Pålæg om institutionsophold under prøveløsladelse. Rekurs

Ombudsmanden kunne efter sin gennemgang af sagen ikke kritisere at flytningen uden godkendelse blev anset for at være en overtrædelse af vilkåret for prøveløsladelse Ombudsmanden kritiserede derimod pålægget om institutionsophold. Der var efter hans mening ikke hjemmel i vilkårsgrundlaget til at give pålæg af sådan art. Den pågældende afdeling under kriminalforsorgen burde i stedet have foretaget en indberetning til Direktoratet for kriminalforsorgen. (J. nr. 1996-1018-623)

Den 7. februar 1995 blev A løsladt på prøve som et vilkår for prøveløsladelsen blev det fastsat at A skulle efterkomme tilsynsmyndighedens bestemmelser om ophold.

Efter et ophold på Pensionen på Fanø flyttede A den 4. april 1995 til forsorgshjemmet "Møltrup" i Silkeborg. Herfra flyttede han den 18. april 1995 til "Borgerskolen' i Lemvig. Ifølge journalark fra kriminalforsorgens afdeling i Holstebro havde A forinden under en samtale med den tilsynsførende, som ikke var opmærksom på opholdsvilkåret, fået at vide at han frit kunne flytte blot han orienterede om hvor han bosatte sig.

I brev af 20. april 1995 skrev afdelingen i Holstebro dette til A:

Opholdsvilkår indebærer, at du ikke uden Direktoratet for kriminalforsorgen / krimi- nalforsorgens godkendelse må skifte bopæl / opholdssted. En evt. ny bopæl skal forinden godkendes af Kriminalforsorgen.

. . . "

I maj 1995 blev A af "Borgerskolen" bedt om at flytte derfra pr. juni 1995. Den 24 maj 1995 havde A en samtale med den tilsynsførende. Af tilsynsafdelingens journalark fremgik herom bl.a.:

Jeg spørger kl. om, hvor han agter at tage ophold og det ønsker han ikke at oplyse mig om på nuværende tidspunkt, idet han ikke ønsker, at personalet fra Borgerskolen får kend- skab til hans nye adresse. Jeg gør ham begribeligt at han har sit opholdsvilkår og at vi derfor er nødt til at få det oplyst. Han meddeler mig at i forbindelse med at jeg går fra Borgerskolen Vil han oplyse om den nye adresse Samtidig nævner han flere gange, at han har kikket på forskellige lejligheder og jeg prøver hver gang at bremse ham og sige at det jo er noget, der skal godkendes forinden.

I forbindelse med, at jeg forlader Borgerskolen følger kl. mig ud og han oplyser sin nye adresse til ..., 2670 Greve Strand, og det skulle være hos hans far ... Jeg ønsker ham held og lykke livet fremover og ønsker for ham at han vil få en ny tilsynsførende som han bedre kan samarbejde med.

Senere samme dag opr. til kl. for at sikre mig, at han er klar over at jeg evt. vil kontakte faderen for at få verificeret, at kl. kan tage ophold der.

Opr. til direktoratet ..., der kort orienteres om situationen. Det aftales, at vi drøfter kl.s situation den 29.5.

. . . "

Den 28. maj 1995 forlod A "Borgerskolen" Han medtog sine ejendele.

Det fremgik af afdelingens journalark at den tilsynsførende den 29. maj 1995 ringede til A's far og talte med A. Den tilsynsførende orienterede A om "at jeg er blevet kontaktet af Borgerskolen og at jeg rent kontrolmæssigt tjekker om han opholder sig på faderens adresse. Han orienteres ligeledes om, at han vil blive kontaktet senere."

Af journalarket for samme dag fremgik det endvidere at afdelingslederen kontaktede Pensionen Holsbjergvej og at der var plads det pågældende sted. Derefter kontaktede han direktoratet Herom var følgende anført:

Opr. til 5. ktr. ..., denne foreslår, at pålægge kl. at tage ophold på Holsbjergvej.

Opr. til 2. ktr. ..., denne orienteres om situationen og ønsker at vende den i DFK før tilbagemelding.

Herefter ringer ... tilbage og opl., at man fra 2. ktr.s side er enig i at give den pgl. pålæg om straks at tage ophold på pensionen Holsbjergvej. 2 ktr. foreslår også telf. pålæg d.d.

