Inspektion af Statsfængslet
i Nyborg.
Den 1. og 2. december 1992
aflagde jeg inspektionsbesøg
i Statsfængslet i Nyborg. I
en skrivelse af 8. september
1993 til Direktoratet for
Kriminalforsorgen og
Statsfængslet i Nyborg afgav
jeg følgende redegørelse:
" 1. Indledning.
Jeg har senest i 1987 aflagt
inspektionsbesøg i
Statsfængslet i Nyborg. Min
redegørelse vedrørende dette
besøg er optrykt i
Folketingets Ombudsmands
beretning for 1987, side
97-102.
Inspektionen den 1. og 2.
december 1992 fulgte
følgende program:
- Indledende samtale med
fængselsinspektøren og
vicefængselsinspektøren,
- Møde med
samarbejdsudvalget,
- Møde med to grupper af
indsatte,
- Rundgang i fængslet
(værksteder, m.v.),
- Samtaler med indsatte,
- Møde med
fængselsinspektøren,
- Afsluttende samtale med
fængselsledelsen,
- Rundgang i fængslet
fortsat
(belægningsafdelingerne,
m.v.)
- Samtaler med indsatte
(fortsat).
I forbindelse med
inspektionen modtog jeg et
omfattende rapportmateriale,
jævnfør nærmere nedenfor.
2. Bygningsmæssige
forhold m.v.
Statsfængslet i Nyborg er
taget i brug i 1913.
Fængslet består af en lang
hovedbygning samt af flere
mindre bygninger, placeret
på begge sider af
hovedbygningen.
Hovedbygningen, der er i tre
etager og oprindelig opført
med panoptisk
etageadskillelse, består
hovedsagelig af tre fløje -
nordre fløj, midterfløj og
søndre fløj. Alle fløjene i
hovedbygningen samt en
mindre selvstændig bygning
(østre afdeling) indeholder
belægningsafdelinger med
fællesskabsafdelinger,
isolationsafdeling, en
særlig afdeling for svage
indsatte i frivilligt enrum
(M4) samt en afdeling for
indsatte stofmisbrugere
(østre afdeling).
Hovedbygningen indeholder
endvidere
administrationskontorer
m.v., købmandsbutik,
besøgsafdeling, bibliotek,
skole og gymnastiksal, samt
et skoleområde med
skoleafdeling og
fritidsafdeling. I de
selvstændige bygninger på
hver side af hovedbygningen
er indrettet sygeafdeling,
værksteder og lager m.v.
samt kirkesal og en
sportshal. Bygningerne er
omgivet af en ca. fem meter
høj ringmur. Som tilbygning
til ringmuren er der i 1970
opført en moderne
værkstedsbygning.
Der er plads til 160
indsatte i statsfængslet,
fordelt på mindre enheder
med plads til 14-23
indsatte.
Herudover er der, på grund
af nedlæggelsen af
arresthuset i Nyborg, pr. 1.
januar 1992 indrettet en
arrestafdeling med plads til
15 indsatte.
Jeg foretog den 15. december
1992 et selvstændigt
inspektionsbesøg i
arrestafdelingen. Der
henvises til min samtidige
redegørelse vedrørende dette
besøg i Folketingets
Ombudsmands beretning 1993,
s. 000.
Efter min seneste inspektion
i 1987 har der i anstalten
været en periode fra 1989
til 1990, der var præget af
hærværk og demonstrationer
fra de indsattes side. Ikke
alt det hærværk, der blev
udøvet i denne periode, er
endnu udbedret. Jeg så
således store plamager af
maling på hovedbygningens
ydermur. Det blev under
inspektionen oplyst, at man
forventer i løbet af de
kommende 3-4 år at have nået
hele fængslet igennem med
renovering og udbedring af
skader.
Der foregår herudover
løbende opbygnings- og
vedligeholdelsesarbejder i
anstalten. På tidspunktet
for inspektionen foregik der
en omfattende ombygning
blandt andet med henblik på
flytning af sygeafdelingen.
Alle vinduerne i anstalten
er blevet udskiftet med
dobbelt glas med trykluft
imellem, hvilket forhindrer
ituslåning og dermed, at
vinduesgitrene kan
oversaves.
Siden min inspektion i 1987
er der indført
selvforplejning i anstalten,
jævnfør nedenfor under
afsnit 11. Dette har bl.a.
medført en ombygning og
nyindretning af
belægningsafdelingernes
køkkener. De køkkener, som
blev forevist under
inspektionen, var udstyret
med 4 x 2 kogeplader, en
køkkenvask samt køkkenborde
og diverse køkkenskabe. De
indsatte har hver et
køleskab i deres celle.
Køkkenerne fremtrådte
hygiejniske og ordentlige.
Under mine samtaler med de
to grupper af indsatte,
jævnfør nedenfor under
afsnit 14, blev der klaget
over, at der kun var 1
køkkenvask i hvert køkken
til ca. 16 indsatte, hvilket
de fandt var en uholdbar
situation, især for de
afdelinger, hvor der ikke er
opvaskemaskine.
Jeg kunne umiddelbart være
enig heri, og under min
senere samtale med
fængselsinspektøren
henstillede jeg, at man
undersøgte mulighederne for
at få etableret yderligere
køkkenvaske på afdelingerne.
I forbindelse med min senere
inspektion den 15. december
1993 af arrestafdelingen i
anstalten meddelte
fængselsinspektøren mig, at
anstalten havde besluttet at
etablere en ekstra
køkkenvask i hvert køkken.
Jeg har taget det oplyste
til efterretning og
foretager herefter ikke
videre vedrørende dette
spørgsmål.
Hovedindtrykket efter
rundgangen på
belægningsafdelingerne, der
blev foretaget af
sekretariatschefen og en
fuldmægtig ved embedet, var,
at
vedligeholdelsestilstanden
på belægningsafdelingerne
var rimelig god. Mine
medarbejdere bemærkede dog
den ikke ubetydelige forskel
i standarden på søndre
afdeling 2, som er nymalet,
og hvor der er foretaget
etageadskillelse i den
væsentligste del af
gangarealet, og afdeling M2,
der efter det oplyste er
anstaltens dårligste. En af
de celler, der blev forevist
i afdeling M2, var utrolig
beskidt, og det flød med
affaldspapir og andet
affald. På mine
medarbejderes forespørgsel
om begrundelsen for, at den
indsatte ikke var blevet
pålagt at rydde op i cellen,
forklarede
fængselsinspektøren, at der
her havde været tale om et
personalesvigt, og at det
aldrig burde have været
kommet så vidt, som
tilfældet var. Han ville
foretage det videre fornødne
i den anledning.
Det blev under inspektionen
oplyst, at de indsatte ikke
generelt har adgang til at
male deres celler selv. I
østre afdeling var der
celler, der var blevet malet
af de indsatte selv, og i
afdeling M1 er forsøgsvist
gennemført et projekt med
maling af gangarealet. Hvis
resultatet af dette projekt
er godt, vil anstalten også
give tilladelse hertil på de
andre afdelinger.
Jeg har taget det oplyste
til efterretning. Jeg
udbeder mig underretning om,
hvad der videre sker
vedrørende dette spørgsmål.
3. Fritidsfaciliteter
m.v.
I fritiden tilbydes de
indsatte hobbybetonede
fritidssysler samt
deltagelse i
sportsarrangementer, m.m.
Udover de
fritidsfaciliteter, der er
placeret på afdelingerne i
form af bordtennis på
gangene, køkken og
opholdsstue, er der - til
brug for de indsatte på de
almindelige
fællesskabsafdelinger - i
skoleområdet en
fritidsafdeling med
hobbyværksted. Endvidere er
der et bibliotek med læsesal
og en sportshal. Herudover
er der en kirkesal.
Sportshallen er indrettet i
anstaltens gamle kirke, der
er en selvstændig bygning på
fængselsarealet.
Sportshallen er i meget fin
stand. Det blev oplyst, at
der er aktiviteter for de
indsatte hver aften indtil
kl. 21.00, hvorefter
personalet har mulighed for
at benytte hallen. Uden for
sportshallen ligger
fængslets udendørs
sportsarealer. Disse arealer
benyttes meget om sommeren.
Både sportshal og
sportsarealer fremstår i
meget fin stand.
Under mine samtaler med de
to grupper af indsatte
beklagede de indsatte sig
over, at skoleområdet,
herunder hobbyværkstedet,
havde været lukket siden
slutningen af oktober måned
1992. De ville meget gerne
have oplyst, hvornår skolen
og hobbyværkstedet igen blev
åbnet. Endvidere klagede de
indsatte over, at der endnu
ikke var blevet udbetalt
erstatning for de madvarer,
der var i køleskabene i
skoleområdet, da skolen blev
lukket.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren meddelte
han, at skoleområdet var
blevet åbnet, og at han
senere i en skrivelse til
mig ville redegøre nærmere
herfor.
Fængselsinspektøren har
herefter i en udtalelse af
18. december 1992 oplyst, at
fritidsbygningen blev lukket
den 23. oktober 1992 og
åbnet igen den 30. november
1992, samt at
skoleafdelingen blev lukket
den 26. oktober 1992 og
åbnet igen den 16. november
1992. I udtalelsen har
fængselsinspektøren
endvidere nærmere redegjort
for årsagen til lukningerne
af henholdsvis
fritidsbygningen og
skoleafdelingen.
Jeg har taget det oplyste
til efterretning.
Med hensyn til madvarerne
bekræftede
fængselsinspektøren under
inspektionen, at der på
begæring vil blive ydet de
indsatte erstatning for
ødelagte madvarer. Han
oplyste, at der i øjeblikket
var ved at blive lavet
lister over de madvarer, der
blev destrueret ved
skolelukningen.
Jeg har taget det oplyste
til efterretning.
4. Besøgsafdelingen.
De indsatte i anstalten kan
som hovedregel modtage besøg
mindst en gang om ugen uden
for almindelig arbejdstid.
Under inspektionen blev jeg
opmærksom på, at der på
besøgsgangen er opsat en
automat med sodavand, slik,
m.v. Under min senere
samtale med
fængselsinspektøren
bekræftede han, at automaten
på besøgsgangen - ligesom i
Statsfængslet i
Vridsløselille - ejes af
personalets idrætsforening,
og at overskuddet ved salg
fra automaten går til
personalets idrætsforening.
Fængselsinspektøren
bemærkede dog, at automaten
kun er et tilbud til de
besøgende, idet de besøgende
gerne må have smørrebrød
eller kage med, men ikke
sodavand eller lignende.
Endvidere er det tilladt, at
de indsatte har uåbnet
emballeret mad m.v. med ned
på besøgsgangen, og endelig
er der et køkken på
besøgsgangen, hvor de
indsatte og besøgende kan
tilberede mad.
Under inspektionen blev der
ikke fra de indsattes side
klaget over automaten.
