|
5-4. Forvaltningsret 114.3. – Strafferet 3.7.
Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af
rockertilknytning
En domfældt fik afslag på at afsone sin fængselsstraf i et åbent
fængsel.
Direktoratet traf afgørelse om at han skulle afsone sin straf på en
afdeling for
negativt stærkt styrende indsatte i et lukket fængsel. Direktoratet
begrænsede
begrundelsen i forhold til den indsatte, men oplyste dog at
direktoratet ved
afgørelsen havde lagt vægt på at den indsatte måtte antages at have
eller for nyligt
at have haft et tilhørsforhold til en rockergruppering.
Da der var tale om en forholdsvis indgribende afgørelse af
bebyrdende
karakter, måtte der efter ombudsmandens opfattelse kræves et
oplysningsgrundlag
hvorved der blev dokumenteret en overvejende sandsynlighed for
rockertilknytningen. I det konkrete tilfælde lagde ombudsmanden til
grund at
myndighederne ikke havde været i stand til at præstere
tilstrækkeligt
dokumenterbare oplysninger om (fortsat) rockertilknytning for den
indsatte. Der
havde således ikke efter ombudsmandens opfattelse været det fornødne
grundlag for
at anse den indsatte for rockerrelateret med den konsekvens at han
blev placeret i
en afdeling for negativt stærkt styrende indsatte.
Ombudsmanden udtalte endvidere at han var enig med Direktoratet for
Kriminalforsorgen i at direktoratet kunne begrænse begrundelsen i en
sag som den
foreliggende, og i at direktoratet til trods for bestemmelsen i
forvaltningslovens §
24, stk. 3, 1. pkt., kunne give en nærmere begrundelse for
afgørelsen.
Ombudsmanden udtalte imidlertid at det var beklageligt at
direktoratet i afgørelsen
skrev at direktoratet ikke kunne give den indsatte en nærmere
begrundelse for
afgørelsen, men derefter alligevel anførte den fulde begrundelse,
nemlig at den
indsatte måtte antages at have eller for nylig havde haft et
tilhørsforhold til en
rockergruppering. Direktoratet havde således i realiteten ikke
begrænset
begrundelsen. Efter ombudsmandens opfattelse var det beklageligt at
den indsatte
derved var blevet efterladt med en opfattelse af at direktoratet
havde nogle
oplysninger som direktoratet imidlertid ikke havde.
(J.nr. 2005-1870-621).
En kvinde, B, klagede til mig over at Direktoratet for
Kriminalforsorgen havde truffet
afgørelse om at hendes søn, A, skulle afsone på en afdeling for
negativt stærkt styrende
indsatte.
Det fremgik af sagen at A ved dom af 15. april 2004 blev idømt 4 års
fængsel for
overtrædelse af bl.a. straffelovens § 191.
I forbindelse med at Direktoratet for Kriminalforsorgen skulle
træffe afgørelse om
afsoningssted, partshørte direktoratet den 2. juni 2004 A. Han fik
således mulighed for at
kommentere det forhold at det kunne forventes at direktoratet ved
afgørelsen ville lægge
vægt på at han måtte antages at have, eller for nylig at have haft,
et tilhørsforhold til
rockergrupperingen C.
A oplyste den 3. juni 2004 direktoratet om at han ikke havde haft
kontakt med C i 2 år.
Han oplyste endvidere at han havde stiftet familie, og at han
ønskede at tage en uddannelse.
I brev af 23. juni 2004 bad Direktoratet for Kriminalforsorgen
Politimesteren i X-by
oplyse hvori A’s tilknytning til C bestod.
Direktoratet skrev således i brevet:
|
”Til brug for direktoratets
afgørelse om anbringelsessted skal man bede om efter
omstændighederne snarest belejligt at få oplyst hvori
pågældendes tilknytning til (C) består.
Hvis domfældte ikke selv har en status i gruppen, skal
direktoratet bede om at få oplyst,
hvilke personer med tilknytning til den omhandlede gruppe
domfældte omgås, hvad disse
personers status er samt hvor ofte og hvornår han er set
sammen med disse personer. Det
bedes endelig oplyst, om der er andre forhold, som peger på
en tilknytning til gruppen.” |
I påtegning af 28. juni 2004 skrev
politimesteren således:
|
”Tilbagesendes
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, (…)
med
oplysning, at (A) i den sag, hvori han nu er pådømt, har
oplyst at have personkendskab til et
medlem af (C). Politiet har ikke oplysninger der godtgør, at
(A) er medlem af nogen
rockergruppe.” |
Samme oplysning fremgår af politimesterens
brev af 16. juli 2004 til direktoratet.
Den 23. juli 2004 bad direktoratet politimesteren om at se på sagen
igen, idet politiet i
anmeldelsespapirerne af 24. maj 2004 havde anført at A havde
relationer til C.
