Ombudsmandens inspektioner i kriminalforsorgens institutioner

ISP.1990.114. Arresthuset og detentionen i Silkeborg

 

 
 

Resumé

Efter et inspektionsbeøg i Arresthuset i Silkeborg (ARH) udtalte ombudsmanden bl.a., at arresthuset, der er opført i 1922, som helhed bar præg af, at der ikke var foretaget moderniseringer eller renoveringer i de senere år - også på trods af, at den umiddelbare vedligeholdelsestilstand (bortset fra visse af cellerne) syntes god, især i henseende til maling m.v.

Ombudsmanden fandt det utilfredsstillende, at der ikke var adgang til et dagligt bad, og henstillede til Direktoratet for Kriminalforsorgen (DFK), at de nødvendige foranstaltninger i så henseende blev truffet.

Ombudsmanden fandt det endvidere ikke tilfredsstillende, at der kun fandtes ét besøgsværelse, og at dette rum var det eneste rum til alle former for samtaler m.v. Ombudsmanden ville tage spørgsmålet om indretning af et yderligere rum til forsvarer- og forsorgssamtaler og lægeundersøgelser op under et møde med DFK.

Ombudsmanden fandt ikke overvågningsforholdene i detentionen fuldt tilfredsstillende og ville drøfte mulige løsninger på dette problem - og dets tilsvarende forekomst i andre detentioner - med Justitsministeriet. (J. nr. 1990-1518-615).

 

Den fulde tekst

Inspektionsbesøg i arresthuset og detentionen i Silkeborg.

 

 

Efter et inspektionsbesøg den 7. november 1990 i Arresthuset i Silkeborg skrev jeg den 3. januar 1991 således til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen:

"Den 7. november 1990 aflagde jeg inspektionsbesøg i Arresthuset i Silkeborg.

Under besøget havde jeg drøftelser med arrestinspektøren og arrestforvareren.

Besøget giver mig anledning til følgende bemærkninger:

Arresthuset er opført i 1922 og bygget sammen med politistationen og retsbygningen. Der er ikke foretaget moderniseringer eller renoveringer i de senere år, hvilket arresthuset som helhed bærer præg af - også på trods af, at den umiddelbare vedligeholdelsestilstand (bortset fra visse af cellerne) synes god, især i henseende til maling m.v.

 

Cellerne

Arresthuset har 16 celler, 8 på hver etage. Cellerne er fordelt således, at der på hver etage er 6 almindelige enkeltceller på ca. 8 m², 1 lidt større enkeltcelle (ca. 10 m² ) og 1 tremandscelle (ca. 22 m² ).

I cellerne er der standardudstyr, men ingen særskilt udsmykning (dette er overladt til de indsatte selv).

Jeg så de 3 typer af celler; de virkede noget nedslidte.

På grund af overbelægning (især i 1989) har dobbeltbelægning på enkeltcellerne ikke kunnet undgås. Dette (samt indsættelse i tremandscellerne) sker kun med indvilligelse fra de pågældende.

Ingen af cellerne kan anvendes som egentlig sikringscelle. Hvis anbringelse i sikringscelle er nødvendig, sendes den pågældende til Århus Arresthus.

 

Øvrige rum m.v.

På hver af de to etager findes et lille toilet. Baderum findes derimod kun i stueetagen. Dette medfører, at de indsatte kun kan tilbydes bad to gange ugentligt.

En af de indsatte klagede til mig over, at der ikke er mulighed for et dagligt bad.

Det er efter min opfattelse - under nutidens forhold - utilfredsstillende, at der ikke er adgang til et dagligt bad. Jeg henstiller til Direktoratet for Kriminalforsorgen, at de nødvendige foranstaltninger i så henseende træffes, eventuelt i form af indretning af et baderum på 1. sal. Jeg udbeder mig underretning om, hvad der sker i anledning af min henstilling.

Der findes ingen særskilte arbejdsrum.

Der findes ingen særskilte fællesrum. Fællesskabet foregår i cellerne.

Der findes ét besøgsværelse; besøg finder sted dagligt kl. 13-16. Selve indretningen og udstyret af det eksisterende besøgsværelse giver ikke anledning til bemærkninger. Det forekommer imidlertid ikke tilfredsstillende, at dette rum er det eneste rum til alle former for samtaler m.v. Forsorgs- og forsvarersamtaler må således normalt foregå i cellerne. Det samme gælder i vidt omfang lægeundersøgelser, idet særlige undersøgelser efter omstændighederne må foregå i et gammelt, nedlagt lægeværelse.

Jeg vil tage spørgsmålet om indretning af et yderligere rum til de nævnte funktioner op under et møde med Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Der gives 2 daglige gårdture a ½ times varighed i tre tråddækkede gårde.

Den daglige forplejning kommer fra Århus Arresthus. Køkkenforholdene i Silkeborg Arresthus giver mig ikke anledning til bemærkninger.

 

Beskæftigelse, undervisning og betjening m.v.

1 indsat er beskæftiget som gangmand. De øvrige tilbydes i videst muligt omfang arbejde med samling af el-stik m.m. Der er dog ikke tilstrækkelige arbejdstilbud.

Der tilbydes undervisning ved en udefra kommende lærer, især i dansk og regning. Undervisningen foregår normalt 1 gang ugentligt. Hvis der er behov for mere intensiv undervisning af enkelte indsatte (og motivationen hos den pågældende er til stede), imødekommes dette så vidt muligt.

