9-2. Forvaltningsret 115.1.- Retspleje 38.6.- Strafferet 3.7. (1)

Ombudsmanden udtalte, at politimesteren. såfremt han iværksætter fuldbyrdelsen, uanset at den domfældte har ansøgt om anketilladelse, skal sørge for. at den domfældte vejledes om muligheden for at indgive ansøgning til landsrettens præsident om udsættelse eller standsning af straffuldbyrdelsen. Ombudsmanden henstillede til justitsministeriet at sørge for, at der tilrettelægges en procedure således. at der ikke tages skridt til at fuldbyrde en dom, som er søgt anket uden at den domfældte vejledes om reglen i retsplejelovens § 962. stk. 4. (J. nr. 1991-1712-610).

A, der i underretten var idømt 4 dagbøder á 150 kr. klagede bl.a. over, at han, der havde søgt om tilladelse til at anke underrettens dom til landsretten efter bestemmelsen i retsplejelovens § 962. stk. 3, var blevet indkaldt til afsoning af bødeforvandlingsstraffen, førend Justitsministeriet havde truffet afgørelse i anledning af ansøgningen om anketilladelse.

I anledning af klagen udtalte politimesteren bl.a. følgende:

< . . .

(A) har den 20. maj 1991 ansøgt Justitsministeriet om tilladelse til at anke dommen.

En sådan ansøgning har ikke opsættende virkning på fuldbyrdelsen af straffen. Ifølge retsplejelovens § 962, stk. 4, kan landsrettens præsident bestemme, at fuldbyrdelsen skal ud sættes eller standses. Jeg har ikke modtaget en sådan besked fra landsrettens præsident. Det har derfor ikke været i strid med lovgivningen at tilsige (A) til afsoning, selv om han ikke havde fået svar på sin ansøgning om anketilladelse.

Det skal dog tilføjes, at dersom man på bødekontoret, der har udfærdiget tilsigelsen, havde vidst, at ansøgningen var indgivet, ville man ikke havde afsendt tilsigelsen.

(A) har ikke straks givet underretning til mit embede om, at han havde sendt en ansøgning om anketilladelse til Justitsministeriet.

Den 25. juni 1991 modtog embedet en kopi af Justitsministeriets skrivelse af 24. juni 1991 til (A) med anmodning om en udtalelse. Denne skrivelse er blevet indført i ordenspolitiets journal, men ved en fejl har bødekontoret, der administrerer fuldbyrdelsen af dommen, ikke fået besked herom.

Derfor blev der ikke taget skridt til at sætte fuldbyrdelsen i bero, for embedet modtog skrivelsen af 22. august 1991 retur Fra A med nogle håndskrevne påtegninger alt i fotokopi, en anmodning fra Justitsministeriet om en udtalelse og en telefonopringning fra Folketingets Om- budsmand, (A) fik derefter overbragt en besked om, at han ikke skulle møde til afsoning. . . . >

Statsadvokaten udtalte under henvisning til denne redegørelse, at hun fandt det uheldigt, at politimesteren havde truffet afgørelse om fuldbyrdelse af dommen, selv om A ved forkyndelsen af dommen havde tilkendegivet, at han ville anke den

For så vidt angik spørgsmålet om indkaldelse til afsoning af bødeforvandlingsstraffen under justitsministeriets behandling af ansøgningen om anketilladelsen, tiltrådte ministeriet statsadvokatens udtalelse.

I en skrivelse til A udtalte jeg følgende: >. . .

Retsplejeloven indeholder bl.a. følgende regler om fuldbyrdelse af straffedomme:

§ 997, stk. 1.

"Politimesteren drager omsorg for straffedommens fuldbyrdelse såvel i henseende til straf som i henseende til dommens ørige bestemmelse, derunder erstatning til den skadelidte, for så vidt denne begærer det. Han står herved under statsadvokatens overtilsyn.,,

§ 999. stk. 1.

