Rygning, dobbeltvagter, indeklima, kollegialt samarbejde og
skifteholdsarbejde er væsentlige årsager til fravær hos fængselspersonale

 

Af advokat Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM

7. marts 2010


Branchearbejdsmiljørådet har i januar 2008 udgivet rapporten "Sundhedsprofil for det uniformerede personale i Kriminalforsorgen", hvor man gennemgår "sundhedsprofilen" for det uniformerede personale i Kriminalforsorgen.

Det fremgår af rapporten blandt andet, at fængselsbetjente ryger langt mere end andre danskere. Det fremgår også, at næsten 2/3 af rygerne ryger mere end 15 cigaretter dagligt. Denne gruppe af storrygere er fire gange så stor blandt fængselsbetjente end blandt det øvrige Danmark (side 10).

Over halvdelen af fængselsbetjentene havde haft "dobbeltvagter" inden for en periode på 4 uger. Det fremgår af undersøgelsen, at gruppen af betjente, der har dobbeltvagter, har mere fravær end andre fængselsbetjente (side 29).

Mere end 20% af fængselsbetjentene har bijobs (side 31).

Dobbelt så mange fængselsbetjente er utilfredse med "det kollegiale samarbejde" end tilfældet er for andre danskere (side 13).

84% af samtlige fængselsbetjente er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med "kontakten til de indsatte" (side 13).

På side 14 er der opstillet en "prioriteret" liste over de forhold, som fængselsbetjentene er mest utilfredse ved deres arbejde. Disse er: 1) indeklimaet, støj, tidspres og udviklingsmuligheder.

Af konklusionen fremgår blandt andet følgende:

"Det udbredte skifteholdsarbejde blandt det uniformerede personale og den deraf ændrede døgnrytme og levevis betragtes som en medvirkende faktor til fravær og sygdom. Derudover er sundhedsprofilen særligt påvirket negativt hos de 39 %, der savner faglig støtte, og hos den mindre gruppe på 18 %, der savner indflydelse, de 13 % der er utilfredse med samarbejdet med kolleger, og de 13 %, der har problemer i forholdet til de ansatte.

Der er også fundet stor sammenhæng til sundhedsprofilen til de områder, som flertallet af deltagerne har prioriteret som indsatsområder: Indeklima, tidspres, udviklingsmuligheder og samarbejdet mellem nærmeste leder og medarbejderne.
"

Nedenfor gengives en række uddrag af rapporten:

 
side 8:

"Ifølge tal fra Dansk Fængselsforbund er det gennemsnitlige antal sygedage i de første syv måneder 21,5 dage, hvilket er en forhøjelse på 0,6 dag i forhold til 2006, hvor det tilsvarende tal var 20,9 dage. Sygefraværsprocenten i de første syv måneder af 2007 er 5.9 % og højere sammenlignet med øvrige funktionærer i Danmark, hvor procenten ifølge DA´s statistik er 4,1 % i 2005."


side 10:

"35 % af respondenterne er rygere. Dette er en meget stor gruppe holdt op mod, at kun 24,7 % rygere generelt i Danmark. 59 % af rygerne ryger mere end 15 cigaretter dagligt. Det vil sige fire gange så mange som i det øvrige Danmark: Til sammenligning er det i Danmark generelt kun 16 %, der ryger
mere end 15 dagligt."



Side 13 og 14:

"Følgende forhold i prioriteret rækkefølge er respondenterne tilfredse eller meget tilfredse med:

1. Samarbejdet mellem kolleger: 54 % er tilfredse og 32 % meget tilfredse.
Det samlede tal tilfredse eller meget tilfredse, 86 %, er større
end hos NFA, hvor kun 73 % af alle danske lønmodtagere er tilfredse
eller meget tilfredse med det kollegiale samarbejde. Der er dog her i
denne undersøgelse samtidigt en relativ stor gruppe utilfredse med det
kollegiale samarbejde, nemlig 13 % mod kun 6,5 % af danske lønmodtagere
hos NFA. (ref.27)

”Et godt kollegialt sammenhold er alfa og omega”, mener medarbejderne.
Der opleves dog også enkelte kolleger, ”der får lov til at køre frihjul”, hvilket
overbelaster de resterende kolleger. Ved sygdom er det meget vigtigt
for medarbejderne med kontakt til kolleger og arbejdsplads for at fastholde
identitet i arbejdet - og hindre udstødning

2. Kontakten til de indsatte: 68 % er tilfredse og 16 pct. meget tilfredse.
I alt 84 %. Medarbejderne angiver, at det svære og udfordrende
i arbejdet er skismaet mellem kontrol og omsorg, til gengæld er det
forholdet til de indsatte, der giver mening i arbejdet, og det vigtigste,
der giver værdi i arbejdet, er at have en god kontakt til de indsatte

