57. Fundet der beklageligt, at direktoratet, for kriminalforsorgen ikke på et tidligere tidspunkt, end det var tilfældet, havde taget den måde. hvorpå et statsfængsel havde behandler en disciplinærsag mod en fængselsbetjent, der havde begået fejl i forbindelse med ledsagelse af en indsat under udgang. op til nærmere undersøgelse og bedømmelse. (J. nr. 1978 - 151- 615).

Foreningen KRIM klagede over den stilling, som direktoratet for kriminalforsorgen havde taget til en henvendelse fra A. som udstod en fængselsstraf i et statsfængsel, vedrørende nogle forhold i forbindelse med en ledsaget udgang, som han havde haft den 2. december

1977. Under udgangen havde han været ledsaget af fængselsbetjent B, der var tjenestegørende ved det pågældende statsfængsel.

Behandlingen af denne klagesag omtales ikke nærmere her.

Under min behandling af klagen meddelte jeg direktoratet, at jeg havde fundet det rettest i henhold til ombudsmandslovens § 6. stk. 5, af egen drift at tage op til undersøgelse, om en disciplinærsag imod fængselsbetjent B var behandlet og afgjort på korrekt måde.

Der fremgik af de foreliggende oplysninger, at A den 2. december 1977 havde ledsaget udgang til sin moders bopæl på Vesterbro i København. Udgangen var tidsbegrænset på den måde, at hjemrejse skulle ske fra Københavns hovedbanegård kl. 18.00. A var under udgangen ledsaget af fængselsbetjent B. der efter det oplyste ikke havde fået særlige ledsagerinstrukser ud over den almindelige "Vejledning for udgangsledsagere", som er udarbejdet af direktoratet, for kriminalforsorgen. A forlod under udgangen flere gange lejligheden for- efter meddelt tilladelse fra B - at købe drikkevarer, som blev fortæret i lejligheden.

Efter en tilladelse af B til at forlade moderens lejlighed - en tilladelse, om hvis indhold der forelå modstridende forklaringer - besøgte A en cafe på Nørrebro, B eftersøgte A på cafeen, og da han ikke traf ham der, rettede han henvendelse til politiet, der anholdt A på cafeen.

B oplyste den 2. december 1977 over for politiet og (telefonisk) over for statsfængslet, at A var sprunget fra ham i Istedgade undervejs til Københavns hovedbanegård. Efter anholdelsen af A gjorde B denne bekendt med, at han havde afgivet denne urigtige oplysning til politiet. Allerede den 3. december 1977 ved en afhøring i statsfængslet berigtigede han dog denne forklaring over for fængselsinspektøren.

Der blev rejst disciplinærsag mod A for udgangsmisbrug, og han blev den 22. december 1977 ikendt en disciplinærstraf af strafcelle i 8 dage på sædvanlige vilkår.

Spørgsmålet om tjenesteforseelse fra fængselsbetjent B´s side blev af statsfængslet behandlet i forbindelse med A´s disciplinærsag og ved tilførsel til samme forhørsprotokol.

Af forhørsprotokollen for den 16. december 1977 fremgik det således, at fængselsinspektøren " har haft en samtale med udgangsledsager (B) i anledning af sagen, og jeg har herunder indledningsvis bebrejdet ham og påtalt over for han, som anført i rapporten, havde givet indsatte og dennes broder tilladelse til flere gange alene at gå ned på gaden for at købe øl m. v. ".

Det fremgik endvidere af forhørsprotokollen for samme dato, at fængselsinspektøren "i første omgang ( har ) givet fængselsbetjent (B) en meget alvorlig påtale for i strid med sandheden, som ovenfor anført at have oplyst, dels til kriminalpolitiet i København, dels under sin telefoniske indberetning til vagtmester . . . (på fængslet), at inds. var undveget fra ham i Istedgade, medens de var på vej til hovedbanegården for at tage med toget tilbage . . . "

Fængselsinspektøren oplyste over for en af mine medarbejdere, at formuleringen " i første omgang" blev anvendt som et forbehold over for den mulighed, at direktoratet ville anvende (kræve anvendt) en alvorligere reaktion.

I anledning af en klage fra A til direktoratet anførte dette i skrivelse af 25. april 1978 til A:

Ad klagen over udgangsledsageren.

