|
|
|
||
|
A, der afsonede livsvarigt fængsel i Statsfængslet i Nyborg, klagede over, at han ikke havde kunnet opnå tilladelse til at holde fugl under opholdet i statsfængslet. Han henviste i denne forbindelse til, at indsatte i Statsfængslet i Vridsløselille gerne måtte holde fugle, og at andre af de indsatte i Nyborg ligeledes havde tilladelse til at holde fugle. A havde rettet henvendelse om spørgsmålet til Direktoratet for Fængselsvæsenet, der imidlertid havde meddelt ham, at inspektøren for for statsfængslet i slutningen af 1964 havde besluttet, at det for fremtiden ikke ville blive tilladt de indsatte at anskaffe fugle. De, der allerede havde fugle, fik dog tilladelse til at beholde disse. Denne beslutning var ifølge inspektørens oplysninger blevet truffet, fordi statsfængslet på daværende tidspunkt havde været hjemsøgt af en ondartet epidemi fremkaldt af hønsemider, der stammede fra de indsattes fugle. Under hensyn hertil havde direktoratet tiltrådt den af inspektøren trufne beslutning. Over for mig oplyste inspektøren, at forbudet ikke alene havde været begrundet i den omhandlede hønsemideepidemi, men også med, at fangernes fuglehold i årenes løb havde givet anledning til mange alvorlige ulemper. Det drejede sig ikke blot om det forhold, at der jævnlig skete ulovlig handel med fugle og fugleunger, men inspektøren havde også taget hensyn til, at fugleholdet lavede meget griseri i cellerne, ligesom fangerne en overgang var kommet ind på at bygge så store fuglebure, at de dårligt nok selv kunne være i cellerne. Dette sidste forhold havde inspektøren dog nu fået stoppet. Af en erklæring, som Direktoratet for Fængselsvæsenet havde indhentet fra professor, dr. med. vet. H. E. Martedal, Laboratoriet for Fjerkræundersøgelser, fremgik det, at der skulle iagttages en ret omstændelig fremgangsmåde, hvis man ville holde et dyr fuldstændig fri for mider. Direktoratet udtalte over for mig, at det under henvisning til de gener, højsemide-epidemien havde medført i Statsfængslet i Nyborg, fortsat fandt, at A's ønske om fuglehold ikke burde imødekommes. Direktoratet bekræftede samtidig oplysningen om, at fuglehold var tilladt i Statsfængslet i Vridsløselille, og oplyste at fuglehold ligeledes var tilladt i forvaringsanstalterne, idet direktoratet bemærkede, at disse anstalter ikke havde været udsat for mideplager. Jeg forelagde sagen for professor Martedal og anmodede om en redegørelse for de farer, der er forbundet med angreb af de omhandlede mider. Vedrørende direktoratets oplysninger om, at andre anstalter ikke har været generet af mideangreb hos de indsattes fugle og derfor ikke har indført forbud mod fuglehold, udtalte professor Martedal, at det var lidet sandsynligt, at fugle skulle være mere modtagelige, hvis de tidligere havde været udsat for angreb fra mider. Om den gene, miderne forvolder ved angreb på mennesket, udtalte professoren, at i et miljø, hvor der forekommer mider i større antal, vil personer, som er beskæftiget med dyrene, undertiden føle ubehag og kløe som følge af mideangreb, men der er almindeligvis kun tale om temporære angreb. I meget sjældne tilfælde kunne enkelte mennesker være mere ømfindtlige overfor mideangreb end andre, men også her ville der efter de erfaringer, som Laboratoriet for Fjerkræundersøgelser havde gjort, være tale om temporære gener. Endelig oplyste professor Martedal, at man på laboratoriet gennem årene havde undersøgt mange dyr, som var befængt med mider, men selv om disse mider lejlighedsvis kom over på tøjet og kroppen, ville den gene, de forvoldte, som regel kun vare nogle timer og aldrig udstrække sig til et døgn eller mere. Sandsynligheden for smitte fra et menneske til et andet var efter laboratoriets erfaring meget ringe. Professoren konkluderede sin erklæring med at udtale, at almindelig god hygiejne for menneskers vedkommende ville være tilstrækkelig til bekæmpelse af mider. |
|||
|
Under henvisning til professor Martedals udtalelser forelagde jeg
påny sagen for Direktoratet for Fængselsvæsenet, idet jeg anmodede
direktoratet om at tage stilling til, om det fortsat mente, at
forbuddet mod fuglehold i Statsfængslet i Nyborg burde fastholdes.
|
|||
|
I den anledning indhentede direktoratet forskellige erklæringer,
herunder en erklæring fra Fængselsvæsenets konsulent i Almenlægelige
og Hygiejniske spørgsmål, der konkluderende udtalte, at han ikke
kunne se, at der var lægelig indikation for at forbyde fangerne at
holde fugle, og at han derfor ikke mente, at man kunne indføre et
forbud i et enkelt statsfængsel. Inspektøren for Statsfængslet i Nyborg ville herefter ikke udtale sig imod, at forbuddet mod fuglehold blev ophævet, og direktoratet meddelte inspektøren, at det kunne tiltræde, at forbuddet blev ophævet. |
|||
| Under hensyn til at forbuddet mod fuglehold på Statsfængslet i Nyborg var blevet ophævet, fandt jeg ikke grundlag for at foretage videre i sagen. | |||
|
|
|||