste, som den
pågældende måtte have udført
som vilkår for
prøveløsladelse i medfør af
den foreslåede § 40 a,
stk. 3 eller 4
(lovforslagets § 1, nr. 4).
Bestemmelsen indebærer, at
retten ved fastsættelse af
en fællesstraf i den nævnte
situation skal foretage
pågældende et rimeligt
fradrag i straffen, der
afspejler omfanget af den
samfundstjeneste, som den
pågældende rent faktisk har
udført i forbindelse med
tidlig prøveløsladelse efter
den i § 40 a foreslåede
ordning.
Der
henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 40,
stk. 6, nedenfor samt til
pkt. 3.9. i de almindelige
bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 2 (straffelovens
§ 40, stk. 6, 1. pkt.)
Efter
den gældende bestemmelse i
§ 40, stk. 6, kan der ske
prøveløsladelse af personer,
der er genindsat i fængsel
som følge af overtrædelse af
vilkårene for
prøveløsladelsen, selv om de
tidsmæssige betingelser i
§ 38, stk. 1, og 2, ikke er
opfyldte.
Med
forslaget udvides
bestemmelsen til også at
gælde de tidsmæssige
betingelser i § 40 a.
Til nr. 3 (Straffelovens
§ 40, stk. 6, 2. pkt.)
Den
foreslåede bestemmelse
indebærer, at der ved
beslutning om fornyet
prøveløsladelse i medfør af
§ 38, stk. 1 eller 2, eller
§ 40 a, af personer, der er
genindsat i fængsel som
følge af overtrædelse af
vilkårene for
prøveløsladelsen, skal tages
hensyn til omfanget af
samfundstjeneste, som den
pågældende har udført i
medfør af den foreslåede
§ 40 a, stk. 3 eller 4. Hvis
betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt, bør der
således som hovedregel ske
prøveløsladelse af den
pågældende på et sådant
tidspunkt inden udståelsen
af 2/3 af straffetiden, at
det afspejler den udførte
samfundstjeneste.
Der
henvises herved til den pkt.
3.9. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 (straffelovens
§ 40 a)
Efter
straffelovens § 38, stk. 1,
sker der som udgangspunkt
prøveløsladelse, når to
tredjedele af straffetiden
er udstået.
Der
foreslås indsat en ny
bestemmelse i straffelovens
§ 40 a, stk. 1
, der giver mulighed for
at fravige hovedreglen i
§ 38, stk. 1, således at
visse kategorier af dømte
efter en konkret vurdering
kan prøveløslades, når
halvdelen af straffetiden er
udstået, dog mindst 4
måneder.
Bestemmelsen supplerer den
gældende bestemmelsen i
§ 38, stk. 2, hvorefter
løsladelse kan ske, når
halvdelen af straffetiden er
udstået, hvis særlige
omstændigheder taler derfor.
Denne undtagelsesbestemmelse
anvendes kun i relativt
begrænset omfang f.eks.
i forbindelse med
prøveløsladelse efter
halvdelen eller 7/12 af
straffetiden af udenlandske
strafafsonere, der skal
udvises efter løsladelsen,
eller hvis der foreligger
særlige arbejdsmæssige eller
helbredsmæssige forhold mv.
Efter
§ 40 a, stk. 1, nr. 1
, skal der for det første
kunne ske prøveløsladelse
efter halvdelen af
straffetiden af dømte, der
har ydet en særlig indsats
for ikke på ny at begå
kriminalitet, herunder ved
at indgå i et behandlings-
eller uddannelsesforløb i
forbindelse med afsoningen.
En særlig indsats kan f.eks.
bestå i, at den indsatte
under fængselsopholdet
gennemfører et relevant
uddannelsesforløb eller
deltager i
afvænningsbehandling for et
eventuelt alkohol- eller
stofmisbrug eller i et
særligt adfærdskorrigerende
program.
Det
vil beror på en konkret
vurdering i det enkelte
tilfælde, om den indsatte
kan anses for at have ydet
den nævnte særlige indsats.
