A, der afsonede en straf i X-by Arrest var i en periode undergivet brevkontrol, i den samme periode verserede der hos kriminalpolitiet i Y-by en efterforskningssag om A`s undvigelse fra et statsfængsel. Som et led i brevkontrollen overlod arrestinspektøren Politimesteren i Y-by at foretage en gennemlæsning af korrespondancen. Baggrunden herfor var, at arrestin- arrestinspektøren fandt det nødvendig at anmode om bistand fra det politimesterembede, der foretog efterforskningen i undvigelsessagen bl.a. under hensyn til undvigelsesrisici, og til at A Tidligere havde været mistænkt for at sende "skjulte" budskaber på forskellig vis.

Ombudsmanden udtalte, at han var enig med Direktoratet for Kriminalforsorgen i, at fremgangsmåden ikke var i strid med bestemmelserne i cirkulæret; bestemmelserne angik slet ikke dette spørgsmål. Derimod fandt ombudsmanden at spørgsmålet skulle vurderes efter bestemmelserne i forvaltningslovens § 28, stk. 1. og 2. Ombudsmanden fandt imidlertid tid ikke at have fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tilbagesende sagen til Direktoratet for Kriminalforsorgen med henblik på, at direktoratet kunne træffe en ny afgørelse i forhold til A. Dette skyldes, at videregivelsen af korrespondancen til Politimesteren i Y-by efter ombudsmandens opfattelse måtte antages at have været et nødvendigt led i arrestinspektørens behandling af sagen, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 4. (J. nr. 1989-381-615).

A klagede over Justitsministeriet for Direktoratet for Kriminalforsorgens svar på hans anmodning om en begrundelse for, at breve til og fra ham i perioden fra den 16, september til den 6. oktober 1988, da han befandt sig i arresten X-by, var undergivet kontrol, herunder at arrestinspektøren i X-by som et led i kontrollen af korrespondancen sendte denne til kriminalpolitiet i Y-by til gennemlæsning,

Af sagens akter fremgik det, at A blev indsat i Statsfængslet i S -by til udståelse af en straf af fængsel i 12 år idømt A ved østre Landsret, Den 14. september 1988 undveg A fra Statsfængslet S-by sammen med to medindsatte. A og hans to medindsatte var under flugten i besiddelse af en pistol, med hvilken han truede fængselspersonalet, A blev i sagens anledning sigtet for overtrædelse af straffelovens §§ 119 og 261.

Den 16. september i988 blev A anholdt og overført samme dag til arresthuset i X -by. A blev varetægtsfængslet den 7. oktober 1988.

A klagede til Direktoratet for Kriminalforsorgen over, at hans breve ikke straks blev viderebefordret, og at breve til og fra ham blev gennemlæst.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte ham i den anledning følgende:

"I en henvendelse af. . . . har De bl. a. klaget over

1) at Deres breve ikke straks blev viderebefordret, og

2) at breve til og fra Dem bliver gennemlæst

ad 1):

Arrestinspektøren ved Arresthuset i X-by har over for direktoratet oplyst, at man ved samtale den 19. september 1988 har gjort Dem bekendt med baggrunden for, at Deres breve ikke blev ekspederet omgående. Det fremgår af udtalelsen, at De ikke ønsker videre foretaget vedrørende dette klagepunkt.

ad 4):

Af arrestinspektørens udtalelse fremgår, at De ligeledes den 19. september 1988 blev gjort bekendt med, at breve til og fra Dem bliver gennemlæst. Afgørelsen er truffet i medfør af § 1, og § 5, i direktoratets cirkulære af 18. december 1980 om de indsattes adgang til brev- veksling og besøg m.v.

Direktoratet kan henholde sig hertil.

. . . "

Senere klagede A til Direktoratet for Kriminalforsorgen bl.a. over, at arrestforvareren afleverede hans post til arrestinspektøren med henblik på censur, og han anmodede Direktoratet for Kriminalforsorgen om en begrundelse for, at breve til og fra ham, der var undergivet

kontrol, blev sendt til Politimesteren I Y-by til gennemlæsning.