3. Indflydelse på vagtplan og arbejdstid: 49 % er tilfredse og 32 %
meget tilfredse. I alt 81 %. Indflydelse er erfaringsmæssig en væsent-

lig faktor i forhold til fastholdelse af medarbejdere

4. Indflydelse på egne arbejdsopgaver: 55 % er tilfredse, og 17 %
meget tilfredse. I alt 72 %

5. Samarbejdet mellem nærmeste leder og medarbejderne: 49 %
er tilfredse og 19 % meget tilfredse. I alt 68 %. Dialogen med nærmeste
leder angives af respondenterne som noget af det væsentligste for
arbejdsmiljøet.

Følgende liste angiver i prioriteret rækkefølge de arbejdsforhold, som deltagerne især finder mindre tilfredsstillende og utilfredsstillende. Punkter uddybes i forbindelse med deltagernes prioriterede forslag efterfølgende.

1. Indeklima: 32 % er mindre tilfredse, og 31 % utilfredse. I alt 63 %

2. Støj: 29 % er mindre tilfredse, og 17 % utilfredse. I alt 46 %

3. Tidspres: 30 % er mindre tilfredse og 16 % utilfredse. I alt 46 %

4. Udviklingsmuligheder: 27 % er mindre tilfredse og 18 % utilfredse. I alt 45 %.


Deltagernes forslag til forbedring
94 % af respondenterne mener, det er vigtigt at forbedre arbejdsforhold for at fremme eget helbred og psykiske velvære. Der peges på nedenfor nævnte arbejdsforhold i prioriteret rækkefølge. Procenterne angiver, hvor mange, der har prioriteret faktoren. Punkterne uddybes efterfølgende.

1. Indeklima 50 % prioriterer denne faktor

2. Samarbejdet mellem nærmeste leder og medarbejdere 35 %

3. Udviklingsmuligheder 30 %

4. Tidspres 30 %."



Side 29 til side 31:

"Dobbeltvagter

Styregruppen og andre deltagere i undersøgelsen har haft en hypotese om, at mange dobbeltvagter er med til at tappe kræfterne hos medarbejderne og skabe risiko for en lavere sundhedsprofil. Lidt over halvdelen har haft dobbeltvagter inden for de sidste fire uger. Heraf har 6 % haft dobbeltvagter 1-2 gange, 18 % har haft 3–4 gange og 16 % har haft fem gange eller flere.

Selvvurderet helbred

Det viser sig, at de, der har haft ingen eller kun 1-2 dobbeltvagter, vurderer deres helbred en smule dårligere end gennemsnittet. De, der har haft 3 dobbeltvagter og derover, vurderer imidlertid deres helbred en del bedre. Ved sammenligning af helbredet med for et år siden vurderer de, der har haft dobbeltvagter, imidlertid deres helbred lidt dårligere end gennemsnittet. I forhold til forventninger til helbredet om et år, har gruppen uden dobbeltvagter lidt ringere forventninger til deres helbred end gennemsnittet, mens gruppen med dobbeltvagter har større forventninger. I gruppen med dobbeltvagter har flere end gennemsnittet haft betydelige søvnforstyrrelser, diarre og forstoppelse samt lidt flere vanskeligheder end gennemsnittet med at deltage i sport, kontakt med familie og venner og selskabelighed, mens gruppen uden dobbeltvagter har haft færre vanskeligheder end gennemsnittet.

Psykisk velvære
Gruppen med 1–4 dobbeltvagter har i noget mindre grad været rolige og afslappede, mens både gruppen uden dobbeltvagter og gruppen med 5 dobbeltvagter og flere har været rolige og afslappede svarende til gennemsnittet. Gruppen uden dobbeltvagter har haft færre humørsvingninger og mindre
tristhed, mens gruppen med 1-2 dobbeltvagter ligger højere end gennemsnittet.

Gruppen med 1-2 dobbeltvagter har også haft noget mindre glæde og tilfredshed end gennemsnittet. Gruppen med 5 dobbeltvagter og flere er til gengæld meget mere glade og tilfredse end gennemsnittet.

Vitalitet, træthed og udslidthed

Gruppen med dobbeltvagter har følt sig lidt mere udslidte og har oplevet lidt mere træthed end gennemsnittet, og de har i lidt mindre grad følt sig veloplagte og fuld af liv. Gruppen uden dobbeltvagter har derimod følt sig lidt mindre udslidte og trætte end gennemsnittet. Gruppen med 1-2 dobbeltvagter har i lidt mindre grad været fuld af energi.