D.d. afsendt almindeligt og anbefalet brev til kl., hvori vilkåret indskærpes, og der gives pålæg om at tage ophold på pensionen Holsbjergvej.

Kopi af brevene sendt til 2. ktr., 5. ktr. og pensionen på Holsbjergvej.

I brevet af 29. maj 1995 skrev afdelingen dette til A:

Under dit ophold på Borgerskolen i Lemvig, har du oplyst, at du påtænkte at flytte til din far ... Greve Strand. Inden vi har fået lejlighed til at besvare spørgsmålet, har du imidlertid forladt Borgerskolen og har taget ophold hos din far, i den anledning gøres du opmærksom på, at kriminalforsorgen i Holstebro ikke har godkendt dette opholdssted.

I henhold til prøveløsladelsen fra Nyborg Statsfængsel har du et opholdsvilkår, hvilket indebærer, at du kan blive pålagt at tage ophold / forblive et bestemt sted.

Idet man finder vilkåret i prøveløsladelsen overtrådt, indskærpes herved, at vilkåret om at efterkomme tilsynsmyndighedens bestemmelser om ophold efterkommes. Samtidig gøres du bekendt med, at yderligere vilkårsovertrædelser vil medføre indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Du pålægges med virkning fra dags dato straks at tage ophold på: Pensionen Holsbjergvej, Holsbjergvej 15,2620 Albertslund - telf. 42642629.

Det anførtes desuden at afgørelsen kunne påklages til direktoratet.

Afdelingens leder oplæste samme dag brevet for A pr. telefon. Af journalarket fremgik dette om samtalen:

. . . "

Opr. til (A) på telf. ... Jeg gør kl. opmærksom på, at der d.d. afsendes brev til ham.

Jeg oplæser brevet og fortæller, hvad det indebærer netop at vilkåret om ikke at forlade et opholdssted og tage ophold et andet sted, før der er givet godkendelse af det. Desuden at yderligere vilkårsovertrædelse vil medføre indberetning til DFK.

Endelig orienteres han om, at der hermed er givet pålæg om straks at tage ophold på pensionen i Holsbjergvej 15 i Albertslund.

Kl. opl., at han stadig bor på Borgerskolen, men at han er på besøg hos sin far, dog indrømmer han at have taget alle sine ting med sig mhp at tage ophold hos faderen for derfra at finde en egnet bolig. Han har også i dag været ude at lede efter bolig og har været på besøg hos sin mor for at hente ting der. I aften skal han hente ting hos sin bror.

Kl. ej overrasket over pålægget om at tage ophold på Holsbjergvej, idet han på et tidspunkt af forsorgsfuldmægtig ...,anstalten v. Herstedvester har fået forklaret, at han gerne måtte bevæge sig frit og kun give meddelelse, hvis han blev væk i mere end 5 dage. Endvidere opl. kl., at han er overrasket over pålægget, idet han ved prøveløsladelsen ikke fik besked på, at han skulle tage ophold på pensionen på Fanø, men at han fik dette som et tilbud, som han tog imod, fordi han ikke havde andre steder at bo. Heller ikke ved flytningen fra Fanø til Møltrup optagelseshjem fik han denne meddelelse. Han opl., at han ved flytningen fra Møltrup optagelseshjem til Borgerskolen i Lemvig fik at vide, at han ikke måtte flytte uden at have fået accept fra kriminalforsorgen.

Kl. opl. også, at han fra afdelingsleder ..., Esbjerg afd., fik at vide, at han måtte flytte hvorhen han ville, blot han gav besked, hvor han flyttede hen. Vedr. den aktuelle flytning opl. han, at han ikke vidste, at han skulle vente på godkendelse fra kriminalforsorgen. Han ind- rømmer dog at have modtaget skrivelse af 20.4.95 vedr. tilsynsforpligtelsen, hvori er omtalt, at han ikke uden godkendelse fra kriminalforsorgen må skifte bopæl / opholdssted, og at denne forinden skal godkendes af kriminalforsorgen.

Kl. vil gerne have lejlighed til at diskutere pålægget / brevet om pålæg af 29.5.95 med sin advokat. Da klokken er 17 er det ikke muligt for ham at træffe advokaten i dag, hvorefter jeg accepterer at han venter med at tage på Holsbjergvej til i morgen...