Efter at anstaltens ledelse, således som det fremgår af den til Dem udleverede kopi af forhørsudskriftens . . . har meddelt fængselsbetjenten en alvorlig påtale for i strid med sandheden at have meddelt kriminalpolitiet i København og anstalten, at De var undveget i Istedgade, mens De var på vej til hovedbanegården for at tage toget tilbage til . . . agter justitsministeriet ikke at foretage videre vedrørende dette spørgsmål. (Direktoratet omtalte ikke den anden ovenfor . . . nævnte påtale; min bemærkning) . . .)

I anledning af en klage af 25. april 1978, som KRIM på As vegne indgav til direktoratet, udtalte direktoratet følgende i skrivelse af 3. august 1978) til KRIM.

For så vidt angår Deres klage over reaktionen over for udgangsledsageren, skal man oplyse følgende:

Ifølge justitsministeriets cirkulære af 29. september 1972 kan sager om mindre disciplinære forseelser vedrørende tjenestemænd ved fængselsvæsenets institutioner afgøres af anstaltslederen.

Justitsministeriet har ikke fundet grundlag for at kritisere anstaltslederens skøn, hvorefter den foreliggende forseelse har været af en sådan karakter, at afgørelsen kunne træffes af anstaltslederen. Man har heller ikke fundet grundlag for at kritisere den anvendte reaktion over for fængselsbetjenten.

Man kan således vedrørende dette spørgsmål henholde sig til ministeriets skrivelse af 25. april 1978. . . "

I skrivelse af 26. oktober 1978 til direktoratet for kriminalforsorgen anførte jeg følgende:

Afgørelsen vedrørende fængselsbetjent (B).

Jeg har fundet det rettest i henhold til ombudsmandens § 6, stk. 5, af egen drift at tage op til undersøgelse, om disciplinærsagen imod fængselsbetjent (B) er behandlet og af gjort på korrekt måde.

Jeg har overfor . . . anført de påtaler, der er meddelt (B), og omtalt, at direktoratet ved skrivelser af 25. april og 3. august 1978 har tiltrådt statsfængslets afgørelse af sagen.

Jeg har forstået sagen således, at der alene er meddelt (B) to formløse mundtlige påtaler, og at der således ikke har været spørgsmål om anvendelse af egentlig disciplinærsagsbehandling og ikendelse af disciplinærstraf som omhandlet i tjenestemandslovens kap. 4. Jeg går endvidere ud fra, at der bortset tilførslen til forhørsprotokollen ikke nogen steds er gjort notat om sagen. -- Jeg henviser i forbindelse hermed til Justitsministeriets cirkulære af 29. september 1972, der blev omtalt i direktoratets skrivelse af 3. august 1978. . . .

Så vidt ses, savnes der i sagen en klar fastlæggelse af, hvilke forseelser (B) må antages at have begået ved sine forhold under udgangsledsagelsen.

Så vidt jeg forstår, har der ikke for (B) foreligget nogen instruktion om hans virksomhed som udgangsledsager ud over den instruktion, der indeholdes i direktoratets almindelige " Vejledning for udgangsledsagere". Efter min mening må det anses for rigtigst, at det præciseres, hvilke bestemmelser i denne instruktion (B) må antages at have tilsidesat.

Ud over overtrædelse(r) af den nævnte vejledning synes det ved påtalen til (B) at være lagt til grund, at han begik en forseelse ved sin urigtige oplysning til kriminalpolitiet og statsfængslet om, hvordan (A) var undveget fra ham ( i Istedgade).

I en udtalelse af 15. december 1979 henviste statsfængslet til udskrift af anstaltens forhørsprotokol for den 14. og 15. december 1978. I forhørsprotokollen var der nu bl. a. anført:

Under henvisning til . . . i ombudsmandens skrivelse, for så vidt angår disciplinærsagen mod fængselsbetjenten, har jeg under forhøret i dag på ny meddelt fængselsbetjent (B)

en alvorlig advarsel i medfør af direktoratets cirkulæreskrivelse af 29/9 1972 § 1. jfr. direktoratets skrivelse af 12/6 1978 for i første omgang i strid med sandheden at have indberettet dels til kriminalpolitiet i København, dels telefonisk til anstalten den 2/12 1977, at indsatte var undveget fra ham i Istedgade i København under transport til hovedbanegården.