I anledning af A´s klage over at arrestforvareren leverede hans post til arrestinspektøren, bemærkede arrestforvareren i et notat af 7. december 1988 følgende:

" . . . jeg (har) i. h. t. Justitsministeriets cirkulære af 18. 12. 1980 § 1 samt § 5 . . . . gennemlæst indsattes breve, Endvidere . . . (har) jeg over for indsatte i forbindelse med hans enrumsanbringelse den 19.9.1988, bl.a. . . . tilkendegivet ham, at hans brevveksling censureres i. h. t. Justitsministeriets cirkulære af 18.12.1980, § 1 samt § 5.

Yderligere kan jeg bemærke, at indsattes breve er forelagt arrestinspektør. . . med anmodning om en vurdering af, hvorvidt brevenes indhold evt. kunne give anledning til tilbageholdelse under henvisning til arresthusets sikkerhed samt forebyggelse af evt. strafbart forhold.

. . . "

Vedrørende A´s klage udtalte Politimesteren i X-by følgende:

". . . jeg skal oplyse, at spørgsmålet om brevkontrol telefonisk blev drøftet med kontor- chef. . . . , som tilsluttede sig, at jeg under de foreliggende omstændigheder kunne bemyndige (Y-by) politi, som forestår efterforskningen at flugtsagen m.v. og eftersøgningen af medgerningsmænd, til på mine vegne at gennemlæse brevene med henblik på at forebygge yderligere strafbare forhold.

. . . "

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte herefter A følgende:

For så vidt angår spørgsmålet om brevkontrol meddeler man, at den anvendte frem- gangsmåde ikke ses at være i strid med reglerne i direktoratets cirkulære af 18. december 1986 om de indsattes adgang til brevveksling og besøg.

. . . "

A rettede på ny henvendelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvilken henvendelse direktoratet oversendte til Politimesteren i X-by / arrestinspektøren til videre foranstaltning.

Politimesteren i X-by besvarede henvendelsen, idet han meddelte A følgende:

" . . .

De er i tilslutning til Deres enrumsanbringelse her den 19.9.1988 blevet gjort bekendt med, at Deres breve blev gennemlæst. Dette skønnedes påkrævet for at forebygge strafbart forhold, og (Y-by) politi, der stod for efterforskningen i forbindelse med Deres undvigelse fra (Statsfængslet) den 14.9.1988, er blevet bemyndiget til på mine vegne at foretage gennemlæsningen.

I klagen til mig anførte A, at arrestforvareren X-by i perioden fra den 16. september til den 6. oktober 1988 sendte al hans korrespondance, herunder også breve til hans advokat .... til Kriminalpolitiet i Y-by til censur. A gjorde gældende, at Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 18, december 1980 om indsattes adgang til brevveksling og besøg m.v. ikke giver arrestforvareren hjemmel til at bemyndige Kriminalpolitiet i Y-by til at foretage brevkontrollen.

I en udtalelse i anledning af klagen henholdt Politimesteren i X-by sig til sine tidligere udtalelser i sagen. Han vedlagde til orientering fotokopi af sin skrivelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen samt af sin skrivelse til A. Politimesteren i Y-by anførte i en udtalelse

følgende:

" . . . Jeg (må) for så vidt angår de af sigtede rejste klager over gennemsyn af hans brev- veksling i den omhandlede periode dels . . . afvise, at gennemlæsning er sket med breve til og fra advokat . . ., som varetager/tog klagerens interesser i (T-by) politikreds i en sag, som er vedlagte sagskompleks uvedkommende, dels kan henholde mig til Indholdet af mit svar af dags dato til klageren.

I politimesterens samtidige svar til A anførte han følgende:

For så vidt angår spørgsmålet om politiets gennemsyn af Deres korrespondance i den omhandlede periode kan jeg bekræfte, at (Y-by) politi efter bemyndigelse fra arrestinspektøren i (X-by), som er den stedlige politimester i henhold til justitsministeriet, direktoratet for kriminalforsorgens cirkulære af 18, december 1980 har kontrolleret breve sendt til og fra Dem, dog fraset Deres korrespondance med advokat . . . ., som er videresendt uåbnet, Jeg henviser i den forbindelse til politimesteren i (X -by's) skrivelse af 15, marts 1989 til Dem.