. . . "

På et møde mellem direktoratet og kriminalforsorgens afdeling Nord den 20. juni 1995 drøftedes A's opholdssted. Det fremgik af referatet fra mødet at direktoratet tilkende- gav at opholdet på pension skulle ses som et led i et længere udslusningsforløb. Det var direktoratets opfattelse at det var særdeles væsentligt at A i en periode havde stabile forhold, således at det var muligt at vurdere det hensigtsmæssige i at han tog ophold hos sin far eller i egen bolig. Baggrunden for beslutningen om ophold på pensionen på Holsbjergvej var fortsat at man fandt at der var en ikke uvæsentlig risiko for recidiv.

I brev af 24. juli 1995 klagede A til Direktoratet for Kriminalforsorgen over pålægget. A skrev at ban ikke kunne opfatte tilsynets udtalelser på anden måde end at der var givet tilladelse til flytningen. Desuden var han på besøg da pålægget blev givet.

Afdelingen i Holstebro udtalte i brev af 14. august 1995 til direktoratet bl.a dette:

" . . .

I journalnotat side 48 af 24.5. 1995 har Holstebro afdelingen præciseret for (A), at

han har et opholdsvilkår, og at han forinden en eventuel flytning skal orientere om, hvor han planlægger at flytte hen, og at dette sted forinden skal godkendes af kriminalforsorgen. (A) fortalte, at hans nye adresse ville blive hos hans far på Greve Strand. Da (A) ikke ville høre tale om, at opholdsstedet skulle godkendes, valgte afdelingen i samråd med direktoratets 2. og 5. kontor at give ham pålæg om at tage ophold på pensionen Holsbjergvej.

(A) nævner i sit klagebrev, at han blot var på besøg hos sin far i Greve Strand. Dette stemmer ikke overens med (A)'s udtalelse på side 47 i notat af 24.5.1995, hvor han orienterer afdelingen om, at han vil fraflytte Borgerskolen. Afdelingen var ikke i tvivl om, at (A) ville fraflytte Borgerskolen.

Afdelingens udtalelse om ‘held og lykke fremover’ som blev udtalt på trappen, da der blev sagt farvel, skal ses i sammenhæng med den egentlige samtale med (A). (A) meddeler i samtalen, at han fraflyttede borgerskolen, afdelingen prøvede at bremse klienten heri med den begrundelse, at en flytning forinden skulle godkendes. ‘Held og lykke’- udtalelsen kan på ingen måde tolkes som et tilsagn, men som et farvel og hav det godt. Klient og sagsbehandler skulle ikke ses mere, da klienten ville flytte udenfor afdelingens område.

I kriminalforsorgsudvalgets betænkning nr. 519 af 1969 side 29, 1. spalte, nævnes ‘Viser klienten manglende evne eller vilje til selv at fremskaffe egnet bopæl, må tilsyns- myndigheden dog være berettiget til at meddele pålæg om en bestemt bopæl’. Da afdelingen ikke med kort varsel kunne anvise anden bopæl - og heller ikke kunne få den af (A) oplyste adresse vurderet - sås ingen anden udvej, end at meddele pålæg om ophold på .Holsbjergvej. Pålægget af 29.5.1995 blev givet med henblik på at få tid til en vurdering af den af (A) nævnte nye opholdsadresse og var således ikke tænkt som en blivende foranstaltning.

Det er afdelingens opfattelse, at uanset om en klient med opholdsvilkår tager på ferie eller flytter til en ny adresse, skal afdelingen vide, hvor klienten opholder sig.

I den aktuelle situation vurderede afdelingen, at man ikke turde tage ansvar for, at en prøveløsladt tog ophold på et sted, der ikke var undersøgt og accepteret,"

I et brev af 21. august 1995 til mig vedrørende en klage fra A over den tilsynsførende ved afdelingen i Holstebro skrev A bl.a.: I,

Jeg skal måske lige nævne at (tilsynsførende) delvis fik sin vilje med at få mig gen- indsat, da hun trak en givet flyttetilladelse fra Lemvig til... tilbage. Og det oven i købet på et tidspunkt, hvor jeg ikke var flyttet, men på besøg i Greve Strand, den var d.29.5. 1995,

Jeg blev dermed anklaget for at have flyttet uden tilladelse og blev pålagt at flytte på Pensionen Holsbjergvej, Albertslund, på trods af diverse samtaler.