Jeg har endvidere med hensyn til samme bestemmelse på ny meddelt ham en alvorlig advarsel for overtrædelse af direktoratets vejledning for udgangsledsagelse af 25/7 1977, ll, stk. 2 og 4 dvs. for i strid med nævnte bestemmelse at have tilladt den indsatte alene at forlade besøgsstedet for at gå ned at hente øl m. v. og for i strid med bestemmelserne at have tilladt indsatte under udgangen at indtage alkohol og øl ud over det i ll. stk. 4, nævnte omfang.

Det bemærkes, at jeg ikke efter det oplyste finder tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at betjenten har søgt at påvirke eller overtale indsatte til senere hen at afgive lign. urigtig forklaring, som han selv i første omgang afgav vedr. undvigelsesstedet. Jeg finder som følge heraf ikke, at betjenten har begået en forseelse ved at orientere indsatte om, at betjenten til kriminalpolitiet havde forklaret, at indsatte var undveget fra ham i Istedgade.

I en udtalelse af 15. februar 1979 til mig anførte direktoratet for kriminalforsorgen følgende:

Vedrørende . . . afgørelsen vedrørende fængselsbetjent (B) skal man udtale:

Man kan henholde sig til fængselsinspektørens udtalelse af 15. december 1978, hvorefter der er foretaget præcisering af manglerne ved fængselsbetjentens tjeneste under udgangen. Justitsministeriet finder det fortsat rigtigst, at der i den foreliggende sag alene foretages notering i den pågældendes charteque af påtalen af hans urigtige udtalelser over for politiet og anstalten, medens man efter omstændighederne finder anstaltslederens reaktion og den heri liggende tilrettevisning og vejledning mest hensigtsmæssig overfor udgangsledsagerens accept af, at den indsatte forlod ham for at gøre indkøb, og over for hans afviger fra de vejledende bestemmelser om ledsageres og indsattes adgang til indtagelse af alkohol.

Direktoratet for kriminalforsorgen havde gjort statsfængslet bekendt med denne opfattelse.

Efter en gennemgang af det nu modtagne materiale fandt jeg det nødvendigt i skrivelse af 7. marts 1979 at anmode direktoratet for kriminalforsorgen om følgende:

Afgørelsen vedrørende fængselsbetjent (B).

Efter den formulering, der er anvendt i justitsministeriets skrivelse af 15. februar 1979, finder jeg det nødvendigt at anmode ministeriet om at præcisere, hvad der er foretaget over for fængselsbetjent (B).

Med hensyn til det, der var sket for min skrivelse af 26. februar 1978, henviser jeg til denne skrivelse . . . (nu ovenfor s.401-02).

I udskriften af statsfængslets forhørsprotokol for den 14. december 1978 er der nu oplyst, at (B) har modtaget 2 alvorlige advarsler - begge "i medfør af direktoratets cirkulæreskrivelse af 29. september 1972 § 1" . Efter den anvendte formulering "advarsel" og henvisning til cirkulæreskrivelsen af 29. september 1972 må jeg gå ud fra, at der har været tale om egentlige advarsler i den betydning, hvori ordet "advarsel" anvendes i tjenestemandslovens § 24 om disciplinærstraf og i direktoratets ovennævnte cirkulæreskrivelse § 1, stk. 1, nr. 3 (hvis udtryk "advarsel" modsvarer det tilsvarende udtryk i tjenestemandslovens § 24).

I forbindelse hermed udbeder jeg mig oplysning om, hvorvidt a) afgørelsen er truffet "skriftligt" (bortset fra tilførelsen til forhørsprotokollen), jfr. herved cirkulæreskrivelsens § 3, stk. 1, 2. pkt.,

b) afgørelsen er "udlevere( t ) til tjenestemanden" jfr. ligeledes cirkulæreskrivelsens §

3, stk. 1, 2. punktum,

c) (B) i overensstemmelse med cirkulæreskrivelsens § 4 er gjort bekendt med klageadgang og klagefrist,

d) der i overensstemmelse med cirkulæreskrivelsens § 5, stk. 2, er gjort notat i (B´s)

personalecharteque: kopi af notat bedes vedlagt.