Under henvisning til
ovenstående har jeg ikke
fundet anledning til at
foretage videre vedrørende
dette forhold.
Under mine samtaler med de
to grupper af indsatte blev
der fremsat flere klager
over en navngiven funktionær
på besøgsgangen, der
forestår modtagelsen m.v. af
besøg til de indsatte. Det
blev oplyst, at den
pågældende var ubehagelig
over for de besøgende, at
han ofte afslog
besøgsanmodninger uden grund
og ikke informerede de
indsatte, når der var besøg
til dem.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren
underrettede jeg ham herom.
Han udtrykte forundring, men
meddelte, at han fremover
vil være opmærksom på
problemet.
5. Isolationsafdelingen.
Statsfængslets
isolationsafdeling er
beliggende i nordre fløj,
III.
Cellerne er på grund af de
indsattes tilstand under
anbringelsen udsat for et
stort slid. Afdelingen
fremstod -under hensyntagen
hertil - i rimelig god
stand.
Fængselsinspektøren oplyste,
at de indsatte som
udgangspunkt ikke har
tilladelse til nogen form
for fællesskab, men at der
konkret kan gives tilladelse
til, at to og to kan besøge
hinanden på en celle.
Anstaltens to særligt
sikrede celler er også
beliggende på denne
afdeling. Der var ikke under
mit besøg nogen indsatte,
der var anbragt i henhold
til de særlige regler for
indsatte, som er placeret i
særligt sikret celle.
På afdelingen er endvidere
indrettet slagfaste celler,
dvs. celler, hvor inventaret
ikke kan slås i stykker.
Disse celler benyttes til
anbringelse af indsatte et
par timer, hvis de har behov
for at afreagere. I cellen
er der en briks, et bord og
en stol, samt en håndvask.
Alt inventaret er boltet
fast i gulvet, og er af
solid udformning.
Fængselsledelsen oplyste, at
man havde haft gode
erfaringer med de slagfaste
celler.
Indsatte, der anmoder om at
blive isoleret fra
fællesskab med andre
indsatte, kan i anstalten
anbringes enten i enrum i
isolationsafdelingen, i egen
celle på afdeling M4 eller i
østre afdeling.
Afdeling M4 fremtræder
umiddelbart som en meget
venlig og lys afdeling med
mange potteplanter og et
bordtennisbord på
fællesarealet. Endvidere er
der et opholdsrum med sofa
og lænestole. De indsatte på
afdelingen beskæftiges i
arbejdstiden efter
personalets nærmere
bestemmelse med
montagearbejde og lignende.
Det er imidlertid efter det
oplyste meget svært at
skaffe tilstrækkeligt med
arbejdsopgaver til de
indsatte på afdelingen.
Herudover har de indsatte
mulighed for undervisning i
begrænset omfang. I fritiden
kan de indsatte være i
afdelingens opholdsstue
eller opholde sig på deres
celle. Det er ikke tilladt
at opholde sig på de
medindsattes celler, og
cellen skal være aflåst, når
den forlades. På særligt
fastsatte tidspunkter har de
indsatte adgang til
sportshallen efter
personalets nærmere
bestemmelse, kondilokalet,
bibliotek og læsesal, samt
til køb i fængslets butik.
Enhedsfunktionæren på
afdelingen oplyste, at der
var begyndt at komme en lidt
bedre stemning på
afdelingen. Han oplyste
blandt andet, at 8 af de
indsatte havde meldt sig til
at spille fodbold i
sportshallen den pågældende
aften, hvilket var helt
usædvanligt. Der er plads
til 20 indsatte på
afdelingen. Afdelingen er
som hovedregel fuldt belagt.
Man har haft gode erfaringer
med afdelingen, der har
betydet, at frivilligt
enrumsanbragte er blevet
nedbragt til ca. 15-20
personer.
Østre afdeling, som under
besøget kun blev besigtiget
udefra, er beliggende i en
selvstændig bygning på
fængselsarealet. Afdelingen
er som ovenfor nævnt, en
særlig afdeling for
stofmisbrugere. De indsatte
havde i et indhegnet område
rundt om bygningen indrettet
et meget smukt haveanlæg med
en lille sø og springvand.
Endvidere hører der
hønsehold og drivhuse til
afdelingen.
Under besøget blev det
oplyst, at den nuværende
sygeafdeling, der er
beliggende i en selvstændig
bygning på fællesarealet,
skal flyttes til nordre
afdeling IV, der for tiden
er under ombygning hertil,
således at der i den
nuværende sygeafdeling kan
indrettes afdelinger for den
nuværende M4 og østre
afdeling. Det var
fængselsledelsens håb, at
man herved kunne øge
beskæftigelsesmulighederne
for de indsatte i disse to
afdelinger, ligesom
udenomsfaciliteterne ville
blive bedre for de indsatte
i afdeling M4. I den
nuværende østre afdeling
skal der indrettes en
afdeling for det nye
kvindefængsel.
6. Sikringsceller.
Sikringscellerne er
beliggende i tilslutning til
sygeafdelingen.
Ingen af cellerne, hvoraf
jeg fik forevist den ene,
var i brug under mit besøg.
Sikringscellen er indrettet
med en seng med remme og
rumalarm.
Fængselsinspektøren oplyste,
at man agtede at udskifte
sengen i sikringscellen med
en lav seng uden hoved- og
fodgærde og med monteret
alarmknap på selve sengen.
Se iøvrigt nedenfor under
afsnit 16 d.
7. Arbejdspladser.
De indsatte har
beskæftigelsespligt.
Arbejdstiden svarer til
arbejdsmarkedets, for tiden
37 timer ugentligt.
Beskæftigelsespligten kan
opfyldes, enten på
produktionsværkstederne,
håndværks- eller udeholdene
eller ved deltagelse i
skoleundervisning, faglige
kurser eller uddannelser. I
anstalten er der følgende
produktionsværksteder:
a. Grafiske fag, der
består af bogbinderi,
sætteri, trykkeri og
skærestue. Værkstedslederen
oplyste under besøget, at
arbejdstilsynet besøgte
værkstederne ca. 2 gange om
året, og at der ikke hidtil
har været problemer at
påtale. Det blev endvidere
oplyst, at der for tiden var
rigeligt med arbejdsopgaver,
men at man i perioder lider
af alt for lille
ordretilgang. Værstederne
laver mange tryksager for
det offentlige. Der er
beskæftiget 19 mand i
værkstedsområdet, og en af
de indsatte har påbegyndt en
lærlingeuddannelse på
værkstedet som grafisk
trykker.
b. Tekstilindustri med et
skrædderi. Jeg besøgte
skrædderiet i frokostpausen
og havde derfor ikke
mulighed for at tale med
hverken personale eller
indsatte, der er beskæftiget
her. Det blev oplyst, at der
i skrædderiet er ca. 10
arbejdspladser, og at
arbejdet udføres som
akkordarbejde. Skrædderiet
har en jævn god ordretilgang
i form af uniformsbenklæder
til kriminalforsorgen og
opgaver for forsvaret.
c. Montageværksted,
der består af en
elmontageafdeling og en
tekstilopskæringsafdeling. I
tekstilopskæringsafdelingen
modtages aflagt tøj fra hele
verden, som klippes op til
klude. Der er beskæftiget 17
mand i denne afdeling.
Udover arbejdet i selve
montageværkstedet, udføres
der montageopgaver af de
indsatte i
isolationsafdelingen, M4 og
østre afdeling. Det kniber
imidlertid, som ovenfor
nævnt, med at skaffe opgaver
til de indsatte på disse
afdelinger.
d. Maskinværksted ,
der er et maskinværksted
(jern- og metalindustri) med
værkstedsskole. Her kan de
indsatte gennemføre
kompetencegivende
specialarbejderkurser.
Værkstedsskolen er en
afdeling under ABOFYN (Fyns
Specialarbejderskole).
Skolen har plads til 10
elever. Skolen drives på
samme betingelser som
specialarbejderkurser uden
for fængslet.
Forholdene på
produktionsværkstederne
giver mig ikke anledning til
bemærkninger. Det forhold,
at det kniber med at skaffe
arbejdsopgaver til de
indsatte, beskæftiget i
hovedparten af
produktionsværkstederne, må
naturligvis give anledning
til bekymring, idet
arbejdstræning er et meget
vigtigt led i en indsats
resocialisering.
8. Undervisning.
Skolen med bibliotek og
gymnastiksal er beliggende i
anstaltens midterfløj.
Anstaltens skole varetager
undervisning på alle trin
inden for VUC's rammer. Der
etableres
specialundervisning,
opfriskningskurser og
kompetencegivende
undervisning (9. klasse og
10. klasse). I skolen er der
endvidere indrettet et
specielt datarum, hvor de
indsatte har mulighed for at
arbejde med pc'ere. De
indsatte i anstalten kan som
udgangspunkt ikke få
udleveret egne pc'ere til
opstilling i egne celler.
Baggrunden herfor er - som
også oplyst under min
inspektion i Statsfængslet i
Vridsløselille, hvor det
samme forhold gjorde sig
gældende - Direktoratet for
Kriminalforsorgens
cirkulærskrivelse af 23.
december 1983 vedrørende
opstilling af indsattes egne
elektroniske
databehandlingsanlæg. Jeg
henviser i den forbindelse
til det, jeg har anført i
min inspektionsrapport
vedrørende Statsfængslet i
Vridsløselille om dette
forhold (FOB 1992 s. 117),
samt til min senere
brevveksling og drøftelser
med direktoratet herom,
senest direktoratets
skrivelse af 17. februar
1993. I skrivelsen af 17.
februar 1993 har
direktoratet oplyst, at en
revision af reglerne er
under overvejelse i
direktoratet, og at
direktoratet til brug herfor
har anmodet de øvrige
nordiske lande om oplysning
om, hvilke regler der er
gældende i deres lande for
indsattes anvendelse af
computer. Direktoratet vil
til sin tid orientere mig om
resultatet af direktoratets
overvejelser.
Jeg finder under henvisning
hertil ikke på nuværende
tidspunkt anledning til at
foretage videre vedrørende
dette forhold, idet jeg
afventer resultatet af
direktoratets ovennævnte
overvejelser.
Skolen havde som ovenfor
nævnt været lukket i en
periode i efteråret 1992.
Under min samtale med de
indsatte blev der klaget
over, at der ikke var
undervisningstilbud til alle
indsatte på afdeling M4.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren oplyste
han, at undervisningen på M4
havde været skåret ned til 4
timer om ugen, men nu var
forøget til 8 timer.
Fængselsinspektøren
bemærkede i den forbindelse,
at der ikke var mulighed for
at tilbyde de indsatte på
afdeling M4 samme muligheder
for beskæftigelse, hverken
med hensyn til arbejde eller
fritidstilbud. Han henviste
til, at de indsatte på M4
sidder der af egen fri vilje
og må forstå, at der er
fordele og ulemper ved at
være på afdelingen.