Det lokale bibliotek udskifter jævnligt den deponerede samling og leverer særskilt bestilte bøger. Endvidere har de indsatte adgang til to aviser samt diverse tidsskrifter. TV- og radioapparater kan medbringes eller lejes af de indsatte; det samme gælder video.

Der er 11 personer beskæftiget ved arresthuset: 1 arrestforvarer, 1 overvagtmester, 1 vagtmester og 8 fængselsoverbetjente. Uden for normal arbejdstid er arresthuset bemandet med 2 personer.

Forsorgsarbejdet varetages af kriminalforsorgens afdeling i Århus Nord (lokalkontoret i Silkeborg).

Der er fast lægekonsultation 1 gang om ugen. Lægebetjeningen foregår ved et lokalt lægehus. Endvidere benyttes den almindelige lokale vagtlægeordning.

De indsattes medicin opbevares og udleveres efter påskrift, indtil lægen har taget nærmere stilling.

 

Belægning

Belægningsgraden var i 1989 over 100% (på grund af et enkelt stort narko-sagskompleks). I 1990 vil belægningsgraden være over 95%. Den høje belægningsgrad skyldes bl.a., at arresthuset i realiteten også skal dække Odder/Skanderborg-området.

Normalt udgøres belægget af omkring 2/3 arrestanter og 1/3 afsonere. I almindelighed drejer det sig om afsoning af straffe på 30-60 dage, maksimalt 4 måneder. Efter det oplyste skulle ventetiden for arrestanter være 2-3 måneder mellem endelig dom i byretten og overførsel til statsfængsel. I ankesager skulle ventetiden kunne gå op til 6-8 måneder. Navnlig hvor der er tale om overførsel til åben anstalt, forekommer det ikke tilfredsstillende, dersom en så relativt stor del af straffen afsones i arresthuset.

Dette spørgsmål vil jeg generelt søge nærmere oplyst under et møde med Direktoratet for Kriminalforsorgen.

 

Bemærkninger vedrørende Moderniseringsplan 1978

Ingen af de i moderniseringsplanen fremsatte forslag er blevet gennemført.

En nyere moderniseringsplan har efter det oplyste verseret i henved 4 år uden at blive (helt eller delvis) ført ud i livet. Den pågældende plan indeholder bl.a. forslag om et ekstra baderum (jvf. ovenfor) og et nyt besøgsrum (jvf. ovenfor).

 

Detentionsforhold

Detentionen findes på politigården (i det samme kompleks som arresthuset). Jeg besigtigede de 2 celler i kælderetagen, der er forskriftsmæssigt indrettet. I cellerne er undgået alle fremspring m.v., der vil kunne benyttes til selvskade. Toiletter findes på den samme etage.

Hver celle er beregnet til 2 personer, men undertiden må flere indsættes. Overvågningen foregår via et samtaleanlæg til vagthavendes plads. Den tilstedeværende vagthavende oplyste, at der kan opstå vanskelige situationer, hvor han på grund af forhold i detentionscellerne må vælge mellem at forlade sin plads eller vente, til en patrulje kan kaldes hjem.

Ikke mindst i lyset af den jævnlige dobbeltbelægning (og undertiden overbelægning) forekommer overvågningsforholdene ikke fuldt tilfredsstillende.

Jeg vil drøfte mulige løsninger på dette problem - samt dets tilsvarende forekomst i andre detentioner - med Justitsministeriet.

 

Samtaler med indsatte

Tre indsatte fremsatte ønske om samtale.

 

1) En indsat oplyste, at han havde tilbragt i alt 14 måneder i tre arresthuse og nu forventede at blive overført til Statsfængslet i Møgelkær. Statsadvokaten i Viborg skulle den 28. juni 1989 have givet afslag på samtykke til overførsel efter retsplejelovens § 777.

Jeg oplyste den indsatte om, at jeg generelt ville tage spørgsmålet om de lange ventetider til afsoning op over for direktoratet.

 

2) En anden indsat havde siddet i varetægt i mere end 4 måneder og afventede nu en ankesag. Han klagede over, at der kun er adgang til bad 2 gange om ugen, og ønskede (i det mindste) varmt vand i cellerne.

Jeg oplyste den indsatte om, at jeg ville henstille til Direktoratet for Kriminalforsorgen at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Endvidere klagede den indsatte over, at han kun havde mulighed for samvær med sin datter på 8½ måned 1 time om ugen; han ønskede ledsaget udgang med henblik på længerevarende samvær med datteren.

Jeg anførte, at jeg ikke ville kunne hjælpe ham i denne sag, og rådede ham til at spørge sin forsvarer om muligheden for at iværksætte en eventuel overførsel efter retsplejelovens § 777.

 

3) En tredje indsat afsonede 60 dages fængsel. Hun klagede over, at hun ikke var blevet anbragt på fængselsafdelingen Amstrup, hvortil hun oprindelig var blevet henvist, men hvor hun udeblev - efter hendes eget udsagn af undskyldelige grunde (sygdom). Da hun skulle løslades i løbet af ganske kort tid, fremsatte hun ikke en egentlig klage.

 

Jeg nævnte, at jeg generelt ville undersøge, hvilken praksis der følges i henseende til vurderingen af udeblivelsesgrunden i tilfælde som hendes."