Direktoratet for Kriminalforsorgen anførte i en udtalelse følgende:

Den 19. september 1988 orienteredes (A) af den fungerende arrestforvarer i (X-by) om, at breve til og fra ham ville blive gennemlæst, ligesom man ville vurdere, om brevenes indhold kunne give anledning til tilbageholdelse, jfr. §§ 1 og 5 i Kriminalforsorgens cirkulære af 18. december 1980 om de indsattes adgang til brevveksling og besøg m.v.

Den 26, september 1988 blev direktoratet telefonisk af Arrestinspektøren ved arrest- huset 1 (X -by) anmodet om at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt kontrollen af den indsattes breve kunne udøves af Politimesteren i (Y -by).

Baggrunden for forespørgslen var, at (A) adskillige gange tidligere er undveget og har forsøgt herpå, at der ved flere lejligheder herunder ved undvigelsen den 14, september 1988, er ydet ham bistand hertil samt, at (A) tidligere har været mistænkt for at sende "skjulte" budskaber på forskellig vis, hvorfor arrestinspektøren fandt det hensigtsmæssigt at anmode om bistand fra det politimesterembede, som foretog efterforskning i anledning af undvigelsen den 14. september 1988.

Direktoratet fandt ikke, at de gældende regler er til hinder for en sådan udøvelse af kontrollen med den indsattes breve, jfr. § 5, stk. 1, cirkulære om de indsattes adgang til brev- veksling og besøg m.v., hvoraf det alene fremgår, at bestemmelsen om gennemlæsning træffes af institutionens leder.

. . . "

Den udtalelse gav Politimesteren i X -by sagen følgende yderligere kommentarer:

" . . .

Der er efter min opfattelse hjemmel til den skete kontrol i brevvekslingscirkulærets § 5. I forbindelse med det her afholdte forhør den 19. 9. 1988 om undvigelsen den 14. 9. 1988 fra (S -by) Statsfængsel er (A) blevet gjort bekendt med, at der foretoges kontrol af hans breve,

Han var straks efter indsættelsen her gået i gang med en omfattende korrespondance, og brevene blev overgivet til mig med henblik på, hvordan der skulle forholdes,

Jeg noterede, at der forelå 28 breve til eksterne adressater, og at disse gruppevis fordelte sig således:

Pressen ............................................................................................................. 3

Statsfængslet i Ringe......................................................................................... 2

Anstalten ved Herstedvester.............................................................................. 1

Statsfængslet i Vridsløselille ............................................................................ 10

Advokat............................................................................................................. 2 Private (kvinder)................................................................................................ 7

Private (mænd).................................................................................................. 2

Vicepolitimester................................................................................................ 1

I alt .................................................................................................................. 28

Da der på dette tidspunkt var 2 medundvegne på fri fod, som eftersøgtes af (Y-by) politi, der i øvrigt forestod efterforskningen i forbindelse med flugten fra (S-by) Statsfængsel, fandt jeg det efter drøftelse af sagen med direktoratet mest hensigtsmæssigt, at (Y-by) politi varetog brevkontrollen på mine vegne.

(A) var på dette tidspunkt utvivlsomt stærkt opsat på påny at søge at undvige, hvad bl.a. gav sig udslag i forsøg på intern skriftlig kommunikation med andre indsatte og i en mislykket plan om flugt i forbindelse med et ophold i sikringscelle i (Z -by) arresthus, . . .

Blandt andel under hensyn hertil, til kredsen af adressater og til at (A) efter det for mig oplyste var kendt for at kunne udtrykke sig i kodesprog fandt jeg, at betingelserne for at gennemføre brevkontrollen var til stede, og jeg mener ikke, at jeg i denne sammenhæng hverken i min egenskab af politimester eller arrestinspektør for (X-by) arresthus har overskredet min kompetence.