Fravær og sygdomme

Med hensyn til fravær har gruppen med dobbeltvagter en højere forekomst at fravær end gennemsnittet. Gruppen uden dobbeltvagter har derimod mindre fravær. Omvendt er medicinforbruget højt hos gruppen uden dobbeltvagter, mens forbruget er lavere hos de, der har haft dobbeltvagter. Mht. sygdomme ligger gruppen uden dobbeltvagter højere med antallet af sygdomme. De ligger højere i forhold til hjerte-karsygdomme, depression, sukkersyge, behandlingskrævende stress og sygdomme i bevægeapparatet.
Kun med hensyn til hovedpine ligger de lidt lavere end gennemsnittet. I gruppen med dobbeltvagter er der flere end gennemsnittet, der ingen sygdomme har haft, og de ligger generelt lavere mht. sygdomme som
sukkersyge, hjerte-karsygdomme og stress. Gruppen med fem dobbeltvagter og mere ligger lavt generelt i forhold til alle sygdomme, dog undtagen hovedpine/migræne, og gruppen ligger meget lavt med hensyn til hjerte-karsygdomme.

Konklusion: Sammenfattende er billedet, at gruppen, der ikke har dobbeltvagter, har en lidt ringere helbreds- og sygdomstilstand generelt set. Mht. oplevede gener indenfor de sidste fire uger ligger de derimod bedre end gruppen med dobbeltvagter og bedre end gennemsnittet. Omvendt har gruppen med dobbeltvagter flere gener end gennemsnittet inden for de sidste fire uger, dog med undtagelse af gruppen med over fem dobbeltvagter, som ligger lidt bedre end gennemsnittet også med hensyn til gener inden for de sidste fire uger.

Gruppen med dobbeltvagter har færre sygdomme og en generelt bedre vurdering af eget helbred, undtagen når der sammenlignes med sidste år. Ud fra ovenstående tal kan det således se ud til, at dobbeltvagter påvirker den helbredsorienterede livskvalitet lige her og nu, men det kan ikke ud fra disse tal påvises, at helbreds- og sygdomsniveauet generelt påvirkes af at have dobbeltvagter. Her kan det imidlertid være nyttigt at inddrage aldersfaktoren: Når vi ser på alderen, viser der sig store aldersforskelle på gruppen med og gruppen uden dobbeltvagter, idet 53 % af gruppen uden dobbeltvagter er over 45 år, og i alt 88 % er over 35 år. Omvendt er 83 % i gruppen med dobbeltvagter under 45 år, heraf 46 % under 35 år.

Alderssammenhængen er, at jo flere dobbeltvagter, man har haft i de sidste fire uger, jo yngre er man gennemsnitligt. Dette betyder, at den største del af de bedre helbreds- og sygdomsforhold, der generelt set gælder for gruppen med dobbeltvagter kan forklares ved lavere alder, hvor vi tidligere har påvist, at sygdomsforekomsten er lav i de unge år men stiger med alderen. Dette betyder derfor, at der er risiko for, at de aktuelle større antal gener, vi ser for gruppen med dobbeltvagter, vil tiltage med alderen og blive til
øget forekomst af sygdomme, hvis gruppen fortsætter med at have dobbeltvagter.

I forhold til deltagernes vurdering af, hvad der kan få stor betydning for deres helbred og psykiske velvære, peger 14 % på at undgå dobbeltvagter. I modsætning hertil vil andre derimod gerne have flere dobbeltvagter, fordi de oplever, at det giver en bedre arbejdstid end skifteholdsarbejdet. For nogle er dobbeltvagter ”et MUST”: Dobbeltvagter opleves at give mere sammenhængende fritid og bedre tid til familien, samt at de giver en god afveksling at komme væk fra de indsatte en gang imellem. Nogle er derfor utilfredse med, at der på deres arbejdsplads er blevet sat en grænse på
seks dobbeltvagter.

3.4.2

Bijob

21 % af respondenterne har bijob. Styregruppen og andre deltagere i undersøgelsen har haft en hypotese om, at når det uniformerede personale har bijob, kan det medvirke til en ringere sundhedsprofil. Vi belyser her, hvordan sundhedsprofilen adskiller sig i relation til at have bijob. De, der har bijob, vurderer deres helbred bedre end gennemsnittet – og også lidt bedre, når de sammenligner deres helbred med sidste år.