I brev af 27. juli 2004 til Direktoratet for Kriminalforsorgen skrev
Politimesteren i Xby
således:
|
”Under henvisning til den i
ref. nævnte skrivelse skal jeg beklage at der i forbindelse
med den hidtidige korrespondance er skabt uklarhed mht. (A)’s
tilhørsforhold til gruppen
(C).
Det kan oplyses, at den pågældende ultimo 2003 overfor en
medarbejder ved (X)-by
Politi personligt og konkret har givet udtryk for, at han
havde været medlem af (C), men han
oplyste samtidig, at han ikke længere var aktivt medlem.
Et aktuelt medlemskab kan ikke dokumenteres, men med
baggrund i udokumenterbare
politimæssige informationer er det politiets opfattelse, at
den pågældende fortsat har nære
relationer til (C).” |
Den 25. august 2004 traf Direktoratet for
Kriminalforsorgen afgørelse om at A skulle
udstå straffen i Statsfængslet i Y-by. Direktoratet meddelte
retsgrundlaget for afgørelsen,
men kunne ikke give ham nogen yderligere begrundelse. Direktoratet
oplyste dog at
direktoratet ved afgørelsen havde lagt vægt på at A måtte antages at
have, eller for nylig at
have haft, et tilhørsforhold til rockergrupperingen C.
Efter anmodning fra A om genoptagelse af spørgsmålet om
afsoningssted, meddelte
direktoratet ved breve af 4. november 2004 og 22. marts 2005 at
direktoratet fortsat var nået
til det resultat at A skulle afsone straffen i Statsfængslet i Y-by.
I sin anmodning fra november 2004 anførte A bl.a. at han hvis han
skulle afsone i
Statsfængslet i Y-by, konstant ville skulle kigge sig over skulderen
af frygt eller gå i frivillig
isolation, idet han ikke mere var en del af rockermiljøet. Han
oplyste også at hans forældre
var syge og derfor ikke ville kunne klare rejsen fra X-by til Y-by
for at støtte ham.
Den 23. januar 2005 skrev B til direktoratet at hvis A fortsat
skulle afsone i
Statsfængslet i Y-by så ville det være det samme som at underskrive
hans dødsdom. B skrev
endvidere således:
|
”(A) har – for ca. en måned
siden fået oplyst – af en person som blev overflyttet
midlertidigt til (X)-by Arrest, at der er sat ’en pris på
hans hoved’, at han ville blive stukket
ned ved først givne lejlighed.
…
At de nu vil slå (A) ihjel må da være en form for bevis for
Direktoratet på, at (A) ikke
er relateret til denne gruppe – eller andre for den sags
skyld.” |
B understregede i brevet at A ikke en eneste
gang havde haft nogen former for
voldelig adfærd. B bad endvidere direktoratet om at inddrage i
vurderingen af sagen at
chancen for at A kan komme videre uden for det kriminelle miljø
efter sin afsoning, er
betydeligt større hvis han bliver placeret på en anden afdeling –
helst i et åbent fængsel.
I et internt notat af 7. februar 2005 oplyser Sikkerhedsenheden i
Direktoratet for
Kriminalforsorgen at A hos politiet er registreret som værende
medlem af C.
Den 17. februar 2005 skrev direktoratet til A at der ville komme til
at gå længere tid
end beregnet før et svar forelå. Dette skyldtes at direktoratet
havde modtaget et brev fra B,
og at direktoratet på den baggrund havde besluttet at indhente
yderligere oplysninger i
sagen.
Ifølge direktoratets udtalelse af 6. december 2005 blev
direktoratets sikkerhedsenhed
den 18. februar 2005 bedt om at undersøge om det B havde oplyst,
kunne af- eller
bekræftes.
Den 11. marts 2005 oplyste sikkerhedsenheden at (…) havde A
registreret som
værende medlem af C, og at der ikke forelå oplysninger om trusler.
Jeg har ikke modtaget et
brev eller telefonnotat om dette hvilket jeg går ud fra er en fejl.
Det fremgår af sagen at A den 14. marts 2005 blev overført fra
Arresthuset i X-by til
afdelingen for negativt stærkt styrende indsatte i Statsfængslet i
Y-by.
I brev af 22. marts 2005 fastholdt direktoratet afgørelsen af 4.
november 2004 og
anførte bl.a. følgende:
|
”…
Direktoratet har foretaget en ny gennemgang af sagen.
Direktoratet mener ikke der er anført noget som ændrer
grundlaget for den trufne
afgørelse. Direktoratet har således ikke kunnet få Deres
eller Deres mors oplysninger
bekræftet.
Direktoratet har lagt vægt på de samme forhold som anført i
brevet til Dem af 4.
november 2004.
…” |
A klagede herefter i udateret brev til
Politimesteren i X-by over oplysningen om at han
af politiet var kendt med et tilhørsforhold til C, og over at han i
forbindelse med afsoning
derfor var placeret i Statsfængslet i Y-by på stærkeafdelingen.