Efter min mening foreskriver bestemmelserne ikke i denne situation en udførlig journaliserings. eller noteringspligt, og der er ikke sket tilbageholdelse af noget brev, idet brevene efter kontrol er afgivet til almindelig postal befordring, hvorfor (A's) henvisning til brevvekslingscirkulærets § 6, stk. 3, synes at være misvisende.

Til slut kan jeg oplyse, at de 2 breve til advokat. . . var afgivet til mig i lukket kuvert, at jeg ikke har læst den, at (Y -by) politi mig bekendt heller ikke har læst den, og at i øvrige breve fra (A) den omhandlede periode er afleveret direkte til (Y -by) politi til kontrol.

Direktoratet for Kriminalforsorgen henholdt sig i udtalelsen af 1. maj 1989 til udtalelsen fra Politimesteren i X -by samt til Direktoratet for Kriminalforsorgens tidligere udtalelse i sagen. Direktoratet tilføjede, at A den 28. september 1988 blev overført til sikringscelle i arresthuset i Z -by efter at have beskadiget sig selv samt fremsat trusler over for personalet i arrest- huset i X -by, og at han blev tilbageført samme dag kl. 12.

Jeg udtalte følgende i en skrivelse til A:

" I den omhandlede periode fra den 16. september til den 6. oktober 1988 var De indsat i arresthuset i X -by; De var i denne periode ikke varetægtsfængslet. Med hjemmel i Justitsministeriets bekendtgørelse af 21 juni 1913 om fuldbyrdelse af frihedsstraf, som ændret ved bekendtgørelse af 12. december 1980, har Direktoratet for Kriminalforsorgen i cirkulære af 18. december 1980 fastsat nærmere regler om indsattes adgang til brevveksling og besøg m. v. Cirkulæret indeholder § 1 og § 5 følgende bestemmelser om brevkontrol:

§ 1:

"Institutionens leder kan fastsætte begrænsninger med hensyn til, hvem indsatte må brevveksle med, såfremt det i det enkelte tilfælde skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedshensyn, for at forebygge strafbart forhold eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen.

Stk. 2. Om eventuelle begrænsninger skal der ske. fornødent notat med oplysning om grunden hertil."

§ 5:

"Breve til og fra indsatte gennemlæses ikke, medmindre det i det enkelte tilfælde af institutionens leder skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedshensyn eller for at forebygge strafbart forhold.

Stk. 2. Såfremt omstændighederne taler derfor, kan institutionens leder dog bestemme, at der skal foretages stikprøvevis gennemlæsning med henblik på kontrol med, at adgangen til ukontrolleret brevveksling ikke misbruges.

Stk. 3. Om eventuel gennemlæsning skal der ske fornødent notat med oplysning om grunden hertil.

Den 19. september blev De gjort bekendt med, at Deres breve blev gennemlæst af hensyn til arresthusets sikkerhed samt for at forebygge eventuelt strafbart forhold jf. cirkulærets § 1 og §5.

Beslutningen om at foretage kontrol af Deres brevveksling i den omhandlede periode giver mig ikke anledning til bemærkning. Efter det oplyste i udtalelserne af 22. marts og 19. april 1989 fra henholdsvis Politimesteren i (Y-by) og Politimesteren i (X -by) må jeg lægge til grund, at der ikke er sket gennemlæsning af Deres korrespondance med advokat.

I forbindelse med gennemførelsen af brevkontrollen "bemyndigede" arrestinspektøren

/ politimesteren i (X-by) efter forud indhentet udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen Politimesteren i (Y-by) til at foretage gennemlæsning af brevene til og fra Dem Baggrunden for "bemyndigelsen" var, at arrestinspektøren fandt det fornødent at anmode om bistand fra det politimesterembede, som foretog efterforskningen i anledning af Deres undvigelse den 14. september 1988 fra Statsfængslet i (S -by) under henvisning til, at De adskillige gange tidligere er undveget og har forsøgt herpå at der ved flere lejligheder, herunder ved undvigelsen den 14, september 1988 er ydet Dem bistand hertil, samt til, at De tidligere har været mistænkt for at sende "skjulte" budskaber på forskellig vis

