Ombudsmandsudtalelser vedrørende kriminalforsorgen

fob.1985.109

10-9. Inspektion af statsfængslet i Horsens. (J. nr. 1985-1402-615).

Efter besøg den 4. december 1985 i statsfængslet i Horsens skrev jeg den 4. februar 1986 således til direktoratet for kriminalforsorgen og statsfængslet i Horsens:

" . . .

Efter at mit inspektionsbesøg var planlagt, modtog jeg underretning om, at talsmands- ordningen i statsfængslet i Horsens for tiden ikke fungerede. Da jeg således ikke - som det er normalt i forbindelse med ombudsmandens fængselsinspektioner - kunne afholde et møde med talsmændene for de indsatte, lagde jeg under min rundgang hovedvægten på at besigtige de af statsfængslets lokaliteter, som særligt havde pådraget sig ombudsmandens opmærksomhed ved inspektionsbesøget den 1-2. november 1976 (jfr. beretningen for året 1976, s.

257 ff.).

Besøget giver mig anledning til følgende bemærkninger:

I. Bygningsmæssige forhold m.v. Vedligeholdelsestilstanden i de lokaliteter, jeg beså under mit besøg var gennemgående god.

Under min rundgang bemærkede jeg i øvrigt særligt følgende:

Fritidsfaciliteter.

Ved aktstykke nr. 447 af 22. maj 1981 og aktstykke nr. 27 af 12. oktober 1982 har folketingets finansudvalg som led i bekæmpelse af narkotikamisbrug i fængslerne bl.a. til- trådt forskellige ombygnings. og moderniseringsarbejder statsfængslet i Horsens. I denne forbindelse er kapaciteten på hver af de store belægningsafdelinger reduceret til 22 celler;

den herved frigjorte plads er bl.a. anvendt til fælleslokaler for de indsatte på de enkelte afdelinger. De nye fælleslokaler er bl.a. indrettet med billard og bordtennis. Der er således nu på hver af belægningsafdelingerne fælles tekøkken, TV- og opholdsstue, kombineret spise- og. opholdslokale samt billard- og bordtennislokale.

Det fritidscenter, som er omtalt i beretningen 1976, s. 259, og som bestod af bibliotek, samlingsstue (diskotek), TV- rum og billardrum, er herefter kun for så vidt angår biblioteket uændret i brug.

I øvrigt har statsfængslet iværksat eller planlægger forskellige projekter i relation til de indsattes fritids- og undervisningsmuligheder.

Under mit besøg beså jeg det igangværende arbejde med indretning af et forsamlings- lokale på 3. etage i sydfløjen. Lokalet vil kunne rumme godt 100 indsatte og vil blive udstyret med en lille scene. Lokalet forventedes taget i brug inden 1 måned.

Under min besigtigelse af statsfængslets gymnastiksal bemærkede jeg, at gymnastik- salen var af en sådan størrelse, at der kun kan etableres en badmintonbane ad gangen. Umiddelbart kunne en sådan badmintonkapacitet synes lille i forhold til antallet af indsatte, men fængselsledelsen oplyste over for mig, at den eksisterende kapacitet ikke var fuldt udnyttet. Gymnastiksalen og et mindre birum i tilknytning hertil benyttes bl.a. også til konditionstræning. Statsfængslet har planer om at indrette kondirum i en del af det nuværende skrædderværksted på 4. etage i sydfløjen. Det planlagte kondirum skulle muliggøre, at indtil 8 indsatte dyrker konditionstræning uden opsyn. I det nuværende kondirum i tilknytning til gymnastiksalen kan der kun dyrkes konditionstræning under opsyn. Det planlagte kondirum skulle øge idrætsfaciliteternes samlede kapacitet.

I en anden del af det nuværende skrædderværksted på 4. etage i sydfløjen har stats- fængslet planer om at indrette et fysikundervisningslokale.

På grund af de igangværende og planlagte ombygningsarbejder vedrørende visse fritids- og undervisningslokaler var det under mit inspektionsbesøg vanskeligt at danne sig et samlet overblik over de indsattes fremtidige fritidsmuligheder.

Brandsikkerhed.

Under min rundgang bemærkede jeg, at statsfængslet ikke var udstyret med automatisk brandmeldeanlæg (røgdetektor eller ligende) eller automatisk brandslukningsanlæg (sprinkleranlæg eller lignende). I tilfælde af brand i en celle efter aflukningen kl. 21.30 har de indsatte mulighed for at tilkalde hjælp fra personalet ved at aktivere cellekaldet, som efter kl. 21.30 indgår til vagtmesterkontoret på 1. sal i sydfløjen. Cellekaldet har ikke indbygget samtaleanlæg, og vagtmesterkontoret vil derfor ikke umiddelbart kunne kende årsagen til det stedfundne cellekald og vil derfor i en given situation, hvor der måtte fremkomme flere cellekald, end det er muligt umiddelbart at reagere på, have vanskeligt ved at foretage en prioritering af cellekaldene.

Jeg bad ved min afsluttende samtale med fængselsinspektøren om at få tilsendt en kopi af de seneste brandinspektionsrapporter Statsfængslet i Horsens har herefter med skrivelse af 9. december 1985 meddelt mig, at Dansk Brandværnskomite har aflagt inspektionsbesøg i statsfængslet den 6. december 1985 inspektionsmesteren havde over for fængselsledelsen oplyst, at den brandsikkerhedsmæssige tilstand måtte betegnes som god, og at inspektionsmesteren ikke havde yderligere bemærkninger. En skriftlig rapport om besøget modtog jeg den 28. januar 1986.