Efter
§ 40 a, stk. 1, nr. 2
, skal der for det andet
kunne ske prøveløsladelse
efter halvdelen af
straffetiden, hvis den
dømtes forhold taler derfor.
Bestemmelsen indebærer, at
der ud over den gruppe af
indsatte, som er omfattet af
nr. 1, endvidere kan ske
prøveløsladelse efter
halvdelen af straffetiden af
indsatte, hvis forhold
samlet set taler for, at det
er unødvendigt, at den
pågældende afsoner resten af
straffen i fængsel, hvis der
i stedet kan fastsættes
vilkår om samfundstjeneste.
Det
vil dreje sig om indsatte,
som typisk har gode og
stabile personlige forhold
og et godt socialt netværk
samt er uden
misbrugsproblemer, og hvis
forbrydelse ikke er udtryk
for et kriminelt mønster.
Det er en forudsætning, at
den pågældendes
afsoningsforløb har været i
det væsentlige problemfrit,
dvs. at den indsatte ikke
f.eks. flere gange er
udeblevet fra udgang eller
har begået kriminalitet
under afsoningen eller
alvorligt har chikaneret
fængselspersonale eller
andre indsatte.
Der
henvises i øvrigt til pkt.
3.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Efter
forslaget vil
prøveløsladelse efter
halvdelen af straffetiden i
begge tilfældegrupper være
betinget af, at hensynet til
retshåndhævelsen ikke taler
imod det.
Bestemmelsen indebærer, at
der skal udvises meget
betydelig varsomhed med at
anvende de foreslåede nye
bestemmelser om
prøveløsladelse efter halv
tid i forhold til personer,
der afsoner straf for visse
meget alvorlige
forbrydelser. Det
forudsættes desuden, at der,
forinden der træffes
afgørelse om prøveløsladelse
af sådanne personer,
foretages en høring af den
politimester på det sted,
hvor straffesagen blev
behandlet. Der henvises
nærmere til pkt. 3.7. i de
almindelige bemærkninger.
Den
foreslåede bestemmelse i
stk. 2 , 1.
pkt. , indebærer, at
personer, der prøveløslades
i medfør af den foreslåede
§ 40 a, stk. 1, nr.1 eller
2, skal undergives tilsyn,
indtil der er forløbet 2/3
af straffetiden.
Efter
udløbet af 2/3 af
straffetiden skal der ifølge
stk. 4, 2. pkt. ,
kunne fastsættes vilkår om
fortsat tilsyn, hvis der
efter en konkret vurdering
findes at være behov herfor.
Der
henvises nærmere til pkt.
3.5. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Efter
den foreslåede § 40 a,
stk. 3 , kan der
i forbindelse med
prøveløsladelse i medfør af
stk. 1, nr. 1, fastsættes et
eller flere yderligere
vilkår som nævnt i § 57 og
vilkår om, at den dømte skal
udføre ulønnet
samfundstjeneste.
Fastsættelse af vilkår i
medfør af den foreslåede
bestemmelse, skal ske under
hensyn til den pågældendes
individuelle forhold. Der
kan ud over vilkår om
uddannelse eller
afvænningsbehandling f.eks.
være behov for at fastsætte
vilkår om, at den pågældende
fuldfører et af
kriminalforsorgens særlige
adfærdskorrigerende
programmer.
Der
kan endvidere efter en
konkret vurdering i det
enkelte tilfælde fastsættes
vilkår om samfundstjeneste,
eventuelt sammen med andre
vilkår efter reglerne i
§ 57. Vilkår om
samfundstjeneste i forhold
til personer, som løslades
efter nr. 1, kan være
relevant, hvor der ikke
(længere) er særlige
behandlingsbehov eller behov
for uddannelse mv., som kan
følges op med vilkår efter
§ 57, men hvor der bør
sikres et fortsat pønalt
element, som samtidig er
egnet til at støtte den
pågældendes resocialisering.
