Ombudsmandsudtalelser vedrørende kriminalforsorgen

FOB.1983.144

10- 11.

Udtalt over for direktoratet for kriminalforsorgen at et afslag som direktorat havde meddelt på aktindsigt, ikke kunne anses for foreneligt med bestemmelsen i offentlighedsloven § 2, stk. 3, da direktoratet ikke sås at have foretaget en vurdering af, hvilke dele af et dokument der kunne henføres under undtagelsesbestemmelsen i lovens § 2, stk. 1, nr. 1. Under henvisning hertil henstillet til direktoratet at undergive sagen en fornyet behandling. (J. nr. 1983-717- 60).

A klagede over, at direktoratet for kriminalforsorgen havde afslået hans begæring om aktindsigt med hensyn til en indberetning, som politimesteren i X-by havde indgivet til direktoratet for kriminalforsorgen, vedrørende eget tidsforbrug ved foretagelsen af en tjenstlig undersøgelse mod A.

Det fremgik af sagen, at politimesteren i X-by i skrivelse af 13. oktober 1982 afgav indberetning til direktoratet for kriminalforsorgen vedrørende eget tidsforbrug ved foretagelse af den omhandlede tjenstlige undersøgelse. Til brug for honorarberegningen m.v. afgav politimesteren samtidig oplysninger om sin lønmæssige placering, trækprocent, lønkonto m.

v, Politimesteren redegjorde endvidere for den praktiske gennemførelse at arbejdet med førelse at forhørsprotokollen samt skrivning af beretning m.v.

I skrivelse at 28 maj 1983 til direktoratet for kriminalforsorgen anmodede A med henvisning til offentlighedslovens § 10, stk. 4, om aktindsigt med hensyn til politimesterens nævnte indberetning.

I skrivelse af 16 juni 1983 meddelte direktoratet A, at direktoratet ikke fandt at kunne imødekomme hans ansøgning, idet skrivelsen vedrørende opgørelsen at tidsforbruget og honorarberegningen ikke vedrørte tjenestemandssagen mod ham i øvrigt, hvorfor offentliglovens bestemmelse om parters aktindsigt efter direktoratets opfattelse ikke kunne finde anvendelse.

I skrivelse af 18. juni 1983 anmodede A herefter direktoratet om aktindsigt med henvisning til bestemmelsen i offentlighedslovens § 1.

I skrivelse af 1. juli 1983 afslog direktoratet A's begæring og anførte, at direktoratet fortsat ikke kunne imødekomme anmodningen, idet opgørelsen over tidsforbruget ikke vedrørte sagen i øvrigt. Direktoratet henviste herved til § 3, nr. 1, i offentlighedsloven samt til bestemmelsen i lovens § 2, stk. 1, nr. 1.

I sin klage til mig anførte A, at han ikke forstod, at det meddelte afslag kunne begrundes med en henvisning til undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Han anførte herved, at politimesterens indberetning alene indeholdt angivelse af det faktiske tidsforbrug i forbindelse med gennemførelsen af den tjenstlige undersøgelse og således ikke tilkendegav noget om politimesterens personlige eller økonomiske forhold. I givet fald måtte efter A's opfattelse undtagelsesbestemmelsen i lovens § 2, stk. 3, (hvorefter en del af et dokument kan undtages fra aktindsigt), bringes i anvendelse.

Direktoratet redegjorde i en udtalelse af 25. juli 1983 til mig nærmere for sagen. Direktoratet anførte med hensyn til sin afgørelse af 16. juni 1983, at direktoratet, uanset at politimesterens indberetning i skrivelse af 13. oktober 1982 af praktiske grunde var journaliseret på samme j. nr. som tjenestemandssagen, ikke fandt, at indberetningen havde nogen relation til afgørelsen af A's sag, og at direktoratet derfor meddelte A afslag med den i skrivelsen af 16. juni 1983 givne begrundelse.

