|
|
|
||
|
A, der afsonede en fængselsstraf i et arresthus, klagede over, at kredslægen ikke havde villet komme og tilse ham og en anden fange B. B oplyste under sagen, at både A og han var syge i påskedagene i 1962, at han med A havde talt om at få tilkaldt læge, og at han havde overladt til A at anmode om lægebesøg. Både han og A blev opfordret til at tage temperatur, men A nægtede dette, formentlig fordi han mente, at han var så syg, at han ikke behøvede at dokumentere det ved at tage temperatur. Arrestforvareren oplyste, at A den 22. april 1962, 1. påskedag, havde meddelt den tjenstgørende fængselsbetjent, at han følte sig syg, og at denne derfor havde givet A to tabletter mod hovedpine og forkølelse, men der ikke var stillet A i udsigt, at læge ville blive tilkaldt. 2. påskedag havde A meddelt en anden tjenstgørende fængselsbetjent, at han følte sig syg, hvorfor betjenten havde henstillet til A at lade sin temperatur kontrollere, hvilket A imidlertid ikke havde ment var nødvendigt. Den 24. april 1962 var kredslægen i anden anledning til stede i arresten, og A havde anmodet om fremstilling. Da A imidlertid stadig havde afslået temperaturkontrol, havde kredslægen ikke ønsket at tilse ham. Da kredslægen den 25. april atter var i arresten, var A efter anmodning blevet fremstillet for ham. Arrestforvareren udtalte dernæst, at ingen af arrestens personale havde lovet eller stillet A i udsigt, at der ville blive ringet til kredslægen, idet man på forhånd havde været klar over, at denne ikke ville ulejliges på en helligdag, medmindre det drejede sig om mere alvorlige sygdomme. Arrestforvareren tilføjede, at der hver torsdag er fast lægedag i arresten, hvor de fanger, der anmoder derom, bliver fremstillet. Kredslægen udtalte, at der ikke på noget tidspunkt i eller efter påske var blevet rettet henvendelse til hans bopæl fra arresthuset. Ved hans besøg i arresthuset den 24. april 1962 om formiddagen var det blevet meddelt, at der havde været to - dog kun delvis sengeliggende - syge den 22. og 23. april, antagelig af influenza, men at deres temperatur ikke var blevet taget. Kredslægen havde straks bedt om temperaturmåling, hvorved det viste sig, at B havde 37,9 grader, mens A havde nægtet at tage sin temperatur. Kredslægen udtalte til personalet, at man ikke kunne have influenza uden høj feber, og at han i øvrigt ville komme igen den følgende dag. Næste dag havde A ønsket sig fremstillet for kredslægen, idet han havde anført, at han havde en "byld" i halsen. Kredslægen undersøgte A's svælg uden at kunne konstatere noget unormalt. endelig oplyste kredslægen, at en embedslæges hverv som arresthuslæge ikke medfører nogen som helst pligt til at være hjemme for tilkaldelser på søn- og helligdage, hvor der altid er fast lægevagt i byen. Politimesteren anførte, at han måtte anse det for fuldt ud korrekt, at arrestforvareren ikke havde tilkaldt arresthuslægen 1. og 2. påskedag, når A ikke havde ydre sygdomssymptomer og alligevel havde nægtet at lade sig temperaturkontrollere. Også kredslægens holdning måtte anses for korrekt, under hensyn til at A havde nægtet at tage sin temperatur. Kredslægens undersøgelse af A den 25. april syntes ligeledes at have bekræftet, at A ikke havde været syg i et sådant omfang, at han på noget tidspunkt havde haft behov for lægehjælp. Direktoratet for Fængselsvæsenet udtalte, at det i § 50 i instruks for arrestforvarere af 22. august 1939 er fastsat, at arresthuslægen straks skal underrettes, såfremt en fange angiver at være syg. Ifølge instruksens § 39 skal arrestforvareren sørge for, at alle anmodninger om fremstilling for lægen ufortøvet forelægges denne. Under hensyn hertil fadt direktoratet, at arresthuspersonalet såvel den 22. som den 23. april 1962 burde have givet underretning til arresthuslægen eller i dennes eventuelle fravær til lægevagten, når A angav at være syg og anmodede om lægebesøg. |
|||
| Jeg udtalte, at jeg under hensyn til bestemmelserne i instruksen af 22. august 1939 for arrestforvarere fandt, at det uanset de foreliggende oplysninger havde været rigtigst, om arresthuspersonalet havde underrettet arresthuslægen eller eventuelt lægevagten om, at A angav at være syg og anmodede om lægebesøg. | |||
|
|
|||