Der
henvises til pkt. 3.5. i de
almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Om
udstrækningen af et
eventuelt vilkår om
samfundstjeneste henvises
til pkt. 3.5. i
lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Bestemmelsen i § 40 a,
stk. 4 , 1.
pkt., indebærer, at det
skal være et obligatorisk
vilkår for prøveløsladelse
efter stk. 1, nr. 2, at den
dømte skal udføre
samfundstjeneste.
Herudover vil der efter
stk. 4, 2. pkt. kunne
fastsættes yderligere vilkår
som nævnt i straffelovens
§ 57, hvis der konkret
skulle være behov herfor,
jf. nærmere under pkt. 3.5.
i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det
forslås i stk. 5
, 1. pkt., at
vilkår om samfundstjeneste
ikke skal kunne have en
varighed ud over 2/3 af
straffetiden, hvor den
pågældende normalt kunne
være blevet prøveløsladt
uden vilkår om
samfundstjeneste i medfør af
§ 38, stk. 1. Det foreslås
imidlertid fastsat i stk. 5,
2. pkt. , at der
undtagelsesvis kan
fastsættes vilkår om
samfundstjeneste efter dette
tidspunkt, hvis der
foreligger særlige grunde,
f.eks. fordi den pågældende
på grund af sygdom,
graviditet eller lignende
ikke har kunnet udføre den
fastsatte
arbejdsforpligtelse inden
for 2/3 af straffetiden.
Vilkår om samfundstjeneste
skal dog ikke kunne
udstrækkes ud over den
samlede straffetid.
Der
henvises til pkt. 3.6. i
lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Efter
den foreslåede bestemmelse i
stk. 6 ,
forudsætter prøveløsladelse,
at den dømtes forhold ikke
gør løsladelse utilrådelig,
at der er sikret den dømte
passende ophold og arbejde
eller andet underhold, samt
at den dømte er egnet til og
erklærer sig villig til at
overholde de vilkår for
løsladelsen, som fastsættes
efter stk. 3 og 4. Dette
svarer til de gældende
betingelser for anden
prøveløsladelse jf.
straffelovens § 38, stk. 5.
Der
henvises til pkt. 3.8. i
lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Den
foreslåede bestemmelse i
stk. 7
fastsætter, at straffelovens
§ 38, stk. 4, § 39, stk. 1
og stk. 2, 3. pkt., § 40 og
§ 63, stk. 1, 1. pkt.,
finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til
prøveløsladelse efter den
foreslåede ordning.
Bestemmelsen indebærer
bl.a., at der i forbindelse
med prøveløsladelsen skal
fastsættes en prøvetid efter
de almindelige regler herom
(§ 39, stk. 1).
Bestemmelsen indebærer
endvidere, at de gældende
reaktionsmuligheder over for
prøveløsladte, som begår nyt
strafbart forhold i
prøvetiden, eller som
overtræder vilkårene for
prøveløsladelsen, finder
tilsvarende anvendelse over
for indsatte, som
prøveløslades efter de
foreslåede regler (§ 40).
Efter
§ 63, stk. 1, 1. pkt., skal
samfundstjenesten fastsættes
til en arbejdspligt af
mindst 30 og højst 240
timers varighed.
Til § 2
Til nr. 1
(straffuldbyrdelseslovens
§ 81)
Bestemmelsen indebærer, at
de gældende regler om, at
tilsyn og andre vilkår, der
fastsættes i forbindelse med
prøveløsladelse, gennemføres
af kriminalforsorgen,
medmindre andet er bestemt i
afgørelsen, også finder
anvendelse med hensyn til
vilkår, der fastsættes i
forbindelse med tidlig
prøveløsladelse efter den
foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 40 a.
Det
foreslås dog, at
gennemførelsen af et vilkår
om samfundstjeneste, der
fastsættes efter de
foreslåede bestemmelser i
straffelovens § 40 a,
stk. 3, og stk. 4, 1. pkt.,
altid skal varetages af
kriminalforsorgen. Dette
svarer til, hvad der i
medfør af
straffuldbyrdelseslovens
§ 101, stk. 1, gælder med
hensyn til gennemførelse af
samfundstjeneste, der er
fastsat som vilkår for en
betinget dom.