Jeg har taget det oplyste
til efterretning.
Endvidere blev der under
mine samtaler med de to
grupper af indsatte klaget
over, at de indsatte, der
til daglig er tilknyttet
skoleområdet, under
skolelukningen var blevet
isoleret på deres celler i
dagtimerne.
Under mit senere møde med
fængselsinspektøren meddelte
han, at isolationen på
cellerne var sket af
sikkerhedsmæssige grunde,
idet der ikke - efter
indførelsen af den nye
struktur, jf. nedenfor under
afsnit 10 - er
enhedsfunktionærer på
afdelingerne i dagtimerne.
Dette var baggrunden for, at
der ikke kunne være
fællesskab på gangene i
dagtimerne.
Jeg har taget det oplyste
til efterretning. Jeg finder
ikke grundlag for at
foretage videre vedrørende
dette spørgsmål.
9. Øvrige afdelinger.
Under inspektionen besøgte
jeg og mine medarbejdere
endvidere:
a. Teknisk afdeling.
Afdelingen består af et
elektrikerværksted, en
smedje og et
maskinmesterkontor.
Afdelingen tager sig af de
almindelige drifts- og
vedligeholdelsesopgaver i
Nyborg Statsfængsel, Ringe
Statsfængsel og
Statsfængslet Søbysøgård.
Afdelingen har som regel kun
en til to indsatte
beskæftiget, dels p.g.a.
sikkerhedsmæssige forhold,
dels p.g.a. at arbejdet som
regel forudsætter en del
faglig kunnen. Lederen af
afdelingen viste os
svagstrømsafdelingen, hvor
der ikke er beskæftiget
indsatte. Endvidere fik vi
forevist låseværkstedet,
hvor der heller ikke er
beskæftiget indsatte.
b. Dybfrostafdelingen.
I afdelingen opbevares den
mad, der skal leveres til
arrestafdeligen,
sygeafdelingen og
isolationsafdelingen, idet
disse afdelinger ikke er
omfattet af
selvforplejningsordningen.
Maden leveres fra
Statsfængslet i Sdr. Omme.
c. Køkkenet.
Efter
selvforplejningsordningens
gennemførelse benyttes
køkkenet kun til
skolekøkken, hvor de
indsatte kan lære at lave
mad på kurser i fritiden.
Det er dog sådan, at
nyindsatte starter med et
kursus i madlavning.
Kurserne varetages af en af
skolens lærere. Køkkenet
fremtræder meget rent og
pænt.
d. Lagerafdelingen.
I lagerafdelingen er
indsatte beskæftiget med at
pakke alle de tryksager, der
fremstilles i anstalten, og
som skal sendes ud.
Endvidere beskæftiges de
indsatte med at pakke og
fordele tøj, der er kommet
retur efter vask. Afdelingen
er placeret i et meget stort
rum med rigelig plads til
alle arbejdsfunktioner.
e. Visitationsafdelingen.
Visitationsafdelingen står
for planlægning og
koordinering af visitationen
i hele fængslet. Under
besøget forevistes blandt
andet diverse
undvigelseseffekter, som er
fundet hos de indsatte.
Endvidere forevistes små
breve, indholdende heroin,
hash m.v., som er fundet i
fængslet. Endelig forevistes
våben i form af knive og
syle m.v., som er fundet
under visitationer i
fængslet. Til
visitationsafdelingen er
knyttet en narkohund.
f. Depotet.
Depotet er et forholdsvist
stort rum, fyldt op med
reoler med de indsattes
effekter, fordelt i kasser.
Lederen af depotet
redegjorde for, hvorledes
registreringen ved
indsættelsen foregår. Han
oplyste, at der bliver
udfærdiget en blanket,
hvorpå alle de effekter, der
skal deponeres, bliver
anført. Blanketten
underskrives såvel af
anstalten som af den
indsatte. Lederen oplyste,
at han aldrig havde oplevet,
at der havde været svind i
det deponerede. Vi fik
udleveret en
deponeringsblanket.
Forholdene i de ovennævnte
afdelinger giver mig ikke
anledning til bemærkninger.
10. AUF-Strukturen.
Den nye AUF-struktur
(Arbejde, Undervisning og
Fritid) blev indført i
Statsfængslet i Nyborg den
1. oktober 1991 - som det
første blandt de lukkede
fængsler. Det blev under
inspektionen oplyst, at
gennemførelsen af den
ændrede struktur i det store
og hele var gået godt. Der
havde forud for indførelsen
af strukturændringen pågået
et stort arbejde i ialt 16
arbejdsgrupper. Man havde
her drøftet de mange
spørgsmål, der melder sig i
forbindelse med, at det
hidtidige opsynspersonale
(nu benævnt
enhedsfunktionærer) i den
nye struktur - udover
opsyns- og sikkerhedsopgaver
- tillige skal varetage
sagsbehandling og
fritidsaktiviteter. Ca.
halvdelen af
enhedsfunktionærerne skal
endvidere deltage i
arbejdsdriften.
Evalueringen af
"AUF-starten" havde vist, at
der var et stort behov for
efteruddannelse af
personalet.
Undervisningslederen
oplyste, at der nu var
nedsat et
efteruddannelsesudvalg til
planlægning heraf.
Om den nye struktur blev det
endvidere oplyst, at alle
indsatte blandt
enhedsfunktionærerne har en
kontaktmand, som den
pågældende indsatte har en
indledende samtale med ved
ankomsten til fængslet, og
som følger den indsatte
under hele
afsoningsforløbet.
På mine møder under
inspektionen både med
fængslets ledelse og med de
indsatte, herunder under
mine personlige samtaler med
flere af de indsatte, fik
jeg det indtryk, at der -
efter indførelsen af den nye
struktur i fængslet - var
opstået et problem i
relation til de indsattes
muligheder for at drøfte
deres personlige forhold med
fængslets ansatte. Det blev
således fra flere sider
nævnt, at der kunne gå mange
dage imellem, at en indsat
så den enhedsfunktionær, der
skulle tage sig af hans
problemer m.m.
I den anledning anmodede jeg
i skrivelse af 8. februar
1993 Statsfængslet i Nyborg
om en udtalelse om
forholdet, og i skrivelsen
af 16. februar 1993 udtalte
anstalten herefter følgende:
"...
Efter indførelsen af
AUF-strukturen pr. 1.10.1991
varetages den enkelte
indsattes sag dels af
forsorgsmedarbejderen og
dels af en kontaktperson,
som hver indsat får tildelt
ved ankomsten hertil.
Kontaktpersonen er en
enhedsfunktionær, der gør
tjeneste på den afdeling,
hvor den indsatte er
anbragt, og hver
enhedsfunktionær er normalt
kun kontaktperson for 2
indsatte ad gangen.
Samarbejdet mellem
forsorgsmedarbejderen,
kontaktpersonen og den
indsatte påbegyndes med en
såkaldt førstegangssamtale,
hvor man gennemgår den
indsattes forhold og planer
for fremtiden.
Der henvises i øvrigt til
vedlagte meddelelse til de
indsatte af 1.10.1991, som
hver indsat får udleveret i
forbindelse med modtagelsen.
Som et led i den nye
struktur er opsynspersonalet
nu fordelt på de enkelte
afdelinger, men således at
de ud over tjeneste på denne
afdeling, tillige har andre
opgaver, eksempelvis
tjeneste på sygeafdelingen,
i arbejdsdriften m.v. Dette
betyder, at den enkelte
enhedsfunktionær i
gennemsnit kun gør tjeneste
på sin afdeling 5-8 gange
månedligt, men der er som
nævnt tale om
gennemsnitstal, og en del
enhedsfunktionærer gør i
perioder mere tjeneste på
afdelingen, fordi de i
forbindelse med
tjenestetilrettelæggelse har
valgt det.
Det skal samtidig bemærkes,
at selv om
enhedsfunktionæren ikke har
tjeneste på afdelingen, vil
den pågældende normalt være
til stede andre steder i
fængslet, og vil således
have mulighed for at
kontakte den indsatte, han
eller hun måtte være
sagsbehandler for.
De indsatte har i øvrigt til
enhver tid mulighed for at
rette henvendelse til deres
forsorgsmedarbejder, som i
givet fald enten selv kan
tage sig af problemet, eller
formidle kontakten til den
enhedsfunktionær, der er
kontaktperson.
De indsatte har således også
under den nye ordning
fortsat mulighed for at få
behandlet også hastende
problemer.
..."
I meddelelsen af 1. oktober
1991 til de indsatte er
anført følgende:
"...
A = Arbejde
U = Undervisning
F = Fritid
Medfører bl.a. en ny måde at
fordele forsorgsarbejdet på,
og du vil fremover få en
kontaktperson, som er en
enhedsfunktionær på den
afdeling, hvor du opholder
dig.
Du selv, kontaktpersonen og
afdelingens socialrådgiver
vil i starten af dit ophold
have en fælles samtale, hvor
vi sammen drøfter en
afsoningsplan, samt de
personlige og sociale
problemer du måtte have. Du
skal være opmærksom på, at
du selv har ansvaret for
planlægningen af din
afsoning og tiden efter
løsladelsen.
Derfor er det vigtigt, at du
selv tager initiativet til
at få iværksat de planer og
ideer, du måtte have omkring
din situation.
Er der under din afsoning
spørgsmål du gerne vil tale
om, eller ting du ønsker
hjælp til at få ordnet, kan
du til enhver tid henvende
dig til kontaktpersonen
eller afdelingens
socialrådgiver.
..."
Jeg er opmærksom på, at
indførelsen af en ny
struktur kan give anledning
til visse
indkøringsvanskeligheder. På
baggrund af de foreliggende
oplysninger må jeg
konstatere, at de fremførte
klager over de indsattes
muligheder for at drøfte
deres personlige forhold med
fængslets ansatte, ikke
skyldes problemer med
strukturen, men måske
snarere et
informationsproblem. Jeg
henstiller derfor til
fængselsledelsen at overveje
at supplere den ovennævnte
information til de indsatte
med mere præcis oplysning om
deres muligheder for at
kontakte deres
forsorgsmedarbejder og
kontaktperson, eventuelt -
såfremt det er praktisk
muligt - med en orientering
til den indsatte om, hvornår
hans kontaktperson gør
tjeneste på afdelingen.
Jeg udbeder mig underretning
om, hvad der videre sker
vedrørende dette spørgsmål.
11. Selvforplejning.
Som ovenfor nævnt er der i
anstalten - som i flere af
kriminalforsorgens øvrige
institutioner - indført
selvforplejning for de
indsatte. Dette indebærer,
at de indsatte får udbetalt
kostpenge og selv skal stå
for indkøb og madlavning.