"En straffedom kan ikke fuldbyrdes, før fristen for anke efter lovens almindelige regler udløbet, eller ankeafkald er meddelt.

Stk. 3. For bødedomme, som ikke kan ankes, og bødeafgørelser efter § 936 gælder en fuldbyrdelsesfrist på 3 dage, medmindre en længere frist fastsættes i medfør af borgerlig straffelov." . . .

Afgørelsen om, at straffedommen kan fuldbyrdes, træffes efter disse regler af politimesteren.

Statsadvokaten anførte i sin udtalelse i anledning af Deres klage til mig, at hun fandt det uheldigt, at politimesteren havde truffet afgørelse om fuldbyrdelse af dommen, selv om De ved forkyndelsen af dommen havde tilkendegivet at ville anke den. Justitsministeriet henholdt sig hertil.

Jeg kan tilslutte mig statsadvokatens og Justitsministeriets opfattelse, idet jeg går ud fra, at det afgørende for den opfattelse, som myndighederne har givet udtryk for, er, at iværksættelsen af fuldbyrdelsen ikke af politimesteren var stillet i bero.

Politimesteren har i sin udtalelse bl.a. henvist til, at det efter retsplejelovens § 962, stk. 4, er landsrettens præsident, der, når begæring om tilladelse til anke bevisligt er indgivet til justitsministeren, kan bestemme, at fuldbyrdelsen skal udsættes eller standses.

Som det fremgår af sagen, er det ikke sædvanlig praksis, at Justitsministeriet vejleder domfældte, der søger om anketilladelse henhold til retsplejelovens § 962, stk. 3, om muligheden for at søge landsrettens præsident om udsættelse med fuldbyrdelsen.

I en tidligere sag. som er gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning for 1972, s. 243, har ombudsmanden udtalt sig vedrørende spørgsmålet om fuldbyrdelse af straf, når der er indgivet ansøgning om tredjeinstansbevilling, efter at landsretten har afsagt dom som 2. instans. Efter den dagældende bestemmelse retsplejelovens § 966, stk. 1, 3. pkt., jf. § 962, stk. 3 (nu retsplejelovens § 966, stk. 2), træffer Højesterets præsident afgørelse om udståelse eller standsning af dommens fuldbyrdelse, når ansøgning om tredjeinstansbevilling bevisligt er indgivet til justitsministeren. Som følge af denne sag modtog ombudsmanden underretning om, at Justitsministeriet i cirkulærskrivelse af 26. oktober 1973 til politiet og anklagemyndigheden havde anført følgende:

"Uanset at en domfældt har indgivet ansøgning til justitsministeriet om tilladelse til at anke en af landsretten som ankeinstans afsagt straffedom til Højesteret, kan dommen fuldbyrdes, når fuldbyrdelsesordre foreligger.

For så vidt angår varetægtsfanger eller strafafsonere iværksættes henholdsvis fortsættes afsoningen.

For så vidt angår domfældte på fri fod afgøres det efter en konkret vurdering om fuldbyrdelse skal iværksættelse.

I alle tilfælde. hvor fuldbyrdelsen iværksættes eller fortsættes, uanset at der er indgivet ansøgning om 3. instansbevilling. skal domfældte gøres bekendt med reglerne i retsplejelovens § 966, stk. 1, if. § 962, stk. 3. Begæres spørgsmålet om udsættelse eller standsning af fuldbyrdelsen indbragt for Højesterets præsident, fremsendes sagen af vedkommende politimester, i København politidirektøren, gennem statsadvokaten til rigsadvokaten til forebyggelse for Højesteretspræsident.

Påbegyndt afsoning afbrydes, når Højesterets præsident bestemmer det, eller når anketilladelsen foreligger."

Som anført ovenfor er det ikke sædvanlig praksis, at politiet eller Justitsministeriet vejleder domfældte om reglen i retsplejelovens § 962, stk. 4. Jeg finder ikke grundlag for at kritisere, at myndighederne ikke giver en sådan vejledning, hvis myndighederne påser, at der ikke tages skridt til straffens fuldbyrdelse.