Den 1. april 2005 svarede politimesteren bl.a. således:
|
”…
Om Deres tilhørsforhold til (C) kan jeg orientere Dem om, at
De selv ultimo 2003 over
for en medarbejder ved (X)-by Politi personligt og konkret
har givet udtryk for, at De havde
været medlem af (C). Samtidig gjorde De gældende, at De ikke
var aktivt medlem længere.”
A anmodede i brev (ultimo marts 2005) direktoratet om at se
på sagen igen hvorefter
direktoratet den 28. april 2005 fastholdt sin tidligere
afgørelse.
Det fremgår af et brev fra A (modtaget i Direktoratet for
Kriminalforsorgen den 4. maj
2005) at han nu havde været nødt til at gå i frivillig
isolation da han ikke ville leve efter sine
medfangers regler på stærkeafdelingen.
I brev af 9. maj 2005 bad A’s advokat direktoratet om at
meddele ham hvilke
oplysninger der ligger til grund for at A ”må antages at
have eller for nylig har haft, et
tilhørsforhold til rockergrupperingen (C).”
|
Den 12. maj 2005 i brev til advokaten
fastholdt direktoratet sin afgørelse om at A
skulle afsone straffen i Statsfængslet i Y-by. Direktoratet lagde
vægt på at politiet har oplyst
at A er medlem af C. Direktoratet havde i øvrigt lagt vægt på de
samme forhold som anført i
brevet af 22. marts 2005 til A.
Den 18. maj 2005 gentog advokaten sin anmodning om at få oplyst
hvilke oplysninger
der lå til grund for direktoratets holdning til A’s
rockertilknytning.
Den 23. maj 2005 klagede B til mig over afgørelserne i sagen.
Den 31. maj 2005 skrev Direktoratet for Kriminalforsorgen således
til advokaten:
|
”Direktoratet meddelte Dem
den 12. maj 2005 at man ikke fandt grundlag for at ændre
afgørelsen om, at Deres klient skal udstå straffen i
Statsfængslet i (Y)-by.
Foranlediget heraf har De den 18. maj 2005 bedt om at få
oplyst, hvordan
oplysningerne om Deres klients eventuelle tilhørsforhold til
rockergrupperingen (C) er
kommet ind i sagen.
I den anledning kan direktoratet oplyse, at man som nævnt
ved afgørelsen har lagt
vægt på, at Deres klient vurderes at have et tilhørsforhold
til gruppen (C).
Kendskab til, at en dømt tilhører gruppen af ’negativt
stærke indsatte’, vil, når der skal
tages stilling til afsoningssted, typisk basere sig på
oplysninger fra retsbogen eller
oplysninger modtaget fra politiet eller fra tidligere ophold
i fængsel eller arresthus, herunder
i forbindelse med den forudgående varetægtsfængsling.
Som direktoratet underrettede Dem om i brevet af 12. maj
2005, har man fra politiet
modtaget underretning om, at Deres klient har et
tilhørsforhold til gruppen (C).” |
A’s advokat bad i brev af 31. maj 2005
direktoratet om aktindsigt i sagen.
Jeg sendte den 13. juni 2005 en kopi af B’s brev til direktoratet
med anmodning om
udlån af sagens akter, herunder om udlån af en kopi af det notat
direktoratet måtte have
udarbejdet med den fulde begrundelse for afgørelsen, samt eventuelle
bemærkninger til B’s
klage.
Ved brev af 30. juni 2005 modtog jeg sagens akter og en udtalelse
fra direktoratet. Af
udtalelsen fremgår bl.a. følgende:
|
”Direktoratet skal oplyse,
at der ikke er udarbejdet et notat med den fulde begrundelse
for afgørelsen om valg af afsoningsinstitution. Den fulde
begrundelse er sendt til den
pågældendes advokat i brev af 12. maj 2005, hvoraf det
fremgår, at direktoratet har lagt
vægt på, at politiet har oplyst, at den pågældende er medlem
af (C).
Det bemærkes, at direktoratet, inden der blev truffet
afgørelse i sagen, forsøgte at få
bekræftet, om den pågældendes moders oplysning om, at sønnen
havde trukket sig ud af (C)
for to år siden, var korrekt. Dette kunne ikke bekræftes.
Til orientering kan det oplyses, at i de sager om valg af
afsoningsinstitution, hvor der
ikke gives fuld begrundelse, vil direktoratet fremover
udarbejde et notat med begrundelsen
til sagen.” |
Jeg sendte den 6. juli 2005 B en kopi af
direktoratets brev af 30. juni 2005.
I brev af 8. juli 2005 til direktoratet anmodede advokaten om
genoptagelse af sagen.
Han spurgte endvidere i brevet om det var korrekt at baggrunden for
afgørelsen alene var en
notits fra en kriminalbetjent.