Det var mit indtryk under
inspektionen, at de indsatte
som udgangspunkt er meget
tilfredse med ordningen,
bortset fra den måde
købmandsbutikken bliver
drevet på, kostpengebeløbets
størrelse, og at kostpengene
er bundet på en konto. Det
blev oplyst, at det er meget
almindeligt på de enkelte
afdelinger, at de indsatte
etablerer madgrupper på 3-4
indsatte.
På mine møder med de to
grupper af indsatte klagede
de indsatte især over, at
kostpengebeløbet er for
lavt, at kostpengene er
bundet på en konto og ikke
udbetales til de indsatte,
at priserne i
købmandsbutikken er for
høje, at der ikke er
tilbudsvarer, svarende til
de tilbud, der annonceres
med for den pågældende
købmandskæde (købmandskæden
K) uden for fængslet, at
varerne er for dårlige, at
der ofte mangler
varedeklaration og
datostempel, samt at det er
svært at se varerne fra
købmandsbutikkens vindue.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren oplyste
han om kostpengene, at de
indsatte ved ankomsten til
anstalten modtager 266,00
kr. til at starte deres
husholdning for, og at de
herefter modtager kostpenge,
svarende til 37,50 kr. pr.
dag pr. indsat. Kostpengene
er bundet på en konto, som
købmanden "trækker på", når
den indsatte foretager
indkøb i købmandsbutikken.
Kontoordningen fastholdes,
trods modstand fra de
indsattes side, fordi der
efter fængselsledelsens
opfattelse er store fordele
ved ordningen.
Fængselsinspektøren skønnede
således, at ca. halvdelen af
kostpengene ville blive
byttet bort eller på anden
måde afhændet, hvis de blev
stillet til rådighed på
anden måde.
Umiddelbart inden
inspektionen havde jeg,
foranlediget af en anden
sag, taget spørgsmålet om
størrelsen af kostbeløbet op
generelt over for
Direktoratet for
Kriminalforsorgen. Jeg havde
i den forbindelse fået
oplyst, at beløbet 37,50 kr.
er fastsat i
overensstemmelse med
retningslinier fra
Forbrugerstyrelsen. På mit
møde med de indsatte gjorde
jeg dem bekendt hermed, og
jeg meddelte, at jeg på det
grundlag ikke fandt
anledning til at foretage
videre vedrørende
kostpengebeløbets størrelse.
På baggrund af det i øvrigt
under inspektionen oplyste
om kontoordningen og
startbeløbet på 266,00 kr.
finder jeg i det hele ikke
anledning til at foretage
videre vedrørende
spørgsmålet om kostpengene.
Jeg besøgte under
inspektionen
købmandsbutikken, der er
placeret i hovedbygningen
mellem søndre fløj og
midterfløj. Butikken
fremstår meget ordentlig og
umiddelbart ikke væsentlig
forskellig fra en almindelig
forretning uden for
fængslet. Varerne er
placeret som i et mindre
supermarked. Der er dog den
væsentlige forskel, at de
indsatte ikke kan gå ind og
rundt i butikken, men
igennem en glasrude i
butikkens ene side må
orientere sig om varerne.
Varerne forekom ikke
umiddelbart anderledes
emballeret end varer i et
almindeligt supermarked.
Grøntsagerne i butikken
(porrer, appelsiner,
citroner og gulerødder)
forekom ikke særlig friske
og så lidt kedelige ud.
Under min samtale med
fængselsinspektøren og
forpagteren af
købmandsbutikken blev det
oplyst, at det er vanskeligt
at få folk til at drive
købmandsbutikkerne i
anstalterne. Det er derfor
svært for anstalterne at
fastsætte nærmere
retningslinier for priser og
at håndhæve krav om
tilbudsvarer. Det er
endvidere, efter det
oplyste, ikke muligt - på
grund af de særlige forhold
- at drive
købmandsbutikkerne på
fuldstændig samme måde, som
tilsvarende butikker uden
for fængslerne.
Under mit senere møde med
fængselsinspektøren meddelte
jeg, at jeg - selv om jeg
efter mit besøg i
købmandsbutikken ikke kunne
give de indsatte ret i alle
deres klagepunkter - dog
fandt, at
selvforplejningsordningen i
statsfængslerne rejser et
generelt problem i relation
til driften af
købmandsbutikkerne i
fængslerne. Jeg meddelte, at
jeg - da forholdet vedrører
alle de af
kriminalforsorgens
institutioner, hvor der er
indført selvforplejning -
ville tage spørgsmålet op
over for Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Jeg har senere i en
selvstændig skrivelse til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen rejst
spørgsmålet om driften af
købmandsbutikkerne i de af
kriminalforsorgens
institutioner, hvor der er
indført selvforplejning. Med
skrivelse af 26. april 1993
har jeg modtaget
direktoratets svar. Jeg vil
senere gøre Statsfængslet i
Nyborg bekendt med, hvad der
videre sker i denne sag.
(Jf. Folketingets
Ombudsmands beretning 1993,
s. 000).
12. Talsmandsordningen.
Inden min inspektion i
anstalten havde
fængselsinspektøren
orienteret mig om, at der
ikke var nogen egentlig
talsmandsordning i fængslet,
men alene et
"fritidsudvalg".
På mit møde med de to
grupper af indsatte gav de
indsatte udtryk for et klart
ønske om, at der blev
etableret en
talsmandsordning, men at det
var deres opfattelse, at
etablering af en
talsmandsordning blev
modarbejdet fra ledelsens
side. De indsatte oplyste i
den forbindelse, at ledelsen
havde modsat sig, at
talsmændene kunne få lov til
at besøge indsatte på
sygeafdelingen og i
isolationsafdelingen, samt
at talsmænd "med
indflydelse" blev forflyttet
til andre fængsler.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren om
spørgsmålet meddelte han, at
han bestemt ikke ønskede at
modarbejde etableringen af
en talsmandsordning, og at
han for nylig havde
opfordret de indsatte til,
at der på hver afdeling blev
valgt en talsmand. Han havde
tilbudt, at talsmændene fik
mulighed for at mødes to
gange om ugen i tidsrummet
fra kl. 12.00 - 14.45.
Derimod havde han af
sikkerheds- og ordensmæssige
hensyn sagt nej til, at
talsmændene kunne færdes
mellem afdelingerne,
herunder besøge indsatte på
sygeafdelingen og i
isolationsafdelingen. Det
blev under mødet aftalt, at
fængselsinspektøren skulle
sende mig en nærmere
redegørelse om forholdet.
I skrivelsen af 14. december
1992 til mig anførte
fængselsinspektøren herefter
følgende:
"...
1. Talsmandsordningen
Talsmandsordningen har ikke
fungeret siden sommeren
1990, hvor de indsatte
nedlagde ordningen,
angiveligt i protest mod at
bl.a. (indsatte A) blev
flyttet fra fængslet.
I den følgende tid fik jeg
forskellige meldinger om, at
det ikke ville virke
befordrende på etableringen
af en talsmandsorganisation,
at jeg opfordrede til det,
men at det hellere "skulle
gro af sig selv". Bortset
fra lejlighedsvis drøftelse
med enkelte indsatte om
forskellige mere generelle
problemer, skete der ikke
noget her før den (indsatte
B) i sommeren 1991 dannede
en "talsmandsforening". Jeg
havde forinden med ham
drøftet spørgsmålet om
etablering af
talsmandsorganisationen, og
henvist til cirkulærets
bestemmelse og de lokale
regler herom, hvorefter
talsmænd for hver afdeling
skal vælges ved hemmelige
valg, hvor proceduren
varetages af personalet.
(Indsatte B) meddelte, at
han nok selv skulle
bestemme, hvem han ville
have som talsmænd, og
forsøgte herefter at
etablere en
"talsmandsforening", som han
mente var mere uafhængig. Da
der i august 1991 var optræk
til forskellige aktioner,
udsendte jeg den 22.8.1991
vedlagte meddelelse til
indsatte, hvor jeg
opfordrede til valg af
talsmænd samt etablering af
en ordning, hvorefter man
holdt formøder.
...
I foråret 1992 blev der
nedsat en gruppe med 3
indsatte og 3 repræsentanter
fra anstalten der
gennemdrøftede forskellige
ønsker fra de indsatte. Et
par af ønskerne kunne
imødekommes, men de indsatte
udtrådte af gruppen, da ikke
alle ønsker kunne
imødekommes.
Jeg skal endelig oplyse, at
jeg i midten af november
1992 havde en drøftelse med
et nyetableret "skoleudvalg"
bestående af 4
repræsentanter fra de
indsatte. Under drøftelserne
med udvalget som er
etableret med henblik på
jævnlige drøftelser med
skolens ledelse, kom vi ind
på spørgsmålet om at
genoprette
talsmandsorganisationen, og
jeg redegjorde for de
gældende betingelser, nemlig
at talsmændene kan mødes 2
gange om ugen, heraf den ene
gang om fredagen fra kl.
12.00, således at
medlemmerne får normal
arbejdsdusør indtil
arbejdstids ophør 14.45.
Jeg forventer at
drøftelserne om
genetableringen af
talsmandsordningen
fortsætter.
Uanset at talsmandsordningen
ikke har fungeret, har det
såkaldte "fritidsudvalg"
fungeret. Udvalget, der
består af 1 indsat fra hver
af fællesskabsafdelingerne,
holder ca. hver 14. dag
møder med
undervisningslederen og
fritidskoordinatoren, og
drøfter tilrettelæggelsen af
fritidsaktiviteterne og
anvendelsen af de midler,
der er til rådighed for
dette område.
2. Indsattes besøg på
andre afdelinger.
En sådan ordning har været
gældende her indtil for ca.
15 år siden, hvor ordningen
gik ud på, at 2 indsatte ad
gangen måtte forlade deres
afdeling for at gå på besøg
på andre afdelinger i
fritiden. Ordningen blev
imidlertid ophævet, idet den
viste sig umulig at
administrere for personalet.
Eksempelvis kunne man i en
undvigelsesituation ikke
hurtigt foretage en
optælling på afdelingerne.
Hertil kommer, at
udviklingen i de seneste år
taler for, at evt. "stærke
indsatte" ikke får mulighed
for at indfinde sig på andre
afdelinger for evt. at udøve
pression mod indsatte dér.
Jeg må således af
sikkerhedsmæssige grunde
fastholde, at indsatte ikke
i fritiden kan gå på besøg
på andre afdelinger, men må
henvise til de
fællesskabsmuligheder der
foreligger på gårdture og de
kontrollerede
fritidsaktiviteter.
..."
Jeg finder ikke på nuværende
tidspunkt anledning til at
foretage videre vedrørende
spørgsmålet.
Jeg udbeder mig underretning
om, hvad der videre sker i
sagen.
13. De indsattes
økonomiske forhold.