(Tilsynsførende) nægtede ikke at hun havde givet tilladelse til at flytte, men sagde at D.F.K. havde pålagt hende at pålægge mig at tage ophold på Pensionen Holsbjergvej på baggrund af påstand om at jeg var flyttet uden tilladelse.

. . . "

jeg videresendte ovennævnte brev til direktoratet som endnu ikke havde taget stilling til sagen.

Den 26. september 1995 gav direktoratet tilladelse til at A flyttede til sin fars adresse.

Afdelingen i Holstebro udtalte i brev af 9. oktober 1995 til direktoratet bl.a.:

" . . .

Klientens oplevelse af, at jeg har givet tilladelse til, at han flyttede, er en mistolkning af situationen. Den 24.5.1995 er klienten oplyst om, at jeg ikke havde nogen mulighed for at godkende eller underkende hans ønsker om at flytte til sin far, da denne er bosiddende uden- for afdelingens område. Klienten orienteres om, at kollegaerne i København vil blive orienteret, og må foretage vurderingen af det ønskede opholdssted. Bestemmelsen om opholdssted træffes efterfølgende af Direktoratets 2. kontor.

. . . "

I sin afgørelse af 29. marts 1996 anførte direktoratet bl.a. dette:

" . . .

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har ved møde den 20. juni 1995 med Kriminalforsorgens afdeling i København Nord tilsluttet sig ovennævnte pålæg, samt bestemt, at De skulle forblive på Pensionen Holsbjergvej. Justitsministeriet tilkendegav herved, at opholdet på pensionen skulle ses som et led i et længere udslusningsforløb, og at det var ministeriets opfattelse, at det var væsentligt, at De i en periode af ca. 4 måneders varighed havde stabile forhold og fast kontakt til den samme tilsynsafdeling.

Justitsministeriet tilkendegav ved samme lejlighed, at afdelingen efter en stabil peri- ode på cirka 4 måneders varighed, efter aflæggelse af hjemmebesøg hos Deres far i Greve Strand, kunne indstille til ændring af opholdsstedet.

Justitsministeriet begrundede denne afgørelse med, at man på daværende tidspunkt fandt, at der forelå en ikke uvæsentlig risiko for recidiv til ligeartet kriminalitet.

Det fremgår af sagen, at De tidligere har modtaget kopi af referat fra mødet den 20. juni 1995.

Det fremgår endvidere af sagen, at De den 1. oktober 1995 fik tilladelse til at tage ophold hos Deres far i Greve Strand.

Justitsministeriet kan herefter henholde sig til de tidligere trufne afgørelser og foretager sig ikke videre i anledning af Deres henvendelse af 21. september 1995 (skal være 21. august 1995; min tilføjelse).

Justitsministeriet beklager den meget sene besvarelse af Deres henvendelse af 24. juli 1995.' Herefter klagede A i brev af 22. april 1996 til mig. A skrev bl.a.:

" . . .

Ultimo maj 1995 bliver jeg hos min far i Greve Strand ringet op af Kriminalforsorgen Holstebro, der påstår jeg er flyttet uden tilladelse, det bliver jeg noget overrasket over, da Kriminalforsorgen Holstebro kort forinden gav tilladelse til at flytte til Greve Strand, og at

jeg slet ikke var flyttet endnu, men kun var på besøg og havde flyttet mine ejendele dertil, da jeg havde kørelejlighed week - enden forinden d. 1.6.95, der var den godkendte dato.

Hovedreglen er at man skal give besked til Kriminalforsorgen hvis man opholder sig mere end 5 dage et andet sted end sin opholdsadresse, er jeg blevet oplyst.

Da jeg blev ringet op af kriminalforsorgen Holstebro 1. gang var det ( afdelings-) lederen) jeg talte med, og jeg forklarede sagens sammenhæng, og han udtalte at han ville se på sagen og ville vende tilbage, men det var (tilsynsførende) der ringede tilbage og sagde at jeg var tvunget til at tage ophold på pensionen straks. Hun tilføjede at hun beklagede, men at det var D.f.K. der havde pålagt dem at pålægge mig at tage ophold på pensionen i Albertslund.