I justitsministeriets skrivelse af 15. februar 1979 til mig anføres på den ene side, at ministeriet kan "henholde sig til fængselsinspektørens udtalelse af 15. december 1978, hvorefter der er foretaget præcisering af manglerne ved (fængselsbetjentens tjeneste under udgangen" (fængselsinspektørens lige nævnte skrivelse er alene en henvisning til udskriften af forhørsprotokollen for den 14. og 15. december 1978, hvorom jeg henviser til det ovenfor anførte) , og på den anden side, at ministeriet finder det rigtigst. " at der i den foreliggende sag alene foretages notering i den pågældendes charteque af hans urigtige udtalelser over for politiet og anstalten, medens man efter omstændighederne finder anstaltslederens reaktion og den heri liggende tilrettevisning og vejledning mest hensigtsmæssig over for udgangsledsagerens accept af, at den indsatte forlod ham for at gøre indkøb, og overfor hans afvigelser fra de vejledende bestemmelser om ledsagerens og indsattes adgang til indtagelse af alkohol".

Jeg finder disse udtalelser fra direktoratet uklare i flere henseender:

Jeg anmoder om følgende præciseringer.

a) ad " hans urigtige udtalelser over for politiet og anstalten":

Det bedes oplyst, om justitsministeriets skrivelse skal forstås således, at ministeriet tiltræder fængselsinspektørens afgørelse af 14. december 1978 ("advarsel") eller ændrer denne afgørelse, at der i stedet for en egentlig "advarsel" alene skal meddeles en formel "påtale" der dog skal indføres i personalechartequet.

b) ad " ledsagerens accept af, at den indsatte forlod ham for at gøre indkøb . . indtagelse af alkohol".

Det bedes oplyst om justitsministeriets skrivelse skal forstås således, at ministeriet ophæver advarslen af 14. december 1978, eventuelt også ophæver den tidligere meddelte uformelle "påtale" (af 16. december 1977), således at der i henseende til disse forhold slet ikke anses at foreligge nogen "disciplinærsag" i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i § 5, stk. 2, i cirkulæreskrivelsen af 29. september 1972.

Direktoratet for kriminalforsorgen gjorde statsfængslet . . . bekendt med min skrivelse af 7. marts 1979, og i skrivelse af 26. marts 1979 meddelt direktoratet følgende til statsfængslet:

Direktoratet skal herved præcisere, at man er enig i, at fængselsbetjent (B) i medfør af direktoratets cirkulære af 29. september 1972 har modtaget en advarsel for i strid med sandheden at have indberettet dels til kriminalpolitiet i København, dels til statsfængslet i . . . den 2. december 1977, at den indsatte var undveget fra ham i Istedgade i København under transport til hovedbanegården.

Direktoratets udtalelse af 15. februar 1979 skal for så vidt angår fængselsbetjent (B´s) accept af, at den indsatte forlod ham for at gøre indkøb og hans afvigelser fra de vejledende bestemmelser om hans og indsattes adgang til indtagelse af alkohol forstås således at man ophæver advarslerne af 14. december 1978 og tilslutter sig anstaltslederens den 16. december 1977 uformelle tilrettevisning og vejledning af den pågældende. Der er således ikke tale om en disciplinær reaktion der i medfør af § 5. stk. 2. i cirkulære af 29. september 1972 skal noteres i personalecharteque.

Anstalten anmodes om . . . at redegøre for formalia med hensyn til den fængselsbetjent (B) ikendte advarsel for usandfærdige oplysninger til politiet og anstalten, jfr. folketingets ombudsmands vedlagte skrivelse af 7. marts 19679, side 2, punkterne a, b, c og d.

I en supplerende udtalelse af 7 maj 1979 oplyste statsfængslet herefter følgende (jfr. punkterne a - d i min skrivelse af 7 marts 1979):

ad a) Afgørelsen er ikke truffet i skriftlig form; ud over tilførslen til forhørsprotokol-

len af 14/12 1978.

ad b) Jeg har udleveret fængselsbetjent (B) kopi af forhørsprotokollen, således at han herved har fået udleveret afgørelsen. Det skal bemærkes, at han desuden mundtligt er gjort bekendt med afgørelsen den 14/12 1978, som det fremgår forhørsprotokollen.

ad c) Den pågældende er ikke direkte gjort bekendt med klageadgangen, da dette måtte anses for unødvendigt, da han straks accepterede den trufne afgørelse. Det kan supplerende anføres, at han ikke siden denne dato har henvendt sig til sin organisation for at klage over afgørelsen, som han som nævnt ovenfor erklærede sig indforstået med.