Statsfængslet har med skrivelsen af 9. december 1985 ligeledes til mig fremsendt kopi af Dansk Brandværnskomites rapporter vedrørende regelmæssige brandinspektioner for de 3 forudgående normale inspektioner, foretaget henholdsvis den 16. december 1982, den 24. november 1983 og 13. december 1984, samt statsfængslets skrivelser af henholdsvis 11. januar 1983, 18. januar 1984 og 14. januar 1985, hvorved statsfængslet har fremsendt de nævnte rapporter til direktoratet for kriminalforsorgen.

Af alle de 3 nævnte rapporter fremgår, at "den almindelige brandsikkerhedsmæssige tilstand" - "efter en samlet vurdering af iagttagelser og indtryk ved dette inspektionsbesøg" måtte betegnes som "god". Af statsfængslets ovennævnte fremsendelsesskrivelser til direktoratet for kriminalforsorgen fremgår, at mundtlige udtalelser fra inspektionsmesteren under inspektionerne har måttet opfattes således, at den tilstand i statsfængslet i Horsens måtte anses for (mindst) ligeså god som tilstanden på andre lukkede anstalter.

Syge- og isolationsafdelingerne.

Under min rundgang beså jeg i vestfløjens 1. etage den nye sygeafdeling. Denne afdeling, der har afløst den tidligere sygeafdeling beliggende i en selvstændig 2-etages bygning nordvest for statsfængslets hovedbygning, har 14 pladser. Jeg beså ligeledes den ved siden af sygeafdelingen beliggende isolationsafdeling, der har 12 celler. Jeg besigtigede under min rundgang på syge- og isolationsafdelingerne en sygecelle, statsfængslets to sikringsceller samt et par udvalgte isolationsceller.

Forud for mit inspektionsbesøg i statsfængslet i Horsens havde jeg fra direktoratet for kriminalforsorgen rekvireret kopi af det seneste kvartals (juli 1985) indberetninger fra de lukkede statsfængsler om anvendelse af disciplinærmidler (bøde og strafcelle), enrumsanbringelser og sikringsmidler (sikringscelle og håndjern).

En gennemgang af det foreliggende materiale gav ikke anledning til at foretage videre.

 

 

Besøgsafsnittet.

Under min besigtigelse af statsfængslets besøgsafsnit redegjorde fængselsledelsen for den besøgsordning, der praktiseres i fængslet.

Efter statsfængslets interne regler (bekendtgørelse af 2. maj 1983 om besøgstid og besøgsafvikling m.v., B-16-2) kan besøg finde sted tiden fra kl. 9.30 til kl. 17.30 alle ugens dage. Inden for de indsattes arbejdstid (hverdage indtil kl. 1530) kan de indsatte modtage i ugentligt besøg á 1 times varighed (alternativt 1 besøg hver 14. dag á 2 timers varighed). Uden for de indsattes arbejdstid (hverdage kl. 15.30 - 17.30 samt lørdage og søn- og helligdage kl. 9.30-17.30) kan de indsatte i praksis modtage besøg i den udstrækning, pladsforholdene i besøgsafdelingen tillader det.

Ved en optimal udnyttelse af besøgsordningen kan visse indsatte, som har nærtboende pårørende, efter det for mig oplyste, opnå besøg i ganske mange timer om ugen.

II. Vejledning om AIDS.

Under mit møde med samarbejdsudvalget blev det af flere af udvalgets medlemmer fremhævet, at der savnedes en vejledning fra direktoratet for kriminalforsorgen og sundheds- styrelsen om forholdsregler i forbindelse med AIDS.

Med skrivelse af 13. december 1985 har direktoratet for kriminalforsorgen til mig fremsendt et eksemplar af direktoratets "Orientering om AIDS. (Til kriminalforsorgens personale)." af samme dato samt et eksemplar af direktoratets cirkulærskrivelse af samme dato til kriminalforsorgens anstalter og arresthuse om retningslinier vedrørende forholdsregler mod AIDS for så vidt angår indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

Det fremgår af direktoratet for kriminalforsorgens nævnte cirkulærskrivelse af 13. december 1985, at direktoratet samtidig med henblik på information af de indsatte tillige har udsendt en meddelelse »Information om AIDS«. Meddelelsen til de indsatte, der er udarbejdet i samråd med sundhedsstyrelsen, bør efter direktoratets cirkulærskrivelse opsættes på opslagstavlerne på opholdsafdelingerne og lignende steder samt udleveres til indsatte, som på grund af enrumsanbringelse eller lignende er afskåret fra at gøre sig bekendt med meddelelsen.

Det fremgår endvidere af direktoratet for kriminalforsorgens ovennævnte cirkulærskrivelse af 13. december 1985, at direktoratet samtidig har udsendt "Retningslinier vedrørende undersøgelse for AIDS". Retningslinierne, der er udarbejdet af kriminalforsorgens konsulent almenlægelige og hygiejniske spørgsmål, retter sig til de læger, der er knyttet til kriminalforsorgens institutioner.

Jeg har senere i anden anledning fra direktoratet for kriminalforsorgen fået tilsendt et eksemplar af den ovennævnte meddelelse til de indsatte og af de ovennævnte retningslinier til de læger, der er tilknyttet kriminalforsorgens institutioner.