Jeg kan for så vidt være enig med Direktoratet for Kriminalforsorgen i, at de oven- nævnte bestemmelser om brevkontrol i direktoratets cirkulære om de indsattes adgang til brev- veksling og besøg m. v. ikke er til hinder for, at institutionens leder (Politimesteren i (X-by) søgte ekstern bistand fra det politimesterembede som foretog efterforskningen i anledning af Deres undvigelse den 14. september 1988 bestemmelsen angår slet ikke dette spørgsmål.

Forvaltningslovens § 28, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt op- lysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. i nævnte oplysninger kan dog ske, når

1) den, oplysningen angår, har givet samtykke,

2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives,

3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller

4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en

myndighed kan gennemføre tilsyns- og eller kontrolopgaver."

Jeg har ikke modtaget genparter af Deres skrivelser i den nævnte periode. Jeg finder imidlertid på det foreliggende grundlag at kunne lægge til grund, at skrivelserne indeholdt oplysninger "om enkeltpersoners rent private forhold" sådanne oplysninger må, som det frem- går af den gengivne bestemmelse § 28, stk. 1, ikke videregives til anden forvaltningsmyndighed.

Videregivelse af Deres breve fra arrestinspektøren / Politimesteren i (X -by) til Politimesteren i (Y-by) var derfor kun berettiget, hvis en af de i stk. 2 nævnte undtagelsesbestemmelser kunne finde anvendelse

Arrestinspektøren / Politimesteren i (X -by) og Justitsministeriet, Direktoratet for kriminalforsorgen, ses ikke at have overvejet sagen på det anførte retlige grundlag. Jeg har derfor overvejet at tilbagesende sagen til direktoratet med henblik på, at direktoratet i forhold til Dem kan træffe en ny afgørelse. Jeg har imidlertid ikke fundet at have fuldt tilstrækkeligt grundlag for at henstille til direktoratet at træffe en sådan ny afgørelse forhold til Dem Dette skyldes, at videregivelse af oplysningerne (brevene) til Politimesteren i (Y-by) efter min opfattelse må antages at have været et nødvendigt led i arrestinspektørens behandling af sagen. Jeg finder således, at den gengivne undtagelsesbestemmelse i § 28, stk. 2, nr. 4, kunne anvendes ved afgørelsen af, om oplysningerne i Deres breve kunne videregives til anden forvaltningsmyndighed (her Politimesteren i (Y -by),

Direktoratet for Kriminalforsorgen modtager en genpart af denne skrivelse. Herudover foretager jeg ikke videre, Jeg skal dog tilføje følgende:

I den omhandlede periode fra den 16. september til den 6. oktober 1988, da Deres brevveksling blev sendt til og gennemlæst af Politimesteren i (Y-by), efterforskede politimesteren sagen om Deres undvigelse den 14. september 1988 fra Statsfængslet i (S -by).

Bestemmelserne i kapitel 71 i retsplejeloven om indgreb i meddelelsesfriheden indeholder regler om, I hvilke tilfælde politiet kan foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden bl. a, ved at tilbageholde, åbne og gøre sig bekendt med indholdet af breve m.v.

Afgørelsen om indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens kendelse (retsplejeloven § 783).

Der kan rejses det spørgsmål om afgørelsen af, om Deres breve kunne sendes til Politimesteren i (Y -by) - på grund af den samtidig verserende efterforskningssag hos politiet i (Y-by) - (tillige) skulle træffes efter de ovennævnte regler i retsplejeloven. Jeg har ikke ved min stillingtagen til den foreliggende klage over Direktoratet for Kriminalforsorgen fundet at have fuldt tilstrækkelig anledning til at gå ind på dette (generelle) spørgsmål, Jeg overvejer imidlertid af egen drift efter ombudsmandslovens § 6, stk. 5, at iværksætte en undersøgelse af spørgsmålet."