|
|
|
||
|
I december 1961 klagede en fange i statsfængslet i Vridsløselille over, at fængslets ledelse havde nægtet ham tilladelse til at købe bl. a. retsplejeloven, straffeloven og ombudsmandsloven. I overensstemmelse med reglen i ombudsmandslovens § 6 blev klagen oversendt til Direktoratet for Fængselsvæsenet, der i skrivelse af 19. februar 1962 meddelte fangen, at fængslet ved at nægte ham tilladelse til at købe de omhandlede love havde handlet i henhold til de herom gældende regler, jfr. Direktoratet for Fængselsvæsenets cirkulæreskrivelse af 18. maj 1960, idet det i almindelighed ikke var tilladt fangerne at anskaffe sig disse love, hvorimod der efter anmodning kunne gives dem lejlighed til at låne lovene. Uanset at fangen ikke klagede over direktoratets afgørelse, tog jeg spørgsmålet op til nærmere undersøgelse, og da jeg fandt, at principielle hensyn taler for, at der blev givet de i fængselsvæsenets anstalter hensiddende personer adgang til at købe de omhandlede love, henstillede jeg den 23. marts 1962 til Direktoratet for Fængselsvæsenet påny at tage spørgsmålet op til overvejelse. Den 8. juni 1962 underrettede Direktoratet for Fængselsvæsenet mig om, at det havde meddelt inspektørerne for de under fængselsvæsenet hørende anstalter, at der, såfremt ordens- og anstaltsmæssige hensyn ikke taler derimod, bør gives de i fængselsvæsenets anstalter hensiddende personer adgang til at låne såvel ombudsmandsloven som straffe- og retsplejeloven eller, såfremt de pågældende måtte ønske det, til at købe de nævnte love under forudsætning af, at udgiften afholdes af den ikke opsparingspligtige del af arbejdspengene (købeevnen). |
|||
|
|
|||