Heroverfor anførte A, at han på grundlag af direktoratets oplysninger om, at politimesterens indberetning var journaliseret på samme j. nr. som tjenestemandssagen, herefter måtte fastholde, at han var part i sagen og således i medfør af offentlighedslovens § 10 måtte være berettiget til aktindsigt.

A anførte dernæst, at politimesterens indberetning efter hans opfattelse ikke kunne anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 16, stk. 1, 2. pkt.

Skulle dette imidlertid være tilfældet for en del af de i indberetningen indeholdte oplysninger, var del hans opfattelse, at han i henhold til bestemmelsen herom i offentlighedslovens § 10, stk. 1, 3. pkt., måtte være berettiget til delvis aktindsigt.

Jeg udtalte herefter følgende i en skrivelse til A:

^ Indledningsvis bemærkes, at direktoratets opfattelse, hvorefter politimesterens indberetning til direktoratet om anvendt tidsforbrug ikke har en sådan tilknytning til den mod Dem gennemførte tjenestelige undersøgelse, at De kan anses som part efter offentlighedslovens § 16, ikke giver mig anledning til kritik. Det bemærkes herved, at den omstændighed, at flere dokumenter journalmæssigt behandles på en sag, ikke I sig selv nødvendigvis indebærer, at hvert dokument i relation til lovens regler om partsoffentlighed må anses for et dokument i den pågældende sag, jfr. herved betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision, s. 140.

Direktoratets afslag i øvrigt på Deres begæring om aktindsigt er meddelt med henvisning til bestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Efter denne bestemmelse omfatter adgangen til at få oplysninger ikke dokumenter, der indeholder oplysninger om enkeltpersoners personlige og økonomiske forhold.

Det er direktoratets opfattelse at den afgivne indberetning indeholder oplysninger af personlig karakter, således at hensynet til politimesteren må gå forud for hensynet til Dem, "hvis mulighed for at varetage (Deres) interesser ikke ses berørt af det givne afslag".

Direktoratet har ikke fundet anledning til - i givet fald - at imødekomme Deres begæring i Deres skrivelse af 2. juli 1983 til mig om delvis aktindsigt i medfør af bestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 3.

Jeg skal herom bemærke følgende:

Det er almindeligt antaget, at undtagelsesbestemmelsen offentlighedslovens § 2, stk. 1, nr. 1, for enkeltpersoners personlige og økonomiske forhold må undergives en vis indskrænkende fortolkning, jfr. herved ovennævnte betænkning s. 251 ff. Bestemmelsen omfatter oplysninger om private forhold, ikke om offentligt ansattes forhold i tjenesten.

For så vidt angår den af politimesteren afgivne indberetning indebærer dette, at alene sådanne oplysninger af økonomisk og/eller personlig karakter, der kan betegnes som rent privat kan anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen offentlighedslovens § 2, stk. 1, nr. 1, hvorimod oplysninger herudover må anses for omfattet af reglerne om aktindsigt.

Da direktoratet ikke ses at have foretaget en sådan vurdering af, hvilke dele af politimesterens indberetning der kan henføres under undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 1, nr. 1, kan jeg ikke anse direktoratets afgørelse om at nægte aktindsigt for forenelig med bestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 3.

Jeg har gjort direktoratet bekendt med min opfattelse og samtidig henstillet til direktoratet at undergive Deres begæring om aktindsigt en fornyet overvejelse.

I skrivelse af 5. januar 1984 meddelte Direktoratet for Kriminalforsorgen mig, at direktoratet havde overvejet sagen på ny og var af den formening at der kunne meddeles A aktindsigt i den nævnte indberetning dog således, at direktoratet undtog oplysninger, som var af rent privat karakter, såsom oplysninger om trækprocent, lønkonto m. v. Endvidere undtog direktoratet indberetningens sidste afsnit, der vedrørte den praktiske gennemførelse af arbejdet med førelse af forhørsprotokollen samt skrivning af beretning m. v.

Jeg meddelte herefter direktoratet, at jeg havde taget til efterretning, at der var givet A delvis aktindsigt.