Den
foreslåede bestemmelse
indebærer endvidere, at
reglerne i
straffuldbyrdelseslovens
§ 101, stk. 3, § 102 og
§ 103, stk. 1, om
gennemførelse af domme med
vilkår om samfundstjeneste
finder tilsvarende
anvendelse for
samfundstjeneste, der i
medfør af den foreslåede
bestemmelse i straffelovens
§ 40 a, fastsættes som
vilkår for prøveløsladelse.
De nævnte bestemmelser i
straffuldbyrdelsesloven
indeholder bl.a. regler om
beslutning om det
arbejdssted, hvor
samfundstjenesten skal
udføres samt regler om
kriminalforsorgens kontrol
med den pågældendes
opfyldelse af den fastsatte
arbejdspligt mv.
Til nr. 2
(straffuldbyrdelseslovens
§ 86, stk. 2)
Bestemmelsen indebærer, at
der skal gives indberetning
til Direktoratet for
Kriminalforsorgen om
overtrædelse af vilkår om
samfundstjeneste fastsat i
medfør af den foreslåede
§ 40 a, stk. 1, uanset om
der antages at foreligge
risiko for, at den
pågældende vil begå ny
kriminalitet.
Til § 3
Det
foreslås, at loven træder i
kraft den 1. april 2004.
Til § 4
Bestemmelsen fastsætter
lovens territoriale
gyldighedsområde.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
Gældende
formulering
|
|
Lovforslaget
|
|
|
§ 1
I straffeloven,
jf.
lovbekendtgørelse
nr. 814 af 30.
september 2003,
foretages
følgende
ændringer: |
§ 38. Når
to tredjedele af
straffetiden,
dog mindst 2
måneder, er
udstået, afgør
justitsministeren
eller den, han
bemyndiger
dertil, om den
dømte skal
løslades på
prøve. |
|
|
Stk. 2.
Løsladelse på
prøve kan ske
tidligere, når
særlige
omstændigheder
taler derfor, og
den dømte har
udstået
halvdelen af
straffetiden,
dog mindst 2
måneder.
Bestemmelse
herom træffes af
justitsministeren
eller den, som
han med hensyn
til bestemte
grupper af sager
bemyndiger
dertil. |
|
|
Stk. 3.
Prøveløsladelse
kan i
almindelighed
ikke ske, når
den resterende
straffetid er
mindre end 30
dage. |
|
|
Stk. 4.
Prøveløsladelse
kan ikke ske med
hensyn til den
ubetingede del
af en dom efter
§ 58, stk. 1.
|
|
|
Stk. 5.
Løsladelse på
prøve
forudsætter, at
den dømtes
forhold ikke gør
løsladelsen
utilrådelig, at
der er sikret
ham passende
ophold og
arbejde eller
andet underhold,
og at han
erklærer at
ville overholde
de vilkår for
løsladelsen, som
fastsættes efter
§ 39, stk. 2.
|
|
|
§ 39.
Løsladelse
betinges af, at
den pågældende
ikke i
prøvetiden begår
strafbart
forhold.
Prøvetiden kan
ikke overstige 3
år. Hvis den
resterende
straffetid
overstiger 3 år,
kan der dog
fastsættes en
prøvetid på
indtil 5 år.
|
|
|
Stk. 2.
Det kan
fastsættes som
vilkår for
løsladelsen, at
den pågældende i
hele prøvetiden
eller en del af
denne undergives
tilsyn.
Yderligere
vilkår kan
fastsættes efter
reglerne i § 57.
Vilkår om ophold
i hjem, hospital
eller anden
institution har
ikke gyldighed
for længere
tidsrum end den
resterende
straffetid. |
|
|
|
|
|
§ 40.
