Horsens Folkeblad, journalist Birgitte Avnesø, skriver den 28. august 2011 følgende på hsfo.dk:
 

  "..En 50-årig mand fra Horsens døde mandag aften ved 22-tiden, mens han var anbragt i en observationscelle på Statsfængslet Østjylland i Enner.

Ifølge fængslets viceinspektør Michael Schrøder skulle den 50-årige afsone en voldsdom på Møgelkær, men mødte ikke op som aftalt.

- Derfor blev han anholdt, men fordi han var påvirket af noget - formentlig stoffer, blev han anbragt i observationscellen hos os. Meningen var så, at han skulle videre næste dag, når han var kommet sig, forklarer Michael Schrøder.

Den 50-årige blev anholdt kl. 17.30 og kørt ud til Statsfængslet Østjylland. Han var kraftigt påvirket og havde det dårligt.

- Derfor tilkaldte vi med det samme en vagtlæge, men han endte med at dø, mens både vagtlæge og ambulance var her, oplyser Michael Schrøder.

En undersøgelse skal nu klarlægge, om betjentene kunne have gjort noget anderledes, lige som en obduktion skal klarlægge dødsårsagen."