|
|
|
||
|
A klagede over, at overlægen ved Forvaringsanstalten og Særfængslet i Herstedvester i hans tilfælde ikke havde overholdt de gældende regler, hvorefter indstilling om prøveløsladelse skal afgives til Justitsministeriet senest 6 uger inden det tidspunkt, da den indsatte i medfør af straffelovens § 38, stk. 1, har mulighed for at blive løsladt på prøve, samt over, at Justitsministeriet havde meddelt ham, at det ikke havde fundet grundlag for at kritisere overlægen herfor. Det er oplyst, at A blev indsat i særfængslet den 5. marts 1969 til afsoning af en reststraf og en ny straf, at 2/3 af hans straffetid var udstået den 16. juni 1969, og at indstilling om hans løsladelse på prøve ifølge særfængselsanordningens § 2, jfr. statsfængselsanordningens § 35, stk. 1, derfor skulle have været indsendt senest den 5. maj 1969. I skrivelse af 16. maj 1969 klagede A til Justitsministeriet over, at indstilling om hans prøveløsladelse ikke var afgivet rettidigt af anstaltsledelsen, og i skrivelse af 28. s.m. meddelte Justitsministeriet ham, at det ikke fandt grundlag for at kritisere tidspunktet for anstaltens afgivelse af indstilling vedrørende spørgsmålet om prøveløsladelsen. Det bemærkes herved, at indstillingen blev afgivet den 20. maj 1969. I anledning af klagen til mig henviste forvaringsanstalten og særfængslet til en redegørelse af 22. maj 1969 til Justitsministeriet, hvoraf det fremgik, at vicefængselsinspektøren på et spørgsmål fra A om, hvornår der ville blive truffet afgørelse om hans prøveløsladelse havde svaret, at det ville ske på funktionærmøde den 20. s.m., hvilket var i overensstemmelse med de gældende regler for straf på mindre end 9 måneder. Selv om A afsonede en straf på 5 måneder + reststraf 133 dage, altså i alt mere end 9 måneder, mente anstaltsledelsen sig berettiget til at anvende 3 ugers fristen, ud fra det synspunkt at man, hvis man havde ladet 6 ugers reglen gælde efter bogstaven, ville være kommet i den situation at skulle afgive indstilling om prøveløsladelse allerede 2 måneder efter, at A var blevet indsat i anstalten. Justitsministeriet henviste overfor mig til, at ministeriet nu i en skrivelse af 30. juni 1996 havde meddelt A, at det havde henledt anstaltsledelsens opmærksomhed på, at indstillingen om hans prøveløsladelse skulle have været indsendt 6 uger inden prøveløsladelsesdatoen, men at ministeriet iøvrigt ikke havde fundet anledning til at foretage videre i sagen. Ministeriet tilføjede, at det under hensyn til den korte tid, A havde opholdt sig i anstalten, fandt at indstillingen blev afgivet på et rimeligt tidspunkt, og ministeriet havde taget op til overvejelse at søge den i anordningen fastsatte frist forkortet med henblik på tilfælde som A's. |
|||
|
Jeg fandt det beklageligt, at Forvaringsanstalten og Særfængslet i
Herstedvester ikke havde afgivet indstilling om A's prøveløsladelse
indenfor den herfor fastsatte ubetingede frist, idet jeg måtte lægge
afgørende vægt på, at de gældende regler blev overholdt, selv om der
i det foreliggende tilfælde var anført vægtige grunde for
fravigelsen af fristen. Ligeledes fandt jeg, at Justitsministeriet allerede i skrivelsen til A af 16. maj 1969 burde have givet udtryk for det syn på spørgsmålet, som nu havde fundet udtryk i ministeriets skrivelse af 30. juni 1969 til A. |
|||
|
|
|||