Begår den
prøveløsladte
nyt strafbart
forhold i
prøvetiden, og
foretages der
inden dennes
udløb
rettergangsskridt,
hvorved han
sigtes for
forholdet,
træffer retten
afgørelse i
overensstemmelse
med § 61,
stk. 2, således
at reststraffen
ligestilles med
en betinget dom.
|
|
1. I
§ 40, stk. 1
, indsættes
efter 1. pkt.
»Har
prøveløsladelse
i medfør af § 40
a, stk. 3 eller
4, været
forbundet med
vilkår om
samfundstjeneste,
skal der ved
fastsættelse af
en fællesstraf
tages hensyn til
omfanget af den
udførte
samfundstjeneste.«
|
Stk. 2.
Overtræder den
prøveløsladte i
øvrigt de
fastsatte
vilkår, kan
justitsministeren
|
|
|
1) tildele
advarsel,
2) ændre
vilkårene og
forlænge
prøvetiden inden
for den i § 39
fastsatte
længstetid eller
3) under
særlige
omstændigheder
bestemme, at han
skal indsættes
til udståelse af
reststraffen.
|
|
|
Stk. 3.
Begår den
prøveløsladte
strafbart
forhold i
prøvetiden, uden
at der rejses
tiltale herfor,
finder reglerne
i stk. 2
tilsvarende
anvendelse. Det
samme gælder,
såfremt den
prøveløsladte i
udlandet dømmes
for strafbart
forhold begået i
prøvetiden, uden
at der i
forbindelse med
dommen er taget
stilling til
spørgsmålet om
fuldbyrdelse af
reststraffen.
|
|
|
Stk. 4.
Afgørelse efter
stk. 2, jf.
stk. 3, kan kun
træffes inden
prøvetidens
udløb. |
|
|
Stk. 5.
Træffes der ikke
bestemmelse om
fuldbyrdelse af
reststraffen
efter stk. 1
eller stk. 2,
jf. stk. 3,
anses straffen
for udstået på
det tidspunkt,
da
prøveløsladelse
fandt sted. |
|
|
Stk. 6.
Såfremt
genindsættelse
er bestemt i
medfør af
stk. 2, jf.
stk. 3, kan
fornyet
prøveløsladelse
ske, selv om de
tidsmæssige
betingelser i
§ 38, stk. 1 og
2, ikke er
opfyldt med
hensyn til
reststraffen.
Med hensyn til
prøvetid efter
sådan
prøveløsladelse
gælder de i § 39
fastsatte tider
med fradrag af
den tid, i
hvilken den
pågældende
tidligere har
været
prøveløsladt.
|
|
2. I
§ 40, stk. 6
, indsættes
efter Ȥ 38,
stk. 1 og 2,«:
»eller § 40 a,
stk. 1,«.
3. I
§ 40, stk. 6
, indsættes som
2. pkt.:
»Ved afgørelse
efter 1. pkt.
skal der tages
hensyn til
omfanget af
samfundstjeneste,
som den
pågældende har
udført i medfør
af § 40 a,
stk. 3 eller 4.«
|
|
|
|
§ 40 a.
(Ophævet) |
|
4. Efter
§ 40 indsættes:
|
|
|
» § 40 a.
Når halvdelen af
straffetiden,
dog mindst 4
måneder, er
udstået, kan
justitsministeren
eller den,
ministeren
bemyndiger
dertil, ud over
i de i § 38,
stk. 2, nævnte
tilfælde
beslutte, at den
dømte skal
løslades på
prøve, hvis
hensynet til
retshåndhævelsen
skønnes ikke at
tale imod det,
og |
|
|
1) den dømte
har ydet en
særlig indsats
for ikke på ny
at begå
kriminalitet,
herunder ved at
deltage i
behandlings-
eller
uddannelsesforløb,
eller
2) den dømtes
forhold taler
derfor. |
|
|
Stk. 2.
Det fastsættes
som vilkår for
prøveløsladelse
efter stk. 1, at
den dømte
undergives
tilsyn indtil
det tidspunkt,
hvor der er
forløbet to
tredjedele af
straffetiden.
Efter dette
tidspunkt kan
der fastsættes
vilkår om, at
den pågældende
fortsat
undergives
tilsyn. |
|
|
Stk. 3.