ad d) Efter den trufne afgørelse er henlagt en kopi af forhørsudskrift en på fængselsbetjent (B´s) personalecharteque, indeholdende oplysninger om den den pågældende tildelte advarsel. Desuden vil der nu blive draget omsorg for, at der henlægges kopi af justitsministeriet, direktoratet for kriminalforsorgens skrivelse af 26/3 1979, idet denne skrivelse indeholder oplysning om at direktoratet har ophævet advarslerne af 14/12 1978 for afvigelser fra de vejledende bestemmelser om udgang.

I den supplerende udtale af 30. maj 1979 oplyste direktoratet for kriminalforsorgen følgende:

Man har . . . meddelt statsfængslet i . . . at man finder det rettest, at der i notatet af 13. februar 1979 sker den ændring, at "endvidere" rettes til " i overensstemmelse med justitsministeriets skrivelse af 15. februar 1979".

Man har endvidere anmodet statsfængslet i . . . om skriftlig at meddele fængselsbetjenten sagens udfald jfr. skrivelse af 26. marts 1979, 1. og 2. afsnit.

Man har endelig meddelt anstalten at sagen mod fængselsbetjenten fra begyndelsen burde have været adskilt fra den indsattes sag og behandlet i overensstemmelse med de ved justitsministeriets skrivelse af 29. september 1972 fastsatte regler.

I konklusionen i den redegørelse, jeg udarbejdede om sagen, anførte jeg følgende:

Disciplinærsagen mod fængselsbetjent (B).

Disciplinærsagen mod fængselsbetjent (B) har efter min opfattelse haft et klart utilfredsstillende forløb dels ved , at sagens behandling ikke fra begyndelsen i statsfængslet blev adskilt fra disciplinærsagen mod (A), dels ved, at der ikke blev taget klar stilling til, hvorvidt der var spørgsmål om anvendelse af advarsel som disciplinærstraf, jfr. tjenestemandslovens § 24. eller om " formløs påtale" eller" vejledning", dels ved, at sagen - for så vidt den opfattedes som en egentlig disciplinærsag - ikke blev behandlet under iagttagelse af reglerne i justitsministeriets cirkulærskrivelse af 29. september 1972 om afgørelse af visse disciplinærsager vedrørende tjenestemænd ved fængselsvæsenet anstalter: dette indebar, at fængselsbetjent (B) ikke fra anstalten fik udleveret en skriftlig afgørelse af disciplinærsagen, at han ikke udtrykkelig blev gjort bekendt med klageadgang og klagefrist, og at der ikke blev gjort notat i (B´s) personalecharteque.

Ved de ændringer af den oprindeligt trufne afgørelse som nu er sket efter min seneste brevveksling med direktoratet, har direktoratet fastslået, at fængselsbetjent (B) er ikendt disciplinærstraf af advarsel for i strid med sandheden at have indberettet dels til kriminalpolitiet i København, dels til statsfængslet, at (A) var undveget fra ham i Istedgade under transport til hovedbanegården, og at han har modtaget uformel tilrettevisning og vejledning i anledning af, at han har accepteret, at (A) forlod ham for at gøre indkøb, og for hans afvigelser fra de vejledende bestemmelser om hans A´s) adgang til indtagelse af alkohol under udgangen. Dette er nu meddelt (B) skriftligt, og det er gjort fornødent notat på personalecharteque.

Under hensyn til de tilkendegivelser om afgørelsen og behanflingen af disciplinærsagen mod (B), som direktoratet for kriminalforsorgen har meddelt statsfængslet i . . . , og det, statsfængslet herefter har foretaget, jfr. ovenfor s. 404-05, finder jeg ikke at have tilstrækkeligt grundlag for at foretage videre i forhold til statsfængslet.

Jeg har imidlertid meddelt direktoratet for kriminalforsorgen at, jeg finder det beklage -ligt, at direktoratet ikke på et tidligere tidspunkt - dvs. efter klagen af 25. april 1978, jfr. ovenfor s. 402 - end det var tilfældet, tog behandlingen af sagen mod fængselsbetjent (B) op til nærmere undersøgelse og bedømmelse."