Det var (tilsynsførende) der havde givet tilladelse til at flytte, og at der var givet tilladelse til at flytte, kan jeg ikke opfatte på anden måde.

Under møderne i Lemvig fortalte jeg (tilsynsførende) at jeg ville flytte, når jeg havde fundet en bolig. Og ved det sidste møde i Lemvig fortæller jeg at jeg vil flytte til min far i Greve Strand. (Tilsynsførende) udtaler at så vil jeg slippe for hende, og at jeg vil så høre fra hendes kollega i Roskilde, og at jeg måtte have det godt.

Efterfølgende samme dag bliver jeg ringet op i Lemvig af (tilsynsførende). Hun spørger om hun må ringe til min far og få bekræftet at jeg kan og skal bo der. Jeg siger selv- følgelig ja, det må hun gerne, og hun udtaler, at så skal hun ikke plage mig mere.

I vedlagte skrivelse fremgår det, at jeg skulle have modsat mig en godkendelse, og dertil kan jeg kun sige at det er opdigtet ud af den blå luft. Endvidere fremgår det at jeg skulle have fremvist en manglende evne el. vilje til selv at fremskaffe egnet bopæl. Det modsatte er gældende og at D. F. K. oven i købet har modsat sig og påstår at jeg ikke har denne evne og vilje er stærkt selvmodsigende og forunderligt, og jeg kan og vil med rette og passende mistænke ophavspersonerne af skrivelsen for at huse en permanent computervirus'.

. . . "

Endvidere klagede A over sagsbehandlingstiden.

I den anledning indhentede jeg udtalelser af 13, maj 1996 og 3. juli 1996 fra henholds- vis afdelingen i Holstebro og direktoratet.

Afdelingen i Holstebro henviste til sine breve til direktoratet af henholdsvis 14. august 1995 og 9. oktober 1995 samt til brevet af 20. april 1995 til A. Det var afdelingens opfattelse dels at A var velorienteret om at en flytning forinden skulle godkendes af kriminalforsorgen, dels at der ikke var givet tilladelse til flytning og at A ikke havde kunnet være i tvivl herom, idet det både skriftligt og mundtligt havde været udtalt at en flytning forinden skulle vurderes og godkendes.

Direktoratet havde ikke yderligere bemærkninger i anledning af klagen.

I brev af 29. juli 1996 har A kommenteret afdelingens udtalelse. A anførte bl. a. at han hele tiden har været bevidst om at en flytning skulle godkendes samt at han på grund af (tilsynsførendes) adfærd havde været nødsaget til at have bisidder til samtlige møder med hende. A formodede at bisidderne kunne bekræfte at hun aldrig havde sagt at hun ikke kunne godkende eller underkende en flytning til. . .

"1. Vilkårsovertrædelsen

Ifølge prøveløsladelsesvilkåret skulle De efterkomme `tilsynsmyndighedens bestemmelser om ophold'. Vilkåret var nærmere præciseret i brevet af 20. april 1995 hvorefter skift af bopæl / opholdssted samt ny bopæl forinden skulle godkendes af kriminalforsorgen.

Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om løsladelse på prøve af 10. januar 1994, afsnit III, at vilkårsfastsættelsen skal følge de retningslinier der er givet i kriminalforsorgsudvalgets betænkning nr. 519/I 969 om vilkår ved betingede domme og prøveløsladelser. Af denne betænknings s. 29 fremgår det at tilsynsmyndigheden ved et generelt formuleret vilkår om ophold er bemyndiget til at forbyde ophold på et bestemt sted under forudsætning af at myndigheden om fornødent skaffer en anden bolig.

Afgørende for om der forelå en vilkårsovertrædelse, er om De skiftede bopæl / opholdssted uden at dette forinden var godkendt.

Jeg må være enig med afdelingen i at De måtte anses for flyttet. Jeg henviser bl. a. til at De havde medtaget alle Deres ejendele. Spørgsmålet er herefter om flytningen kunne anses for at være godkendt.