Som vilkår for
prøveløsladelse
efter stk. 1,
nr. 1, kan
fastsættes et
eller flere
yderligere
vilkår efter
reglerne i § 57
og vilkår om, at
den dømte skal
udføre ulønnet
samfundstjeneste.
|
|
|
Stk. 4.
Som vilkår for
prøveløsladelse
efter stk. 1,
nr. 2,
fastsættes, at
den dømte skal
udføre ulønnet
samfundstjeneste.
Der kan
fastsættes
yderligere
vilkår efter
reglerne i § 57
|
|
|
Stk. 5.
Vilkår om
samfundstjeneste
kan ikke
udstrækkes ud
over to
tredjedele af
straffetiden.
Tilsynsmyndigheden
kan dog træffe
afgørelse om, at
vilkår om
samfundstjeneste
skal have en
varighed ud over
dette tidspunkt,
hvis særlige
grunde taler
derfor, dog ikke
ud over den
samlede
straffetid. |
|
|
Stk. 6.
Prøveløsladelse
i medfør af
denne
bestemmelse
forudsætter, at
den dømtes
forhold ikke gør
løsladelse
utilrådelig, at
der er sikret
den dømte
passende ophold
og arbejde eller
andet underhold,
samt at den
dømte er egnet
til og erklærer
sig villig til
at overholde de
vilkår for
løsladelsen, som
fastsættes efter
stk. 3 og 4.
|
|
|
Stk. 7.
Bestemmelserne i
§ 38, stk. 4,
§ 39, stk. 1 og
stk. 2, 3. pkt.,
§ 40 og § 63,
stk. 1, 1. pkt.,
finder
tilsvarende
anvendelse.«
|
|
|
|
|
|
§ 2
I lov nr. 432 af
31. maj 2000 om
fuldbyrdelse af
straf mv.
foretages
følgende
ændringer: |
|
|
|
|
|
1.
§ 81
affattes
således: |
§ 81.
Tilsyn og andre
vilkår (særvilkår),
der er fastsat
efter
straffelovens
§ 39, stk. 2,
eller § 41,
stk. 3,
gennemføres af
kriminalforsorgen,
medmindre andet
er bestemt i
afgørelsen.
|
|
» § 81.
Tilsyn og andre
vilkår (særvilkår),
der er fastsat
efter
straffelovens
§ 39, stk. 2,
§ 40 a,
stk. 2-4, eller
§ 41, stk. 3,
gennemføres af
kriminalforsorgen,
medmindre andet
er bestemt i
afgørelsen.
Vilkår om
samfundstjeneste,
der er fastsat
efter
straffelovens
§ 40 a, stk. 3
eller 4,
gennemføres af
kriminalforsorgen.
For
gennemførelse af
vilkår om
samfundstjeneste
finder reglerne
i § 101, stk. 3,
§ 102 og § 103,
stk. 1, i øvrigt
tilsvarende
anvendelse.«
|
§ 86.
Kriminalforsorgen
skal træffe
foranstaltninger
med henblik på
at genetablere
tilsynet og
sikre
overholdelsen af
særvilkår,
såfremt den
prøveløsladte
unddrager sig
tilsynet eller
gennemførelsen
af særvilkår.
|
|
|
Stk. 2.
Overtræder den
prøveløsladte
vilkår for
prøveløsladelsen,
skal
kriminalforsorgen
afgive
indberetning
herom til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen,
såfremt
vilkårsovertrædelsen
må antages at
medføre en
nærliggende
risiko for
kriminalitet.
Stk. 3-5.---
|
|
2. I
§ 86, stk. 2
, indsættes som
2. pkt.:
»Overtræder den
prøveløsladte
vilkår om
samfundstjeneste,
der er fastsat i
medfør af
straffelovens
§ 40 a, stk. 1,
skal
kriminalforsorgen
afgive
indberetning
herom til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen
uanset
vurderingen af
risikoen for ny
kriminalitet.«
|