Økonomisk hjælp til uddannelse under afsoning

Under afsoning kan du få hjælp fra de sociale myndigheder til dækning af eventuelle kursusudgifter, når formålet med kurset er at forbedre dine muligheder for at klare dig efter løsladelsen.

Nedenfor har KRIM trykt et eksempel på en afgørelse truffet af Ankestyrelsen. Når du er idømt fængselsstraf har du både inden afsoningen begynder og under afsoningen ret til rådgivning fra Kriminalforsorgen om for eksempel uddannelsesmæssige spørgsmål. Dette fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 7 og § 31.

KEN nr 9308 af 30/05/2002 (Gældende)

Lovgivning, afgørelsen vedrører

LBK Nr. 125 af 25/02/2003

ÆNDRINGER

SM A-018-02: kontanthjælp - strafafsoning - rimelig begrundet enkeltudgift - 3 - dages kursus

Sagsfremstilling

Ansøger afsonede en fængselsstraf på 2 år og 3 måneder. Kort før løsladelsen søgte han kommunen om økonomisk hjælp til betaling for et røgdykkerkursus samt en ny sundhedsattest.

Ansøgers forbund havde oplyst, at bevis for gennemført røgdykkerkursus samt sundhedsattest var udløbet, og at gyldige beviser var nødvendige for, at han igen kunne blive beskæftiget i sit tidligere erhverv som sømand.

Røgdykkerkurset fandt sted i august måned, og løsladelsen fandt sted i oktober måned.

Kommunen gav afslag på hjælp.

Kommunen fandt, at udgifterne ikke var omfattet af bekendtgørelsen om kontanthjælp til indsatte i fængsler. Der er henvist til bekendtgørelsens § 1, hvorefter der kun kan gives hjælp til de udgifter, der positivt er nævnt i bekendtgørelsen.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse.

Nævnet fandt, at der var tale om rimeligt begrundede enkeltudgifter, som var nødvendige for ansøgers tilværelse efter løsladelsen.

Nævnet fandt derfor, at kommunen skulle yde hjælp til de nævnte udgifter i medfør af aktivlovens § 81, jf bekendtgørelsens § 9. Hjælpen skulle ydes i det omfang ansøger ikke selv havde midler til at afholde udgifterne.

Nævnet lagde vægt på, at det var af afgørende betydning for ansøgers livsførelse, at han efter endt afsoning havde gunstige jobmuligheder ved løsladelsen, og at forbund og a-kasse havde oplyst, at dette forudsatte et gyldigt røgdykkerbevis og sundhedsbevis.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at hjælp til kurser måtte vurderes efter bestemmelserne om revalidering eller som en følgeudgift til aktivering. Da sådanne udgifter ikke er nævnt i bekendtgørelsen om kontanthjælp til indsatte, kan der ikke ydes hjælp efter aktivloven.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om udgifterne til et 3-dages røg-dykkerkursus samt en sundhedsattest kunne anses for at være rimeligt begrundede enkeltudgifter efter aktivlovens § 81 og afklaring af, om udgifterne dermed er omfattet af § 9 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000 eller om udgifterne kan være omfattet af andre bestemmelser i aktivloven (aktivering § 16, revalidering § 63 eller værktøj og arbejdsredskaber § 78.)

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at kommunen skulle yde hjælp til det ansøgte røgdykkerkursus samt sundhedsattest. Hjælpen skulle ydes i det omfang ansøgeren på ansøgningstidspunktet ikke selv havde midler til at afholde udgifterne.

Hjælpen skulle ydes i medfør af aktivlovens § 29, nr. 2, jf § 9 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000 om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus, jf aktivlovens § 81.

Ankestyrelsen fandt, at der var tale om rimeligt begrundede enkeltudgifter, som var af afgørende betydning for ansøgeren livsførelse, herunder jobmuligheder ved løsladelsen.

Der blev lagt vægt på, at ansøgeren tidligere havde arbejdet til søs, og at ansøgerens forbund havde oplyst, at et gyldigt røgdykkerbevis og sundhedsbevis var en betingelse for, at ansøgeren igen kunne komme i beskæftigelse indenfor sit tidligere erhverv.

Ankestyrelsen fandt, at udgiften kunne betragtes som en enkeltudgift, som var omfattet af aktivlovens § 81. Ved vurderingen heraf blev der lagt vægt på, at der var tale om et meget kort kursus på 3 dage med et helt konkret formål - nemlig generhvervelse af et udløbet bevis.

Ankestyrelsen fandt efter en konkret vurdering ikke ansøgeren omfattet af personkredsen i aktivlovens bestemmelser om kontanthjælp, revalidering og hjælp til arbejdsredskaber og kurser.

Der blev lagt vægt på, at ansøgeren tilhørte en persongruppe, hvor hjælpen er særlig reguleret af aktivlovens § 29, nr. 2 og Socialministeriets bekendtgørelse om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eler arresthus. Formålet med denne regulering er at undgå situationer med dobbeltforsørgelse for personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige.

Ankestyrelsen lagde derudover vægt på, at der ikke var oplysninger i sagen, der tydede på, at ansøgeren havde en begrænsning i arbejdsevnen, som kunne begrunde hjælp til revalidering eller arbejdsredskaber og kurser efter aktivlovens § 63, jf § 46 samt § 78.