Under mødet med
samarbejdsudvalget rejste
jeg spørgsmål om de
indsattes økonomiske
forhold, herunder om praksis
for underretning af den
kommunale forvaltning inden
løsladelsen med henblik på,
at kommunen kan være
forberedt på et eventuelt
behov for bistand til den
løsladte.
Forsorgslederen oplyste
hertil, at under den første
samtale med den indsatte
klarlægges hans økonomiske
situation. Hvis der er
problemer hermed, retter en
forsorgsmedarbejder
eventuelt henvendelse til
socialforvaltningen herom.
I forbindelse med den
indsattes løsladelse retter
anstalten med den indsattes
forudgående samtykke
henvendelse til
socialforvaltningen og
bestiller tid, således at
den løsladte blot skal møde
til den aftalte tid.
Jeg har taget det anførte
til efterretning.
14. Samtaler med to
grupper af indsatte.
Forud for inspektionen var
det ved opslag i anstalten
oplyst, at indsatte kunne få
en samtale med mig eller en
af mine medarbejdere om
konkrete forhold, jf.
nedenfor under afsnit 15.
I mangel af en
talsmandsordning havde jeg
tillige møder med to grupper
á ca. 25 indsatte, som inden
inspektionen havde
tilkendegivet, at de ønskede
en samtale med mig om mere
generelle spørgsmål.
Begge møder indledte jeg med
en kort orientering på dansk
og engelsk om formålet med
inspektionen, og om hvilke
muligheder ombudsmanden har
for at behandle eventuelle
problemer. Bagefter fik hver
enkelt af de fremmødte på
skift bordet rundt lejlighed
til at fremføre de generelle
forhold, som de ønskede at
klage over. Jeg lovede at
foranledige, at min rapport
vedrørende inspektionen,
eventuelt i ekstrakt, til
sin tid blev tilgængelig for
de indsatte, således at de
herved blev gjort bekendt
med, hvad der videre var
sket vedrørende de fremsatte
klagepunkter.
På møderne med de indsatte
blev de generelle spørgsmål
om blandt andet
besøgsafdelingen,
skolelukningen,
selvforplejningsordningen,
AUF-strukturen og
talsmandsordningen, som jeg
har omtalt ovenfor, rejst.
Herudover blev følgende
generelle spørgsmål rejst:
a. Gangmandsordningen.
De indsatte klagede over
rengøringen på
fællesskabsafdelingerne og
udtrykte ønske om at få det
gamle gangmandssystem
tilbage.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren meddelte
han, at det ikke var muligt,
efter indførelsen af den ny
AUF-struktur i fængslet, at
genetablere det gamle
gangmandssystem, idet man af
sikkerhedsmæssige grunde
ikke kan tillade, at en
indsat går rundt alene på en
afdeling uden opsyn.
Fængselsinspektøren lovede i
en senere skrivelse til mig
at redegøre nærmere for
forholdet.
Fængselsinspektøren har
herefter i skrivelsen af 14.
december 1992 til mig anført
følgende:
"...
3. Gangmandsordningen.
Indtil indførelsen af
AUF-strukturen den 1.
oktober 1991 var der på hver
afdeling ansat en indsat som
gangmand, der havde ansvaret
for rengøring. Det var et
attraktivt job, bl.a. fordi
den pågældende i nogen grad
selv kunne tilrettelægge sit
arbejde, blot rengøringen
var i orden.
Omstruktureringen indebar
imidlertid, at der ikke er
opsynspersonale på
afdelingerne før kl. 14, og
denne ordning kunne derfor
ikke fortsætte på de
almindelige
fællesskabsafdelinger.
I stedet blev der oprettet 3
rengøringshold, der hver for
sig har ansvaret for
bestemte afdelinger m.m. De
indsatte har imidlertid
flere gange ytret ønske om
at få genindført den gamle
ordning, hvilket af
sikkerhedsmæssige grunde
ikke er muligt, idet man
ikke i længere tid kan have
en indsat på en afdeling
uden opsyn.
Der har imidlertid været
rejst kritik af
rengøringsholdenes
effektivitet, og vi har for
at imødekomme de indsattes
ønsker dels sammensat
rengøringsholdene således,
at der så vidt muligt er en
indsat fra hver af de
afdelinger, der skal
renholdes af det pågældende
hold, samt at den pågældende
kan arbejde på sin egen
afdeling, når der efter kl.
14 - 14.30 er personale på
afdelingen.
Jeg har den 8.12.1992 haft
en drøftelse med 3
repræsentanter for de
indsatte om dette spørgsmål,
hvor jeg har tilkendegivet,
at en tilbagevenden til den
gamle ordning af
sikkerhedsmæssige grunde er
umulig. Med henblik på en
effektivisering af
rengøringen er det
imidlertid sammen med
økonomikontoret aftalt, at
man får anskaffet en maskine
til rengøring af gulve,
ligesom det er aftalt, at
man forsøger en bedre
planlægning af rengøringen
mellem de forskellige
afdelinger. Det er endvidere
aftalt, at vi i begyndelsen
af 1993 drøfter erfaringerne
med disse forsøg på at
effektivisere rengøringen.
..."
Jeg har taget det anførte
til efterretning.
Jeg udbeder mig underretning
om, hvad der videre sker
vedrørende dette spørgsmål.
b. Telefonordningen.
Flere af de indsatte gav
udtryk for, at de fandt
telefonordningen i anstalten
for restriktiv. De ønskede
ordningen lempet, eventuelt
mod at de indsatte selv
skulle betale for
telefonsamtaler ligesom de
udenlandske indsatte.
Endvidere ønskede de
udenlandske indsatte
mulighed for at kunne
telefonere i videre omfang.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren oplyste
han, at reglen i
statsfængslet er den, at
indsatte ikke kan
telefonere, medmindre der
foreligger særlige
omstændigheder. Der er sket
lempelser fra denne regel i
form af, at danske indsatte,
såfremt de over for en
enhedsfunktionær, forsorgen
eller præsten kan godtgøre,
at der er behov for at
telefonere, kan få
tilladelse hertil, og
telefonsamtalen betales så i
givet fald af anstalten.
Opnås tilladelse til at
telefonere ikke, må den
indsatte skrive. Udenlandske
indsatte med pårørende,
bosiddende i udlandet, har
tilladelse til at telefonere
1 gang om måneden og må så
til gengæld selv betale for
telefonsamtalen.
Fængselsinspektøren
meddelte, at han i en senere
skrivelse til mig ville
redegøre nærmere for de
interne regler om
telefonordningen.
I skrivelsen af 14. december
1992 har fængselsinspektøren
herefter anført følgende:
"...
4. De indsattes adgang
til at telefonere.
I overenstemmelse med
reglerne for telefonering i
lukkede anstalter i
direktoratets cirkulære af
18.12.1980 om de indsattes
adgang til brevveksling,
besøg m.v. er
udgangspunktet, at der ikke
er adgang til
telefonsamtaler, med mindre
der er tale om uopsætlige
meddelelser, der ikke kan
klares skriftligt.
På baggrund af de foreslåede
regler til fængselsloven har
man imidlertid lempet
reglerne, således at der for
indsatte, der har vanskeligt
ved at udtrykke sig
skriftligt, er åbnet
mulighed for jævnlige
telefonsamtaler med
familien.
For så vidt angår de
udenlandske indsatte har man
for et par år siden på
baggrund af deres
kommunikationsproblemer med
deres familier åbnet
mulighed for, at udenlandske
indsatte efter ansøgning kan
få tilladelse til en
månedlig samtale med et
bestemt familiemedlem. Det
er samtidig bestemt, at de
udenlandske indsatte selv
skal betale deres samtaler,
eller disse skal betales af
modtageren, mens de danske
indsatte, hvor adgang til
telefonsamtaler som anført
er undtagelsen - ikke
betaler for deres samtaler.
..."
Jeg har taget det oplyste
til efterretning.
c. Videoordningen.
De indsatte udtrykte stor
utilfredshed med, at
videoordningen var blevet
lukket.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren oplyste
han, at videoordningen var
blevet lukket efter
"Vridsløselille-sagen", hvor
det var kommet frem, at
fremvisningen af video over
fængslets interne
fjernsynsnet måtte
sidestilles med offentlig
fremvisning og dermed i
strid med de ophavsretlige
regler om fremvisning af
videofilm. Han oplyste
videre, at
undervisningslederen sammen
med fritidsudvalget for
tiden undersøgte
mulighederne for at løse
problemet.
Jeg meddelte, at jeg - da
problemet ikke alene
vedrører Statsfængslet i
Nyborg, men alle
kriminalforsorgens
institutioner - ville tage
det ophavsretlige spørgsmål
i sagen op over for
Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Jeg har senere i en
selvstændig skrivelse til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen anmodet
direktoratet om oplysning
om, hvilke undersøgelser
direktoratet har foretaget
vedrørende problemerne med
videoordningerne i
kriminalforsorgens
anstalter, herunder det i
den forbindelse rejste
ophavsretsspørgsmål. Med
skrivelse af 26. april 1993
har jeg modtaget
direktoratets svar. Jeg vil
senere gøre Statsfængslet i
Nyborg bekendt med, hvad der
videre sker i sagen. (Jf.
Folketingets Ombudsmands
beretning 1993, s.000).
Med direktoratets skrivelse
af 26. april 1993 modtog jeg
en udtalelse af 12. marts
1993 fra Statsfænglet i
Nyborg. I udtalelsen er det
oplyst, at antalten fra
januar 1993 har indgået en
aftale med (tv-kanal X) om
distribution af denne kanals
udsendelser. Endvidere er
det oplyst, at aftalen er
indgået efter indstilling
fra et enigt fritidsudvalg,
og at aftalen finansieres
ved, at alle indsatte i
fællesskabsafdelinger, der
har eget TV-apparat, betaler
en afgift på 14 kr. om ugen.
Jeg har taget det oplyste
til efterretning.
d. Udenlandske indsatte.
På møderne med de indsatte
blev der rejst to spørgsmål,
specielt vedrørende de
udenlandske indsatte,
nemlig:
1) at der ikke gives
udgangstilladelse til
udenlandske indsatte,
2) ønske om oprettelse af en
separat afdeling for
udenlandske indsatte.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren oplyste
han,
ad 1) at han ikke mente, at
anstalten havde en strengere
praksis på dette område end
andre anstalter. Han
oplyste, at man fra
anstaltens side ved
behandlingen af anmodninger
fra udlændinge om udgang
selvfølgelig var opmærksom
på, at
misbrugsrisikovurderingen
også i disse tilfælde skal
kunne holde. Han bemærkede,
at der, for så vidt angik de
udenlandske afsonere, ikke
er de samme sociale forhold,
såsom tilknytning til
familie, som har væsentlig
betydning ved behandlingen
af udgangsanmodninger fra
herboende indsatte.
ad 2) at han foretrak at
integrere de udenlandske
afsonere på afdelingerne.
