Indledning
1.
Reglerne om uniformering
af Kriminalforsorgens
uniformerede personale
mv. findes i cirkulære
af 26. november 2009 om
uniformering af
Kriminalforsorgens
uniformerede personale
(uniformscirkulæret).
Ad cirkulærets § 6
2.
Det fremgår af
uniformscirkulærets § 6,
stk. 3, at den ansatte i
forbindelse med
direktoratets behandling
af en
dispensationsanmodning
på forlangende skal
fremskaffe lægelig
dokumentation. En
eventuel udgift hertil
dækkes af den ansatte.
Ad cirkulærets § 8
3.
Det fremgår af
uniformscirkulærets § 8,
at der ved afskedigelse,
fratrædelse eller
tjenestefrihed i en
periode på 3 måneder og
derover er
afleveringspligt for så
vidt alle uniformsdele,
der er påtrykt
Kriminalforsorgens tryk,
logo eller
uniformsmærke. Dette
gælder tillige, såfremt
ansættelsesforholdet
ophører på anden måde,
eller den pågældende
ikke længere skal bære
uniform. Uniformsdelene
afleveres til
tjenestestedet.
Såfremt
en tidligere ansat
nægter at aflevere
uniformsdelene gælder
følgende procedure:
1) Tjenestestedet
tager kontakt til den
pågældende med henblik
på at finde en løsning.
2) Tjenestestedet
henvender sig skriftligt
til den pågældende og
fastsætter i den
forbindelse en frist for
aflevering af
uniformsdelene -
eksempelvis 14 dage.
Brevet kan med fordel
sendes med
afleveringsattest.
3) Såfremt den
pågældende ikke reagerer
på tjenestestedets
skriftlige henvendelse,
fremsender tjenestedet
sagen til videre
behandling i
Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
4) Direktoratet
for Kriminalforsorgen
retter (skriftlig)
henvendelse til den
pågældende med anmodning
om inden en nærmere
fastsat frist at
aflevere uniformsdelene,
idet direktoratet i
modsat fald vil
foranstalte, at der til
fogedretten bliver
fremsendt en begæring om
umiddelbar
fogedforretning. Et
sådant retsskridt vil
medføre omkostninger for
den pågældende.
Ad cirkulærets § 17
4.
Det fremgår af
uniformscirkulærets §
17, at det er vigtigt,
at det uniformerede
personale til enhver tid
er korrekt påklædt, og
at uniformen er
velholdt.
Reglen
er fastsat af hensyn til
Kriminalforsorgens
omdømme. Personalet er
ligeledes forpligtet til
en anstændig opførsel,
selvom det er uden for
tjenestetid. Der
henvises i den
forbindelse til
tjenestemandslovens §
10, hvoraf det fremgår,
at tjenestemanden
samvittighedsfuldt skal
overholde de regler, der
gælder for hans
stilling, og såvel i som
uden for tjenesten vise
sig værdig til den
agtelse og tillid, som
stillingen kræver
(dekorumkravet).
Dekorumkravet vurderes i
forhold til en stillings
art og indhold, og der
tages ligeledes i
vurderingen hensyn til
de omgivelser, hvori
hvervet udføres.
Dekorumkravets indhold
beror på skiftende
tiders adfærdsmønstre og
lignende.
Tilstedeværelse af fx
synlige tatoveringer og
piercinger findes efter
omstændighederne at
kunne skade det omdømme,
som fængselsbetjente bør
have såvel udadtil som
indadtil.
Tilstedeværelsen af
synlige større
”rockerlignende”
tatoveringer på hænder,
arme, hals og hoved samt
piercinger i næse, mund
og øjenbryn er således
ikke ønskværdig, jf.
dekorumkravet i
tjenestemandslovens §
10, og indgår i den
samlede vurdering af, om
man kan findes egnet til
at bestride hvervet som
fængselsbetjent.
Tilstedeværelsen af
piercinger kan endvidere
være til fare for den
enkelte fængselsbetjent
i forbindelse med fx
magtanvendelse.
Vurderingen af, hvorvidt
en fængselsbetjent kan
anses for at opfylde
uniformscirkulærets §
17, jf. dekorumkravet i
tjenestemandslovens §
10, foretages af
ledelsen på
tjenestestedet/uddannelsesinstitutionen.
Afgørelsen kan påklages
til Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
I
tilfælde af at der
tjenestestederne imellem
opstår tvivl om
fortolkningen af § 17,
afgøres spørgsmålet af
Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Ad cirkulærets § 20
5.
Ifølge
uniformscirkulærets § 20
kan Kriminalforsorgens
slips med og uden
uniformsmærke,
slipseholder og cap ved
særlige lejligheder og
efter direktoratets
nærmere bestemmelse
gives som gave.
Afgørelsen om, hvorvidt
en af de nævnte
uniformsgenstande skal
gives som gave, træffes
af tjenestestedets
ledelse. Udgiften til
gaven afholdes af det
enkelte tjenestested.
Ad cirkulærets § 21
6.
Det fremgår af
uniformscirkulærets §
21, stk. 1, nr. 2, at
pulloveren ved indendørs
brug i perioden 1.
oktober til 30. april,
skal være lynet ned,
således at slipset er
synligt. Formålet med at
designe pulloveren med
lynlås i kraven er
blandt andet, at dette
gør det muligt at bære
den samtidig med, at
skjorte flippen og
slipset er synligt.
Bestemmelsen er således
begrundet i uniformens
udseende og design.
Ifølge
uniformscirkulærets §
21, stk. 1, nr. 10, må
cap kun bæres under
udendørs tjeneste. Et
kortvarigt indendørs
ærinde (fx toiletbesøg,
gennemgang til andet
udendørs areal eller
lignende) vil som
udgangspunkt ikke være
at betragte som en
overtrædelse af § 21,
stk. 1, nr. 10.
Af
uniformscirkulærets §
21, stk. 1, nr. 11,
fremgår det, at der til
uniformen ikke må bæres
politiske eller
religiøse emblemer,
tegn, slipsenåle,
mærker, smykker eller
lignende.
Dette
er begrundet i, at der
for fængselsbetjente gør
sig et særligt behov
gældende for at sikre,
at disse fremtræder
neutrale under
tjenesten.
Der kan
ikke bæres andre mærker
end dem, der er en del
af uniformen og er
påsyet denne.
Undtaget fra ovenstående
er dog danske og
udenlandske
ordensdekorationer, som
bæres efter de
forskrifter, der er
gældende for disse. Det
er dog kun tilladt at
bære ordensdekorationer,
såfremt den ansatte er i
galla uniform, jf.
uniformscirkulærets §
19, stk. 2.
Henvendelser vedrørende
uniformen
7.
Driften af den
rammekontrakt, der er
indgået mellem
Direktoratet for
Kriminalforsorgen og
leverandøren af
uniformen, varetages af
Københavns Fængsler.
Tjenestederne skal
således rette
henvendelse til
Københavns Fængsler,
såfremt der er klager,
spørgsmål mv. til
uniformen – herunder de
enkelte uniformsdele –
eller til
bestillingssystemet.
Københavns Fængsler, ved
depotforvalteren, er
tilknyttet
uniformsudvalget og
informerer løbende
udvalget om
tjenestestedernes
henvendelser.
Justitsministeriet,
Direktoratet for
Kriminalforsorgen,
den 26. november
2009
William Rentzmann
/ Liselotte Bering
Liisberg