I brevet af 20. april 1995 var der ikke opstillet formkrav til godkendelsen. Sådanne krav blev heller ikke meddelt Dem, inden De forlod ‘Borgerskolen’, jf. afdelingens journal- ark vedrørende mødet den 24. maj 1995. Jeg må lægge til grund at der ikke var noget formkrav.

Da De oplyste den nye adresse, ønskede den tilsynsførende Dem held og lykke fremover, og senere samme dag blev De orienteret om at den tilsynsførende evt. ville kontakte Deres far for at få verificeret at De kunne bo der. Der blev ikke i den forbindelse fra tilsynsmyndighedens side taget noget forbehold for godkendelse eller tilkendegivet at yderligere ville blive foretaget med hensyn til den nye bolig.

De har anført at De opfattede situationen således at der var sket en godkendelse. En tilsynsmyndigheds godkendelse af ny bopæl må i almindelighed antages at forudsætte visse undersøgelser af bopælens egnethed medmindre disse forhold allerede er myndigheden bekendt. Der er ikke i sagen holdepunkter for at antage at myndigheden var bekendt med disse forhold vedrørende Deres fars bopæl.

Den tilsynsførendes bemærkninger i umiddelbar forlængelse af Deres oplysning om bopæl kan derfor efter min opfattelse ikke med rette betragtes som en godkendelse. Det samme må gælde opringningen senere den samme dag der viser at sagen ikke kunne betragtes som ganske afsluttet.

Jeg har herefter ikke grundlag for kritik af at afdelingen anså opholdsvilkåret for overtrådt. Det havde dog efter min mening været ønskeligt om afdelingen da den modtog meddelelsen om den nye bopæl, havde erindret Dem om at De ikke måtte flytte dertil før der var givet tilladelse. Da De skulle flytte inden den 1. juni 1995, kan det undre at myndighederne ikke med det samme tog skridt til enten at undersøge Deres fars bopæls egnethed eller at fremskaffe en anden bolig til Dem. Jeg har imidlertid ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at formulere denne opfattelse som en kritik.

Det fremgår af den Ovennævnte betænkning at myndigheden ved et generelt formuleret vilkår om ophold er bemyndiget til at give pålæg om ophold i et bestemt område, og hvis klienten viser manglende evne eller vilje til selv at fremskaffe egnet bopæl, er myndigheden berettiget til at give pålæg om bestemt bopæl.

Endvidere fremgår det at et vilkår om opholdssted ikke i sig selv kan indebære en pligt til at tage ophold på en institution, ‘såsom optagelseshjem eller ungdomspension idet sådan anbringelse må være udtrykkeligt hjemlet i dommen eller resolutionen, jfr. herved straffelovens § 57, stk. 1, nr. 2. Tilsynsmyndigheden må dog i henhold til et vilkår om opholdssted kunne pålægge den pågældende at tage ophold på et herberg, sømandshjem, svendehjem eller lignende, hvor der alene er tale om at give husly; dette synes i hvert fald at måtte gælde, når sædvanlig bopælsmæssig placering ikke er mulig.'

Hjemlen for vilkårsfastsættelse i forbindelse med løsladelse på prøve findes i straffe- lovens § 39 der henviser til straffelovens § 57. Denne bestemmelses stk. 1, nr. 1 og 2. har denne ordlyd:

‘ . . . Endvidere kan retten fastsætte andre vilkår, som findes formålstjenlige, herunder at den dømte

1) overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted,

2) tager ophold i eget hjem eller institution;

Det følger således af de retningslinier der er givet i betænkning nr. 519/1969, at et generelt formuleret vilkår om ophold ikke giver tilsynsmyndigheden ret til at pålægge den prøveløsladte at tage ophold på institution.

Straffelovens § 40, stk. 2, giver imidlertid justitsministeren bemyndigelse til bl.a. at ændre vilkårene hvis den prøveløsladte overtræder disse.