Som begrundelse herfor
henviste han dels til, at
udenlandske indsatte skal
være sammen med herboende
indsatte på
arbejdspladserne, dels til,
at der også er problemer de
udenlandske indsatte
imellem, idet man ikke
nødvendigvis er gode venner,
fordi man er udlænding. Han
oplyste således, at han
havde konstateret, at
såfremt der var 3-4
udenlandske indsatte på en
afdeling, medførte det ofte
problemer dem imellem.
Jeg har taget det oplyste
til efterretning.
e. Indsattes mulighed for
at skifte afdeling.
Flere af de indsatte klagede
over, at det var meget svært
at få lov til at skifte
afdeling, og under min
senere samtale med
fængselsinspektøren spurgte
jeg derfor, efter hvilke
kriterier de indsatte får
lov til at skifte afdeling.
Fængselsinspektøren oplyste
hertil, at hovedreglen er,
at efter 1 års forløb vil en
indsat kunne få tilladelse
til at skifte afdeling, hvis
han ønsker det. Hvis der
derimod inden 1 års fristens
udløb opstår konkrete
forhold, der ikke er af
forbigående karakter, kan
tilladelse til at skifte
afdeling gives.
Fængselsinspektøren
bemærkede i den forbindelse,
at man fra ledelsens side er
opmærksom på ønsker om at
skifte afdeling af særlige
familiære grunde. Sådanne
ønsker imødekommes som
hovedregel.
Jeg har taget det oplyste
til efterretning.
f. Vaskemaskiner.
På møderne med de indsatte
blev det oplyst, at det fra
ledelsens side var blevet
lovet, at der på
afdelingerne ville blive
opsat vaskemaskiner, således
at de indsatte selv kunne
vaske deres tøj. De indsatte
ville gerne vide, hvornår
vaskemaskinerne blev sat op.
Flere af de indsatte
henviste i den forbindelse
til, at de på grund af
problemer med allergi havde
vanskeligt ved at tåle den
vask af tøjet, som foregår i
Horsens Statsfængsel.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren oplyste
han, at han ikke kunne svare
på, hvornår vaskemaskinerne
ville blive sat op. Han
oplyste, at han havde søgt
Direktoratet for
Kriminalforsorgen om
bevilling til indkøb af
vaskemaskinerne.
Direktoratet havde
imidlertid svaret, at
direktoratet fandt, at ideen
var god, men at der ikke var
penge til indkøb af
maskinerne i år.
Direktoratet havde udtrykt
håb om, at der ville være
penge på næste års budget.
Jeg har taget det oplyste
til efterretning, men jeg
udbeder mig underretning om,
hvad der videre sker
vedrørende dette forhold.
g. Opvaskemaskiner.
De indsatte klagede over, at
opvaskemaskiner, som var
gået i stykker, ikke blev
udskiftet.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren oplyste
han, at det ikke er meningen
at opretholde
opvaskemaskiner på
afdelingerne. Maskinerne vil
således blive afskaffet,
efterhånden som de går i
stykker.
Jeg har taget det oplyste
til efterretning, idet jeg
samtidig henleder
opmærksomheden på det
ovenfor under afsnit 1
anførte om etablering af
yderligere køkkenvaske.
h. Ved indlæggelse på
hospital fratages de
indsatte deres private tøj.
Flere af de indsatte klagede
over, at de ved indlæggelse
på hospital blev frataget
deres private tøj.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren oplyste
han, at det er korrekt, at
de indsatte ved indlæggelse
på hospital bliver frataget
deres private tøj, og at
dette sker på grund af den
særlige undvigelsesrisiko,
der er forbundet med et
hospitalsophold.
Jeg har taget det oplyste
til efterretning.
i. De indsatte kaldes på
sygeafdelingen i fritiden.
Flere af de indsatte
udtrykte utilfredshed med,
at de - når de skulle til
konsultation på
sygeafdelingen - altid blev
kaldt over på afdelingen i
fritiden, og at der ofte var
en times ventetid.
Fængselsinspektøren oplyste
under min senere samtale med
ham, at man fra personalets
side gerne ser, at
konsultationer på
sygeafdelingen foregår i
arbejdstiden, men at det
afhænger af, hvornår lægerne
er til rådighed.
Jeg har taget det oplyste
til efterretning.
j. De indsattes
arbejdstøj m.v.
1) De indsatte klagede over,
at det arbejdstøj, de fik
udleveret, var både for
dårligt og i for små
størrelser. Endvidere
klagede de over, at de
indsatte, som har udendørs
arbejde, ikke kan få
udleveret termotøj.
Under min senere samtale med
fængselsledelsen erkendte
fængselsforvalteren, at de
indsattes arbejdstøj var for
dårligt, men at det var et
økonomisk spørgsmål.
I forbindelse med min
inspektion i
arrestafdelingen den 15.
december 1992, oplyste
fængselsinspektøren mig om,
at man havde undersøgt
spørgsmålet om arbejdstøjets
kvalitet, og at det var
blevet besluttet, at hvert
værksted nu fik udleveret et
antal sæt godt arbejdstøj,
som vækstedet udleverer
efter behov. Der er tillige
iværksat en forsøgsordning,
hvorefter indsatte med
udendørs arbejde har
mulighed for at låne
termotøj og i visse tilfælde
en kedeldragt. Ordningen
omfatter teknisk afdeling,
bygningsvæsenet og
haveholdene.
Jeg meddelte under
inspektionen, at jeg over
for Direktoratet for
Kriminalforsorgen ville
rejse spørgsmålet om
baggrunden for, at de
indsatte ikke kan få
udleveret arbejdstøj af
samme kvalitet som
enhedsfunktionærernes
arbejdstøj, herunder
termotøj til de indsatte,
der arbejder udendørs.
Jeg har senere i en
selvstændig skrivelse til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen rejst
spørgsmålet om udlevering af
arbejdstøj til de indsatte.
Med skrivelse af 26. april
1993 har jeg modtaget
direktoratets svar. Jeg vil
senere gøre Statsfængslet i
Nyborg bekendt med, hvad der
videre sker i denne sag.
(Jf. Folketingets
Ombudsmands beretning 1993,
s. 000).
2) Flere af de indsatte
tilkendegav endvidere, at
det var meget svært at få
mulighed for at komme ud og
købe nyt tøj.
Fængselsinspektøren oplyste
under min senere samtale med
ham, at i det omfang
fængslet har personale til
det, vil de indsatte få
tilladelse til at komme ud
og købe nyt tøj. I de
tilfælde, hvor
fængselsledelsen vurderer,
at der er undvigelsesrisiko,
vil tilladelse selvfølgelig
ikke blive givet; men i de
tilfælde vil tøj blive taget
hjem i udvalg, hvis man
skønner, at der er behov
herfor.
Jeg har taget det oplyste
til efterretning.
k. Musikband.
En indsat klagede over, at
det musikband, han havde
haft sammen med 4-5 andre
indsatte, var blevet
stoppet.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren oplyste
han, at det var et
lokalemæssigt problem, der
var årsag til, at bandet var
blevet stoppet. Det
tidligere øvelokale var
således blevet inddraget til
andet formål, men
fængselsinspektøren var
indstillet på, at der skulle
anvises et nyt lokale.
Under min senere inspektion
af arrestafdelingen blev det
oplyst, at musikbandet havde
fået anvist nyt øvelokale.
Jeg foretager herefter ikke
videre vedrørende dette
forhold.
l. Kuverter.
Flere indsatte var
utilfredse med, at
kuverterne og dermed
frimærkerne til de breve, de
indsatte modtager, bliver
inddraget af
fængselsledelsen.
Fængselsinspektøren oplyste
under min senere samtale med
ham, at inddragelsen sker af
sikkerhedsmæssige grunde for
at forhindre, at der
indsmugles stoffer skjult
bag frimærkerne på
kuverterne. Han oplyste
imidlertid, at kuverterne
opbevares i fængslets depot,
og kan udleveres ved
løsladelsen.
Jeg har taget det oplyste
til efterretning, og finder
ikke grundlag for at
foretage videre.
m. Udgangstilladelse.
De indsatte klagede over, at
der i Nyborg Statsfængsel
blev fulgt en meget mere
restriktiv praksis med
hensyn til meddelelse af
udgangstilladelse, end i
andre fængsler. Endvidere
klagede flere over, at der i
for stort omfang blev
fastsat vilkår om
antabusbehandling i
forbindelse med udgang.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren oplyste
han, at han ikke var enig i,
at anstalten har en
strengere praksis med hensyn
til meddelelse af
udgangstilladelser end andre
lukkede anstalter. Han
henviste i den forbindelse
til, at der ikke i Nyborg
Statsfængsel er så mange
langtidsfolk som for
eksempel i Statsfængslet i
Vridsløselille, og at flere
af de indsatte i Nyborg
Statsfængsel ikke har
familiemæssige relationer,
der kunne begrunde
udgangstilladelse i et
videre omfang. Han henviste
endvidere til, at
direktoratet for nylig - på
baggrund af tilfælde af
begået kriminalitet under
udgang - havde pålagt
anstalterne større
opmærksomhed i forbindelse
med misbrugsvurderingerne.
Endvidere var han uenig i,
at der fra anstaltens side
blev pålagt
antabusbehandling i større
omfang, end der var behov
for; men medgav, at det
selvfølgelig altid er et
spørgsmål om en konkret
vurdering. Han lagde i den
forbindelse ikke skjul på,
at flere af de indsatte
måske havde svært ved at
erkende, at de havde et
alkoholproblem.
Jeg har taget det oplyste
til efterretning. Jeg finder
ikke på det foreliggende
grundlag anledning til at
foretage videre. Jeg vil
imidlertid være opmærksom på
spørgsmålet ved behandlingen
af konkrete klager.
15. Samtaler med enkelte
indsatte.
Sekretariatschefen og en
fuldmægtig ved embedet og
jeg selv havde samtaler med
i alt 18 indsatte.
Hovedparten af disse
samtaler resulterede i
konkrete sager, som jeg har
behandlet særskilt.
16. Gennemgang af
rapporter m.v.
Ved starten af inspektionen
anmodede jeg om at modtage
kopier af rapporter
vedrørende
- anvendelse af håndjern
- anbringelse i enrum
- sikringscelleanbringelse
- magtanvendelse og
- videregående visitation af
besøgende.
Jeg anmodede endvidere om at
måtte modtage notater
foretaget i henhold til
cirkulæret om brevveksling
og kontrol og om at modtage
udskrifter af
forhørsprotokollen
vedrørende disciplinærstraf.
Jeg bad om at modtage dette
materiale for nogle nærmere
angivne perioder.