Jeg vil i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at iværksætter politimesteren fuldbyrdelsen, uanset at den domfældte har søgt om anketilladelse, skal politimesteren sørge for, at domfældte vejledes om muligheden for at indgive ansøgning til landsrettens præsident efter reglen i retsplejelovens § 962, stk. 4.

Politimesteren ..., statsadvokaten ... og Justitsministeriet er underrettet om ovenstående.

Jeg har henstillet til Justitsministeriet at sørge for, at der tilrettelægges en procedure således, at der ikke tages skridt til at fuldbyrde en dom, som er søgt anket til landsretten, uden at den domfældte vejledes om reglen retsplejelovens § 962, stk. 4.

Jeg har udbedt mig underretning om, hvad Justitsministeriet foretager i anledning af min henstilling."

I skrivelse af 8. december 1992 meddelte justitsministeriet, at ministeriet havde udsendt en cirkulærskrivelse af samme dato til politiet om udsættelse af straffuldbyrdelse, når der er ansøgt om anketilladelse. I cirkulærskrivelsen er bl.a. anført følgende:

Hvis politimesteren (politidirektøren) iværksætter fuldbyrdelsen af en straffedom, selv om der er ansøgt om anketilladelse, skal politiet vejlede domfældte om muligheden for at indgive

ansøgning til landsrettens præsident eller Højesteret om udsættelse eller standsning af fuldbyrdelsen.

2. Som oftest vil det imidlertid være mest praktisk, at politimesteren (politidirektøren) selv træffer afgørelsen at udsætte eller standse fuldbyrdelsen, når der er ansøgt om anketilladelse, således at dette spørgsmål ikke behøver at blive forelagt for retten.

For så vidt angår fuldbyrdelse af idømte bøder, bør politimesteren (politidirektøren) sætte inddrivelsen i stå, indtil justitsministeriets afgørelse foreligger.

Forså vidt angår idømte ubetingede frihedsstraffe, vil der som regel - uanset om der er ansøgt om anketilladelse - gå nogen tid fra dommen, inden afsoningen kan påbegyndes. En ansøgning om anketilladelse behøver derfor normalt ikke umiddelbart at give anledning til særlige foranstaltninger med henblik på en udståelse af fuldbyrdelsesproceduren. Hvis Justitsministeriets afgørelse undtagelsesvis ikke foreligger inden det tidspunkt, hvor afsoningen er beordret påbegyndt, bør politimesteren imidlertid sikre sig, at der ikke rent faktisk sker fuldbyrdelse.

Er der tale om varetægtsarrestanter eller strafafsonere, iværksættes henholdsvis fortsættes afsoningen normalt straks efter dommen, og disse tilfælde må domfældte vejledes som nævnt under punkt 1.

3. For så vidt angår domme om ubetinget frakendelse af førerretten eller andre rettighedsfrakendelser er der næppe hjemmel til administrativt at suspendere en ved dom fastsat frakendelse. I disse tilfælde må domfældte derfor vejledes som nævnt under punkt 1.

4. Begæres spørgsmålet om udsættelse efter standsning af fuldbyrdelsen indbragt for landsrettens præsident eller tjenesteret, fremsender politimesteren (politidirektøren) sagen til retten gennem vedkommende statsadvokat og - hvis sagen skal forelægges for Højesteret - rigsadvokaten.

En påbegyndt afsoning afbrydes, når landsrettens præsident / Højesteret bestemmer det, eller når anketilladelse Foreligger.

5. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 26. oktober 1973 om fuldbyrdelse af straffedomme, når en domfældt ansøger om tilladelse til at indbringe dommen for Højesteret som 3. instans, ophæves."

Jeg meddelte justitsministeriet, at jeg havde taget den udsendte cirkulærskrivelse til efterretning.

NOTER: (* 1) jf. F0B 1972, s. 243.