Rapport: Direktoratet for Kriminalforsorgens faglighed "lider" under, at direktoratet "indpasser"
sig efter Justitsministeriets politik og i øvrigt lader sig styre af Dansk Fængselsforbund.

  

Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

29. november 2009

Nadja Sørensen, Socialvidenskab og psykologi ved RUC, var i praktik hos Direktoratet for Kriminalforsorgen i tiden fra 4. september 2006 til 31. januar 2007 hos praktikvært Marie Louise Jørgensen. Hun udarbejdede i den anledning afhandlingen "Den bedst mulige straf - En praktikrapport fra Direktoratet for Kriminalforsorgen". 

Nadja Sørensen beskæftiger sig blandt andet med virksomhedskulturen i kriminalforsorgen.

På side 11 omtaler hun "integrationen af nye medarbejdere, der ikke er født ind i systemet". Hun skriver blandt andet:
  "... At være født ind i systemet er noget jeg ofte har hørt i de 4 mdr. jeg indtil videre har været i Kriminalforsorgen, og der er altså en åbenbar tradition for, at man eksempelvis starter karrieren ude i institutionerne og siden avancerer til Direktoratet, eller at man simpelthen kommer fra en familie, hvor den ene af forældrene var ansat i Kriminalforsorgen. ..."

På side 12 peger Nadja Sørensen på, at "fagligheden" i Direktoratet for Kriminalforsorgen lider under en "klassisk top-down styring", der bevirker, at man "indpasser sig i forhold" til Justitsministeriets politik og undlader at fremkomme med faglige argumenter mod for eksempel lovforslag eller ændringer inden for kriminalforsorgens område. Hun udtaler:  
 

".. Som sagt er DFK en institution under Justitsministeriet og den øverste chef er derfor Justitsministeren. DFK er derfor en organisation, der et tæt knyttet til det politiske liv og selvom der indadtil kan udtrykkes utilfredshed over politikken, er tonen udadtil loyal. Gennem samtaler med mine kollegaer erfarede jeg dog, at det ikke altid har været sådan. Ifølge dem afhænger det i høj grad om ledelsen i forhold til i hvor udpræget grad, at DFK forholder sig loyale overfor justitsministeriet. Som kritikpunkt af den meget loyale position DFK har overfor Justitsministeriet fremhæves det, at fagligheden lider under det. I stedet for at de faglige argumenter køres i stilling mod eventuelle lovforslag eller ændringer er der efter sigende en tendens til, at man uden de store protester blot indpasser sig i forhold til politikken.

På den måde kan man sige, at beslutningsprocesserne er kendetegnet ved en klassisk top-down styring, men også andre forhold spiller ind.  .."

 

Nadja Sørensen påpeger endvidere, at "det uniformerede fængselspersonale", der "står utrolig stærkt i organisationen" dominerer kriminalforsorgen i en sådan grad, at man kan tale om, at beslutningsprocesserne i kriminalforsorgen er kendetegnet "ved en stærk påvirkning nedefra".
  "... Som sagt er knap 200 ansat i DFK, og i forhold til dette udgør det uniformerede fængselspersonale over 3000 ud af de i alt 4400 årsværk der er ansat i Kriminalforsorgen. Fængselspersonalet udgør altså den altovervejende del af personalet i Kriminalforsorgen, hvilket i praksis betyder, at disse står utrolig stærkt i organisationen. Det fælles talerør for det uniformerede personale er Dansk Fængselsforbund, og i kraft af deres stærke organisering, klare overtal samt det faktum, at de bestrider det det psykisk og fysisk mest belastede arbejde – den hverdagsprægede og direkte kontakt med de indsatte, gør at top styringen fra Direktoratet ikke er så stærk, som man ellers kunne forvente for en bureaukratisk opbygget institution, og beslutningsprocesserne er ligeledes kendetegnet ved en stærk påvirkning nedefra. ..."