Ved min gennemgang af det
modtagne materiale har jeg
navnlig haft opmærksomheden
henledt på, hvorvidt
proceduren i forhold til de
gældende cirkulærer er
blevet fulgt. Jeg har
endvidere været opmærksom på
spørgsmålet om overholdelsen
af reglerne om notatpligt.
Min gennemgang giver
anledning til følgende
bemærkninger:
a. Forhørsprotokollen.
Jeg modtog kopi af de
seneste 41 forhør, der var
afholdt i anstalten. Disse
forhør dækker perioden fra
den 21. juli til den 30.
oktober 1992. Ved min
gennemgang af forhørene er
jeg ikke gået ind i en
nærmere vurdering af
baggrunden for
indberetningerne om
forhørene og af de
afgørelser, der er truffet i
forbindelse med forhørene.
De 21 af forhørene endte med
ikendelse af en
disciplinærstraf i form af
en bøde og/eller strafcelle.
I 5 af tilfældene, hvor der
var idømt disciplinærstraf i
form af strafcelle, var
sanktionen idømt betinget. I
andre 13 tilfælde endte
forhøret med inddragelse af
den indsattes
udgangstilladelse i 6 uger
eller mere. I alle disse
sager blev det samtidig
bestemt, at spørgsmålet om
udgang til sin tid skulle
behandles og godkendes i
afdelingsrådet.
5 af forhørene endte med
enrumsanbringelse. I et af
disse tilfælde blev der
samtidig truffet beslutning
om overgivelse af sagen til
politiet. I et andet
tilfælde havde den indsatte
forinden fremsat anmodning
om at gå i frivilligt enrum.
I et af tilfældene havde den
indsatte inden forhøret
været foreløbig
enrumsanbragt, og forhøret
endte med, at indsatte blev
udtaget af enrum, og at der
ikke skulle foretages videre
i sagen.
I 5 sager blev der truffet
beslutning om konfiskation.
I en af disse sager blev de
omhandlede penge (500 kr.,
som en privat havde sendt
til indsatte med
postvæsenet) dog indsat på
en spærret konto til den
indsattes løsladelse.
Endelig endte et forhør med
en advarsel og to andre
forhør endte med beslutning
om, at der ikke skulle
foretages videre.
Ved gennemgangen af
rapporterne har jeg ikke med
hensyn til forhørenes form,
notater og lignende fundet
forhold, der giver mig
anledning til bemærkninger,
bortset fra 1 forhør. I
sidstnævnte tilfælde (...)
er det bestemt, at den
indsatte skal
enrumsanbringes, men ikke i
hvor lang tid.
Bortset fra dette forhold
kan min gennemgang af den
modtagne kopi af
forhørsprotokollen ikke give
mig anledning til
bemærkninger.
b. Anvendelse af
håndjern.
Jeg har modtaget kopier af
rapporter vedrørende 47
tilfælde af anvendelse af
håndjern. Disse rapporter
dækker perioden fra 1.
november 1991 til 31.
oktober 1992. Ved min
gennemgang af rapporterne er
jeg ikke gået ind i en
nærmere vurdering af
beslutningen i de enkelte
tilfælde om at anvende
håndjern. Min opmærksomhed
ved gennemgangen har været
henledt på, om de fastsatte
procedureforskrifter er
overholdt.
Spørgsmålet om anvendelse af
håndjern er reguleret i
cirkulære nr. 7 af 22.
januar 1987 om anvendelse af
håndjern over for indsatte.
Efter cirkulærets Afsnit A,
§ 1, stk. 1, kan indsatte
under transport m.v.
belægges med håndjern,
såfremt det er nødvendigt
for at hindre undvigelse,
eller for at afværge truende
vold, betvinge voldsom
modstand eller for at hindre
selvmord eller anden
selvbeskadigelse. Af
bestemmelsen fremgår det, at
"transport" omfatter både
transport inden for og uden
for anstalten.
I samtlige 47 tilfælde var
anvendelsen af håndjern sket
i forbindelse med transport
og for hovedpartens
vedkommende i forbindelse
med transport uden for
anstalten. I et af disse
tilfælde skete anvendelsen
for at afværge truende vold
og betvinge voldsom
modstand. I et andet af
disse tilfælde skete
anvendelsen for at betvinge
en voldsom modstand mod
transporten, og der blev i
dette tilfælde tillige
anvendt magt ved
anvendelsen. I de resterende
45 tilfælde anvendtes
håndjern for at hindre
undvigelse. I ingen af disse
tilfælde blev der anvendt
magt ved anvendelsen. Ved en
del tilfælde var frygten for
undvigelse konkret begrundet
i tidligere undvigelser
eller forsøg herpå. I nogle
tilfælde var anvendelsen
alene begrundet i det
forhold, at indsatte på
grund af straffens længde
måtte anses for
undvigelsestruet.
Efter cirkulærets § 2
træffer anstaltens
vagthavende leder eller den,
han bemyndiger dertil,
bestemmelse om anvendelse af
håndjern. Hvis forholdene
ikke tillader, at man
afventer vedkommendes
afgørelse, træffes
bestemmelsen af den
tilstedeværende funktionær,
som er ansvarlig for det
pågældende tjenesteområde.
I langt de fleste af de 47
tilfælde er afgørelsen om
anvendelsen af håndjern
truffet af en af de
funktionærer, der deltog i
transporten. I samtlige 47
tilfælde har
overvagtmesteren og
anstaltslederen enten samme
dag eller nogle dage efter
haft rapporten til gennemsyn
uden at have bemærkninger
hertil.
Efter § 3 i cirkulæret skal
lægetilsyn finde sted, 1)
når magt har været anvendt,
medmindre institutionens
leder finder det åbenbart
unødvendigt, 2) såfremt
forholdene taler derfor.
Som ovenfor nævnt var der
blevet anvendt magt i det
tilfælde, hvor håndjern var
blevet anvendt for at
betvinge voldsom modstand
(rapport af 3. august 1992).
Af den pågældende rapport
fremgår det, at der er sket
underretning om anvendelsen
af håndjern til
læge/sygeplejerske, men det
fremgår ikke, at lægetilsyn
har fundet sted.
Ved min gennemgang af
rapporterne om
sikringscelleanbringelse, jf
nedenfor under d., har jeg
konstateret, at lægen i det
konkrete tilfælde telefonisk
havde meddelt, at han efter
det oplyste fandt tilsyn
unødvendigt.
Bortset fra dette tilfælde
giver min gennemgang af
rapporterne mig ikke
anledning til bemærkninger.
c. Anbringelse i enrum.
Jeg modtog notater
vedrørende de syv indsatte,
der i tiden fra den 1.
august til den 1. november
1992 havde været anbragt i
enrum i henhold til
cirkulære af 14. september
1978 om adgangen til at
anbringe de indsatte i
enrum.
Efter cirkulærets § 2, stk.
2, kan tvangsmæssig
enrumsanbringelse kun finde
sted, hvis
"...
det findes nødvendigt for at
forebygge undvigelse,
det findes nødvendigt for at
forebygge voldsom adfærd,
det findes påkrævet for at
hindre fortsat strafbar
virksomhed, herunder brug af
euforiserende stoffer,
den indsatte udviser en
sådan grov eller gentagen
utilladelig adfærd, som gør
fortsat ophold i fællesskab
åbenbart uforsvarlig,
den indsatte modsætter sig
foranstaltninger, der er
nødvendige af
sikkerhedshensyn,
den indsatte modsætter sig
foranstaltninger, der er
påkrævet for at gennemføre
en almindelig
sundhedskontrol eller
forebygge smittefare,
den indsatte nægter at
påtage sig beskæftigelse i
institutionen efter dennes
bestemmelse.
..."
I et tilfælde skete
enrumsanbringelsen i henhold
til nr. 1, i et tilfælde i
henhold til nr. 2, i 2
tilfælde i henhold til nr. 3
og i 3 tilfælde i henhold
til nr. 4.
Proceduren ved anbringelse i
enrum i henhold til § 2,
stk. 2, er fastlagt i
cirkulærets § 3, stk. 3-7.
Min gennemgang af de
modtagne notater giver mig
ikke anledning til
bemærkninger i relation til
disse bestemmelser. Jeg
bemærker, at i 5 af
tilfældene har indsatte ikke
ønsket at udtale sig.
Cirkulærets § 4, stk. 5 og
6, indeholder følgende
bestemmelser:
"...
Stk. 5. Spørgsmålet
om anbringelsens ophør skal
tages op til overvejelse,
hver gang der er forløbet 1
uge siden iværksættelsen
eller sidste beslutning om
opretholdelse af
anbringelsen.
Stk. 6. Om de
overvejelser, der har fundet
sted i henhold til stk. 5 og
om anbringelsens ophør gøres
notat.
..."
Ingen af de modtagne notater
indeholder oplysning om
anbringelsens ophør og/eller
overvejelser om
opretholdelse af
anbringelsen. Det er således
ikke muligt på baggrund af
de foreliggende notater at
konstatere, i hvor lang tid
de enkelte
enrumsanbringelser har
varet, herunder om nogle af
de indsatte har været
anbragt i enrum udover fire
uger og dermed omfattet af
bestemmelsen i cirkulærets §
7 om indberetning til
direktoratet.
Jeg udbeder mig nærmere
oplysning om, hvornår de
enkelte anbringelser er
ophørt, herunder oplysning
om,
hvorvidt der i nogle af de
omhandlede tilfælde har
været tale om anbringelse ud
over 1 uge, og i bekræftende
fald oplysning om, hvorfor
den ovennævnte notatpligt da
ikke er overholdt.
hvorvidt der i nogle af de
omhandlede tilfælde har
været tale om
enrumsanbringelse ud over
fire uger, og om der i
bekræftende fald er sket
indberetning til
direktoratet.
d.
Sikringscelleanbringelse.
Jeg modtog seks rapporter
vedrørende
sikringscelleanbringelser i
perioden fra den 1. maj til
den 1. november 1992.
Min gennemgang af
rapporterne har også i disse
tilfælde koncentreret sig
om, hvorvidt de fastsatte
procedureforskrifter
vedrørende anbringelserne er
iagttaget, og om de
foretagne notater er
fyldestgørende. Jeg har ikke
foretaget en nærmere
undersøgelse af grundlaget
for og nødvendigheden af
anbringelserne.
Sikringscelleanbringelse kan
i følge
fuldbyrdelsesbekendtgørelsens
§ 31 ske, såfremt det er
nødvendigt for at afværge
truende vold, betvinge
voldsom modstand eller
hindre selvmord eller
selvbeskadigelse.
Anbringelsen var i fire af
tilfældene sket for at
hindre selvmord eller
selvbeskadigelse. I et
enkelt af disse tilfælde var
anbringelsen tillige sket
for at betvinge voldsom
modstand. I de to sidste
tilfælde var anbringelsen
sket for at betvinge voldsom
modstand, og i det ene af
disse tilfælde tillige for
at afværge truende vold. I 3
af tilfældene var der blevet
anvendt magt i forbindelse
med indsættelsen, og i 4 af
tilfældene havde indsatte
været fikseret i kortere
tid.
