Justitsmiisteriets
bekendtgørelse nr. 1133
af 29. september 2010 om
en forsøgsordning om
anvendelse af peberspray
over for indsatte i
visse fængsler og
arresthuse
(peberspraybekendtgørelsen)
I
medfør af § 62, stk. 5
og 6, i lov om
fuldbyrdelse af straf
m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr.
1337 af 3. december 2007
som ændret ved lov nr.
348 af 6. maj 2009, og §
776 i lov om rettens
pleje, jf.
lovbekendtgørelse nr.
1053 af 29. oktober
2009, fastsættes:
§ 1.
Bekendtgørelsen gælder
for Statsfængslet
Østjylland,
Statsfængslet i Nyborg,
Anstalten ved
Herstedvester,
Københavns Fængsler og
for arresthusene i
Odense, Køge og Randers.
§ 2.
Institutionen kan
anvende peberspray over
for indsatte efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 62. Bestemmelsen og
denne bekendtgørelse
finder tilsvarende
anvendelse over for
varetægtsarrestanter.
§ 3. Der må kun
anvendes peberspray i
overensstemmelse med
retningslinier fra
Justitsministeriet,
Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
§ 4. Peberspray
må kun bæres, hvis der
konkret foreligger en
særlig risikosituation,
hvor anvendelse af
peberspray kan blive
nødvendig. Udlevering af
peberspray kan kun ske
med tilladelse fra
institutionens leder
eller den, der
bemyndiges dertil.
§ 5. Bestemmelse
om anvendelse af
peberspray træffes af
institutionens leder
eller den, der
bemyndiges dertil.
Stk. 2. Hvis
forholdene i det enkelte
tilfælde ikke tillader,
at man afventer en
bestemmelse fra en efter
stk. 1 kompetent person,
træffes bestemmelsen af
den tilstedeværende
funktionær, som er
ansvarlig for det
pågældende
tjenesteområde. I
sådanne tilfælde skal en
efter stk. 1 kompetent
person så hurtigt som
muligt underrettes om
det passerede.
§ 6. Før
peberspray anvendes,
skal det så vidt muligt
tilkendegives den
indsatte, at peberspray
vil blive anvendt, hvis
personalets påbud ikke
efterkommes. Det skal så
vidt muligt sikres, at
den indsatte har
mulighed for at
efterkomme påbuddet.
§ 7. Efter
anvendelse af peberspray
skal den indsatte i
fornødent omfang
tilbydes afhjælpning af
gener forårsaget af
anvendelsen af
peberspray.
Stk. 2. Der skal
snarest muligt
gennemføres lægetilsyn
af den indsatte efter
anvendelse af
peberspray.
§ 8. Hvis
institutionen har
anvendt peberspray over
for en indsat, skal der
så hurtigt som muligt
udfærdiges rapport om
magtanvendelse.
Stk. 2. Den
indsatte skal efter
anmodning have udleveret
kopi af rapporten.
Stk. 3. Der skal
endvidere så hurtigt som
muligt foretages
indberetning til
Justitsministeriet,
Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
§ 9.
Bekendtgørelsen træder i
kraft den 1. oktober
2010 og gælder til og
med den 31. maj 2011.
Justitsministeriet,
den 29. september
2010
Lars Barfoed
/ William Rentzmann