Langt færre tager medicin fast. I forhold til sygdomme har de sammenlagt et lidt mindre antal dage, og de har lidt mindre stress. Deres forekomst af sygefravær det seneste år har været lidt mindre, idet en større andel ingen sygefravær har haft, og de har haft kortere perioder. Det er således ud til, at helbred og sundhedsprofil generelt er bedre hos de, der har bijob. De, der har bijob, har imidlertid en lidt lavere alder end gennemsnittet: Således er 71 % under 45 år, mod gennemsnitligt 66 %. Samtidigt har de i procent kun halvt så mange over 55 år som gennemsnittet. Dette kan være med til at forbedre deres sundhedsprofil. En deltager siger, at det giver en kærkommen afveksling fra arbejdet med de indsatte at have et bijob. Så får man lyst til at vende tilbage til dem igen bagefter. I deltagernes vurdering af, hvad de især kan forbedre i deres liv, som kan få stor betydning for deres fysiske helbred og psykiske velvære, peger 11 % på at undgå bijob. Enkelte siger, at de gerne vil undgå bijob, men at ”det forudsætter en anden løn som fængselsfunktionær”.


Side 32, nederst, side 33, øverst:

"Branchen har en højere forekomst af behandlingskrævende stresssygdomme end gennemsnittet i Danmark. De 18 %, som sygdommen rammer, er især utilfredse med indflydelse på egne arbejdsopgaver, tidspres og udviklingsmuligheder. Desuden er de utilfredse med oplæring af
nye medarbejdere.

Der er endvidere en højere forekomst af hovedpine. De 19 % er især utilfredse med arbejdsstillinger, støj, indeklima og udviklingsmuligheder. For de, der er utilfredse med tidspres i arbejdet, er der endvidere en højere forekomst af behandlingskrævende mave-tarmsygdomme end hos danske lønmodtagere generelt."


side 33 og side 34, øverst:

"Konklusion
Branchen har generelt set en øget risiko for fravær, tidlig pension, brug af sundhedsvæsenet og samlet dødelighed. Branchen har et fravær højere end gennemsnittet af danske lønmodtagere, og en højere forekomst af sygdomme som stress, hovedpine og depression.

For ca. en tredjedel er der en højere forekomst af træthed og udslidthed end gennemsnittet af danske lønmodtagere, og for ca. en fjerdedel er der en højere grad af anspændthed. Der er stor grad af glæde og tilfredshed generelt, men ca. en fjerdedel oplever tristhed med risiko for depression i højere grad end gennemsnittet af danske lønmodtagere.

Deltagerne i denne undersøgelse oplever meget høj grad af sammenhæng mellem arbejdsforhold og sundhedsprofil. En stor del angiver, at der er forhold på arbejdet, der forstyrrer deres søvn, ligesom 96 % mener, at det er vigtigt at forbedre arbejdsforhold for at fremme eget helbred og psykiske
velvære. Undersøgelsen underbygger, at der en høj sammenhæng mellem arbejdsforhold og sundhedsprofil.

Det udbredte skifteholdsarbejde blandt det uniformerede personale og den deraf ændrede døgnrytme og levevis betragtes som en medvirkende faktor til fravær og sygdom. Derudover er sundhedsprofilen særligt påvirket negativt hos de 39 %, der savner faglig støtte, og hos den mindre gruppe på 18 %, der savner indflydelse, de 13 % der er utilfredse med samarbejdet med kolleger, og de 13 %, der har problemer i forholdet til de ansatte.

Der er også fundet stor sammenhæng til sundhedsprofilen til de områder, som flertallet af deltagerne har prioriteret som indsatsområder: Indeklima, tidspres, udviklingsmuligheder og samarbejdet mellem nærmeste leder og medarbejderne.

Med hensyn til deltagernes sundhedsadfærd, som i denne undersøgelse ikke er sammenlignet med nationale data, må det formodes at der med stigende alder er risiko for livsstilssygdomme – herunder diabetes og hjertesygdom for den tredjedel, der sidder ned dagligt over fem timer, og for de 15 %, der slet ikke har foretaget fysisk aktivitet i de sidste fire uger. Den større andel af rygere og den flere gange større andel af storrygere kan ligeledes medvirke til alvorlige sygdomme, herunder især lungesygdomme.

Det kan konstateres, at især helbredet blandt de ansatte i lukkede fængsler er påvirket, hvilket kan hænge sammen med en generel utilfredshed med en række arbejdsforhold samt forstærkes af en større andel rygere og storrygere. Håndteringen af fravær på arbejdspladserne er måske også en medvirkende faktor, da der er stor utilfredshed med denne.

Derudover er især værkmestrenes helbred påvirket, hvilket kan hænge sammen med deres utilfredshed med arbejdsstillinger og med samarbejdet mellem nærmeste leder og medarbejderne. En lidt højre alder end øvrige, hvor sygdomme er hyppigere forekommende, har også betydning. Også lederne har højere forekomst af visse sygdomme, hvilket kan hænge sammen med højere alder. Deres oplevede utilfredsstillende tidspres, deres utilfredshed med indeklima og mangel på faglig støtte formodes dog også at medvirke til sygdommene."

 
Se "Sundhedsprofil for det uniformerede personale i Kriminalforsorgen"