I udateret brev (ultimo juli 2005) bad A om overførsel.
Den 2. august 2005 anmodede jeg direktoratet om en supplerende
udtalelse. Jeg
anførte bl.a. følgende:
|
”…
I afgørelse af 4. november 2004 meddelte direktoratet (A) at
han skal udstå sin straf i
Statsfængslet i (Y)-by. I afgørelser af 22. marts, 28. april
og 12. maj 2005 fastholdt
direktoratet afgørelsen med enslydende begrundelse.
Det fremgår af afgørelsen af 4. november 2004 at
direktoratet har lagt vægt på at (A)
antages at have, eller for nyligt har haft, et
tilhørsforhold til rockergrupperingen (C).
Direktoratet anfører yderligere at afgørelsen er truffet ud
fra en samlet vurdering af
oplysningerne i sagen.
(X)-by Politi har i brev af 27. juli 2004 til direktoratet
bl.a. anført følgende:
’Et aktuelt medlemskab kan ikke dokumenteres, men med
baggrund i
udokumenterbare politimæssige informationer er det politiets
opfattelse, at den pågældende
fortsat har nære relationer til (C).’
Jeg beder direktoratet om at udtale sig om hvorvidt det med
hensyn til det nævnte
tilhørsforhold alene er denne udtalelse fra Politiet i (X)-by
som ligger til grund for sagens
afgørelse. Jeg henviser i øvrigt til direktoratets brev af
12. maj 2005 til advokat (D), hvor
direktoratet anfører at politiet har oplyst at den
pågældende er medlem af (C). Jeg beder
endvidere Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyse om
direktoratet har oplysninger om
hvori de ’udokumenterbare politimæssige informationer’
består. I bekræftende fald anmoder
jeg om at modtage disse oplysninger.
Direktoratet bedes tillige oplyse hvilken betydning det er
tillagt at (A) har valgt at gå i
frivillig isolation. Jeg beder i den forbindelse oplyst om
direktoratet har indhentet
oplysninger fra Statsfængslet i (Y)-by om (A)’s forhold til
de øvrige indsatte.
…” |
Direktoratet for Kriminalforsorgen skrev
således den 12. august 2005 i svar til
advokaten:
|
”De ønsker oplyst, om den
reelle baggrund for afgørelsen alene er en notits fra en
kriminalbetjent.
Direktoratet meddelte Dem i brev af 5. juli 2005, at sager
om valg af
afsoningsinstitution ifølge forvaltningslovens § 9, stk. 4,
ikke er undergivet aktindsigt.
Direktoratet kan således heller ikke oplyse, hvorfra
oplysningerne om Deres klients
tilhørsforhold til (C) stammer.” |
Samme dag oversendte direktoratet A’s
anmodning om overførsel til en anden afdeling
til afgørelse i Statsfængslet i Y-by.
Den 6. september 2005 modtog jeg supplerende oplysninger fra B
hvoraf bl.a. fremgår
at A var blevet flyttet til en almindelig afdeling, da den afdeling
han sad på, skulle bruges til
indsatte med relationer til C.
Jeg bad i brev af 8. september 2005 direktoratet om også at udtale
sig om den seneste
udvikling i sagen. Jeg vedlagde kopi af B’s brev af 6. september
2005.
Direktoratet indhentede en udtalelse af 21. november 2005 fra
Statsfængslet i Y-by
hvoraf bl.a. fremgår følgende:
|
”Indsatte kom til negative
stærke afdelingen på Statsfængslet i (Y)-by den 14.03.2005,
grundet relationer til gruppen (C).
Indsatte gik ret hurtigt i frivillig isolation, men prøvede
dog ved flere lejligheder at
leve i fællesskab på afdelingen. Da dette ikke var muligt
uden et vist pres fra de øvrige
indsatte valgte indsatte igen den 2.5.2005 at gå i frivillig
isolation.
Under hele dette forløb har undertegnede et utal af samtaler
med indsatte. I forbindelse
med disse samtaler oplyser indsatte, at det er korrekt at
han tidligere var en del af (C) i (X)-
by, men for ca. 3 år siden brød han kontakten til disse.
Grundet indsattes adfærd, samt indsattes forløb blev han
medio maj 2005 flyttet til
arrestafdelingen på statsfængslet i (Y)-by, for den
18.07.2005 grundet pladsproblemer at
blive flyttet retur til negative stærke afdelingen. Indsatte
prøvede her kort at tage ophold i
almindeligt fællesskab, men måtte erkende at dette ikke var
muligt [og valgte; min
tilføjelse] at gå i frivillig isolation.
Med baggrund i hele dette forløb blev det bestemt at
indsatte skulle prøves på
almindelig fællesskabs afdeling, hvorfor han den 24.08.2005
blev flyttet til fængslets
afdeling (…). Her har han opholdt sig uden anmærkninger.