Der skal ske indberetning til direktoratet med henblik på eventuel § 40-reaktion i alle tilfælde hvor en vilkårsovertrædelse begrunder en nærliggende risiko for kriminalitet, jf, Justitsministeriets ovennævnte vejledning om løsladelse på prøve, afsnit IV, I tilfælde at vilkårsovertrædelse i øvrigt skal afdelingen give den prøveløsladte et pålæg og i gentagelsestifælde afgive indberetning til direktoratet. Nærmere retningslinier om fremgangsmåden ved indberetning er fastsat i Justitsministeriets cirkulære af 27. september 1973 om varetagelse af tilsynet med prøveløsladte (§ 3)

og cirkulærebrev af 20, februar 1976 om fremgangsmåden ved indberetning af vilkårsovertrædelser begået af prøveløsladte. Hvis der er grundlag for at rejse spørgsmål om ændring af vilkår, skal tilsynsmyndigheden afgive indstilling herom til direktoratet. Inden indstilling afgives, skal den prøveløsladte være gjort bekendt med indstillingen og have lejlighed til at udtale sig. Tilsynsmyndigheden underretter den prøveløsladte om ændringer af vilkår.

Jeg må lægge til grund at De fik pålæg om at tage ophold på en institution under kriminalforsorgen, og at dette blev besluttet / godkendt af direktoratet. Pålægget blev opretholdt af direktoratet på mødet den 20, juni 1995.

Jeg må desuden lægge til grund at der ikke blev foretaget indberetning om vilkårs- overtrædelse med henblik på eventuel § 40-reaktion eller skete en vilkårsændring i henhold  til § 40. Jeg henviser bl.a. til afdelingens bemærkning i brevet af 29. maj 1995 om at yderligere vilkårsovertrædelser ville medføre indberetning.

Jeg må herefter lægge til grund at tilsynsmyndigheden og direktoratet anså det for berettiget inden for opholdsvilkårets rammer at give pålæg om ophold på institution. Jeg henviser bl.a. til afdelingens udtalelse af 14. august 1995 hvori der henvises til at tilsynsmyndigheden er berettiget til at meddele pålæg om en bestemt bopæl hvis klienten viser manglende evne eller vilje til selv at fremskaffe egnet bopæl.

Som det fremgår af det ovenfor anførte, er der ikke hjemmel til at give pålæg om institutionsophold medmindre dette følger af vilkårsresolutionen eller besluttes i forbindelse med en vilkårsændring. Der var således ikke hjemmel til at give det nævnte pålæg. Jeg må finde det kritisabelt at pålægget blev givet og senere opretholdt. Da pålægget ophørte i oktober 1995, foretager jeg ikke videre ud over at jeg har gjort myndighederne bekendt med min opfattelse.

Det fremgår af afdelingens udtalelse af 14. august 1995 at pålægget var begrundet med at det ikke var muligt med kort varsel at skaffe anden bolig, og at afdelingen ikke turde tage ansvaret for at De tog ophold et sted der ikke var undersøgt og accepteret. Hertil bemærker jeg at der ikke i sagen er noget der viser at afdelingen forsøgte at skaffe anden bolig. Jeg må desuden forstå udtalelsen således at afdelingen vurderede at der var en nærliggende risiko for kriminalitet. Afdelingen burde derfor i stedet have foretaget en indberetning til direktoratet, og direktoratet burde have påtalt at dette ikke skete.

Afdelingens afgørelse af 29. maj 1995 kunne påklages til direktoratet.

En reel klagemulighed forudsætter at klageinstansen ikke tidligere har taget konkret stilling til den samme sag.

Direktoratet godkendte pålægget inden det blev givet. Herved blev klageadgangen gjort illusorisk. Dette finder jeg kritisabelt. Da pålægget nu er ophævet, foretager jeg ikke videre vedrørende dette ud over at jeg har gjort direktoratet bekendt med min opfattelse.

De klagede til direktoratet den 24. juli 1995, og i brev af 21. august 1995 fremsatte De supplerende bemærkninger. Afdelingen i Holstebro udtalte sig om sagen i breve af henholdsvis den 14. august 1995 og 9. oktober 1995, Direktoratets afgørelse blev truffet den 29. marts 1996. Samtidig beklagede direktoratet den meget sene besvarelse af Deres klage af 24. juli 1995. Jeg er enig med direktoratet i at det er beklageligt at De først fik svar den 29. marts 1996. Under hensyn til at direktoratet forud for Deres klage til mig havde beklaget. sagsbehandlingstiden, og til at De den 1. oktober 1995 fik tilladelse til at tage ophold hos Deres far, foretager jeg dog ikke videre vedrørende dette punkt.