I ingen af tilfældene havde
anbringelsen varet længere
end 16 timer.
Spørgsmålet om anvendelsen
af sikringscelle er
reguleret ved cirkulære nr.
155 af 15. juli 1974, som
ændret ved cirkulære af 16.
april 1991, om anvendelsen
af sikringsceller i
kriminalforsorgens anstalter
og arresthusene. Cirkulærets
§ 3 har følgende ordlyd:
" Stk. 1. Bestemmelse
om anvendelse af
sikringscelle m.v. træffes
af anstaltens vagthavende
leder/arrestforvareren. Hvis
forholdene ikke tillader, at
man afventer lederens
afgørelse, træffes
bestemmelsen af
overvagtmesteren eller, hvis
dette ikke er muligt, af
vagtmesteren eller dennes
stedfortræder eller den
tilstedeværende funktionær,
som er ansvarlig for det
pågældende tjenesteområde.
Den vagthavende
leder/arrestforvareren skal
normalt omgående underrettes
om sikringsmidlernes
anvendelse.
...
Stk. 3. Der skal
straks udfærdiges rapport om
det passerede på særlige
rapportblanketter (d.f.k.
110), der rekvireres fra
Statsfængslet i Nyborg. På
et observationsskema (d.f.k.
107), der rekvireres i
Statsfængslet i Nyborg, skal
der foretages notat, hver
gang personalet har tilset
den indsatte. Notatet skal
indeholde oplysning om
tidspunktet for tilsynet
samt oplysning om den
indsattes tilstand, herunder
eventuelle bemærkninger om
behovet for opretholdelse af
anbringelsen/fikseringen.
..."
Af rapporterne fremgår det,
at der i alle tilfælde er
sket underretning af
overvagtmesteren og/eller
institutionens leder.
Underretningen har fundet
sted inden for 15 minutter
efter, at anbringelsen havde
fundet sted, bortset fra 1
tilfælde. I det sidstnævnte
tilfælde var
fængselsinspektøren 1 time
forinden anbringelsen blevet
underrettet om, at den
indsatte var blevet kørt til
skadestue på grund af
selvmordsforsøg, og da
fængselsinspektøren ikke
kunne træffes resten af
aftenen, blev det aftalt, at
den indsatte, efter
tilbagekomst fra hospitalet,
blev anbragt i
sikringscelle, såfremt han
skønnedes selvmordstruet.
Dette giver mig ikke
anledning til bemærkninger.
Alle 6 rapporter var vedlagt
observationsskema, påført
oplysning om tidspunktet for
tilsynet og den
tilsynsførendes vurdering af
den indsattes tilstand.
Tilsynene havde fundet sted
med ca. 15 minutters
mellemrum.
Cirkulærets § 4 indeholder
følgende bestemmelse om
lægetilsyn ved
sikringscelle-anbringelser:
" Stk. 1.
Anstaltens/arresthusets læge
(eventuelt natlæge) skal, så
hurtigt som omstændighederne
tilsiger det, orienteres om
det passerede, således at
der på grundlag heraf
træffes afgørelse om,
hvornår lægetilsyn bør finde
sted.
Stk. 2. Anvendes
bælte og eventuelt handsker
og fod- og håndremme, eller
er indsættelse i
sikringscelle i øvrigt
forbundet med
magtanvendelse, skal læge
tilkaldes omgående med
henblik på, at lægetilsyn
kan finde sted snarest
muligt."
Om de tilfælde, der er
omfattet af § 4, stk. 2, er
i Direktoratet for
Kriminalforsorgens
følgeskrivelse af 16. april
1991 anført følgende:
"Udgangspunktet er, at
tilkald af læge er det
første, der skal foretages,
efter at
anbringelsen/fikseringen er
gennemført. Dette er ikke
til hinder for, at der fra
den pågældendes afdeling i
institutionen indhentes
oplysninger om indsattes
adfærd, helbredstilstand og
lignende med henblik på at
tilvejebringe oplysninger,
der kan have indflydelse på
lægens beslutning om, hvor
hurtigt lægetilsyn kan ske.
Det er ej heller til hinder
for, at der lokalt
fastsættes retningslinier,
hvorefter den ansvarlige for
anbringelsen/fikseringen
underretter en
sygeplejerske, der er til
stede i institutionen, med
henblik på at denne kan
foretage lægetilkald. Efter
formuleringen af § 4, stk.
2, må det imidlertid være en
forudsætning, at indhentelse
af oplysninger eller
underretning af
sygeplejerske kan ske i
løbet af ganske få
minutter."
Af rapporterne fremgår det,
at der blev givet
underretning til
læge/sygeplejeske i alle 6
tilfælde. Underretningen
blev givet inden for 15
minutter efter
sikringscelleanbringelsen.
5 af de 6
sikringscelleanbragte blev
tilset af læge. I det 6.
tilfælde meddelte lægen, at
han på baggrund af det
oplyste ikke fandt tilsyn
fornødent. Der blev ikke
anvendt bælte ved den
pågældende
sikringscelleanbringelse,
men derimod var indsatte
under transporten fra sin
celle til sikringscellen
blevet belagt med håndjern,
og der var i den forbindelse
anvendt magt, hvilket
tillige gjorde lægetilsyn
fornødent, jf. det jeg har
anført ovenfor under afsnit
b, hvor tilfældet også er
omtalt.
Sidstnævnte tilfælde giver
mig anledning til at
bemærke, at efter de
gældende regler skal
lægetilsyn finde sted,
uanset lægens umiddelbare
vurdering af behovet herfor.
Lægetilsyn, der efter § 2,
stk. 2, er foreskrevet at
skulle finde sted snarest
muligt i de tilfælde, hvor
der anvendes bælte eller
magt i forbindelse med
anbringelsen, har i de tre
af tilfældene fundet sted
inden for et tidsrum af
25-50 minutter efter
anbringelsen. I 1 tilfælde
fandt lægetilsynet først
sted efter 2 timer og 35
minutter, og på dette
tidspunkt var den indsatte
taget ud af fikseringen.
Ved min skrivelse af 8. maj
1992 til Direktoratet for
Kriminalforsorgen vedrørende
tilkaldelse af læge i
forbindelse med
sikringscelleanbringelse i
Statsfængslet i Horsens har
jeg taget til efterretning,
at direktoratet har iværksat
nogle tiltag med henblik på
at sikre en bedre kontakt
med, og bistand fra det
almindelige vagtlægesystem i
forbindelse med
sikringscelleanbringelser.
Jeg har herunder bemærket,
at jeg går ud fra, at
direktoratet senere vil
foretage undersøgelser med
henblik på at få oplyst, om
de nævnte tiltag har haft
den ønskede effekt i
relation til at sikre, at
lægetilsyn sker i
overensstemmelse med
cirkulærets bestemmelser.
Jeg foretager på denne
baggrund ikke videre i
anledning af min ovenfor
anførte gennemgang af
sikringscelleanbringelser i
Statsfængslet i Nyborg i
perioden fra den 1. maj til
den 1. november 1992.
e. Magtanvendelse.
Jeg har ikke modtaget
rapporter fra anstalten
vedrørende magtanvendelse.
Anstalten har i skrivelsen
af 14. december 1992 i den
forbindelse meddelt
følgende:
"...
Rapporter vedr.
magtanvendelse.
Disse rapporter indsendes
ikke til direktoratet, og vi
har hidtil henlagt
rapporterne på den indsattes
charteque uden at tage kopi
til en samlemappe for disse
rapporter.
Efter vi omkring 1.
september 1992 blev
opmærksom på dette forhold
er det bestemt, at der
fremtidig tages kopier af
rapporterne til en lokal
samling. Der har imidlertid
ikke foreligget nogen
rapporter efter dette
tidspunkt.
..."
Jeg har taget det oplyste
til efterretning.
f. Videregående
visitation af besøgende.
Jeg havde bedt anstalten om
rapportmateriale vedrørende
videregående visitation af
besøgende i tiden fra den 1.
november 1991 til den 1.
november 1992.
I den anledning meddelte
fængselsinspektøren mig i
skrivelsen af 18. december
1992 følgende:
"...
Jeg skal vedrørende dette
spørgsmål oplyse, at vi ikke
har benyttet os af adgangen
til at undersøge de
besøgendes yderbeklædning i
henhold til § 18 i
cirkulæret af 18.12.1980 om
de indsattes adgang til
brevveksling og besøg m.v.
I de få tilfælde hvor vi har
en konkret mistanke om, at
der vil blive forsøgt
indsmugling, har vi en
aftale med Nyborg politi om,
at vi i disse tilfælde
orienterer politiet, der
derefter vurderer om
mistanken er tilstrækkelig
begrundet til, at kunne
foretage en anholdelse med
henblik på visitation.
Dette er i det nævnte
tidsrum sekt i alt 4 gange
og politiet har oplyst, at
man i 2 tilfælde intet
fandt, men i 2 tilfælde
rejste sigtelse for
overtrædelse af lov om
euforiserende stoffer.
..."
Jeg har taget det oplyste
til efterretning.
g. Brevveksling og besøg.
Jeg anmodede anstalten om at
modtage notater foretaget i
henhold til cirkulæret om
brevveksling og kontrol i
perioden fra den 1. november
1991 til den 1. november
1992.
I den anledning meddelte
anstalten mig i skrivelse af
14. december 1992:
"...
Der er i perioden fra
1.11.1991 til 1.11.1992 ikke
bestemt brevkontrol på
enkelte indsatte i medfør af
§ 5, stk. 1 i cirkulæret om
de indsattes adgang til
brevveksling og besøg m.v.
Derimod er der i henhold til
§ 5, stk. 2 bestemt, at der
jævnligt foretages
stikprøvevis gennemlæsning
med henblik på kontrol med,
at adgangen til
ukontrolleret brevveksling
ikke misbruges. I disse
tilfælde påføres kuverten et
stempel, der oplyser om
gennemlæsningen. Denne
kontrol varetages af
visitationsholdet, der
foretager notat om dato og
navn på de indsatte, hvis
breve er blevet
kontrolleret.
..."
Jeg har taget det oplyste
til efterretning.
17. Opfølgning.
Som nævnt under de enkelte
afsnit udbeder jeg mig
underretning om resultatet
af de overvejelser og
foranstaltninger, som
statsfængslet foretager i
anledning af de ovenfor
rejste spørgsmål.
18. Underretning.
Folketingets Retsudvalg
modtager en genpart af denne
redegørelse."
NOTER: (*1) FOB 1987, s.
97-102, FOB 1992, s. 117,
FOB 1993, s. 132 og
FOB 1993, s.378