Grundet sygdom i indsattes nærmeste familie blev han efter
aftale med Statsfængslet i
(…) flyttet dertil, ligeledes på almindelig
fællesskabsafdeling.
…” |
I brev af 6. december 2005 til mig anførte
direktoratet følgende:
|
”De har i brev af 2. august
2005 og 8. september 2005 anmodet om en supplerende
udtalelse i sagen om:
1. direktoratet alene ved afgørelsen vedrørende valg af
afsoningssted lagde vægt på
udtalelse fra (X)-by politi af 27. juli 2004, og om
direktoratet har oplysninger om, hvori de
’udokumenterbare politimæssige informationer’ består,
2. hvilken betydning det er tillagt, at den pågældende har
valgt at gå i frivillig
isolation, og om direktoratet har indhentet oplysninger fra
Statsfængslet i (Y)-by vedrørende
den pågældendes forhold til de øvrige indsatte på
stærkeafdelingen, samt
3. den nye udvikling i sagen set i forhold til de
oprindelige afgørelser i sagen. De
henviser til, at den pågældendes moder har oplyst, at hendes
søn er blevet flyttet til en
almindelig afdeling, fordi afdelingen for negativt stærke
indsatte nu skulle bruges til
indsatte med relationer til (C).
De har endvidere bedt om yderligere oplysninger om, hvilke
oplysninger direktoratet
indhentede, da direktoratet i brev af 17. februar 2005
meddelte den pågældende, at sagens
behandling ville trække ud.
Ad 1:
…
På tidspunktet for afgørelsen af 25. august 2004 havde
direktoratet følgende
oplysninger vedrørende den pågældendes tilhørsforhold til
(C):
– anmeldelsesblanketten af 24. maj 2004 fra politiet hvoraf
det fremgår, at den
pågældende har tilknytning til (C),
– oplysningsseddel fra Arresthuset i (X)-by 26. maj 2004
hvoraf det fremgår, at den
pågældende er medlem af (C),
– registrering som (…)-aktuel i kriminalregisteret,
– udtalelser fra Politimesteren i (X)-by af 28. juni 2004,
16. juli 2004 og 27. juli 2004.
Det bemærkes, at direktoratet ikke har indhentet yderligere
oplysninger om, hvori de
’udokumenterbare politimæssige informationer’ består.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen traf
direktoratet afgørelse om, at
den pågældende skulle udstå straffen i Statsfængslet i (Y)-by
pga. hans relation til (C).
Den 14. januar 2005 blev direktoratets sikkerhedsenhed i
anledning af nye
henvendelser fra den pågældende bedt om en udtalelse om
domfældtes tilhørsforhold til (C).
I notat af 7. februar 2005 fremgår det, at den pågældende er
registreret hos politiet som
værende medlem af (C) i (X)-by
Den 23. januar 2005 modtog direktoratet en henvendelse fra
den pågældendes moder.
Af henvendelsen fremgår det bl.a., at hendes søn er truet,
og at det er to år siden, at han trak
sig ud af gruppen.
På baggrund af denne henvendelse blev direktoratets
sikkerhedsenhed den 18. februar
2005 igen bedt om at undersøge, om det af moderen anførte
kunne af- eller bekræftes. Det
bemærkes, at det er oplysningerne i moderens brev, som
ligger til grund for, at direktoratet i
brev af 17. februar 2005 meddeler den pågældende, at
sagsbehandlingen ville trække ud.
Den 11. marts 2005 oplyste sikkerhedsenheden, at (…) har den
pågældende registreret
som værende medlem af (C), og at der ikke foreligger
oplysninger om trusler.
Herefter har direktoratet ikke indhentet yderligere
oplysninger i sagen.
I afgørelse af 22. marts 2005 fastholdt direktoratet, at den
pågældende skulle udstå
straffen i Statsfængslet i (Y)-by, da direktoratet ikke
havde kunnet få hans egne eller
moderens oplysninger bekræftet.
Direktoratet meddelte herefter i brev af 12. maj 2005 den
pågældendes advokat, at
direktoratet har lagt vægt på, at den pågældende er medlem
af (C). Oplysningen, om at den
pågældende er registreret som værende medlem af (C), tilgik
som nævnt direktoratet via
sikkerhedsenheden.
Den pågældende blev overført til Statsfængslet i (Y)-by den
14. marts 2005.
Ad 2 og 3:
Det skal indledningsvist bemærkes, at når direktoratet
træffer afgørelse om valg af
afsoningssted, sker dette, inden den pågældende befinder sig
i afsoningsinstitutionen. Når
den indsatte er overført til afsoningsinstitutionen, vil
henvendelser omkring valg af
afsoningssted som hovedregel blive afgivet til vedkommende
institution som en anmodning
om overførsel til anden afsoningsinstitution. Klager over
valg af en konkret institution vil
dog i en kort periode efter overførslen typisk blive
besvaret af direktoratet. Efter overførslen
til afsoningsinstitution er det institutionens kompetence at
træffe afgørelse om fx at overføre
den indsatte til en anden afdeling, og der vil således også
indgå andre momenter i
institutionens sagsbehandling, fx den indsattes adfærd.
Direktoratet har således ikke efterfølgende undersøgt,
hvordan afsoningen forløb for
den pågældende, da det som udgangspunkt er fængslets
kompetence at overføre den
pågældende til en anden afdeling/et andet fængsel.
Det bemærkes, at da direktoratet modtog endnu en henvendelse
fra den pågældende
den 29. juli 2005, blev denne videresendt til fængslet som
en anmodning om at blive
overført til en anden afdeling i fængslet.
Den pågældendes moder oplyser i brev modtaget hos Dem den 6.
september 2005, at
hendes søn nu er blevet flyttet til en anden afdeling og
spørger i den forbindelse, om hendes
søn dermed er berettiget til at komme i åbent fængsel.
Direktoratet har i den anledning bedt Statsfængslet i (Y)-by
om en udtalelse.
Statsfængslet har i udtalelse af 21. november 2005 anført,
at man efter en længere
periode, hvor den pågældende havde været i frivillig
isolation, besluttede at ’prøve’ ham på
en almindelig fællesskabsafdeling, og at han her fik oplyst,
at han ville blive flyttet retur til
afdelingen for negativt stærke, hvis han udviste negativ
stærk adfærd. Det fremgår
endvidere af udtalelsen, at han er blevet overført til
Statsfængslet i (…) pga. sygdom i hans
nærmeste familie.
Direktoratet har ingen bemærkninger til statsfængslets
beslutning om at overføre den
pågældende til en almindelig fællesskabsafdeling.
…” |
Jeg bemærker at denne sag alene angår
spørgsmålet om placeringen på
stærkeafdelingen i stedet for på en almindelig fælleskabsafdeling.
Ombudsmandens udtalelse
”1. Afgørelsen om afsoning på afdelingen for negativt stærkt
styrende indsatte i
Statsfængslet i (Y)-by
Reglerne om valg af afsoningsinstitution findes i § 22 i
lovbekendtgørelse om fuldbyrdelse
af straf mv. (lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005).
Denne bestemmelse er sålydende:
|
’§ 22. Fuldbyrdelse af
straf sker normalt i åbent fængsel.
…
Stk. 3. Fuldbyrdelse af straf i fængsel kan ske i lukket
fængsel, hvis det må anses for
nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte,
personale eller andre i institutionen.
…’ |
Direktoratet har i sagen truffet afgørelse om
at (A) skulle udstå sin straf på
stærkeafdelingen i Statsfængslet i (Y)-by. I afgørelse af 25. august
2004 har direktoratet
henvist til straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 3, som angiver at
fuldbyrdelse af straf i
fængsel kan ske i lukket fængsel hvis det må anses for nødvendigt
for at forebygge overgreb
på medindsatte, personale eller andre i institutionen.
I bemærkningerne til bestemmelsen (Folketingstidende 1999/2000,
tillæg A, s. 3679)
er anført følgende:
|
"Justitsministeriet
kan således af de af rådets flertal anførte grunde tiltræde,
at der for
så vidt angår ’negative stærke’ indsatte gives mulighed for
at anbringe i og overføre til
arresthus og lukket fængsel med henvisning til den stærke
indsattes fremtræden kombineret
med institutionens eller de medindsattes kendskab til et
eventuelt gruppetilhørsforhold og
det forhold, at der er risiko for, at der af den pågældende
gruppe vil blive begået overgreb
mod f.eks. medindsatte.
…’ |
(A) blev indsat på stærkeafdelingen idet
direktoratet ved afgørelsen lagde vægt på at
han måtte ’antages at have, eller for nyligt at have haft, et
tilhørsforhold til
rockergrupperingen (C)’.
Som det fremgår af det der er anført ovenfor, er (A) den 24. august
2005 overført til
udståelse af sin straf i en almindelig fællesskabsafdeling – først i
Statsfængslet i (Y)-by og
siden i Statsfængslet i (…). Der har efter det oplyste, ikke været
problemer med disse
seneste placeringer.
Det afgørende spørgsmål i sagen er om Direktoratet for
Kriminalforsorgen har haft et
tilstrækkeligt grundlag for at anse (A) som rockerrelateret (til
(C)). Jeg har gennemgået de
akter der har ligget til grund for direktoratets afgørelse, og jeg
har under min behandling af
sagen stillet spørgsmål til direktoratet om grundlaget for
antagelsen om relationen til en
rockergruppering. Jeg har ikke – hvad der ellers sædvanligvis er
tilfældet i sager af denne
karakter – modtaget oplysninger som jeg ikke kan videregive, og der
foreligger heller ikke
et særskilt notat med sådanne oplysninger. Jeg lægger således til
grund at det alene er det
der er anført ovenfor, der har dannet grundlag for direktoratets
afgørelse. Jeg lægger til
grund at det navnlig er oplysninger fra Politimesteren i (X)-by der
er tillagt betydning. Om
disse oplysninger fremgår det at antagelsen om at (A) på tidspunktet
for direktoratets
afgørelser var rockerrelateret, bygger på ikke nærmere dokumenterede
oplysninger.
I Justitsministeriets vejledning til Forvaltningsloven er i punkt
199 anført følgende:
|
’Det er et helt
grundlæggende princip i dansk forvaltningsret, at det
påhviler den
enkelte forvaltningsmyndighed selv, eventuelt i samarbejde
med andre myndigheder, at
fremskaffe fornødne oplysninger om de foreliggende sager
eller dog at foranledige, at
private, navnlig parterne, yder medvirken til sagens
oplysning. I ansøgningssager gælder
dog den begrænsning, der følger af forvaltningslovens § 29,
se herom ovenfor under pkt.
185-189.
Det er endvidere forvaltningsmyndighedernes
pligt at sørge for, at de fornødne
oplysninger skaffes til veje på den hurtigste og mest
hensigtsmæssige måde. En sag skal
således undersøges af myndigheden så langt, som det er
nødvendigt i det enkelte tilfælde for
at træffe en forsvarlig afgørelse. Ved vurderingen af, hvor
omfattende undersøgelse der bør
foretages, indgår en række hensyn. Foruden hensynet til at
nå frem til den materielt rigtige
afgørelse spiller hensynet til, at afgørelsen træffes uden
unødig forsinkelse, en væsentlig
rolle.’ |
Det påhviler således myndighederne – her
Direktoratet for Kriminalforsorgen – at
tilvejebringe det fornødne grundlag for afgørelsen om særlig
anbringelse begrundet i
rockertilknytning. Da der er tale om en forholdsvis indgribende
afgørelse af bebyrdende
karakter, må der efter min opfattelse kræves et oplysningsgrundlag
hvorved der
dokumenteres en overvejende sandsynlighed for rockertilknytningen;
jf. herved Kaj Larsen
mfl., Forvaltningsret (2002), s. 453. At myndighederne ikke i alle
tilfælde kan gøre den
pågældende bekendt med de pågældende oplysninger, har jeg kendskab
til fra adskillige
klagesager som jeg har behandlet. Dette berører ikke det nævnte
dokumentationskrav.
Jeg kan oplyse at jeg den 24. februar 2006 havde et møde med
Direktoratet for
Kriminalforsorgen hvor spørgsmålet om oplysningsgrundlaget for
afgørelser om
rockertilknytning, herunder navnlig spørgsmålet om hvad der skal til
for at en rocker eller
en negativ stærk indsat i øvrigt kan få ophævet denne betegnelse,
blev drøftet. For så vidt
angår spørgsmålet om oplysningsgrundlaget, oplyste direktoratet
under mødet at direktoratet
ikke blot lægger oplysningerne fra (…)/politiet til grund, men
foretager en selvstændig
vurdering.
I det foreliggende tilfælde må jeg lægge til grund at myndighederne
(det vil navnlig
sige politiet og kriminalforsorgen) ikke er i stand til at præstere
tilstrækkeligt
dokumenterbare oplysninger om (fortsat) rockertilknytning for (A).
Efter min opfattelse har
myndighederne herefter ikke i fornødent omfang opfyldt det
dokumentationskrav for
rockertilknytning som påhviler myndighederne, jf. ovenfor. Der har
således efter min
opfattelse ikke været det fornødne grundlag for at anse (A) for
rockerrelateret med den
konsekvens at han blev placeret i en afdeling for stærke negative
indsatte.
Jeg har samtidig hermed gjort Direktoratet for Kriminalforsorgen
bekendt med min
opfattelse.
Jeg har noteret mig at direktoratet i sin udtalelse af 30. juni 2005
til mig, anførte at
direktoratet fremover vil udarbejde et notat med begrundelsen i de
sager om valg af
afsoningsinstitution hvor der ikke gives fuld begrundelse for
afgørelsen.
2. Manglende oplysning om begrundelsen for afgørelsen
Forvaltningslovens bestemmelser om myndigheders pligt til at give en
begrundelse for en
afgørelse fremgår af §§ 22 og 24, jf. § 9 i loven. Bestemmelserne er
sålydende:
|
’§ 9. Den, der er part
i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af
en
forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt
med sagens dokumenter.
Begæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den
pågældende ønsker at blive gjort
bekendt med.
Stk. 2. Bestemmelser om tavshedspligt for personer, der
virker i offentlig tjeneste eller
hverv, begrænser ikke pligten til at give aktindsigt efter
dette kapitel.
Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke sager om
strafferetlig forfølgning af
lovovertrædelser, jfr. dog § 18.
Stk. 4. I forbindelse med varetægtsfængsling samt
fuldbyrdelse af fængselsstraf og
forvaring gælder bestemmelserne i dette kapitel endvidere
ikke sager om
1) valg af varetægtsfængsel eller afsoningsinstitution,
2) overførelse til andet varetægtsfængsel eller anden
afsoningsinstitution,
3) overførelse til anden afdeling i et varetægtsfængsel
eller en afsoningsinstitution og
4) udelukkelse fra fællesskab.’
’§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være
ledsaget af en begrundelse,
medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part
medhold.’
’§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en
henvisning til de retsregler, i
henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,
afgørelsen efter disse regler beror på et
administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de
hovedhensyn, der har været
bestemmende for skønsudøvelsen.
Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde
en kort redegørelse for de
oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som
er tillagt væsentlig betydning
for afgørelsen.
Stk. 3. § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, gælder ikke i de
sager, der er nævnt i § 9, stk. 4.
Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang,
hvori partens interesse i at
kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv
findes at burde vige for afgørende
hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller
offentlige interesser, jf. § 15.’ |
Det fremgår af forvaltningslovens § 22 at en
skriftlig afgørelse som ikke giver parten
fuldt ud medhold, skal være begrundet. Myndigheden skal således
komme med en
begrundelse for hvorfor afgørelsen har fået det indhold den har.
Ifølge § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, er udgangspunktet at
begrundelsen skal indeholde
de hovedhensyn der har været medbestemmende for udøvelsen af
skønnet, samt en kort
redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske
omstændigheder der har været
bestemmende for skønudøvelsen.
Imidlertid kan myndighederne fravige dette udgangspunkt i sager om
valg af
afsoningsinstitution, jf. lovens § 9, stk. 4, nr. 1.
I afgørelsen af 25. august 2004 har Direktoratet for
Kriminalforsorgen med henvisning
til de nævnte regler anført at direktoratet – ud over at henvise til
retsreglerne – ikke kan give
(A) en yderligere begrundelse for afgørelsen.
I bemærkningerne til bestemmelsen i § 24, stk.3, (Folketingstidende
2001-2002, tillæg
A, s. 3330) er anført følgende:
|
’Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at begrundelsen for afgørelser i sager, der
efter forvaltningslovens § 9, stk. 4, som affattet ved dette
forslags § 3, nr. 1, er undtaget fra
aktindsigt, alene skal indeholde en henvisning til de
retsregler, i henhold til hvilke
afgørelsen er truffet, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1,
1. pkt. Forslaget afviger således
herved fra den nugældende ordning, hvorefter begrundelsens
indhold kan begrænses efter en
konkret vurdering, jf. forvaltningslovens § 24, stk.3.
Forslaget udelukker ikke, at der i sager omfattet af
forvaltningslovens § 9, stk. 4, efter
omstændighederne gives en nærmere begrundelse for
afgørelsen, hvis private eller
offentlige interesser ikke taler mod det.’ |
Det er således muligt for direktoratet at give
en nærmere begrundelse for en afgørelse
selv om sagen vedrører valg af afsoningsinstitution.
I (A)’s sag oplyste Direktoratet for Kriminalforsorgen – efter at
have anført at
direktoratet ikke kunne give (A) en yderligere begrundelse for
afgørelsen – at direktoratet
ved afgørelsen havde lagt vægt på at (A) ’må antages at have, eller
for nylig at have haft, et
tilhørsforhold til rockergrupperingen (C). Direktoratet har i øvrigt
truffet afgørelsen ud fra
en samlet vurdering af oplysningerne i sagen’.
Jeg er enig med direktoratet i at direktoratet kan begrænse
begrundelsen i en sag som
den foreliggende. Jeg er også enig med Direktoratet for
Kriminalforsorgen i at direktoratet
til trods for reglen i § 24, stk. 3, 1. pkt., kan give en nærmere
begrundelse for afgørelsen.
Det er imidlertid beklageligt at direktoratet i afgørelsen både
skrev at direktoratet ikke
kunne give (A) en begrundelse for afgørelsen (ud over henvisningen
til retsreglerne), og
derefter alligevel anførte den fulde begrundelse, nemlig at (A)
måtte antages at have eller
for nylig at have haft et tilhørsforhold til rockergrupperingen (C).
Direktoratet har således i
realiteten ikke begrænset begrundelsen. Det er beklageligt at (A)
derved blev efterladt med
en opfattelse af at direktoratet havde nogle oplysninger som
direktoratet imidlertid ikke
havde.
Jeg har samtidig hermed gjort Direktoratet for Kriminalforsorgen
bekendt med min
opfattelse.
I betragtning af at (A) er overført til en almindelig
fællesskabsafdeling, har jeg ikke
grundlag for at afgive henstilling i sagen
|
|